FE-sagen
Læsetid: 4 min.

Dommer forlænger fængsling af FE-chef efter mørklagt maratonmøde i byretten

Trods pressens protester blev den totale hemmeligholdelse opretholdt, da Københavns Byret fredag aften valgte at forlænge varetægtsfængslingen af FE-chef Lars Findsen
Sagsakterne ankom til Københavns byret inden retsmødet, der kom til at tage næsten 12 timer.

Sagsakterne ankom til Københavns byret inden retsmødet, der kom til at tage næsten 12 timer.

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Indland
5. februar 2022

Den hjemsendte chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, skal fortsat sidde varetægtsfængslet, foreløbigt frem til den 3. marts. Det afgjorde Københavns Byret fredag aften efter et næsten 12 timer langt retsmøde.

Forlængelsen skete med henvisning til en paragraf i retsplejeloven om, at der »er bestemte grunde til at frygte, at han på fri fod vil begå ny lovovertrædelse af den foran nævnte beskaffenhed«, og »at sigtede vil vanskeliggøre forfølgningen i sagen, navnlig ved at fjerne spor eller advare eller påvirke andre.«

Retsmødet blev holdt bag dobbeltlukkede døre, så offentligheden fik heller ikke denne gang nærmere indblik i sigtelsen, eller hvad de mere præcise argumenter er for dørlukningen.

Lars Findsen har siddet varetægtsfængslet siden den 9. december ifølge en pressemeddelse fra PET sigtet for »bl.a. overtrædelse af straffelovens § 109, stk. 1, ved uberettiget at have videregivet højt klassificerede oplysninger fra efterretningstjenesterne«.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Mht. Hjort Frederiksen - Hørte I P1 Trine Maria Ilsøe sige, at hvis han var sigtet for noget i medierne så kunne de ikke være landshemmeligt .
Men er det ikke fordi CHF har fortalt noget, der var hemmeligt til medierne og i debatterne .

Håber at sagerne ender med at en bedre kontrol med Efterretningstjenesterne og den til enhver tid siddende regering.

jens christian jacobsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Uagtet at Lars Findsen er groet i det skæg og blå briller system og sikkert i mange sammenhænge billiger det, så er sagen i mine øjne en spade i hovedet på enhver forestilling om Danmark som et frit, åbent og demokratisk retssamfund.
Det snak afsløres nu som en simpel potemkinkulisse.

Skal Lars Findsen spærres inde til evig tid, af frygt for at han vil fortælle hvad han ved? Eller vil man likvidere ham, som en Alexander Litvinenko eller Sergei Skripal?

Journalister og andre mennesker der kommer i besiddelse af hemmelighederne, bliver også truet med forfølgelse, hvis de fortæller om dem. Den slags skræmte Anna Politkovskaya, men hun gjorde det alligevel...

Et andet sted i dagens Information, kan man læse om Walter Benjamins "Zur Kritik der Gewalt", hvilket passer fint til situationen i dagens Danmark.

God weekend.

jens christian jacobsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Som jeg har forstået sagen mod Claus Hjort Frederiksen, så er hans brøde at han som tidligere forsvarsminister har bekræftet nogle af de historier/rygter om NSA´s teleovervågning som er kendt fra medierne.
Journalister og andre dødelige kan helt lovligt skrive hvad de vil, men når en tidligere forsvarsminister praler med at han ved det og bekræfter det er det blevet til fakta, der ikke længere kan benægtes.

jens christian jacobsen, Eva Schwanenflügel og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Ja CHF tabte sikret hovedet, i sin kritik af Trine Bramsen .

jens christian jacobsen

Der er en Machiavelli'sk logik i forholdet mellem både liberale og autoritære stater og deres tjenester. Den individuelle frihed og kollektive sikkerhed skal beskyttes mod trusler indefra og udefra. Derfor har vi efterretningstjenester, militæret og politiet, der i praksis unddrager sig politisk kontrol, selvom denne kontrol formelt eksisterer. Disse tjenester og 'styrelser', som Bramsen udtrykte det, lever deres eget liv. I forsvar for 'vores' frihed. Vi har set noget lignende udspille sig i USA med Snowdon o.a.
Nu har vi Findsen i Danmark. Alle ved, hvad sagen drejer sig om: Han - eller andre - har fortalt pressen, at Danmark tillader amerikansk spionage af andre lande fra Danmark. Det har gjort USA rasende, og de har forlangt, at de formastelige straffes i lille Danmark.
Forekøbig er Findsens hoved serveret. Uden at nogen 'ved' hvorfor.
Så 'vores' frihed er beskyttet ved, at borgere i et liberalt politisk system accepterer forhold, der strider mod hinanden. Vi ved ,at der findes en formel politisk kontrol af tjenester, som i virkeligheden ikke er underlagt noget som helst. For vi værdsætter vores frihed så højt, at vi accepterer den skjulte statsmagt. Fuldstændig som borgere i autoritære stater accepterer kollektiv sikkerhed.
I hverdagen fungerer den hemmelige statsmagt fint uden problemer. Den er en smooth operator. Ind imellem kommer der brud på denne orden, og der falder et hoved eller to. Det accepterer vi også. Tænk på hvor få medier, der problematiserer at der findes 'styrelser' og tjenester uden for politisk og borgernes kontrol.
Også her adskiller Danmark sig ikke væsentligt fra USA. Eller fra Rusland.

Mikael Velschow-Rasmussen, Anders Graae og Torben Skov anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Der er en Machiavelli’sk logik i forholdet mellem både liberale og autoritære stater og deres tjenester. Den individuelle frihed og kollektive sikkerhed skal beskyttes mod trusler indefra og udefra. Derfor har vi efterretningstjenester, militæret og politiet, der i praksis unddrager sig politisk kontrol, selvom denne kontrol formelt eksisterer. Disse tjenester og ’styrelser’, som Bramsen udtrykte det, lever deres eget liv. I forsvar for ’vores’ frihed. Vi har set noget lignende udspille sig i USA med Snowdon o.a.
Nu har vi Findsen i Danmark. Alle ved, hvad sagen drejer sig om: Han - eller andre - har fortalt pressen, at Danmark tillader amerikansk spionage af andre lande fra Danmark. Det har gjort USA rasende, og de har forlangt, at de formastelige straffes i lille Danmark.
Forekøbig er Findsens hoved serveret. Uden at nogen ’ved’ hvorfor.
Så ’vores’ frihed er beskyttet ved, at borgere i et liberalt politisk system accepterer forhold, der strider mod hinanden. Vi ved ,at der findes en formel politisk kontrol af tjenester, som i virkeligheden ikke er underlagt noget som helst. For vi værdsætter vores frihed så højt, at vi accepterer den skjulte statsmagt. Fuldstændig som borgere i autoritære stater accepterer kollektiv sikkerhed.
I hverdagen fungerer den hemmelige statsmagt fint uden problemer. Den er en smooth operator. Ind imellem kommer der brud på denne orden, og der falder et hoved eller to. Det accepterer vi også. Tænk på hvor få medier, der problematiserer at der findes ’styrelser’ og tjenester uden for politisk og borgernes kontrol.
Også her adskiller Danmark sig ikke væsentligt fra USA. Eller fra Rusland.