Interview
Læsetid: 8 min.

Efterforskere ved Københavns Politi: Samtykkeloven giver flere og mere komplekse sager

Med samtykkeloven kan politiet oftere sigte en mistænkt for voldtægt. Loven stiller krav til mere opmærksomhed fra den part, der ønsker samleje, og så understøtter den de situationer, hvor den forurettede har været passiv på grund af frygt eller chok. Det siger efterforsker Emily Frevert og psykolog Jolina Vinholt fra Københavns Politi
Den mere nuancerede beskrivelse af, hvad en voldtægt kan være, betyder også, at der afdækkes nye og flere typer af gerningspersoner, forklarer psykolog Jolina Vinholt og efterforsker Emely Frevert.

Den mere nuancerede beskrivelse af, hvad en voldtægt kan være, betyder også, at der afdækkes nye og flere typer af gerningspersoner, forklarer psykolog Jolina Vinholt og efterforsker Emely Frevert.

Sigrid Nygaard

Indland
18. februar 2022

Når en person før i tiden kom ind på en politistation og anmeldte en voldtægt, hvor vedkommende havde været passiv under samlejet på grund af frygt, havde politiet meget svært ved at rejse det som en voldtægtssag.

Men det har den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse ændret på.

Det fortæller Emily Frevert, der har arbejdet som efterforsker i voldtægtssager ved Københavns Politi siden 2013.

Hvis en person fryser under en voldtægt på grund af frygt, bliver det nu anerkendt som en traumerespons. Flere tiltag i politiet har i løbet af de seneste par år sat fokus på voldtægtsofres handlemønstre, men med samtykkeloven er det blevet nemmere at anerkende disse mønstre i voldtægtssager, lyder det.

»Samtykke handler om, at man siger til i stedet for at skulle sige fra. Hvis den ene part er passiv, skal den anden part, der ønsker samleje, sikre sig et samtykke,« siger Jolina Vinholt, der er uddannet psykolog med speciale i efterforskningspsykologi og har arbejdet hos politikredsen siden 2019.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Freddie Vindberg

Tak for et godt oplysende interview.

Holger Nielsen, erik pedersen, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Ja meget spændende. Jeg savner dog oplysninger om domfældelse. Hvis samtykkeloven ikke medfører, at flere bliver dømt, er hensigten med loven formodentlig ikke blevet opfyldt.

Holger Nielsen, erik pedersen, Peter Hansen, Eva Schwanenflügel, Claus Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Bent Nørgaard

Samtykke med Nem Id. Det er ikke engang en dårlig vits. Man er ikke kommet et mm tættere på et gyldigt bevis, der kan holde i en retssag! Det er stadigvæk påstand mod påstand.

Samtykkeloven er populisme eller hedder de måske nu wokerisme, meetoisme eller noget helt andet?

Modsat folkedomstolen hvor domsfældelsen er baseret på rygter og løse påstande, så ændre samtykkeloven ikke en dyt i at der skal beviser til før man kan dømme folk, og heldigvis for dette og retssamfundet.

Selvfølgelig skal der bevises på et til vished grænsende niveau i voldtægtssager. Men den voldtagne står ikke længere i den frygtelige situation, at skulle bevise at have gjort modstand eller sagt nej. Og det ændrer selvfølgelig på bevisets karakter.

Peter Hansen, erik pedersen, Inger Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

En Samtykkelov er til for alle - også for dem, der lige skal tænke sig om en ekstra gang.

Og hvem pokker kan være imod, at der er enighed om at dyrke sex sammen.

erik pedersen, Inger Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

Og til de flejnerter der råber på trykte Kontrakter - så gør det dog, hvis du har behov for det, mand.

erik pedersen, Inger Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Bent Nørgaard

@ Freddie Der er åbenbart en flejne mere end du tror. Et bevis er ikke tro! Men når jeg se billedet af de to kvinder, der ledsager teksten kan jeg godt få mine tvivl. Det er desværre mere end svært, at dømme i en sag hvor der KUN er påstand mod påstand..

Niels Erlinger

Samtykkeloven er lavet af to årsager.

Den ene er at få indført omvendt bevisbyrde.
Den anden årsag er at få tiltalte til at tale.

Indførelsen af samtykke falder helt i tråd med det i nyere tid indførte begreb: anderkendelsesværdigt formål.

Her er der i flere områder i lovgivningen blevet indført et begreb som hedder indført anderkendelsesværdigt formål, i lovgivningen, når det har været vanskeligt for anklageren at kunne fremskaffe beviser for sin påstand.

Så indfører man et begreb som hedder anderkendelsesværdigt formål, og hvis sigtede vælger at tie stille vil anklager og dommer således kunne konkludere, at her findes ikke noget anderkendelsesværdigt formål, og så bliver sigtede dømt.

Og her er det op til sigtede at forklare, at der findes et anderkendelsesværdigt formål, med andre ord omvendt bevisbyrde.

I gamle dage kunne sigtede tie stille i de sager, hvor der ikke var tekniske beviser eller vidneudsagn, og så til anklagerens påstand sige, - at det der kender han ikke noget til.

Så falder sagen, da det er påstand mod påstand.

Men man kan måske forestille sig følgende ordveksling i retten:

Dommeren: har De noget samtykke??
Tiltalte: vi lå og rodede, og så spurgte jeg: Skal vi?? Og så nikkede hun.

Og så er vi tilbage til påstand mod påstand.

Kim Morten Nissen

@Bent Nørgaard

Enig i, at det er en god idé med nem/mit id samtykke.
Men hvad gør man, hvis den ene part er truet til at godkende?

Bent Nørgaard

@Kim Nissen. Det humlen i problemet. En sag mellem to personer er som et lotteri. Når begge parter giver modstridende oplysninger er man på den. Retsstaten kommer til kort.

Tanken om at en skriftlig kontakt ville være et anerkendelsesværdigt samtykke er fuldstændig ude i hampen. Den ville kun holde det sekund, hvori den blev indgået. Derefter er den ugyldig. Så at diskutere dette, giver slet ikke mening.

Men reaktionen tydeliggør et (kulturelt?) problem. For var sex før samtykkelovens indførelse ikke allerede baseret på samtykke, og hvor er så egentlig problemet i, at lovgivningen følger det samme samtykkebaserede grundlag som sex er - burde være - baseret på.

Troels Ken Pedersen, Eva Schwanenflügel og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar