Får regeringens støttepartier, Alternativet og Frie Grønne deres vilje, vil det fremover blive meget svært for de danske udlændingemyndigheder at inddrage eller nægte at forlænge opholdstilladelsen for herboende flygtninge.
Det vurderer Louise Halleskov og Jesper Lindholm, der begge er eksperter i asylret ved henholdsvis Aarhus og Aalborg Universitet og tidligere medlemmer af Flygtningenævnet, ovenpå at de fem partier for nylig i Berlingske præsenterede et forslag, der vil ændre kriterierne, så det igen kræver fundamentale, stabile og varige ændringer i hjemlandet, før en opholdstilladelse kan inddrages.
»Hvis det som foreslået bliver ændret tilbage til den tidligere tilgang, bliver det en markant anderledes retstilstand end den, vi har i dag på denne del af asylområdet i Danmark,« siger Jesper Lindholm og tilføjer: »Dog vil det svare til de allerfleste andre landes asylpraksis.«
Beslutningsforslaget, som De Radikale med støtte fra de resterende partier forventer at fremsætte for Folketinget efter vinterferien, kommer i kølvandet på det seneste års debat om de syriske flygtninge, der har mistet opholdstilladelsen i Danmark.
Indtil videre har over 100 flygtninge fra Damaskus og den omkransende provins i Syrien fået et endeligt afslag i Flygtningenævnet, hvor forholdene vurderes som »alvorlige, skrøbelige og uforudsigelige«, men forbedret af en ikke »helt midlertidig karakter«. Altså en væsentligt anderledes ordklang end partiernes bebudede kriterier.
Gøres forslaget til lov, vil det indebære, siger Louise Halleskov, at de syriske flygtninges tilladelse »vil blive langt sværere at inddrage«.
Tidligere har Danmark fået enorm international kritik fra humanitære organisationer såvel som EU-parlamentarikere for, som et af de eneste lande, at inddrage syriske flygtninges opholdstilladelser. Imens har eksperter kritiseret udlændingemyndighedernes vurderinger. Ad flere omgange.
Både Dansk Folkeparti, Venstre, De Konservative og Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører Rasmus Stoklund har allerede blank afvist forslaget. Det nuværende princip med fokus på midlertidig beskyttelse er »godt«, og »når man ikke længere har et beskyttelsesbehov, så kan man vende tilbage til sit hjemland«, lyder det fra Stoklund til Ritzau.
Før 2015
Forslaget vil gøre det »ganske vanskeligt« at inddrage eller nægte at forlænge opholdstilladelsen for herboende flygtninge, der har fået opholdstilladelse grundet konflikt eller krig, vurderer Jesper Lindholm.
Helt grundlæggende, siger han, ville det føre den danske asylpraksis tilbage til tilstanden før lovændringen i 2015, hvor den daværende SR-regering indførte en lavere tærskel for, hvornår Danmark kan inddrage opholdstilladelserne for flygtninge.
Forslaget handler nemlig om »inddragelseskriteriet«, som både Louise Halleskov og Jesper Lindholm kalder det.
Er man som flygtning vurderet til at være individuelt forfulgt i sit hjemland, vil man få såkaldt konventionsbeskyttelse i Danmark, hvilket kræver fundamentale, stabile og varige ændringer for at inddrage eller nægte at forlænge. Netop som det nye forslag lægger op til skal være gældende for alle former for beskyttelse.
Er man derimod ikke individuelt forfulgt, kan man også få opholdstilladelse, hvis forholdene i hjemlandet er tilpas ekstreme til, at enhver vil være i fare. Med lovændringen blev der oprettet en ny kategori til netop det: såkaldt ’midlertidig beskyttelsesstatus’. Førhen kunne samme type flygtninge også få opholdstilladelse på grund af de særligt alvorlige generelle forhold, bare under såkaldt ’beskyttelsesstatus’.
Helt centralt medførte lovændringen i 2015, at barren for inddragelse blev sænket, så man ved ’midlertidig beskyttelse’ kunne ophæve opholdstilladelsen for denne gruppe, hvis forholdene i hjemlandet ’bare’ var forbedrede, også selv om disse fortsat vurderes at være alvorlige, skrøbelige og uforudsigelige. En anden lovændring fra 2019 medførte, at det samme nu gjaldt flygtninge under ’beskyttelsesstatus’.
Men det er altså det, det nye beslutningsforslag lægger op til at ændre på. Konkret står der i beslutningsforslagets nuværende form, at man ønsker, »at alle flygtninge, uanset hvilken beskyttelse de er meddelt, først kan få inddraget eller nægtet forlængelse af en opholdstilladelse, hvis der er sket fundamentale, stabile og varige ændringer i hjemlandet, som anført i FN’s flygtningekonvention«.
Ingen eksempler
Historisk set har stater i vurderingen af, om ændringerne er tilpas omfattende, set efter, om FN’s flygtningeorgan, UNCHR, har erklæret en bestemt nationalitet eller en bestemt type flygtninges flygtningestatus for ophørt. Men det er sket sjældent i nyere dansk praksis, fortæller Jesper Lindholm.
»Jeg kan ikke komme i tanke om, at jeg selv har set den slags beslutninger,« siger han med henvisning til sine fire år i Flygtningenævnet.
I det hele taget, fortæller Louise Halleskov, sker det kun i sjældne tilfælde, at et land vurderes at være så farligt, at de generelle forhold alene berettiger asyl. Reelt, siger hun, har det først og fremmest været tilfældet for dele af Somalia og Syrien. Og i disse tilfælde har mange af de pågældende flygtninge fået enten ’beskyttelsesstatus’ eller ’midlertidig beskyttelsesstatus‘.
De, der så har fået konventionsbeskyttelsen, har fået det på baggrund af en vurdering, at de er individuelt forfulgte, siger Louise Halleskov.
»Jeg er ikke bekendt med eksempler fra de senere år, hvor flygtninge har fået konventionsbeskyttelse, alene på grund af et ekstremt højt voldsniveau i deres hjemland, som så sidenhen har fået det inddraget,« siger Halleskov.
Det er derfor vanskeligt at sige helt konkret, hvilken betydning forslaget ville få i praksis for personer, der – som de syrere, hvis opholdstilladelse er inddraget de seneste år – har fået ophold i Danmark alene på grund af de særligt alvorlige generelle forhold. Ud over at det alt andet lige vil blive markant sværere at inddrage deres opholdstilladelser.
Men som eksempel på, hvor svært det kan være at nå frem til vurderingen af, at der er sket fundamentale, stabile og varige ændringer i et bestemt land, henviser Jesper Lindholm til, at tusindvis af afghanske flygtninge i Pakistan vendte hjem i 2002, hjulpet af UNHCR.
»Men det fik ikke UNHCR til at konkludere, at det var stabilt og sikkert. Og du har heller ikke set, at danske myndigheder så vurderede, at nu kan alle afghanske flygtninge i Danmark sendes hjem. Og det kommer jo af indlysende årsager heller ikke til at ske nu.«
