Eksperter underkender ministers kerneargument i sagen om manglende CO2-tal

Transportminister Benny Engelbrechts (S) argument for at tilbageholde vigtige klimatal om den 160 milliarder kroner dyre infrastrukturplan bliver underkendt af flere eksperter.

Over for Folketinget og offentligheden har ministeren forklaret, at beregningerne blev udeladt af de politiske forhandlinger, fordi tallene ikke var »robuste nok« til at give et retvisende billede af CO₂-udledningen fra anlægsfasen.

Men beregningerne kunne sagtens have været fremlagt, vurderer eksperter, som Information har talt med. En af dem er professor Morten Birkved, der er centerleder ved SDU Livscykluscenter og en af landets førende eksperter inden for livscyklusanalyser.

»Jeg mener godt, at ministeriet kunne have lavet en beregning, der viste, hvordan klimabelastningen af anlægsfasen ville have været med de nuværende forudsætninger,« siger han.

Ifølge Morten Birkved er udfordringen med beregningerne særligt anlægsfasens lange løbetid. Eftersom projekter som motorveje, jernbaner og broer tager mange år at bygge, kan materialernes klimabelastning ændre sig undervejs. Den slags forbehold kunne ministeriet dog bare have skrevet med i materialet, siger han.

»Det er altid bedre at have en klimabelastningsberegning med forbehold end slet ikke at have noget tal,« siger Morten Birkved.

»Det giver selvfølgelig en fejlmargen i beregningerne, men spørgsmålet er, hvor stor den fejlmargen egentlig er. Det lader til, at beregningerne er lavet på den måde, som vi typisk vil lave livscyklusvurderinger på. Og jeg mener godt, man kunne have skrevet sig ud af det.«

Sektionsleder og professor Michael Hauschild fra DTU er enig:

»Det kan godt være, at tallene er usikre, men der må man så bare sige: ’Vi har de her tal, men de er usikre’. Hvis man går skridtet videre, kan man prøve at kvalificere det med forskellige forbehold.«

»Det kloge ville have været at sige, at det har vi lavet nogle overslag på, og de ser sådan ud, men vi vælger ikke at lægge så meget vægt på dem, fordi usikkerheden er, som den er.«

Professor i miljøøkonomi Mikael Skou Andersen fra Aarhus Universitet mener heller ikke, at ministerens argumentation »klinger helt rent«. Han sammenligner sagen med sidste års forhandlinger om landbruget, hvor politikerne brugte tal for kvælstofudvaskning med en usikkerhed på op til 40 procent.

»Det er ikke usædvanligt, at der er usikkerhed i den slags beregninger. Så bør man fremsende tallene og gøre opmærksom på usikkerheder,« siger han.

Information har forelagt eksperternes vurdering for Transportministeriet. Her er svaret, at det var den faglige vurdering, at tallene ikke var retvisende og ikke kunne bruges til grundlag for forhandlingerne.

Ministeriet henviser derudover til et notat, der er på vej til Folketingets transportudvalg.

Anklages for vildledning

Torsdag skal Benny Engelbrecht deltage i et hasteindkaldt samråd for at besvare anklager om vildledning, som i løbet af ugen er kommet fra Enhedslisten, Venstre, SF og De Radikale.

Det massive pres på ministeren er opstået, efter at fagbladet Ingeniøren og MobilityWatch via aktindsigt har afdækket, at CO₂-udslippet fra anlægsfasen blev tilbageholdt, da regeringen og Folketinget sidste sommer forhandlede den store infrastrukturaftale på plads. 

Materialet, som Information har fået aktindsigt i, viser også, at tallene aktivt blev fjernet fra et notat til ordførerne kort før forhandlingerne.

I stedet blev planen fremstillet som »klimaneutral«, hvilket eksperter over for Information dengang kaldte »misvisende«.

I løbet af de seneste dage har ordførere udtalt, at de under forhandlingerne direkte bad om at få beregningerne på CO₂-udledningen fra anlægsfasen udleveret. Af ministeren fik de ifølge eget udsagn dog at vide, at den slags tal slet ikke fandtes i ministeriet.

Ministeren derimod har forklaret, at »beregningerne ikke var tilstrækkelig konsoliderede og dermed ikke robuste nok til blandt andet at være sammenlignelige på tværs af projekter«.

Ifølge Ingeniøren blev beregningerne dog undervejs dobbelttjekket, og intet sted i det 1.000 siders store materiale fremgår det ifølge mediet, at tallene skulle være behæftet med særlig usikkerhed.

Niels Buus Kristensen, der er forskningsleder ved Transportøkonomisk Institutt i Oslo og næstformand for Klimarådet, anerkender, at det er svært at sammenligne CO₂-tal på tværs af enkeltprojekter i en infrastrukturplan.

»Men i min optik ændrer det ikke ved, at når man laver en infrastrukturplan, så bør man inddrage det bedst mulige skøn for CO₂-udslippet fra anlægssiden,« siger han.