Etisk Råd i ny rapport: Omsorgen har fået for trange vilkår i det danske sundhedsvæsen

Når Morten Bangsgaard, medlem af Etisk Råd, i sin ungdom cyklede den stejle vej op ad Vestre Ringgade i Aarhus, passerede han altid det daværende Aarhus Amtssygehus. Ordene over hospitalsindgangen endte med at mejsle sig ind i hans hukommelse: »Helbrede – Lindre – Trøste.«

De stammer fra den oldgræske hippokratiske lægeed, der beskriver lægens tre første forpligtelser som »stundom helbrede, ofte lindre, altid trøste«.

Helbredelsesmulighederne er historisk gode i vores moderne og højt specialiserede danske sundhedsvæsen. Men spørgsmålet er, om man kan sige det samme om vilkårene for trøst på de produktionsorienterede hospitaler, der i godt to årtier har været underlagt store effektiviseringer.

Det har Etisk Råd med Morten Bangsgaard i spidsen undersøgt i løbet af de seneste to år, blandt andet gennem besøg på forskellige hospitalsafdelinger rundt omkring i Danmark. I den nye rapport ’Omsorg i sundhedsvæsenet’, som udkommer mandag, samler rådet erfaringerne og gør status over, hvordan det står til med omsorgen. 

Etisk Råd havde på forhånd en antagelse om, at omsorgen har fået sværere vilkår i løbet af de seneste 20 år, hvor det danske sundhedsvæsen har udviklet sig fra ubegrænsede, lange hospitalsophold til korte indlæggelser, hurtig diagnostik og behandling samt et langt højere aktivitetsniveau. Det har gavnet fagligheden og forkortet ventelisterne, understreger Morten Bangsgaard, som er tidligere direktør i interesseorganisationen IT-Branchen og i dag studerer teologi. Men der har været en bagside af medaljen. 

»Jeg tror ikke, at nogen ønsker sig tilbage til det danske sundhedssystem ved årtusindskiftet. Men i de godt 20 år, der siden er gået, er bevidstheden om omkostninger kommet til at skygge for bevidstheden om omsorg. Vi har brug for et mere menneskeligt sundhedsvæsen,« siger han.

Eller sagt med andre ord: Sundhedssystemet skal tilbage til det flere tusinde år gamle mantra om altid at trøste.

Produktionssprog

Omsorg er et komplekst fænomen, men »i en makiterning« handler det om en relation mellem to mennesker, hvor den ene retter opmærksomheden mod den anden for at tjene vedkommendes velbefindende, mener Morten Bangsgaard.

»Og så har omsorgen en spontanitet og en umiddelbarhed, som gør den svær at sætte på formel, skemalægge og evaluere på niveau med eksempelvis produktivitetsmål.«

Det er også derfor, at Etisk Råd advarer mod et sundhedsvæsen præget af en for målrettet og instrumentel forståelse af sit eget virke. Men sproget, der bliver brugt om området, viser ifølge Morten Bangsgaard, at vi er på vej i den retning.

»Vi taler om sundhedsvæsenet i et produktionssprog. Selv om det jo er menneskeliv, det i sidste ende handler om,« siger han.

Som da regeringen i august greb ind i sygeplejerskekonflikten, og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) udtalte, at timingen for strejken trods alt var heldig, for om sommeren var der lavere produktion på hospitalerne.

»Det var næppe oplevelsen for de tusindvis af patienter, der fik udskudt operationer og behandlinger som følge af strejken. Deres hverdag blev forandret af den konflikt, det var ikke bare et spørgsmål om produktion,« siger Morten Bangsgaard.

Generelt er patienttilfredsheden faktisk høj i det danske sundhedsvæsen. Det viser den seneste Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser, som regionerne årligt foretager. Højdespringeren er kategorien ’personalet er venligt og imødekommende’, der har en vurdering på 4,51 på en skala fra én til fem.

For spørgsmålet ’personalet spørger ind til min beskrivelse af sygdom/tilstand’ er gennemsnittet 4,06 ud af fem. Det er også relativt højt, men Morten Bangsgaard påpeger, at det efterlader en del patienter, som ikke eller kun i nogen grad har den erfaring. 28 procent af de adspurgte patienter oplever desuden, at de sjældent bliver spurgt ind til deres trivsel, mens det for 16 procent aldrig er tilfældet.

I Etisk Råds nye rapport nævnes et eksempel med en 15-årig fodboldspiller med et bristet korsbånd. For ham smerter den bristede drøm om en fodboldkarriere, oplevelsen af social isolation eller tabet af pladsen på førsteholdet måske lige så meget som den fysiske smerte fra hans korsbånd. Ifølge rådet er det vigtigt med et blik på både sygdommen og de afledte lidelser i et omsorgsfuldt sundhedsvæsen.

»Man kan jo ikke nødvendigvis bare reducere sådan et forløb til behandling af korsbåndet,« siger Morten Bangsgaard.

Han anerkender, at det er meget at forvente af et sundhedsvæsen, der også udfordres af en aldrende befolkning, dyrere medicin og større travlhed, at der også skal være overskud til »det hele menneske«, som han kalder det. Som Information tidligere har beskrevet, viser undersøgelser også, at befolkningens forventninger til sundhedsvæsenet er stigende, i takt med at den generelle velstand øges, og at de sundhedsfaglige og teknologiske muligheder bliver bedre.

»Det er selvfølgelig også en af de udfordringerne, vi er nødt til at adressere. Et omsorgsfuldt sundhedsvæsen betyder ikke ubegrænsede muligheder for patienterne. Det handler om at finde den rigtige balance,« siger Morten Bangsgaard.

Falsk modsætning

Da Etisk Råd besøgte kræftafdelingen på Vejle Sygehus i forbindelse med researchen til den nye rapport, lød erfaringen fra personalet, at man slet ikke havde tid til ikke at yde omsorg. For hvis ikke relationerne til patienterne var i centrum, oplevede personalet, at det skabte for mange frustrationer og ofte resulterede i flere eller mere tidskrævende behandlinger. Det havde altså vist sig billigere og mere effektivt også at fokusere på livskvalitet og skånsomhed i behandlingen frem for ensidigt på overlevelse, kvalitet og hastighed.

Morten Bangsgaard bliver ved med at vende tilbage til det eksempel, når han skal forsvare, at der ikke behøver at være en konflikt mellem den travle hverdag på hospitalerne og tid til omsorg. »Det er en falsk modsætning,« som han siger.

»Omsorg skal ikke være et ekstra servicetilbud, men integreres i alle behandlinger. Det behøver ikke være på bekostning af produktivitet.«

– Men hvis eksempelvis en kræftlæge skal tale med alle patienter om, hvordan deres sygdom påvirker deres liv og psyke, så vil det da tage længere tid?

»Måske. Men det kan så betyde ’vundet tid’ senere, fordi behandlingen bliver bedre tilrettelagt, eller de psykiske eftervirkninger bliver mindre,« siger Morten Bangsgaard.

På kræftafdelingen på Vejle Sygehus har man også oprettet en ordning med en patientansvarlig læge. Tidligere kunne patienterne møde 10-15 forskellige læger, når de kom til konsultation om den kræftsygdom, der formentlig havde vendt op og ned på deres liv. 

Kontinuitet er afgørende

Etisk Råds rapport beskriver ligeledes, hvordan kontinuitet er afgørende for omsorgen. Det gør sig også gældende i diskussionen om fortravlede fødegange, hvor mange kvinders oplevelse af et kaotisk forløb blandt andet handler om, at de føler sig kastet rundt mellem personalet.

Udfordringen er, at det moderne topspecialiserede sundhedsvæsen i sin essens bryder den kontinuitet op. I dag er forskellige specialer fordelt på store sygehuse, så man kan samle dygtigt fagpersonale og dyrt teknologisk udstyr ét sted. Det betyder, at patienter bliver flyttet rundt, alt efter hvad de fejler, og sjældent møder de samme læger og sygeplejersker igen.

Den patientansvarlige læge på Vejle Sygehus’ kræftafdeling har netop til formål at sikre patienternes oplevelse af sammenhæng, koordinering og tryghed. Men det har også haft konsekvenser for personalet, fortæller overlæge på afdelingen Christa Haugaard Nyhus i Etisk Råds rapport. For det første er der mindre fleksibilitet for personalet i de vagtplaner, som i forvejen kan være svære at få til at gå op.

»Og i tilgift er der den humane konsekvens, at man som læge kan blive glad for sine patienter,« udtaler Christa Haugaard Nyhus.

»Dette er jo en kræftafdeling og en del patienter overlever ikke deres sygdom, og når man kender dem godt, er det mere følelsesmæssigt belastende. Jeg vil ikke kalde det en ulempe, men det er en konsekvens.«

Etisk Råds rapport berør også risikoen for omsorgstræthed, altså udbrændtheden, der kan opstå, når man arbejder med andres lidelse. Det er et dilemma, anerkender Morten Bangsgaard.

»Der skal findes et balancepunkt mellem omkostninger og omsorg, også for personalet.«

Men muligheden for at pleje og lindre er jo netop manges motivation for sundhedsfaget, tilføjer han. Når sygeplejersker frustreres over, at de ikke har tid og ressourcer til at bruge deres faglighed, handler det blandt andet om den manglende omsorg i vores sundhedssystem.

»Så der kan jo også være arbejdsglæde i at prioritere den,« siger Morten Bangsgaard.

Forpustede patienter

Kræftpakkerne bliver ofte fremhævet som en af de seneste tyve års vigtigste sundhedsfaglige landvindinger herhjemme. Som et konkret eksempel på potentialet i fokus på produktivitet og specialisering. Med pakkerne er ventelisterne på kræftområdet blevet kortere, mens overlevelsen er øget.

Men erfaringerne viser også, at patienterne oplever en vis forpustelse over hele processen, og at der har været en række utilsigtede konsekvenser: Der er blandt andet opstået en øget akuthed ved alle trin i behandlingen, patienter mister orienteringen, og kommunikation bliver skaleret ned til information.

Det er meget illustrerende for de udfordringer for omsorgen, som et sundhedsvæsen med strenge krav til effektivitet og omkostninger generelt indebærer, mener Morten Bangsgaard.

Derfor er der ifølge ham brug for et særskilt fokus på at styrke omsorgen i den kommende udvikling af vores sundhedsvæsen, som bliver skudt i gang, når regeringens længe ventede sundhedsreform bliver præsenteret i løbet af foråret.

I den nye rapport kommer Etisk Råd med en række anbefalinger til, hvordan det kan ske. De handler blandt andet om at gøre omsorg til en integreret del af behandlingen, at anerkende, at udøvelsen af omsorg er krævende, at omsorg kan være vanskeligt at måle og standardisere samt om vigtigheden af at forstå, at nærvær og tid er væsentligt for omsorg.

Og så er det i sidste ende ledelsens ansvar at sikre ordentlige rammer for og fokus på omsorg, lyder det fra Etisk Råd. Det er ifølge Morten Bangsgaard den vigtigste af de i alt syv anbefalinger.

»Ledelsen, både den politiske og den administrative ude på hospitalerne, skal sætte omsorg på dagsordenen og gøre det til en lige så vigtig del af dagligdagen som aktivitetsflow, behandlinger og budgetter. Det kan hjælpe til at give omsorg en mere fremtrædende rolle end i dag. Og det er der brug for.«