Arbejde
Læsetid: 5 min.

Kan investering i bedre arbejdslyst være en værdi for staten? Ifølge Kraka er svaret ja

Der er potentiale i at skabe glade medarbejdere, lyder det i en ny rapport fra Kraka og Krifas Videncenter for God Arbejdslyst. Ifølge deres beregner kan det øge statens finanser med op til 2,6 milliarder kroner årligt, hvis man øger arbejdslysten. Men hvordan hænger det sammen?
Hvis vi skal bevare vores velfærdssamfund, som vi kender det, og samtidig blive rigere, skal vi tænke i nye måder at lave reformer på. Det kan blandt andet være ved at øge arbejdsglæden, viser ny undersøgelse.

Hvis vi skal bevare vores velfærdssamfund, som vi kender det, og samtidig blive rigere, skal vi tænke i nye måder at lave reformer på. Det kan blandt andet være ved at øge arbejdsglæden, viser ny undersøgelse.

Sille Veilmark

Indland
21. februar 2022

Det kan betale sig at sikre arbejdsglæden blandt medarbejderne på danske arbejdspladser.

Det er konklusionen i en ny rapport fra Kraka og Krifas Videncenter for God Arbejdslyst med navnet ’Arbejdslyst gør samfundet rigere’, som netop er offentliggjort og er led i et længerevarende forskningsprojekt.

Lykkes det at øge arbejdslysten med ét point ud af 100, vil statens finanser potentielt stige med op til 2,6 milliarder kroner årligt, lyder et af resultaterne i studiet. Det er lidt mere end det beløb, som staten ifølge regeringens beregninger kan spare ved at skære i dagpengene for dimittender, fremhæver økonom i Kraka Andreas Gotfredsen, som er medforfatter på studiet.

»Arbejdslyst er selvfølgelig vigtigt, fordi det betyder meget for danskernes liv. Men vi viser, at det også repræsenterer en værdi for samfundet og staten, som kan måles, og som vi sætter tal på,« siger han.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jan Fritsbøger

"det kan betale sig", en sætning som stinker fælt i mine øjne, for hvad handler det egentlig om, joh det handler om vækst, og vækst er faktisk en elendig ide i alle lande hvor overflod er normalen, ja staten får råd til mere og det kan der vel godt være brug for,
men der er nogen andre som får mere i langt højere grad end staten, og det er lige præcis dem som driver de skader som væksten medfører,
og de kan desuden ud over at øge deres overforbrug, også øge deres besiddelser for det handler jo om den besiddende klasse,
en klart sundere tilgang til bedre statsfinanser er faktisk at modarbejde uligheden, finde veje til at beskatte de indtægter som kommer fra besiddelse, og fra investeringer som jo også er besiddelsesindkomst,
indtægter som jo slet ikke er et udtryk for værdiskabelse,
værdien skabes nemlig af manden på gulvet som faktisk forsørger alle, både deres arbejdsgivere, dem selv, alle på overførsel, og hele den administrative klasse incl de politiske magthavere,
husk at det ikke er al indkomst som hidrører fra egentlig værdiskabelse, man kan jo desværre få indkomst ud af at omfordele til sig selv,
af at sidde i en position hvor man udelukkende får sin indkomst fra andre menneskers arbejde, endda ofte helt uden at behøve løfte en finger ud over at tage beslutninger til egen fordel,
man kan leve i vild ( ekstrem ) overflod hvis man har pengemagt, men er det rimeligt ?

Christa If Jensen, Peter Beck-Lauritzen, Susanne Kaspersen, Ervin Lazar, Ib Christensen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er fuldkommen underordnet, om det kan betale sig eller ej: selvfølgelig er det en selvstændig forpligtelse at sikre, at folk har gode, tilfredsstillende og ikke-sundhedsfarlige job - i det offentlige som i det private.

Søren Dahl, Søren Nielsen, Carsten Wienholtz, Christa If Jensen, Peter Beck-Lauritzen, Susanne Kaspersen, Ib Christensen, Henning Kjær, Lise Lotte Rahbek og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Skal det ikke tages med, at de nævnte "videncentre" er private og finansieret af flere private firmaer som fx. Realdania, Landbrug & Fødevarer, Mærsk, Falck, Deloitte, Dansk Byggeri, Dansk Industri.

Men fornuftigt at forslå andre ting inddraget i Finansministeriets beregninger - (sjovt nok så står Rune Lund fra EL ikke helt alene i den antagelse)

Håber at MF tænker over, at arbejdsglæde kan være et godt skridt - selv om hun har udtalt at arbejde ikke behøver at være båret af lyst - eller noget i den stil.
Håber at regeringen endeligt får afskaffet den udnødvendige kontrol på de offentlige arbejdspladser, så de enkelte medarbejdere få arbejdsglæden tilbage . Ligeledes skal der også flere til at dele opgaverne så folk ikke går hjem med dårlig samvittighed over ikke at ha' gjort dit og dat.

Christa If Jensen, Peter Beck-Lauritzen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

Det har undret mig, at så mange holder i lange bilkøer på vej til det arbejde, der reelt set ikke skaber den store arbejdsglæde, men mest er glæden ved at være en del af et fællesskab om arbejdsopgaver, der ofte fejler og ikke skaber gode løsninger for borgerne. Jeg skriver ofte - fordi det gælder ikke alle steder.
I dag er det der driver "arbejdslysten" mange steder, de stigende huspriser og ønsket om større materiel velstand. Men den reelle og ægte glæde er svær at se.

johnny volke, Peter Beck-Lauritzen, Carsten Munk, Susanne Kaspersen, Kurt Nielsen, Ib Christensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

"Det store spørgsmål er dog, hvilke værktøjer der er effektive til det.
Rapporten går ikke ind i, hvilke tiltag der skal til for at øge arbejdslysten med ét point. Derfor er det også svært at gå ud i morgen og lave politik på det, fremhæver Andreas Gotfredsen."
Hvis Kraka/Krifa også målte på belastninger i arbejdsmiljøet, kunne det være, at man så en sammenhæng med mindre/større arbejdsglæde. Det er jo bare en hypotese, men hvis man reducerede disse belastninger, kunne det være, at folk ville opleve en større arbejdsglæde? Det kunne også blive til egentlig politik.

Christa If Jensen, Susanne Kaspersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Lyst mig her og lyst mig der.
Lyst er et gummibegreb, lidt ligesom udtrykket "gider".

Hvorfor arbejder folk overhovedet? Fordi det giver brød m. pålæg på bordet.
For nogen giver arbejdet i tilgift mening, selvværd/selvtillid og socialt samvær. Og prestige.
Lyst.. tjah.. kan man tale om lyst når noget er påkrævet og/eller en nødvendighed for at opretholde livet?

Peter Beck-Lauritzen, Carsten Munk, Mette Johansson og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Den første styrkelse af arbejdslysten vil være, at man holder op med dette tallotteri og forholder sig til reelt eksisterende ressourcer, menneskelige og materielle, så opgaverne kan blive prioriteret og udført efter deres vigtighed af dem, der ved, hvordan de skal løses.
Det vigtigste værktøj er imidlertid noget helt andet: at vi HOLDER OP MED fuldkommen bevidstløst at tale om 'at skabe flere arbejdspladser'. Det vigtigste i samfundet foregår udenfor arbejdsmarkedet, og meget mere burde sættes uden for arbejdsmarkedet, så det kan komme til at fungere optimalt.
Masser af opgaver blev tidligere udført, selvom folk ikke fik honorar for opgaven, men måske nok penge andre steder fra (evt. sparet op fra tidligere projekter).
Vi skal tilbage til, at det er kunnen og lyst, der driver værket - ikke det gældsslaveri, som samfundets magthavere har fundet det nødvendigt at sænke ned over den almene befolkning i frygt for, at de ellers ikke ville være aktive i samfundet.

Carsten Wienholtz og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

Bedre arbejdslyst skabes med bedre ledelse. Dårlig arbejdslyst er resultatet af dårlig ledelse. Dårlig ledelse er sjældent resultat af "ondskab", men typisk resultat af manglende evner.

Søren Dahl, Carsten Bjerre, Peter Beck-Lauritzen, Susanne Kaspersen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Jeg har alle dage elsket mit arbejde ligeså højt som jeg elsker tandpine. Arbejdet er kapitalismens raison d'etre, opfundet af ingen ringere end Satan himself, endog en dag hvor hurmøret var helt ad helvede til.
Så til jer, der endnu ikke har nået pensionens velsignelse: God fornøjelse.

Jan Fritsbøger, Flemming Berger, johnny volke, Carsten Wienholtz, Peter Beck-Lauritzen og Mette Johansson anbefalede denne kommentar
Christian Gubi

Kortere arbejdsdage og mindre arbejdspres vil resultere i øget arbejdslyst.
Jeg har ikke læst rapporten, som Kraka og Krifa har udgivet omkring arbejdslyst med titlen ’Arbejdslyst gør samfundet rigere’. Det er derfor meget muligt, at mine bemærkninger her er noget overilede. Når det er sagt, så forekommer det mig at være en meget usikkerhedsbehæftet undersøgelse Kraka og Krifa har foretaget sig. Undersøgelsen hviler på antagelser om, at arbejdsglæde medfører øget produktivitet og ønske om at forblive længere tid på arbejdsmarkedet inden man går på pension.
Man skriver fint, at der er en række faktorer, der er vigtige for danskernes arbejdslyst, og nævner her fem:
1. hvor meningsfyldt, de føler, deres arbejde er
2. om de føler sig ordentligt klædt på til at mestre deres arbejdsopgaver
3. om der er balance mellem arbejdsliv og familieliv,
4. god ledelse
5. medbestemmelse på arbejdspladsen
Lad os tage dem en efter en.
Ad. 1. Jeg er ganske sikker på at sygeplejerskerne opfatter deres arbejde som meningsfyldt. Men jeg er nu ikke sikker på at dette i sig selv giver en øget arbejdsglæde. Desuden kan jeg meget vel forestille mig at det store flertal af danskere anser deres arbejde for meningsfyldt, ganske uanset hvad de laver. Hvilken form for arbejde skulle man have for ikke at opleve sit arbejde som meningsfyldt?
Ad 2. For at man kan føle sig godt klædt på til sit arbejde, så formoder jeg at man fortsat er i en videreuddannelse inden for sit fag, og at man, for at kunne mestre disse opgaver på en kvalitativ måde, også har den fornødne tid til opgaverne. Hvis vi her igen ser mod sygeplejerskerne, så betyder det, at de ikke skal løbe så hurtigt, men at de skal have mere tid til at tage sig af patienterne og at de konstant opdateres om indholdet af deres fag. Det kan meget vel være, at opdateringen af faget medfører øget produktivitet, men det gør den ekstra tid til arbejdsopgaverne ikke. Mindre arbejdspres vil resultere i øget arbejdsglæde.
Ad 3. Om der er en balance mellem privatliv og arbejdsliv. Når man taler om denne balance, så har det indtil nu aldrig været sådan, at man syntes man havde for meget familieliv. Tværtimod. Når man ønskede balance mellem disse to, så var det altid for at få mere tid til familien, altså mindre arbejdstid, hvilket hverken øger produktiviteten eller ønsket om at forblive længere på arbejdsmarkedet. Vi kan altså konkludere at kortere arbejdsdage vil resultere i større arbejdsglæde. Hvordan er Kraka og Krifa nået frem til den modsatte konklusion?
Ad 4. Begrebet ’god’ er her diffust, selv om jeg er meget sikker på at en god ledelse er vigtig for ens arbejdsliv, ligeså vel som gode kolleger, gode arbejdsopgaver, god løn og andre gode sager.
Ad. 5. Medbestemmelse på arbejdspladsen. Hvori består dette? Fælles ledelse eller afgørende indflydelse på ens arbejdsopgaver? Jeg er ganske sikker på at jo højere en grad af selvbestemmelse man har, desto større er arbejdsglæden. Denne faktor kan faktisk være vigtig for produktiviteten og ønsket om at blive længere på arbejdsmarkedet, så her har Kraka og Krifa fat i noget, hvis det er det de mener med medbestemmelse.

Med venlig hilsen
Karl Christian Gubi Schmidt
Filosof

Flemming Jensen

Hvor skal den øget arbejdslyst lige komme fra.
Arbejdsgiver/ arbejdstager begrebet er vel slaveriet pakket ind i moderne kapitalisme. Hvor de velhavende stadigvæk tager røven på almindelige sorgfyldte og frygtsomme mennesker.
Nå men lad os kører DJØFerne i stilling. Bedre ledelse hold nu kæft....
Giv nu folket noget mere i løn.....så vi kan komme den ekstreme ulighed til livs.

Jan Fritsbøger, johnny volke, Carsten Wienholtz, Ib Christensen, Peter Beck-Lauritzen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Ledelse følger Peter's lov: forfremmelse af dygtige folk, indtil de ikke magter opgaven længere= dårlig ledelse resten af arbejdslivet, til ugunst for medarbejderne!
Giv alle ansatte en statsminister løn og I vil se arbejdslysten blomstre!
- men det kan Krifa slet ikke skaffe eller påvirke, så kære kloge Krifa-Åge, undersøgelsen er varm luft og vindfrikadeller!

Ib Christensen

Artiklen her fik mig til at tænke over:
Hvordan går det egentlig for medarbejderne på COOP's lager?

Jeg har arbejdet et sted, hvor lagerchefen vredt skældte ud over man påpegede at reolerne ikke var sikret.
Han havde tegnet en forsikring så han mente ikke sikkerheds regler galt for ham.

Jeg har arbejdet et andet sted, hvor ejeren ikke mente folk kunne være syge, for han havde en sundhedsforsikring. Der fandtes for ham kun dovne nasseerøve.

Jeg har arbejdet et andet sted, hvor det ikke var til at finde kvalificerede folk. Men eneste de gjorde for at finde dem, var t ringe til jobcenter og sige "send en ny"

Og jeg har arbejdet et sted, hvor man udnyttede samarbejdspartnere, og løj overfor dem om, at det var medarbejdere enten hos os eller dem, der lavede fejl og var ukvalificerede. Selv om man fulgte chefens ordre.

Alle nævnte steder stoppede jeg med at arbejde. For det giver sgu ingen arbejdsglæde at deltage i noget af det.

Ja vi har problemer med ukvalificerede danskere. Men problemerne ligger mest i, at stolen kvalifikationerne mangles på allerede er optaget.

Husker i vi havde politikere der fortalte "Det er ikke nødvendigt med faglige kompetencer, men de rette leder evner"

Aner ikke om det kom fra erhvervslivet til politikerne eller om det har spredt sig fra politikerne til erhvervslivet.

Men det er dræbende for arbejdsglæden. Og livskvaliteten som borger i samfundet.

Peter Beck-Lauritzen, Inger Pedersen, Steffen Gliese, Carsten Munk og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Egentlig synes jeg, at det er ligegyldigt, om ”investering i bedre arbejdslyst” vil have ”værdi for staten” –altså om det kan betale sig.
Gode, sikre arbejdspladser har en værdi i sig selv, en menneskelig værdi, specielt set i forhold til den megen tid, vi bruger på arbejdet. Så for mig er det ligegyldigt, om det også har en pekuniær værdi.
’Det er en opmuntrende ”bivirkning” ved et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, at stort set alle undersøgelser viser, at det også kan betale sig i kroner og ører. Man burde fokusere meget mere på den kendsgerning, når man taler om problemer med arbejdskraftudbuddet, frem for at true folk på overførselsindkomster til at arbejde på dårlige arbejdspladser, som går ud over både livs- og arbejdslyst.

Steffen Gliese, Peter Beck-Lauritzen, Dorte Sørensen, Lise Lotte Rahbek og Ib Christensen anbefalede denne kommentar