Klima
Læsetid: 6 min.

Klimarådet dumper regeringens klimaindsats. Igen

Klimaindsatsen er for lille, for ukonkret og for usikker, lyder konklusionen i ekspertorganet Klimarådets årsrapport. Regeringen har dermed endnu ikke anskueliggjort, hvordan vi når 70-procentmålet i 2030, lyder det
»Der er noget deja-vu over det,« siger Klimarådets formand, professor Peter Møllgaard, om regeringens klimaindsats.

»Der er noget deja-vu over det,« siger Klimarådets formand, professor Peter Møllgaard, om regeringens klimaindsats.

Lars Laursen

Indland
26. februar 2022

Stadig ikke godt nok.

Klimarådets 196 siders lange granskning af klimaindsatsen, som rådet har præsenteret fredag formiddag, er på mange punkter et ekko af sidste års rapport:

Selv om der er sket »betydelige fremskridt«, har regeringen stadig ikke anskueliggjort, at målet om 70-procent CO2-reduktion i 2030 kan nås. Der mangler fortsat for mange reduktioner, og for meget af klimaindsatsen hviler på usikre teknologier.

»Der er noget deja-vu over det,« konstaterer professor Peter Møllgaard, der er formand for Klimarådet og dekan på Maastricht University School of Business and Economics.

Det uafhængige klimaråd skal ifølge klimaloven én gang om året vurdere, om den nationale klimaindsats er tilstrækkelig ambitiøs og konkret til at sikre, at 2030-målet kan nås. Er det ikke anskueliggjort, skal regeringen præsentere nye initiativer, der kan bringe indsatsen på rette spor.

Siden 70-procentmålet blev vedtaget for to år siden, er der ifølge rådet lavet aftaler, som tilsammen vil opfylde »omkring halvdelen af de cirka 20 millioner ton, som var reduktionsbehovet i 2020«.

Med andre ord »udestår stadig et reduktionsbehov i 2030 på ti millioner ton CO2e«, skriver eksperterne. »CO2e« er alle drivhusgasser omregnet til CO2-ækvivalenter.

Med den kritiske konklusion deler Klimarådet altså ikke udlægningen hos statsminister Mette Frederiksen, som i efteråret roste indsatsen og henviste til, at »på bare to år er vi nået næsten halvdelen af vejen«.

»Trods betydelig fremdrift vurderer Klimarådet samlet set, at regeringens klimaindsats endnu ikke anskueliggør, at 70-procentsmålet i 2030 nås,« skriver rådet.

For store risici

Et kritikpunkt, som går igen i rapporten, er mængden af usikre reduktioner i klimapolitikken. Regeringen læner sig ifølge rådet for meget op ad nye og umodne teknologier, hvor klimaeffekten frem mod 2030 er tvivlsom.

I det forgangne år har regeringen eksempelvis indgået aftaler for 2,4 millioner ton CO2-reduktion. 1,8 millioner ton af dem er imidlertid behæftet med »moderat til høj risiko for, at ikke alle reduktioner kan indfries«, vurderes det.

Det gælder særligt inden for landbruget, som ser ud til at blive den største kilde til udledninger i 2050. Et bredt flertal i Folketinget lavede i efteråret en aftale om omstilling af landbruget, men effekterne fra aftalens kvælstofindsats, omlægning af EU’s landbrugsstøtte og tilskud til udtag af lavbundsjorde er alle forbundet med »høj« eller »moderat« risiko.

Generelt hæfter Klimarådet sig ved, at klimaindsatsen i høj grad baseres på nye teknologiers »tekniske reduktionspotentialer« – særligt inden for landbruget, CO2-fangst og -lagring samt power-to-X, hvor man omdanner elektricitet til grønne brændstoffer.

Ser man på regeringens eget klimaprogram, har regeringen fundet »tekniske reduktionspotentialer«, der langt overstiger, hvad der er nødvendigt for at nå til 70 procent. Man har dog ifølge rådet »ikke set på økonomi, tilgængelige arealer eller andre mulige begrænsninger«.

Problemet med de nye teknologier er, skriver rådet, at der er risiko for »tekniske, praktiske eller administrative komplikationer«, som pludselig gør det svært for aktørerne ude i samfundet at høste potentialerne tids nok til, at reduktionerne kan ske senest i 2030.

Vi er der ikke endnu

Selv om det også sidste år var et af Klimarådets centrale budskaber, har regeringen ikke tilstrækkeligt konkretiseret, hvordan, hvornår og i hvilke sektorer de tekniske reduktionspotentialer skal indfries.

»Det er ikke tydeligt, hvordan Danmark skal nå de sidste ti millioner ton CO2e-reduktioner,« siger Peter Møllgaard.

Klimarådet betoner omvendt, at regeringen i september fremlagde en ny køreplan for, hvornår regeringen forventer at gribe fat i de relevante sektorer. Dermed er der faktisk grobund for, at klimaindsatsen på et tidspunkt vil kunne anskueliggøres. Vi er der bare ikke endnu.

»Hvis køreplanen bliver konkretiseret, kan det skabe den nødvendige tydeliggørelse i fremtiden. Men det forudsætter, at det resterende reduktionsbehov – de ti millioner ton – omfattes af en højere grad af konkretisering, end vi ser i dag,« siger Peter Møllgaard.

– Men hvordan kan I sige, at der er sket betydelige fremskridt, når 1,8 ud af de 2,4 millioner ton CO2-reduktion, man har aftalt i 2021, er usikre?

»Vores hovedbudskab er, at regeringen endnu ikke har anskueliggjort målopfyldelsen,« siger Peter Møllgaard.

»Men der er grund til at fremhæve, at der er sket fremskridt, siden vi fik den nye klimalov. Der har været en halvering af det samlede reduktionsbehov. Der er så også usikkerheder forbundet med reduktionerne. Derfor er det vigtigt, at regeringen tager højde for de usikkerheder og risici, når den viser vejen frem mod 2030-målet.«

En bedre køreplan

I sidste års statusrapport gik en central del af Klimarådets kritik på, at regeringen hurtigst muligt burde lægge klare strategier med tidsplaner og processer for de initiativer, som tilsammen skal sikre målopfyldelsen i 2030.

I den nye rapport savner rådet stadig konkrete strategier. Men ekspertorganet roser også regeringen for at have »særligt forbedret planlægningen af klimaindsatsen frem mod 2030«.

Regeringen har, skriver rådet, »styrket analysearbejdet« af mulige klimatiltag og fremlagt »væsentligt større tekniske reduktionspotentialer end sidste år«. Derudover er der iværksat en række »væsentlige understøttende initiativer« som tilskud til dansk brintproduktion og grøn forskning.

Det mest akutte klimamål – nemlig målet om 50-54 procent reduktion i 2025 – leverer regeringen dog ikke på. Selv om der kun er tre år til deadline, mangler der stadig reduktioner for cirka en million ton for at nå målets nedre grænse. Vil regeringen ligesom sine støttepartier ramme målets øvre grænse, udestår 4,2 millioner ton CO2-reduktion, vurderer Klimarådet.

»2025-målet er så tæt på, men man ville nemt kunne opfylde med en tidlig udfasning af kul,« siger Peter Møllgaard med henvisning til, at Nordjyllandsværket først har planer om at udfase kullet i 2028.

I sin rapport stiller Klimarådet også grundlæggende spørgsmål ved hele Danmarks måde at opgøre sine udledninger på. Rådet argumenterer for, at »Danmark bør tage et bredere ansvar, end klimaloven kræver«.

Ligesom i verdens andre lande er de danske klimamål territorialt baserede. Udledninger fra udenrigsskibs- og luftfart fra danske havne og lufthavne tælles derfor ikke med, fordi ansvaret formelt set ligger hos FN’s organisationer for luft- og skibsfart. I realiteten har organisationerne dog ingen mulighed for at stille klimakrav til aktørerne i de to sektorer, og nogen skal jo tage ansvar for de to sektorer, bemærker Klimarådet.

»Hvis Danmark reelt vil opnå nettonuludledning, bør vi også tage højde for de skibe og fly, der transporterer varer og passagerer til og fra Danmark,« lyder det i rapporten.

Retorik versus handling

Danmarks internationale ansvar behandles også i afsnittene om vores enorme import af træpiller og flis, der brændes af som biomasse for at få strøm i stikkontakterne og varme i radiatorerne.

Ligesom mange internationale og hjemlige eksperter har Klimarådet gentagne gange advaret mod Danmarks store forbrug af træbiomasse, som udgør over 60 procent af vores vedvarende energi. Selv om biomassen officielt regnes som CO2-neutral, kan det i visse tilfælde være med til at accelerere klimaforandringerne på grund af den globale ressourceknaphed.

Danmark bruger i dag cirka 35 gigajoule bioenergi pr. indbygger, hvoraf en stor del importeres fra lande som Estland, Rusland og Canada. Ifølge FN’s Klimapanel må der dog maksimalt bruges ti gigajoule pr. verdensborger i 2050, hvis det skal være bæredygtigt.

Mette Frederiksen sagde i sin nytårstale, at Danmark igen er »det grønne foregangsland, vi ønsker at være«. Men Klimarådet vurderer, at »Danmark næppe vil kunne opfylde rollen som foregangsland, hvis Danmark når nettonulmålet med et forbrug af biomasse i 2050, der ligger væsentligt over, hvad andre lande bæredygtigt kan bruge«.

Peter Møllgaard vender afslutningsvis tilbage til en af rådets centrale budskaber i både dette og sidste års rapport: Regeringen bør få konkretiseret sin overordnede strategi for at nå 70-procentmålet.

»Vi anbefaler regeringen at tage det her seriøst i tilrettelæggelsen ad den fremtidige klimapolitik. Retorisk har regeringen lagt sig meget op af vores rapport fra sidste år, men der er nogle udeståender i praksis.«

– Siger du, at regeringen i retorik har fulgt jeres rapport fra sidste år, men i den førte politik mangler I stadig at se effekten af det?

»Både og. Der er sket meget, men der skal mere til i ens strategi, end at man bare angiver nogle tekniske potentialer for reduktioner,« siger Peter Møllgaard.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvad med at få lidt kernekraft ind nu?. EU er med på den...

Når Calvin skal ryde op på sit værelse, starter han med at bygge en robot, der automatisk kan rydde op for ham :-)

Det er ikke galimatias, at planlægge ud fra fremtidige opfindelser, som ikke findes endnu, det er bare almindelig løgn.

Den nemme måde at opnå nedskæringer i udledningen og nedskæringer i afhængigheden er: "at hæve prisen og dermed nedskære forbruget". Wow, det var nemt!

Selv tak, jeg er da glad for at kunne give det simple og korrekte svar på et problem, der tilsyneladende er indviklet for den danske regering :-)

Det super fine er, at massive og eskalerende prisstigninger MÅSKE betyder, at der kommer tekniske løsninger og forbedringer. Jeg tror det ikke, men hvis det sker, kan vi øge forbruget igen, hurra!

Hvis vi bliver ved med at belønne energi-svineri, så kommer der naturligvis ikke nogen tekniske forbedringer, hvorfor skulle der og det, når svineriet er smadder billigt?