Krig i Ukraine
Læsetid: 8 min.

Efter Den Kolde Krig er vores viden om vores naboer mod øst svundet ind

Lukninger og sammenlægninger af studier i russisk og østeuropæiske sprog betyder, at vores viden om vores naboer mod øst er svundet ind, mener flere forskere. Derfor risikerer vi at mangle indsigt i krigen mellem Ukraine og Rusland
Forsvarets sprogofficer-uddannelse lukkede for optag på russisk fra 2007, men åbnende igen i 2013. Her er vi på en skydebane i Jægerspris med studerende på uddannelsen i 2017.

Forsvarets sprogofficer-uddannelse lukkede for optag på russisk fra 2007, men åbnende igen i 2013. Her er vi på en skydebane i Jægerspris med studerende på uddannelsen i 2017.

Sille Veilmark

Indland
28. februar 2022

Engang i 1990’erne var der et par forskere med indsigt specifikt i Ukraine, husker Tine Roesen, der er lektor i russisk og uddannelsesleder for Østeuropastudier på Københavns Universitet (KU). Men i dag er de kun to ansatte forskere på hele russiskfaget på KU – et studie, som efter endnu en sparerunde på humaniora er blevet lagt sammen med de to småfag Polsk og Balkanstudier til Østeuropastudier.

De to russiskforskere på landets største universitet skal tage sig af alt fra litteratur, kultur, sprog, samfund, politik og historie i Rusland. Og det betyder ifølge Tine Roesen, at der ikke længere er sprogbaserede forskere med speciale i Ukraine og mange af de andre tidligere østbloklande.

»Mange journalister har ringet og spurgt mig om Ukraine, men jeg kan ikke lige hive noget op af hatten, for jeg har nok at gøre, som den eneste der dækker russisk litteratur i Danmark,« forklarer Tine Roesen.

Lukninger af en lang række slaviske sprogstudier som bulgarsk, tjekkisk, ungarsk og serbokroatisk igennem de seneste 15 år har ifølge Tine Roesen betydet, at fagmiljøerne omkring russiskfaget er svundet ind. Også russisk plejede at huse fem-seks forskere, flere ph.d.-studerende udover enkelte forskere på hver af de mindre østeuropæiske sprog, som kunne hjælpe med at dække eksempelvis Ukraine. Samlet set er vidensberedskabet om vores naboer mod øst derfor faldet støt siden slutningen af 1980’erne og frem til i dag.

»Før havde vi et bredere udblik til det sovjetiske og østeuropæiske område. Det, vi har nu, er to forskere i russisk, samt to forskere i polsk og balkanstudier plus i alt fire sprogundervisere og midlertidigt to ph.d.-studerende,« siger Tine Roesen.

Det betyder i hendes øjne, at der mangler viden og nuancer i den nuværende situation, hvor Rusland nu efter flere ugers diplomatiske forsøg alligevel har invaderet Ukraine. Det gør, at det ofte er de samme personer, der udtaler sig om alt muligt, som de ikke nødvendigvis har den store indsigt i. Og det er et kæmpe ansvar som ekspert, forklarer Tine Roesen.

»Vi er blevet meget få personer, der skal holde os orienteret om det her kæmpe område som Rusland, Ukraine og andre grænseområder er. Og det gør nok, at vi mister nogle nuancer og dermed bedre oplysninger til offentligheden i den her nye situation,« siger Tine Roesen.

Mangler viden og eksperter

Også på de øvrige universiteter er russisk og de beslægtede slaviske sprog forsvundet i løbet af de seneste 10-20 år. Russisk og polsk blev lukket på Syddansk Universitet (SDU) i løbet af 00’erne, ligesom den sidste tolkeuddannelse i russisk blev lukket på Copenhagen Business School (CBS) i 2008. På Aarhus Universitet (AU) blev først bulgarsk og polsk lukket og senere i 2010’erne blev det tjekkisk, serbokroatisk og ungarsks tur. AU har dog stadig et russiskstudie. Også forsvarets sprogofficeruddannelse lukkede for optag på russisk fra 2007-2012 og optager i dag lidt færre end tidligere.

Svend Gottschalk Rasmussen, der er lektor emeritus i russisk og polsk på SDU, mener, at lukningerne af de slaviske fag og russisk på SDU og CBS har stor betydning for indsigten i også den nuværende konflikt mellem Rusland og Ukraine.

»Det har en enorm negativ betydning for det kendskab, vi har til de lande. Os stakler, hvis studier er blevet nedlagt, kan jo sige nu: Der kan I bare se. Vi har brug for mere viden om vores naboer mod øst,« siger Svend Gottschalk Rasmussen.

Han har tidligere opponeret imod, at de mindre østeuropæiske sprog som polsk er blevet lagt sammen med russisk på KU. Og Ukraine-konflikten sætter en tyk streg under, hvorfor det er nødvendigt at kunne et sprog som polsk.

»Hvis der opstår konflikter i vores europæiske nabolande, som i Ukraine lige nu, så er det jo vigtigt, at vi kan læse deres aviser, forstå deres taler og kultur. Polsk, som nærmest er lukket ned, ligger ikke så forfærdeligt langt fra ukrainsk, derfor bliver jeg altid fortaler for, at vi også kan de små sprog,« siger Svend Gottschalk Rasmussen.

Birgitte Pristed, der er lektor i ruslandstudier på Aarhus Universitet, ser også lukningerne af de slaviske sprogfag som et problem, fordi forskning og uddannelse omkring flere af vores naboer mod øst er forsvundet.

»Man kan ikke bare tænde og slukke for fag afhængig af akutte kriser. Når vi tænker forskning og uddannelse, er vi nødt til at have det lange lys på,« siger Birgitte Pristed.

Allerede for otte år siden, da Ruslande annekterede Krim, konkluderede en britisk rapport, at EU havde mistet analytisk kapacitet, når det gælder Østeuropa og Rusland. Rapporten kritiserede blandt andet tabet af sprogkompetencer, og at EU havde ageret som søvngængere i forhold til Rusland. Sidstnævnte var en henvisning til Christopher Clarks bestseller The Sleepwalkers om Europas vej til Første Verdenskrig, forklarer Birgitte Pristed.

»Efter Den Kolde Krig var forbi, troede man, at der ikke var brug for den her sproglige viden længere. Denne gang har Vesten haft otte år til at få læst op på den russiske lektie og kan forhåbentlig levere mere prompte svar. Men hvis man ser på sprogområderne i den danske universitetsverden, så er de hvide pletter på det østeuropæiske landkort kun blevet større siden. Vi læner os fuldstændig op ad den vrangforestilling, at alle jo bare kan snakke engelsk,« siger Birgitte Pristed.

Tine Roesen mener, at udviklingen mod øst længe har talt for mere og ikke mindre sproglig viden. I Ukraine og Belarus insisterer befolkningen i stigende grad på at tale deres egne sprog fremfor russisk.

»Derfor er vores neddrosling af slaviske sprog et større problem, men det er, som om folk ikke rigtigt forstår, hvad sprogkundskab egentlig er, og hvor meget viden man får med, når man forstår et sprog,« siger Tine Roesen.

Selv om det manglende sproglige beredskab måske kan dækkes ind af herboende ukrainere, så mangler der ifølge Roesen ekspertviden i forhold til de lande, der grænser op til Rusland.

»Mange af dem, der byder ind som eksperter i den igangværende konflikt, er ikke nødvendigvis eksperter. I stedet hører vi folk, der er vokset op i Rusland eller Ukraine, og det kan være fint, men der mangler forskningsbaseret viden i forhold til Ruslands grænseområder,« siger Tine Roesen.

Økonomi har været styrende

Svend Gottschalk Rasmussen påpeger, at Norge og Sverige har bevaret deres slaviske sprogstudier. Han mener, at årsagen til, at de samme fag er lukket eller sammenlagt herhjemme, er det danske taxametersystem. Det betyder, at universiteterne får betaling for, hvor mange studerende de har, og om de går op til eksamen, og det har gjort det økonomisk urentabelt for universiteterne at bevare de små slaviske sprog.

Tine Roesen er enig i, at den centrale årsag til neddroslingen af forskning i russisk og slaviske sprog handler om økonomi.

»Men spørgsmålet er, om vi vil have et vidensberedskab i Danmark i stedet for at lukke forskning og studier ned, når søgningen falder eller kandidaterne har svært ved at finde job,« siger hun med henvisning til dimensioneringen.

Den har betydet en betydelig nedskæring i antallet af studerende på humaniora på grund af høj ledighed blandt de nyuddannede, hvilket også har haft betydning for de mindre sprogfag, selv om ledigheden her normalt er lav.

Selv om Forsvarets sproguddannelser ikke er omfattet af de samme regler som resten af uddannelsessystemet, så er der også her blevet droslet ned for uddannelsen af russiske sprogofficerer, oplyser Allan Juhl Kristensen, der er studieleder på Forsvarets Sprogskole. Antallet af undervisere i russisk er dog ikke blevet skåret ned, blandt andet fordi uddannelserne ikke er bundet af et taxameter, forklarer han.

»Men vi har også været bekymrede for den faldende efterspørgsel og prioritering af Rusland og Ukraine, for det har betydet, at vi ikke har uddannet så mange sprogofficerer her, men det ændrer sig nok nu,« siger Allan Juhl Kristensen.

Hvad er planen?

Hvis vi fremover vil sikre et stabilt vidensberedskab om Ukraine og det øvrige Østeuropa, så mener Tine Roesen, at det er nødvendigt med en national plan, så det ikke bliver op til det enkelte universitets økonomi, hvorvidt sprogfagene bliver lukket eller ej.

»Vi mangler en plan for, hvilket vidensberedskab vi skal have inden for de østeuropæiske sprogfag,« mener Tine Roesen.

Selv om russiskstudiet igen er populært, så er det stadig meget afhængigt af, hvor mange studerende der søger ind. Men økonomi burde ikke være det afgørende parameter for, hvilke sprogområder vi har forskningsbaseret viden om, mener Tine Roesen.

»Vi er så få, der nu skal dække et relativt stort område tæt på Europa. Og selv om vi gør vores bedste for, at de studerende opnår viden på de områder, som vi forskere ikke dækker, så bliver vi nødt til at have en strategi for, hvad vi gerne vil have forskningsbaseret viden om i Østeuropa, så det ikke er det enkelte universitets økonomi, der er afgørende,« siger Tine Roesen

Birgitte Pristed er enig i, at økonomi i dag er den største udfordring i forhold til at opretholde sprogfag på de danske universiteter. Sprogfag får nemlig et lavere taxameter end eksempelvis de sundheds- og naturvidenskabelige fag, selv om det er dyrt med mange timers undervisning på væsentligt mindre hold end de øvrige humanistiske fag, forklarer Birgitte Pristed:

»Derfor kan mange sprogfag ikke løbe rundt, og så bliver det op til det enkelte universitets økonomiske velvilje at opretholde fagmiljøet, men det er ikke det samme som en blivende og bæredygtig model for vores sprogfag,« siger hun.

Erhvervslivet har blandt andet efterspurgt flere studerende med dobbeltkompetencer, så studerende, der eksempelvis læser økonomi, også lærer et fremmedsprog. En lang række europæiske universiteter har derfor også tværfakultative sprogcentre, hvor man kan lære et sprog ved siden af sin grunduddannelse, forklarer Birgitte Pristed. I Danmark er det derimod blevet sværere at kombinere andre fag med et tilvalg i russisk. Årsagen er igen økonomi, mener russisklektoren.

»Danmark er jo på mange måder en bananrepublik i forhold til fremmedsprog. Selv om vi har fået nogle lappeløsninger med penge til fransk og tysk og et Nationalt Center for Fremmedsprog, har vi jo ingen tolkeuddannelser eller regler for certificering af tolke i modsætning til de andre EU-lande« siger Birgitte Pristed.

Serie

Ny krig i Europa

Længe har man sagt, at Ruslands præsident Putin ikke har noget at vinde ved et gå i krig i Ukraine. Alligevel er krigen blevet en realitet. Ruslands invasion har en betydning, der ikke bare rækker ind i Ukraine, men også i NATO, EU og andre af russernes nabolande. Hvad gør Putin, Vesten og de tidligere sovjetrepublikker, Ukraine og Kina? I denne serie giver vi overblikket over den komplekse konflikt.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Sikke dog noget sludder. Jeg har langt mere kontakt med kollegaer og leverandører i Polen, Tjekkiet og Baltikum end jeg nogen sinde har haft før.

Nils Bøjden, artiklen henviser til den politologiske og akademiske viden, vi har om Rusland - og da ingen af artiklens informanter (mig bekendt) kan antages at være agenter for Putin et al, er det nok klogt at lytte lidt mere, før man afviser deres vurderinger af situationen. At mange af os siden jerntæppets fald har fået private/professionelle relationer til mennesker og erhvervsliv i Østeuropa er naturligvis godt, men dette i sig selv tilfører ikke den i artiklen beskrevne viden/indsigt.

artiklen henviser til den politologiske og akademiske viden, vi har om Østeuropa, skulle der naturligvis stå.

"artiklen henviser til den politologiske og akademiske viden, vi har om Østeuropa, skulle der naturligvis stå."

Og det gør det ikke til mindre vås. De fleste østeuropæiske lande er nu i NATO og eller EU og er dermed økonomiske, politiske og militære samarbejdspartnere med den forøgede akademiske, politiske og militære udbygning af samarbejdet det kræver. Sidst er Albanien, Kroatien, Montenegro og Nordmakedonien kommet med i NATO .

Artiklens præmis er at hvis vi havde investeret noget mere i studier om østeuropa, så havde vi (måske) kunnet forebygget den igangværende krig.

Den tror jeg ikke på, fordi det handler om noget helt andet. Det handler om èn eneste mand, hans kæmpe ego, at han er omgivet af rygklappere der ikke tør sige ham imod, og ikke mindst at han (desværre) er blevet psykisk syg, af demens, paranoia e.lign. Og det kan et studie, forskning etc. ikke ændre på, eller kunne give os det nødvendige beredskab til at krisehåndtere.

Men et tilstrækkeligt militært beredskab, tror jeg kunne gøre en forskel, men det har vi bare ikke længere. Og det tager mange år at bygge op. For er der èt sprog despoter forstår, så er det magtens, alias rå militære modsvar.

"østeuropa"

Det er ikke østeuropa der har startet en krig. Det er Rusland. Dem har vi forsøgt at lave et strategisk samarbejde med. Og i al den tid vi har forsøgt at få et samarbejde i gang, har det russiske diktatur løjet for os i stor stil.

Og hvordan skulle mere viden kompensere for et diktaturs løgne? Det eneste der kunne have bragt mere viden ville have været at betragte Rusland som det det er, nemlig et diktatur styret af en mafialignende organisation, FSB.

Kasper Pedersen

I Putin's tilfælde, er der vel mere brug for en psykolog?

Steffen Gliese

Vi er blevet et vidensmæssigt uland, fordi folk, der kun kan regne, men ikke regne den ud, har fået lovet af herske over samfundets ressourcer i alt for mange år.
Nu er tiden inde til at genopfinde samfundsansvaret og øge de akademiske ressourcer på vidensfagene.

hans-henrik elofsson, jørgen djørup, Eva Schwanenflügel, Bent Larsen, Carsten Sperling og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar

"Artiklens præmis er at hvis vi havde investeret noget mere i studier om østeuropa, så havde vi (måske) kunnet forebygget den igangværende krig.

Den tror jeg ikke på, fordi det handler om noget helt andet."

Pointen er at vi med øget (sproglig/kulturel og politologisk viden) skal væk fra tro og meninger, som hviler på gisninger.

Jakob Skovgaard-Petersen, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

"I Putin’s tilfælde, er der vel mere brug for en psykolog?"

Det er ikke Putin der regerer Rusland. Det er FSB

"Pointen er at vi med øget (sproglig/kulturel og politologisk viden) skal væk fra tro og meninger, som hviler på gisninger."

Vi har ikke bestilt andet de sidste 15 år.

Ahem, ungarnsk er ikke noget slavisk sprog.

*ahem, ungarsk. mente jeg

Jakob Skovgaard-Petersen

Tak til information og Lise Richter. Naturligvis er der ingen, der tror, at større kompetencer i østeuropæiske sprog i Danmark ville have holdt Putin tilbage. Derimod drejer det sig om, at forstå et historisk komplekst forhold mellem to lande og deres befolkninger for bedre at kunne vurdere, hvad der bliver sagt, og hvordan det vil blive forstået. Det kræver sproglige kompetencer, men også historisk viden. Samt kendskab til, hvad russere og ukrainere i dag lærer i skolen og hører i medierne, og hvordan de forholder sig til det.
Det er denne kombination af sprog, humaniora og samfundsfag, der er brug for. Det kræver lærerkræfter og ressourcer, men ikke voldsomt mange. Gennem de sidste 20 år har vi lukket studier, som vi havde råd til at have for 100 år siden, da Danmarks bnp var et par procent af, hvad det er i dag.

Jan Damskier, Eva Schwanenflügel og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Når man læser e evindelige strømme af forskerbeklagelser over det ene og det andet - som regel drejer det sig om penge - og de fleste bejaende og forargede kommentarspor, er der INGEN grunde til at skære fag ned endsige lukke uddannelser. Få studerende er ikke en grund. Sammenlægninger af fag er akademiske overgreb på fagenes selvstændighed og behov i samfundet fordrejer hovederne på politikere ,så de giver alt for meget til alt for få.
Skal vi ikke bare vedtage, at alle eksisterende fag på uni får dobbelte, faste bevillinger på de næste 10 års finanslove?

Klaus Brusgaard

Ingen forsvar for Putin her, men;
Bedre kundskab til sprog ville måske afsløre at Putin i det, der bliver fremført på medierne omkring atomvåben er fejloversat. Putin sætter "blot" landets hær i højt, ikke forhøjet eller maksimalt, beredskab svarende til DEFCON 3 som er det samme niveau som NATO holder i øjeblikket.

Peter Beck-Lauritzen

Problemet med forståelsen af Putin, er vel tone-døvhed hos vore politikkere: Putin fremførte i München 2007, at Rusland ville have en bufferzone omkring sig. Det blev ikke hørt/forstået. Putin tager Krim og får milde, ikke virksomme sanktioner som modsvar. Så tænker Putin vel: nå ikke værre! Næste politiske stormøde, gentager Putin ønsket om bufferzone! Igen er vore politikkere tone-døve. Her skulle Putins problem være taget op. Og Putin være sat på plads! Vore politikkere skifter for tit og kontinuiteten mangler, især når det sammenlignes med Putins magtperiode, gældende til 2036. En anden ting: pli og ordentlighed, mangler totalt hos Putin, dog er Putin en god og livlig historiefortæller, fantasifuld og åndrig!
Kunne en bedre "bemanding" på universitetet have hjulpet os i forståelsen af despoten Putin?

Peter Beck-Lauritzen

Netop set Deadline: Vibe Termansen gav en gennemgang af aftalerne mellem vesten og Putin (som præsident). Putin har det "korte strå" hele vejen.