Den første coronanedlukning var kun to dage gammel, da regeringen den 13. marts 2020 tog en drastisk beslutning på det danske sundhedsvæsens vegne. På sit andet pressemøde i spejlsalen på blot få dage bebudede Mette Frederiksen (S), at »alle sygehuse i Danmark har i dag fået besked på at lukke for al normal aktivitet i sundhedsvæsenet«.
»Alt det, der ikke er nødvendigt, skal lukke ned nu.«
Det var for at undgå, at sundhedspersonale og patienter blev smittet, lod statsministeren forstå. Og for at give hospitalerne mulighed for at forberede sig på den »mere kritiske situation«, der forventedes at vente forude. Hofte- og knæoperationer, genoptræningsforløb, tarmindgreb, alt blev sat i bero.
Ude i regionerne begyndte man hurtigt at se »akutte forandringer« hos de tusindvis af patienter, som årligt er i kontakt med det danske sundhedsvæsen. Og det gjaldt også for dem, som led af de potentielt livstruende sygdomme, der ellers ikke var lukket ned for, fortæller Erik Jylling, sundhedspolitisk direktør i Danske Regioner. Kvinder udeblev fra brystkræftscreeninger, lungesyge og patienter med hjertesvigt dukkede ikke op til kontroller, og antallet af nye kræftdiagnoser faldt.
»Det bekymrede os en del. For hvad ville de sundhedsmæssige konsekvenser blive af at fokusere så voldsomt på COVID-19?« siger Erik Jylling.
Her, knap to år senere, står det klart, at den historiske sundhedskrise, vi har befundet os i, ikke kun har handlet om en ny pandemisk virussygdom. Konsekvenserne af nedlukningerne viser sig allerede i tusindvis af udskudte operationer og behandlinger, et større pres på børne- og ungdomspsykiatrien og tegn på voksende ulighed i sundhed. For bare at nævne nogle eksempler.
Omfattende nedlukninger og underdrejede hospitaler er forhåbentlig fortid i Danmark nu. Men hvor stor en sundhedsmæssig pris, både fysisk og psykisk, har befolkningen betalt undervejs? Eller med andre ord: Har kuren fået lov at blive værre end sygdommen?
Færre kræftdiagnoser
Alle husker nok de frygtelige scener fra den norditalienske by Bergamo, der i begyndelsen af coronapandemien blev skræmmebilledet på den trussel, vi dengang ikke kendte omfanget af. På overfyldte stuer kæmpede patienter med iltmasker for at kunne få luft. Ligvogne holdt i kø ud af byen. Og kapellerne berettede om kistemangel, fordi dødstallene steg så hurtigt.
Det var derfor, at regeringen ikke turde andet end at omstille sundhedsvæsenet til et worstcase-scenarie tilbage i marts 2020. Og det var først en måned senere, nemlig på et pressemøde den 14. april, at det blev gradvist genåbnet.
»Vi ved godt, at mange mennesker, mange patienter, med andre sygdomme end corona måske ikke selv har kontaktet egen læge, og der er jo også en del behandlinger, der er blevet udskudt på grund af corona,« erkendte Mette Frederiksen dengang.
Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet (SDU), mener, at det var »en overreaktion« at lukke sundhedsvæsenet så kraftigt ned.
»Regeringen valgte at anlægge et ekstremt forsigtighedsprincip. Og konsekvenserne for andre patientgrupper har været betydelige,« siger han.
Professor og sundhedsøkonom ved VIVE Jakob Kjellberg går så langt som til at kalde den første nedlukning af sundhedsvæsenet for »en fejl«.
Sammen med Erik Jylling fra Danske Regioner har de to sundhedsøkonomer været en del af et ekspertpanel, som regionerne nedsatte i foråret 2021 for at undersøge coronakrisens afledte konsekvenser for mental og fysisk sundhed i Danmark.
Ekspertpanelets gennemgang viser, at færre søgte læge ved akutte brystsmerter eller åndenød under den første nedlukning, og at hjertepatienter oplevede at få udskudt behandling, hvilket kan have forværret deres sygdom.
Og så var der alle de ikkeakutte patienter, som fik aflyst deres behandling for at gøre plads til corona. Patienter med KOL og diabetes havde i gennemsnit en sygehuskontakt mindre i 2020 end i 2018. Der blev foretaget færre lungefunktionsundersøgelser ude hos de praktiserende læger med risiko for, at nye sygdomstilfælde blev overset. Og mange fik aflyst deres genoptræning ude i kommunerne.
Herudover har mennesker med andre kroniske lidelser som sklerose, gigt eller psykisk sygdom måttet isolere sig mere end resten af befolkningen på grund af sygdomsfrygt, hvilket også er gået ud over deres mentale helbred. Det påpeger Morten Freil, som er direktør i Danske Patienter.
»Vi ved, at hvis man først mister funktionsniveau, når man er kronisk syg, så er det uopretteligt. Derfor kan jeg godt blive nervøs for de langsigtede konsekvenser for eksempelvis mobilitet og livskvalitet,« siger Morten Freil.
Også kræft har været påvirket af især den første nedlukning. Antallet af kræftdiagnoser faldt med seks procent fra marts til december 2020 sammenlignet med samme periode året forinden. Det svarer til, at omkring 1.600 færre fik stillet diagnosen. Faldet var ifølge Kræftens Bekæmpelse mest markant for prostata-, tyktarms- og brystkræft. Og det skaber bekymring, fortæller Pernille Slebsager, som er afdelingschef for patient- og frivilligstøtte i Kræftens Bekæmpelse.
»Vi har ikke grund til at tro, at færre fik kræft i Danmark i 2020, og derfor frygter vi, at der er nogen, der har kræft, som er gået i længere tid med deres sygdom, før den bliver opdaget. Jo før kræft findes og behandles, jo større og bedre er chancen for både skånsom behandling med færre senfølger og for overlevelse,« siger hun.
Kræftstatistikkerne for 2021 er ikke færdiganalyserede endnu, ligesom det stadig er uklart, hvad diagnosefaldet kommer til at betyde for overlevelsen. Men det er ifølge Pernille Slebsager noget, som Kræftens Bekæmpelse holder nøje øje med.
Børn og unges mistrivsel
De danske skoleelever har i løbet af de seneste to år haft måned efter måned med hjemmeundervisning. Under den anden nedlukning var 5.-8. klasse først helt tilbage i skole i begyndelsen af maj efter at have siddet derhjemme siden midten af december. Ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser har været tilsvarende hårdt ramt af nedlukningerne.
Og de lange forløb med onlineundervisning er gået hårdt ud over børnene og de unges mentale helbred, viser flere rapporter.
I en undersøgelse fra Syddansk Universitet og Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse har 93 procent af de medvirkende elever erklæret sig helt eller overvejende enig i, at de savnede deres venner og kammerater. De i forvejen udfordrede børn blev hårdest ramt. De havde dårlig kontakt med lærerne, kunne ikke få hjælp af deres forældre og fandt det svært at følge med i undervisningen.
En undersøgelse fra fagforeningen DJØF har vist, at også studerende på videregående uddannelser har været hårdt ramt på deres trivsel under coronakrisen. To ud af tre har eksempelvis følt sig ensomme.
Sideløbende er presset på børne- og ungdomspsykiatrien vokset. Ifølge en ny undersøgelse fra Indenrigs- og Boligministeriets Benchmarkingenhed har 12 procent flere børn og unge været i kontakt med psykiatrien i første halvår af 2021 sammenlignet med samme periode i 2018. Stigningen gælder særligt for børn og unge med psykiatrisk debut.
Ifølge formand i Psykiatrifonden, Torsten Bjørn Jacobsen, så børn og unges mentale velvære allerede ud til at være faldende forud for corona. Men nedlukningerne har forstørret den bekymrende udvikling, mener han, og den har fået lov til at få for store konsekvenser.
»Jeg er rigtig bekymret for, at de mest sårbare børn og unge kommer til at døje med eftervirkninger meget længere, end hvad vi kan forestille os. Den udbredte mistrivsel, som tilmed er opstået i nogle meget formative år, er en høj pris at betale,« siger han.
Danske Regioners ekspertpanel har også afdækket, hvordan coronakrisen har sat sig i psyken herhjemme. Mens ensomhed og mistrivsel for mange vil være forbigående, er sundhedsdirektør Erik Jylling især nervøs for både de psykisk sårbare og børn og unge.
»Vi ved, at hvis der ikke bliver taget hånd om det her i tide, er der stor risiko for, at det udvikler sig til egentlig psykisk sygdom,« siger han.
Derfor mener Jakob Kjellberg fra VIVE også, at man burde have gjort mere for at holde skolerne åbne, mens coronasmitten rasede, især fordi sygdommen viste sig relativ ufarlig for store dele af befolkningen.
»Jeg er personligt temmelig bekymret for vores børn og unge. De har godt nok taget en for holdet, og jeg frygter, det vil trække langvarige spor i deres mentale helbred,« siger han.
Proportionalitetsprincip
Da Danmark lukkede ned for anden gang i december 2021, skulle det vise sig at blive pandemiens længste, koldeste og mørkeste nedlukning. Forsamlingsforbuddet nåede helt ned på fem, antallet af indlagte med COVID-19 slog alle hidtidige rekorder, og sundhedspersonale brød grædende sammen i coronakaosset.
Alligevel er eksperter og patientorganisationer enige om, at den anden nedlukning overordnet set fik markant færre afledte sundhedsmæssige konsekvenser end den første. Det skyldes primært, at regeringen og myndighederne i højere grad nærmede sig et »proportionalitetsprincip«, som Kjeld Møller Pedersen siger.
»Indgrebet i marts 2020 var meget drakonisk. Da corona brød ud igen i efteråret 2020, lærte man gradvist, hvordan man fleksibelt kunne åbne og lukke senge efter behov. Det mindskede sundhedskonsekvenserne, der dog stadig var betydelige.«
Den langvarige spidsbelastning på hospitalerne i vinteren 2020/21 betød, at puklen af aflyste operationer kom til at vokse markant under anden nedlukning. Sommerens sygeplejerskestrejke og dens eftervirkninger har kun forstærket det problem.
På et nyligt pressemøde fortalte sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at der, når februar er ovre, vil være omkring 100.000 udskudte operationer, som mangler at blive udført. Omkring to tredjedele skønnes at være i fordøjelsessystemet, huden og bevægelsesapparatet.
Og selv om de udskudte operationer og behandlinger ikke er livstruende, risikerer det at gå ud over de mange berørte patienters tilstand at skulle vente så længe på et indgreb, mener direktør Morten Freil fra Danske Patienter.
»De er alle sammen ramt på forskellige måder og i forskelligt omfang,« siger han.
Social slagside
Uanset om det handler om børn og unges psyke, aflyste operationer eller oversete diagnoser ser coronanedlukningerne også ud til at have haft en social slagside. Ligesom at problemer med misbrug er vokset under pandemien.
Organisationen TUBA, der tilbyder rådgivning til unge, der er børn af alkohol- og stofmisbrugere, oplevede eksempelvis under coronas første år en markant stigning i antallet af henvendelser, der også blev voldsommere. Antallet af unge på TUBA’s venteliste steg fra 587 i juli 2020 til 1.351 ved årsskiftet 2021/22.
Der har i Danske Regioners ekspertpanel været en decideret bekymring for, at pandemien har øget den sociale ulighed i sundhed, fortæller Erik Jylling. Bekymringen gør sig både gældende i forhold til, hvem der har gjort brug af sundhedsvæsenet i løbet af krisen, og hvem som bedst har formået at tage hånd om sin egen fysiske og mentale sundhed under nedlukningen.
»Vi har ikke været gode nok til at tage hånd om de svageste. Digitale konsultationer, hjemmeundervisning og så videre har været på de stærkestes præmisser,« siger han.
I dag lever mænd med de laveste indkomster cirka ti år kortere end mænd med en høj indkomst, og trods adskillige forsøg på at vende udviklingen er uligheden i sundhed stigende i Danmark. Det er ikke ny viden, at også pandemier rammer skævt. Forskning har eksempelvis vist, at de fattigste både blev oftere syge og døde under den spanske syge, som rasede fra 1918 til 1920.
Alligevel er der langtfra gjort nok for at komme den forstørrede ulighed i sundhed under nedlukningerne til livs, mener Kjeld Møller Pedersen. Han nævner, at det eksempelvis først var omkring et år inde i pandemien, at der i Socialministeriet blev afsat midler til udsatte og ensomme børn, voksne og ældre.
»Det var, som om man fra regeringens side slet ikke havde øje for, at corona ramte ulige, som sådan nogle kriser altid gør. Sammen med børn og unges mistrivsel er uligheden nok pandemiens største sundhedsmæssige konsekvens,« siger han.
Ikke uden omkostninger
I efteråret, da corona havde mistet sin status som samfundskritisk sygdom, og Danmark for en stund var normalt igen, oplevede sundhedsvæsenet i Region Midtjylland pludselig at komme under et ekstremt pres. Personalet styrtede rundt, planlagte operationer af børn måtte aflyses, og der blev kaldt på politisk handling. Men regionen kunne ikke gennemskue årsagen til den stejle stigning i akutte patienter post corona, som var medvirkende til presset.
»Det er det, der er underligt. Vi kan faktisk ikke forklare det hele. Der er bare flere, der bliver akut syge,« som regionsrådsformand Anders Kühnau sagde til TV 2.
Eksemplet illustrerer meget godt, at vi formentlig har til gode at se alle coronakrisens afledte konsekvenser for den fysiske og mentale sundhed i Danmark. Hvis flere kræftdiagnoser end hidtil registreret er overset, viser den eventuelt større dødelighed sig først om nogle år. Det samme gælder konsekvenserne ved forsinkede operationer og mindre genoptræning.
Danske Regioner og regeringen præsenterede i sidste uge en aftale om at afvikle behandlingspuklen og normalisere ventetiderne i sundhedsvæsenet. Ambitionen er, at efterslæbet skal indhentes i løbet af 2022, hvilket regeringen har lovet at sikre de nødvendige ressourcer til.
Det er et vigtigt sted at starte for at begrænse de sundhedsmæssige konsekvenser, mener Kjeld Møller Pedersen fra SDU. Han er optimistisk omkring, at de gener, de berørte patienter har haft, vil være forbigående.
»Selvfølgelig er det forbundet med smerte og social isolation eksempelvis at vente længere tid på en ny hofte. Men det drejer sig så måske om et år, indtil operationen er foretaget. De langtidsmæssige konsekvenser er heldigvis begrænsede,« siger han.
Spørgsmålet er, om man kan sige det samme om de mange børn og unge, der har lidt psykisk under coronanedlukningerne. Torsten Bjørn Jacobsen fra Psykiatrifonden frygter, at der venter »en bølge« af mistrivsel foran os.
»På sigt risikerer vi at betale for stor en mental regning for en virus.«
Også Jakob Kjellberg fra VIVE er nervøs for, at corona vil påvirke de hårdest ramte børn og unges psyke år ud i fremtiden. Vi ved, at de ting, børn oplever i deres opvækst, uanset om det er angst, depression eller ensomhed, kan trækkes med ind i voksenårene, påpeger han.
»Er det her bare regnvejr, og så skinner solen og tørrer det op, eller er konsekvenserne langvarige? Det er jeg bekymret for, netop fordi der er tale om børn og unge.«
Både han og Kjeld Møller Pedersen vurderer, at corona overordnet set har fået lov at få for store sundhedsmæssige konsekvenser for de i forvejen mest udsatte i vores samfund: Sårbare børn og unge og de mest ressourcesvage.
»I bagklogskabens lys har nedlukningerne haft for store bivirkninger. Men spørgsmålet er, om vi kunne have handlet anderledes, da vi stod i situationen? Vi burde nok have anlagt et proportionalitetsprincip hele vejen igennem frem for at være så forsigtige og fokusere så ensidigt på corona, især i begyndelsen af pandemien. Helhedsblikket har manglet,« siger Kjeld Møller Pedersen.
Store opgaver foran os
I et skriftligt svar til Information understreger sundhedsminister Magnus Heunicke, at Danmark overordnet set har klaret sig »rigtig godt« gennem pandemien, men at det »selvfølgelig ikke har været uden omkostninger«.
»Der er opstået efterslæb på behandlinger og operationer i sundhedsvæsenet, og det er dybt bekymrende, at antallet af børn og unge, der har det psykisk dårligt, er stigende. Der er derfor store opgaver foran os,« udtaler han.
Ministeren henviser til, at regeringen allerede har indgået en aftale med regionerne om at indhente efterslæbet og oplyser, at man arbejder på forberedelserne til »et langsigtet løft til psykiatrien«.
»Derudover er det klart, at der ligger et ansvar på os alle sammen for at få samfundet i gang igen. Den medmenneskelige kontakt er den bedste vej til at bekæmpe den ensomhed og mistrivsel, som er opstået som følge af epidemien, og der kan vi alle sammen yde en indsats,« slutter Magnus Heunicke.
Han svarer ikke på Informations spørgsmål om, hvorvidt den første hårde nedlukning af sundhedsvæsenet og de langvarige skolelukningerne set i bagklogskabens lys var en fejl.
En hidtil ukendt virus epidemi.
Fra tiltag til smittebegrænsning indføres, går der min 2 uger før resultatet begynder at vise sig.
Hvor mange flere døde ville proportionalitetsprincippet have medført?
Hvis regeringen ikke havde reageret med fuld stop, havde danskerne så taget nedlukningerne alvorligt?
I bagklogskabens ulideligt klare lys.
Aj, det virker godt nok noget bagklogt, men anti-vax'erne må jo juble.
Hvordan skulle man have kunnet anvende et proportionalitets princip overfor noget totalt ukendt og globalt?
Jeg ønsker mig en ny artikel, hvor der tydeligere skelnes imellem nedlukningens og selve pandemiens bivirkninger, og hvor der ikke “bagkloges”.
Jeg synes, det er ufint endnu en gang at antyde, at regeringen ikke traf de rigtige beslutninger. Myndighederne var ikke forberedte , så regeringen gjorde det, der var muligt i situationen.
Nu må det være tid til at sundhedsmyndighederne samler erfaringer og lægger handleplaner, så man kan være forberedt inden den næste ukendte pandemi rammer os. Hvilket sker om 10 eller 30 år. Eller måske 2?
Det er klogt at bruge sikkerhedssele – også selv om man ikke kører ind i noget – i dag.
Jeg har ærlig talt svært ved at se, at regeringen kunne have gjort det anderledes. En pandemi med en ukendt virus, så må vi nødvendigvis være på DEFCON1.
Men metaforen med forstørrelsesglasset synes jeg er rigtig god, for hvad er det man ser i en krise, ja det er de uheldige sider af en kultur, der vokser sig tydeligere; misogynien, uligheden, trivslen. Alt sammen emner, der blev talt om inden pandemien, men ikke gjort noget ved.
Det ville være smadder ærgerligt, hvis pandemien kommer til at skygge for de strukturelle problemer vi har. En elendig sammenhæng mellem arbejds- og familieliv, en folkeskole med alt for store klasser og få lærer fx.
Det lykkedes Barbara Bertelsen og Mette Frederiksen rigtigt godt, at skræmme mange folk fra vid og sans. Og opinionstallene steg da også pænt i begyndelsen. Senere faldt de til under valgets resultat. Sikket også pga. regeringens øvrige fiaskoer.
For de der lod sig skræmme, er det en svær erkendelse. Det er lidt som, hvis man har ladet sig snyde af en trickstyv. Man vil helst fortrænge og skjule sin naivitet.
Hvorfor skal alle, der udtrykker skepsis over håndteringen altid stemples som antivaxxer?
Jeg er med på, at det var en ukendt sygdom med ukendte konsekvenser, og der var brug for katastrofehåndtering i starten. Panikken spredte sig, og vi var alle klar på nedlukninger, isolationen og personlige ofre for at få kontrol med situationen, mens vi ventede på supervåbnet vaccinerne.
Men som tiden gik, blev borgere og eksperter med andre meninger end det etablerede narrativ udskammet og canceled. Der spredte sig en mistillid borgere imellem, og selvbestaltede politimænd/kvinder huserede i det offentlige rum. Mange var og er stadig, selv efter omikrons ankomst, villige til at ofre frihedsrettigheder og ytringsfrihed, for at stoppe en sygdom, der ikke kan stoppes.
Alle er vel efterhånden enige om, at vi alle skal have sygdommen, og at vi må lære at leve med den.
I omegnen af 4000 mennesker har mistet med Corona, ikke af Corona. Diabetes, hjertesygdomme og overvægt er i de flestes tilfælde underlæggende grunde til dødsfald. Hvor mange, der har mistet livet som direkte konsekvens af Corona, kan vi ikke få at vide. Hvis du har haft en positiv coronatest inden for 30 dage af dødsfald, tæller du med i statistikken, selvom du har mistet livet til ovennævnte sygdomme eller i et trafikuheld.
... eftersom tidligere pandemier var spejle da vi gik ud af vaccinernes-årti (2010/19) så har det mest udsædvanelige ved Covid-19 fra start af i forhold til ellers normale risikoprofiller været at børn havde en udsædvaneligt lav risiko … så ja kuren var værre end sygdommen...
… da Statsministeren sidste år var på besøg i Indien fik hun et interessant spørgsmål omkring vaccinefordelingen, hendes svar var: ”Jeg vil svare ærligt. Selvom jeg er sikker på at I ikke bliver glade for svaret. Når man er statsminister, så er ens første ansvar ens egen befolkning. Som jeres egen premierminister siger, Nationen først. Så når det kommer til pandemien og den globale tragedie, de manglende vacciner er, så er jeg ked af det, men der må jeg hjælpe min egen befolkning først…
… statsministerens (for)svar er ingen overraskelse, Barry Glasner, som er forfatter til bogen The Culture of Fear samt epidemiolog Tom Jefferson redegjorde for følgende i 2009 da hele menneskeheden ifølge WHO´s generaldirektør var i fare: ”Er man regeringsleder, er man under et meget stort pres for at beskytte sin befolkning … svarer man på denne frygt ved at nedtone den og få folk til at slappe af, blotter man sig selv for hårde angreb for ikke at leve op til det ansvar. Mange politikere tør derfor ikke andet end at spille med og deltage i panikken”…
... kort fortalt ... en skræmt befolkning er nemmere at overbevise og igennem frygtmonogeringen få flest muligt til at blive glade i taknemmelighedskurver ... og i denne proces har såvel de trykte som sociale medier været angstindustriens tredje hjul...!
Tak Dorthe!
Christine Stabell-Benn har sagt det samme i 2 år, har haft ret i 2 år og har stadig ret. Ingen bagklogskab der. Desværre har man valgt ikke at lytte til hende.
I stedet har man lyttet til virologer, epidemiologer og matematikere, som sikkert ved meget på deres felt, men som ikke har kunnet bevare overblikket over de samlede konsekvenser for sundhedsvæsenet og befolkningens sundhedstilstand
Dorthe Gunwald: Jeg er enig med dig i, at Coronahåndteringen skal analyseres, så vi er bedre forberedt til næste gang. Men det betyder da ikke, at jeg er imod vacciner. Jeg er kritisk overfor artiklen, fordi den manipulerer. Eksempel, papiravisen, side 4 øverst til venstre, figurteksten: “Kræftens bekæmpelse er nervøse for, at flere har gået længere med en diagnose, før den er opdaget, pga. nedlukningerne. Også kronisk syge har været ramt af færre konsultationer, mindre genoptræning og social isolation på grund af sygdomsfrygt, …”. Det ene skyldes nedlukningerne, det andet sygdomsfrygt, så ordet “Også” er manipulerende anbragt.
"Christine Stabell-Benn har sagt det samme i 2 år, har haft ret i 2 år og har stadig ret. Ingen bagklogskab der. Desværre har man valgt ikke at lytte til hende."
Stabell-Benn har utvivlsomt nogle værdifulde og vidensforankrede perspektiver at byde på, men efter at hun i sin argumentation mod vacciner til helt små børn omtalte ikke-signifikante fund i et studie som holdepunkt for sin argumentation er hun blevet ekskommunikeret fra de danske mainstreammedier, som hun i forvejen allerede var på kant med.
På den internationale scene har vi kunnet se Fausti et al, dvs. toppen af den amerikanske sundhedsstyrelse, bevidst føre offentligheden bag lyset og føre kampagner for censur og deplatforming, når det kommer til gain of function-forskningen i Wuhan og de kritiske perspektiver, som fremgår af The Great Barrington Declaration. Altsammen faktorer, som har indsnævret både de danske og internationale, offentlige samtaler og bevirket at mange kritiske fagfolk har stukket piben ind.
'... Konsekvenserne af nedlukningerne viser sig allerede i tusindvis af udskudte operationer og behandlinger, et større pres på børne- og ungdomspsykiatrien og tegn på voksende ulighed i sundhed. For bare at nævne nogle eksempler.
...
Omfattende nedlukninger og underdrejede hospitaler er forhåbentlig fortid i Danmark nu. Men hvor stor en sundhedsmæssig pris, både fysisk og psykisk, har befolkningen betalt undervejs? Eller med andre ord: Har kuren fået lov at blive værre end sygdommen?'
Ovenstående citat fra Drivsholm er et typisk journalist-shortcut, hvor dele af en argumentation springes over eller er underforståede. Nej, kuren har reddet flere udsatte, end hvis der havde været færre restriktioner. Befolkningen som helhed har betalt en mindre pris end hvis sundhedsmyndighederne havde ladet stå til og havde ladet epidemien rase ud i befolkningen. Det kan man se resultatet af i Sverige. Tegnell mente jo som bekendt, at det var bedre at befolkningen 'selv' udviklede naturlig immunitet end gennem nedlukninger. Han mente i begyndelsen, at flokimmunitetn indtraf ved omkring 60%. smittede. Senere, da det ikke skete, forhøjede han tallet til mellem 70 og 80%. Endnu senere opgav han at tale om flokimmunitet. Det havde så kostet mange tusinde døde. Ikke MED, men AF Covid-19.
Og her over til ulighedsproblematikken i Drivsholms indlæg: De, der dør først i en epidemi uden restriktioner, er samfundets udsatte. Så svaret må være, at uden interventioner fra en regering dør de fattige først og de rige sidst.
Nej, økonomer er ikke eksperter i sygdom. De er faktisk ikke eksperter i noget som helst - ikke engang i at regne den ud, for prognoserne alder jo altid uhjælpeligt ved siden af virkeligheden.
Hvad jeg læser mig til, er en alt for forkælet og verdensfjern befolkning med et narkotisk forhold til materiel nydelse og en udtalt mangel på proportionssans.
Steffen Gliese, påkalder det sig slet ingen kritisk opmærksomhed hos dig når Oxford-, Stanford- og Harvard-fagkapaciteter på vaccine-, immunologi- og virologiområderne fra den ene dag til den anden går fra at være særdeles anerkendte til at være folk som skal deplatformes, censureres og kategoriseres som mørkemænd med sølvpapirhatte på? Dette skete for bl.a. Gupta, Kulldorff og Bhattacharya - som stadig ligner store spørgsmålstegn.
Steffen Rahdoust Boeskov
"Christine Stabell-Benn har sagt det samme i 2 år, har haft ret i 2 år og har stadig ret. Ingen bagklogskab der. Desværre har man valgt ikke at lytte til hende."
Der har været en del misinformation i Christine Stabell-Benn's agitationer, og derfor bliver hun selvfølgelig svær at tage alvorlig: https://www.dr.dk/nyheder/detektor/detektor-professor-bruger-misvisende-...
“Der har været en del misinformation i Christine Stabell-Benn’s agitationer, og derfor bliver hun selvfølgelig svær at tage alvorlig2
Hold nu op! Hun har lavet en enkelt fodfejl, som hun selv erkender, og som ingen betydning har for hendes argumentation i øvrigt.
Hvis man brugte samme målestok overfor andre eksperter, så hørte vi aldrig nogensinde et ord fra Lundgren, Wejse, Andreasen, Randrup og alle de andre alarmister,
Jeg er en af dem, der helt fra starten har argumentere for proportionalitets princippet, helt fra starten kraftigt har argumentere imod den topstyring der har været fra regeringens side. Jeg har på det kraftigste argumenteret imod ændringerne af epidemiloven fra Marts 2020, og hele tiden argumenteret for at den faglige styring skulle ligge hos SST og ikke i ministeriet.
Jeg er også en, der selv har haft corona, ikke noget særlig slemt sygdoms forløb, men dog med en måned med relativt belastende eftervirkninger, som jeg stadig arbejder mig ud af. Men sådan er det med infektioner.
Erik Vestergaard:
"Hvordan skulle man have kunnet anvende et proportionalitets princip overfor noget totalt ukendt og globalt?"
Per Kaas Mortensen:
"Jeg synes, det er ufint endnu en gang at antyde, at regeringen ikke traf de rigtige beslutninger. Myndighederne var ikke forberedte , så regeringen gjorde det, der var muligt i situationen."
Men den viden man havde, som havde resulteret i pandemi beredskabsplaner, organisatoriske strukturer, ny lovgivning, lagre af værnemidler etc. etc. byggede jo netop på viden fra globale pandemier, på erfaringer fra Syd Korea ift. SARS og MERS mv. Og i Danmark havde man brugt 10+ år på at forberede sig.
Problemet var bare at i starten af pandemien, der skrottede man hele det forberedende arbejde fra regeringens side og lukkede det hele ned. Direktøren for SST fik at vide, at man godt kunne pakke sin faglighed sammen i SST og underliggende styrelser.
Epidemikommisionen som jo gang på gang beskrives i medier og af regeringen, som det epidemifaglige organ og som beskrives således på deres hjemmeside:
"Epidemikommissionen rådgiver af egen drift eller efter anmodning sundhedsministeren og andre ministre om håndteringen af alment farlige og samfundskritiske sygdomme. Kommissionen kan i den forbindelse indstille, at vedkommende minister fastsætter regler i medfør af epidemiloven, eller at allerede fastsatte regler ændres eller ophæves. "
Består jo hovedsaglige af topembedsmænd fra de forskellige ministerier. Kun 3 af de 11 medlemmer er fra sundhedsfaglige styrelser. Altså det er et udvalg bestående af 70% administrative embedsmænd (m/k).
Og det kan kun rådgive.
Før ændringen af epidemiloven tilbage i Marts 2020 havde den organisatoriske entitet, der nu er epidemikommisionen, været SST (med underliggende styrelser) og deres anbefalinger til Sundhedsministeren og Statsministeren havde ikke været rådgivende men noget der skulle følges af ministeren. Altså ligesom det i dag stadig er i Norge, at den sundhedsfaglige Ekspertise havde vetoret, og kunne komme med indstillinger der skulle følges.
Man havde også decentrale epidemikommisioner, som så kunne håndtere tingene på regions niveau, i den gamle lov. Igen deres opgaver blev så overtaget af regionernes administrative apparater.
Så at tro at vi ikke var forberedt på en pandemi, er simpelt hen ikke sandt. Ja skiftende regeringer havde i deres bedrevidenhed f.eks. "solgt" SSI's vaccine kapabilitet, og nægtet penge til at opdatere regionernes nødlagre af værnemidler, nægtet penge til at videreudvikle epidemibereskabet etc. etc.
Så vi var, måske på nær Sydkorea og andre lande asien, som har haft SARS og MERS inde på livet, et af de bedst forberedte lande i verden. Regeringen valgte bare at skrotte alt til at starte med.
Så igen årevis af forberedelse, faglige eksperter, internationale anerkendte faglige fokuspunkter for succesfuld bekæmpelse af epidemier, er ikke nogen match for en departementschef der læser Blogs på internettet, hvor marketinggutter tegner fine grafer og foreslår strategier til bekæmpelse pandemier. Det er tragisk men sandt.
Og ovenstående er jo netop grunden til, at proportionalitets princippet, eller måske bedre sagt Fagligheden, skal tages alvorligt.
Jeg er temmelig sikker på, at vi nu kun har set toppen af efterdønningerne af regeringens oprindelig total nedluknings politik.
Igen for tydeliggøre, hvad jeg mener så er total nedluknings politik i mine øjne ikke det samme som epidemibekæmpelses tiltag, men et udtryk for den førte politik i Marts/April 2020 og i slutningen af 2020 og Q1 2021, altså tilsidesættelsen af proportionalitet.
// Jesper
For slet ikke at tale om SSI og SST’s cherry-picking af studier, der passer i deres agenda. Der kan man for alvor tale om misinformation.
Sagens kerne er, om man stoler mest på Sundhedsmyndigheder, som er sovset ind i alskens politiske og kommercielle interesser, eller om man tror å mere uafhængige eksperter, som ikke får taletid i medierne.
Efter min mening har venstrefløjen været grænseløst naiv under hele den her forløb og har fuldstændig underkastet sig kapitalinteresser. Hvorfor kan man kun gisne om, men frygt er nok et godt bud, som Michael skriver herover.
Hvis Stabell-Benns fejltagelse iht. signifikans, som hun i store træk vedgår åbent, udskriver hende af kredsen af kyndige fagfolk/opnionsdannere, som bør lyttes til, er der vist en hel del andre som må samme vej. Dette er imidlertid ikke tilfældet; der lyttes fortsat med alvor til f.eks. Brostrøm, som både har begået fejl og erkendt dem - men der har der været lydhørhed overfor at der vil blive begået fejl, når fagfolk skal vurdere/udtale sig - og der er mange andre eksempler på at fejltagelser og særstandpunkter ikke nødvendigvis udskriver kyndige eksperter af de anerkendte videnskredse.
Sundhedspolitisk Tidsskrift refererer idag at vores egen sundhedsstyrelse tager en række påstande fra den ophedede, amerikanske Covid-19 debat op - og adresserer fløjene i denne. Det er vedkommende læsning, specielt fordi Sundhedsstyrelsen betoner at forskellige interesser/strukturer meget let kan påvirke både lægestandens og befolkningernes informationsoptagelse og videreformidlinger/agitationer.
Det fremhæves i øvrigt at indlæggelsesraten af danske småbørn er meget lav og at de fleste oplever ingen eller meget mild sygdom. Mange amerikanske læger og myndighedsrepræsentanter har i voldsom grad overdrevet danske (og nordiske) indlæggelsesrater og sygdomsudvikling, og dermed bedrevet misinformation:
https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/5877-ssi-tager-kampen-mod-...
Og så er det jo også vigtigt at understrege, at samfundet jo aldrig har været totalt nedlukket, Rigtig mange har gået på arbejde i hele forløbet. Så den korrekte betegnelse for nedlukningen er en delvis nedlukning.
@Steffen Rahdoust Boeskov
Du er nødt til at forstå, hvordan tingene virker (burde virke) i Danmark.
Styrelser, også fagstyrelser som SSI og SST, skal tale sandt men er stadig underlagt loven. Og hvis folketinget giver en regering, meget vide lovmæssige beføjelser, så skal de underliggende styrelser altså rette ind, ja de skal stadig tale sandt og det er derfor vigtigt at læse mellem linjerne i rapporter og svar til ministerierne, for ministerierne er befolket med kloge snu ræve, der både med formuleringen af spørgsmål om rådgivning, for ikke at tale om pisk og gulerod, kan få de svar de har brug for.
Derfor hvis en styrelse bliver pålagt/bedt om fra Politisk/en regerings side, at forholde sig til et spørgsmål, selv om det er noget de er uenige i, så skal de følge loven.
Derfor er jeg villig til at bære over med styrelserne, for de er under hårdt pres. Bare se hvad der skrives ift. rigsretsagen, mink kommissionen, eller grønnegårds rapporten vdr. første nedlukning. Topstyringen og magtmidlerne, som vi har set efter at Fogh raserede 'forsamlingen af smagsdommere', brugt mod fagligheden i det offentlige er ja... ikke gavnlig for Danmark.
// Jesper
Det er muligt, som anført af Jens Christian Jacobsen, at nedlukningerne har reddet flere udsatte. Men artiklens præmis er, at pandemien har udstillet og øget uligheden i sundhed, og det kan der simpelthen ikke argumenteres imod. Når det gælder de mest socialt udsatte, de hjemløse, afslørede den første nedlukning, at der intet beredskab var overhovedet. Sociale tilbud lukkede, selv om socialministeren sagde, at det måtte de ikke, for de er afhængige af frivillige, som naturligvis ikke kunne tvinges på arbejde. Det var Hus Forbi, der tog initiativ til madkuponer og lavede en aftale med Danhostel, hvor hjemløse kunne bo, hvis de for eksempel var smittet og skulle isolere sig - ikke regeringen, regionerne eller kommunerne. Og da de første vacciner under stor mediebevågenhed blev kørt ud til plejehjemmene, havde man i første omgang overset de få eksisterende, særlige plejehjem for misbrugere og andre socialt udsatte. Og jeg kan garantere, at rigtig mange hjemløse var villige til at tage chancen, hvis de havde valget mellem samvær og isolation - selv om de tilhører en af corona-risikogrupperne.
Til dem, som tror på at pandemien er overstået: Hvor sikker er du på det? Hvad vil du vædde på at pandemien er overstået, hvis jeg påstår det modsatte?
Bagklogskab er groft undervurderet. Man kunne også kalde det evaluering. Det med ikke at være bagklog er primært et retorisk forsvar, når man har kvajet sig. Dog skal man huske på, at vi stort set ikke havde nogen brugbar information under den første nedlukning, bortset fra at det var en coronavirus, som mindede om SARS og MERS, samt at f.eks. hospitaler oplevede at "de patienter de fik ind døde allesammen" (citat fra sygeplejerske jeg talte med siden). De sparsomme tal tydede på en dødelighed på over 10% (før vacciner, flokimmunitet og Omikron). 10% af Danmarks befolkning er over en halv million mennesker, så nedlukningen var det eneste rigtige at gøre i en sådan situation, hvis man ikke er vild med russisk roulette med flere kugler i tromlen.
Tilbage til væddemålet (the great equalizer). Er der nogen som vil vædde et hæderligt beløb på at pandemien er overstået?
I skal vide at jeg kun vædder, hvis jeg er sikker på at vinde. Et hint til hvorfor du ikke bør vædde: Pt. dør der små 1000 mennesker AF Covid-19 i Danmark pr. måned. Hvis en patient med terminal cancer går ned af gaden og får et flygel i hovedet, døde personen så af kræft eller flygel?
Derudover har man skåret opgørelsen (case definitionen), således at ikke alle dem, som vitterlig dør af Covid-19 tælles med. Man tæller kun med, hvis man dør indenfor 30 dage efter positiv test. Siden marts 2020 har vi vidst at Covid-19 patienter typisk dør efter ca. en måned, med mindre de overlever. Hvorfor har man valgt at skære ved 30 dage? Hvorfor ikke 45 dage eller 60 dage? Det er lidt som at fjerne halvdelen af en binominal fordeling.
Et hint mere: Ca. en trediedel af dem som testes er pt. positive. Smittetallet er dalet lidt, men det er antallet af test også. Danskerne gider ikke pandemien længere. I hvert fald flertallet, men hvis man tror at en virus bekymrer sig om, hvad mennesker gider, så lever man i en såkaldt illusion. Ikke ualmindeligt i disse dage.
@Frederikke Nielsen
"Og så er det jo også vigtigt at understrege, at samfundet jo aldrig har været totalt nedlukket, Rigtig mange har gået på arbejde i hele forløbet. Så den korrekte betegnelse for nedlukningen er en delvis nedlukning."
Nu er vi vist ude og splitte hår.
// Jesper
Morten Balling, naturligvis kan Covid-19 returnere - dette er helt anerkendt af brede kredse indenfor de respektive fagkundskaber.
Allerede ved pandemiens start ytrede en del virologer og immunologer offentligt at vi så 'ind i' en pandemi, som havde potentiale for endemiudvikling a la influenza - og at denne proces kunne vare flere år, inklusive variansudviklinger og gentagne behov for immuniseringsudvikling (af både og/enten eller naturlig eller behandlingsmæssig art). For mig at se er der ikke rokket afgørende ved dette perspektiv.
Jesper Frimann Ljungberg, blot en understregning af, at italesættelsen af en total nedlukning er forkert og misvisende, for dér har vi aldrig været.
Mine tanker og medfølelse går til de 24 familier der har mistet et kært familiemedlem det seneste døgn til corona.
Morten Balling, helt enig med dig. Vi er stadig i pandemien, og den er ikke overstået. Kommer der en ny mutation, der både er farligere end omikron og smitter lige som omikron, kan vi nemt stå i den værste situation, vi endnu har oplevet. Så lad os håbe, at det ikke sker.
@Morten Balling
Sammenligner du helt ædruelig et flygel man får i hovedet med Covid-19?
Under alle omstændigheder bruges MED og AF politisk. De svenske dødsfald kan fx ikke sammenlignes med de danske. DK opgiver MED, svenskerne AF. Så de danske tal er relativt set høje. De svenske relativt lave. Det er bl.a. derfor amerikanske kommentatorer flipper ud over danskerne der stopper restriktioner i samfundet selvom tallene er 'høje.'
@Frederikke Nielsen
"Jesper Frimann Ljungberg, blot en understregning af, at italesættelsen af en total nedlukning er forkert og misvisende, for dér har vi aldrig været."
Nej, vi har aldrig haft udgangsforbud og lukket for basale samfundsnødvendige funktioner.
Man kan så sige, at der er mange herinde på dette forum, og mange andre steder der har (og nogen gør stadig) advokeret for dette.
Igen mit synspunkt har været og er stadig, at man til tider har kraftigt overreageret, og for at være ærlig også har været fodslæbende.
Igen så er kodeordet proportionalitet set med sundhedsfaglige øjne, efter min mening.
Og her mener jeg, som jeg har ment hele tiden, at Ministre og Politikere, gang på gang har tilsidesat sundhedsfaglige faglighed, for at fremme politiske agendaer og særinteresser, som ikke nødvendigvis har noget med epidemien at gøre.
Og dette har betydet både for mange og for få, for tidlige og for sene tiltag ift. hvad der rent sundhedsfagligt havde været proportionalt.
Der er efter min mening talrige af eksempler.
F.eks. Test strategien med en kommerciel massetest fra private udbydere og rigtig rigtig mange PCR tests.
Estimaterne lyder på at en PCR test gennemsnitlig har kostet 115 kr og en Antigen test 150 kr på testcentrene. Det er henholdsvis 7 og 9 Millarder kroner bare i udgifter, og så kan vi snakke tabt arbejdstid oven i. Og vi kan så snakke smitteopsporing udgifterne oven i. Lige nu er der 1200 mennesker ansat til at lave smitteopsporing...
Igen så er hele test cirkuset noget, der er startet af Sundhedsministeren fordi han havde snakket med nogen i WHO. Det var ikke noget som kom fra fagkundskaben ift. folkesundhed.
En anden ting (som peger i den anden retning) er f.eks. det at man stoppede med at slå smittede mink ned i Juni 2020, noget som nok kunne have undgået en "mink corona epidemi".
Eller at man ventede med at indføre tiltag i Q4 2020, således at vi nåede til endnu en nedlukning.
// Jesper
@jens christian jacobsen
Flyglet er en metafor. Pointen er at, hvis du er indlagt på hospitalet med noget som vil koste dig livet før eller siden, så er det 100% ikke en fordel at blive smittet med Covid under indlæggelsen.
Hvis man ser på de rå tal, så er dødeligheden pt. ca. 30 døde om dagen ift. ca. 40.000 positive test (plus ukendt mørketal). Det er under én promille, og langt fra de ca. 10% vi som nævnt frygtede i starten. Det er fordi mange er vaccineret eller har udviklet naturlig immunitet, og fordi Omikron primært angriber de øvre luftveje.
Immuniteten er dog tidsbegrænset og holder ca. et halvt år. Pt. er vi stort set holdt op med at vaccinere, så til efteråret er immuniteten fordampet som dug for Solen. Solen vil også få smitten til at falde over sommeren, så vi går et efterår i møde, hvor vi vil se stigende smitte og død igen. Her tager man så igen fat på at vaccinere, uden at have lært at det tager tid at stikke en kanyle i fem-seks millioner mennesker, for ikke at tale om at vaccinen ikke er klar endnu.
Rationelt er en CFR eller IFR på under en promille ikke alvorligt for den enkelte, men hvis man ser rationelt på tallene, så begynder Covid at ligne det antal danskere rygning slår ihjel om året, og tallet for bare den sidste måned er langt over, hvad trafikken koster af menneskeliv på et helt år (ca. 200). Skal vi droppe lyskurvene og bruge pengene på at bekæmpe Covid i stedet? Næppe.
Ift. "med/af", så er ca. 80% af det officielle dødstal folk som er døde AF Covid. Hele debatten om at rigtigt mange dør af noget andet er blæst politisk ud af proportioner. Med de usikkerheder der i forvejen er på data, betyder det mindre om man skal trække 20% fra, og så er der den tvivlsomme case definition ift. til at dø indenfor 30 dage.
@Frederikke Nielsen
Helt tilbage i starten af pandemien var der en klog kvinde som sagde at: "Håb er ikke nogen strategi".
Det havde hun ret i. Det var 100% held at Omikron viste sig at være "mild". Det milde skyldes immunitet. Derudover er der intet i biologien som understøtter den tidlige optimisme fra "eksperter", som sagde at det var forventeligt med en mild variant. Dét er siden manet i jorden. Bla. smitter Covid før patienterne dør, og det er det, som tæller ift. evolutionen. En virus er komplet ligeglad med at slå værten ihjel, og det evolutionære pres er ikke eksisterende for en mere dødelig variant, så længe den smitter som Covid gør. Det kan være at næste "noteable" variant er mild, men den kan også vise sig ikke at være. Pandemien er gået over til at være endemic, og med influenza ser vi lige præcis at nogle varianter er mere alvorlige end andre, og ikke at influenza bliver mere og mere mild.
Jeg tror vi bør satse på noget mere holdbart end håb.
Morten Balling, meget tyder på at det ihvertfald var klogt at foretage hurtigst mulig nedlukning, hurtigst mulig beskyttelse af kendte risikogrupper samt hurtigst mulig forskning, internationalt samarbejde, distributionskæder o.a. - givet at vi ikke vidste hvad der kunne ske.
Det er vel aldrig en god idé at lægge hovedvægten på håb i samfundsanliggender, lige så lidt som på frygt, grådighed og/eller objektgørelser m.m. Så hvad skal vi satse på - ud over fornuft? Og hvor har du fra at naturlig immunitet blot varer et halvt år? Det er korrekt at vaccineimmunisering varer i få måneder, og at naturlig immunitet kan udfordres af nye varianter, men en hel del studier peger på at naturlig immunitet kan vare i mere end halvandet år, og tilmed er mere 'robust'.
Jeg er i øvrigt meget enig i klangbunden for følgende WHO-erklæring iht. pandemibekæmpelse; "Letting COVID-19 spread through populations, of any age or health status will lead to unnecessary infections, suffering and death." - og derfor skal og bør kompetente vacciner indgå i fremtidige beredskaber, men forebyggende initiativer, som både fokuserer på folkesundhed og sundhedsvæsenets kapaciteter/kompetencer og forringelser for smittespredninger, er absolut væsentlige. Og/men så havner vi jo atter i nærheden af de krav, vi i forvejen er stillet overfor, hvis vi skal redde klodens ressourcebalancer og afdæmpe fremtidige klimaforandringer.
@Morten Balling
80 % er døde AF Covid-19 i Danmark? Og ikke MED? Hvor har du det tal fra?
Og dødstallet nærmer sig de, der dør af rygning? Dog ikke. Der er et stykke vej igen. Hvis de 30 (?)du opgiver dør om dagen AF Covid-19, er tallet halvt så stort som de, der dør af rygning, dvs hvor rygning er primær dødsårsag. Det kan verificeres flere steder.
@jens christian jacobsen
"Estimerede coronadødsfald i Danmark":
https://nyheder.tv2.dk/samfund/dagens-coronatal-overblik-over-smittede-i...
Ift. rygning: Så vidt jeg husker var tallet for dødsfald pga. rygning ca. 12.000 sidst jeg kiggede. Det gjorde jeg for at se om den dengang nye undersøgelse, der viste at dobbelt så mange som hidtil døde af luftforurening i byerne (4.000>8.000), førte til at man nedjusterede antallet af døde rygere. Mig bekendt skete det ikke. Måske fordi det kunne rejse krav om at ejendomsmæglere skulle have døde børn på deres annoncer for boliger i byerne.
Ift. rygning, Covid og tal, så er der iøvrigt undersøgelser som denne, som ingen rigtigt har villet forholde sig til:
https://clinicaltrials.gov/ct2/show/NCT04583410
Jeg citerede tidligere en sygeplejerske. Her er et andet citat fra en læge: "Hvis du tror at du får læger til at sige noget som helst positivt om rygning, selv hvis det kunne bremse smitten, så er du meget naiv". Og ærligt talt virkede tanken også lettere absurd.
@Morten Balling; "Ift. "med/af", så er ca. 80% af det officielle dødstal folk som er døde AF Covid".
Du læser tallene lidt forkert, men så passer de naturligvis bedre ind i din fortælling.
Fra dit eget link fra TV2:
"Et coronadødsfald tæller alle dødsfald i Danmark, hvor personen er testet positiv for covid-19 inden for 30 dage, og ikke kun dødsfald, der skyldes covid-19. Omkring 60 procent af alle coronadødsfald skyldes covid-19 i den seneste måned, anslår SSI. 40 procent er andre dødsfald, hvor personen dog er testet positiv for covid-19. SSI arbejder i øjeblikket på at gøre dødstallene mere præcise".
60/40 Af Corona/Med Corona, anslår SSI.
Der er mange, der tilslutter sig indgrebene imod den personlige frihed her. Jeg spørger bare, hvad det er for en personlig frihed, der er så vigtig at forsvare, så man med fuld ret og samvittigheden i behold kan unddrage sig at føle fælles retningslinjer for, hvordan man kan begrænse smitteudbredelsen af en alvorlig sygdom.
Jeg forstår simpelthen ikke synspunktet, selvom jeg er meget opsat på at forsvare den personlige frihed. For mig at se, er det et langt større overgreb at alle mennesker her tvinges til f.eks. at have en Nem-ID og en Nem-konto i en eller ande privat bank. ligesom der er utallige andre tvangsforanstaltninger, som uden synlig modstand er accepteret af befolkningen. Hvad fanden er det, der gør at mundbind og vacciner forstås som større frihedsovergreb end den tvangsdigitalisering, vi påtvinges? Jeg forstår det ikke.
Undskyld, det blev modsat; der mangler et 'ikke' i min første sætning - altså hvad er så vigtigt omkring den personlige frihed om vacciner og mundbind i forhold til vores påtvungne Nem-ID, Net-bank og andre digitaliseringsuhyrer?
Finn Jakobsen, det er selvfølgelig en myte, at vi lever i et helt frit samfund - det ville være anarki, og dét ville koste dyrt for rigtig mange af os.
Under hele epidemien har der været et uheldigt sammenblanding af modstand mod forskellige sygdomsforebyggende tiltag:
Protest mod visse nedlukninger kan have været berettiget
En vis vaccineskepsis forståeligt
Modstand mod masker tåbeligt!
@Dorthe Gunwald
Sikkert samme side du citerer:
https://nyheder.tv2.dk/samfund/dagens-coronatal-overblik-over-smittede-i...
Scroll lidt længere ned til grafen "Estimerede coronadødsfald i Danmark" og sig mig om du noget sted den sidste måned kan finde forholdet 60/40???
Det bør også bemærkes at både de tal du henviser til og graferne er "estimater". Du kan jo prøve at kontakte SSI for at høre hvad det begreb dækker over.
Til alle proportionslitets og frihedskæmpere.
Kræft er en sygdom, der næsten ikke rammer børn. Det er en sygdom, der hører alderdommen til. Den har samme profil som Corona. Det er en sygdom, der ikke går væk og vi skal lære, at leve med. Så derfor behøver vi ikke gøre noget mod den.
Skal vi så stoppe med behandlingen og forebyggelse af kræft, da det bruger uforholdsmæssigt mange penge af vores for sundhedsbudget? Det er alligevel mennesker, der ikke har så meget levetid tilbage.
Forebyggelsfanatikerne angriber vores demokratiske frihedsrettigheder. Stop kræftens bekæmpelses overformynderilobbyisme. Stop de snærende afgifter på sukker, tobak og alkohol. Væk med det tyranniske rygeforbud og de pengeindkradsende hastighedskontroller. Der er ingen grund til hastighedsbegrlndninger. Der er næsten ingen der dør i trafikken alligevel.
Endvidere alle de penge der bruges på kræft, kunne istedet gå til de børn, der har det svært og bliver ramt af de lange ventetider i psykiatrien. Penge der kunne gå til de hjemløse. Penge der kunne gå til skolerne, vejene, yngre handicappede, raske arbejdere med brug for ulykkebehandlig osv.
Kræfttiltagene fra politikerne indskrænker de sundes frihed og stjæler ressourcer fra de svage børn, socialt udsatte og findes lægebehandling..
Ned med uproportional særbehandling af mennesker der alligevel snart skal dø.
Ned med forbudskongedømmet Danmark.
Morten Balling "Scroll lidt længere ned til grafen "Estimerede coronadødsfald i Danmark" og sig mig om du noget sted den sidste måned kan finde forholdet 60/40???
Fra dit link: estimerede dødsfald i uge 5
af corona 91
med corona 46
i alt 137
91/137x100=66.6 % døde af corona.
@ Morten Balling
Jeg har læst din franske reference om at nikotin øjensynligt forebygger smitte og følgevirkninger af Covid. Du påstår, at dette studie ikke har fået opmærksomhed. Det har det i allerhøjeste grad: https://www.nature.com/articles/s41533-021-00223-1
WHO har i øvrig også taget afstand fra påstandene.
Der er mange kritikpunkter af det franske og beslægtede studier. Dem kan du jo dykke ned i i min Neture-reference. Min konklusion er, at der ikke er holdepunkter i påstanden om, at nikotin beskytter mod Covid-19. Tværtimod ser nikotin ud til at fremme infektioner i slinhinder, der er udsat for tobaksrøg. Det lyder også logisk.
Jeg har tidligere rost dig for at fremme de faglige diskussioner her i Information. I dette tilfælde synes jeg du bevæger dig under niveau, når du mener, at læger ikke kan sige noget positivt om rygning. Nej, det er der vel et par gode grunde til. Og så den med ejendomsmæglere og døde børn. Men meget morsomt.
Er du selv ryger?
Debatten her er ret illustrativ; tal hvirvler rundt, måske tager nogen fejl, måske skriver medierne noget kontroversielt - og de komparative jongleringer har også frit spil. Spørgsmål springes over og nogle vil hellere diskutere digitalisering (som i øvrigt også interagerer med massevaccinationsprogrammerne) - og andre vil blot dyrke at vi bestemt er i fare endnu, men de har intet bud på langsigtet strategi. Og da slet ikke strategi og forandringsperspektiver, som både tager højde for at globaliseringen har udvidet terrænet for pandemiske tilstande, bragt menneskeheden i en eskalerende konflikt med vort naturgrundlag, mod voldsomme klimaforandringer og på kanten af en energi- og ressourcesituation som vil få ekstreme konsekvenser indenfor nogle årtier. Det ser unægteligt ret selvoptaget og kraftesløst ud.
@Morten Balling
"Til dem, som tror på at pandemien er overstået: Hvor sikker er du på det? Hvad vil du vædde på at pandemien er overstået, hvis jeg påstår det modsatte?"
Selvfølgelig er pandemien ikke overstået. Den kører stadig rundt, og vi slipper ikke af med Covid inden for en overskuelig fremtid. Nøjagtig som vi heller aldrig er sluppet af med Influenza.
"De sparsomme tal tydede på en dødelighed på over 10% (før vacciner, flokimmunitet og Omikron). 10% af Danmarks befolkning er over en halv million mennesker, så nedlukningen var det eneste rigtige at gøre i en sådan situation, hvis man ikke er vild med russisk roulette med flere kugler i tromlen."
Dine 10% må være en skrivefejl. SSI's tal fra før nedlukningen sagde 0.3%-1% IFR i første bølge. Hvor man forudså at 10% ville blive smittede. Fra SSI's strategi offentliggjort på deres hjemmeside 10 Marts 2020:
"Den estimerede dødelighed for COVID-19 er 0,3 -1% varierende over aldersgrupper. Det betyder, at COVID-19 estimeres at kunne medføre en overdødelighed i størrelsesordenen 1.680-5.600 patienter. Det er dog forventningen, at det danske sundhedsvæsen vil kunne iværksætte særdeles effektive tiltag, der gør at dødeligheden forventes at være i den lave ende af spektret."
Den 1% er fra Imperial colleges modeller.
Hvis den danske regering troede, at dødeligheden var 10% tilbage i Marts 2020 så var man endnu mere ude i hampen end jeg troede.
Og igen, jeg mener stadig at nedlukningen og omskrivningen af epidemiloven var forkert, men så absolut ikke, at tiltag (endda mange tiltag) ikke var nødvendige.
// Jesper
@jens christian jacobsen
Prøv at læse artiklen i Nature. Synes du den argumenterer godt for at de oprindelige undersøgelser er forkerte? Eller hvad med WHO som stort set argumenterer med at alle godt ved at rygning er usundt.
Her er en undersøgelse mere (og der er flere endnu).
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/33420786/
Misforstå mig ret. Løsningen på pandemien var/er ikke at lære alle, inkl. de små poder at ryge! Jeg påpeger blot at det er en spøjs vinkel på pandemien og videnskab. Kunne vi hypotetisk have sparet f.eks. vaccinerne, ved at tvinge alle til at ryge min. 10 smøger om dagen? :)
Ift. videnskab, så må man sige at der er blevet skåret hjørner, sprunget over og klippet hæle og tæer de seneste par år. Det har måske været nødvendigt, situationen taget i betragtning, men det har ikke været kønt, og slet ikke nu, hvor der for alvor går politik i pandemien.
@Dorthe Gunwald
Gå tilbage til det jeg oprindelig skrev og så indsæt 66,6% i stedet for 80%. Gør det en radikal forskel? Hvorfor valgte du iøvrigt den uge, hvor forholdet flugtede bedst med dine argumenter? Hvad med uge 51, hvor tallene var 15 og 71, svarende til 82,5% eller uge 4, hvor forholdet var 71%? Og hvor er 60%?
@Jesper Frimann Ljungberg
Pandemien startede ikke 11. marts.
Sider