Alt imens sundhedssystemet er under stigende pres på grund af mangel på læger og andet sundhedspersonale, har Styrelsen for Patientsikkerhed været alt for langsom til at vurdere ansøgninger fra udenlandske læger uden for EØ/EØS, der ønskede at arbejde i Danmark. Til trods for at selve vurderingen kun tager fra to til fem dage, er sagsbehandlingstiden i styrelsen steget til omkring tre år.
»Det er alt for lang tid,« kritiserer Folketingets Ombudsmand, Nils Fenger, i en aktuel udtalelse. Og kritikken bakkes op af Lægeforeningens formand, Camilla Noelle Rathcke:
»Den lange sagsbehandlingstid er særlig beskæmmende, fordi vi mangler arbejdskraft i sundhedssystemet. Der er visse specialer, hvor vi mangler læger. Vi har ikke råd til som samfund at smøle med vurderingen af, om de udenlandske læger kan bruges på danske sygehuse.«
Yngre Lægers formand, Helga Schultz, er fuldstændig enig. Hun peger på, at ud over konsekvenserne for patienterne så har den lange sagsbehandlingstid i Styrelsen for Patientsikkerhed også været »respektløs« over for de udenlandske læger.
»Der har jo næsten været hvervekampagner: Kom op til os, vi har arbejde, hvis du lærer dansk. Men Yngre Læger har set flere eksempler på, at udenlandske læger ville nedsætte sig som praktiserende i områder, hvor der er lægemangel, men så er de rejst igen på grund af ventetiden.«
Sundhedsordfører Stinus Lindgreen (R) finder den lange sagsbehandlingstid »fuldstændig vanvittigt og absurd«.
»Vi mangler kvalificeret arbejdskraft, og samtidig er der folk, der både kan og vil, men som skal vente i årevis. Vi har haft det oppe så mange gange, og vi skal have løst alle de flaskehalse, der er‚« siger han.
Medlem af sundhedsudvalget, Liselott Blixt, kalder det »et smøleri uden lige«.
»Det er under al kritik, når vi i årevis har haft et sundhedssystem, der skriger på hænder, mens der samtidig er nogle, der gerne vil til.«
Kun afsat halvandet årsværk
Det fremgår af Ombudsmandens udtalelse, at Styrelsen for Patientsikkerhed indtil for ganske nylig kun har afsat halvandet årsværk til at behandle et stigende antal ansøgninger fra udenlandske læger fra lande uden for EØ/EØS. Det har betydet, at selv om ansøgningerne er relativ enkle at vurdere og kan færdiggøres på to til fem dage, så har de i stedet ventet endog meget længe på at blive realitetsbehandlet. I februar 2022 er styrelsens sagsbehandlingstid således steget til cirka 36 måneder.
Styrelsen har over for Ombudsmanden forklaret, at vurderingen blev finansieret via gebyrer fra autorisationer, men at indtægterne fra gebyrerne kun skabte grundlag for halvandet årsværk. Det er dog ikke en gangbar begrundelse, kritiserer Ombudsmanden, der peger på, at sager efter god forvaltningsskik skal behandles inden for en »rimelig tid«, som afhænger af en konkret vurdering. Heri indgår det blandt andet, om en sag af hensyn til offentlige interesser må anses for at være hastende.
Men en myndigheds såkaldte subjektive forhold, herunder utilstrækkelige ressourcer, kan ifølge Ombudsmanden ikke bevirke en forlængelse af, hvad der må anses for en i almindelighed acceptabel sagsbehandlingstid.
Som et led i finansloven har et flertal i december afsat 23 millioner kroner til at få nedbragt sagspuklen i Styrelsen for Patientsikkerhed, der da nu også har rekrutteret ti nye medarbejdere til at arbejde med vurderingerne. På den baggrund har Ombudsmanden givet styrelsen en frist på to år, inden han vil følge op på sagen.
Samtidig har styrelsen fået tre måneder til at redegøre for, hvad de konkret vil gøre for at orientere de udenlandske ansøgere om ventetiden. Det har styrelsen hidtil undladt. Men en myndighed har pligt til af egen drift at underrette, hvis sagsbehandlingen bliver mere langvarig, end det med rimelighed kan forventes, understreger Niels Fenger.
Kompliceret proces at opnå autorisation
Den langsomme sagsbehandlingstid er ikke et nyt fænomen. Information omtalte således i marts 2020 en underskriftsindsamling blandt danske læger med appel til statsministeren, sundhedsministeren og udlændingeministeren om at få gjort noget ved den »urimeligt lange sagsbehandlingstid« hos Styrelsen for Patientsikkerhed, så deres udenlandske kolleger kunne komme i arbejde – også set i lyset af udfordringerne under pandemien.
Læge Frederik Federspiel var dengang en af initiativtagerne til underskriftsindsamlingen, og han er glad for, at det nu endelig ser ud til, at der sker noget.
»Men det kommer meget sent. Folk har været sat på standby i årevis. Det har haft kæmpe konsekvenser for dem og deres familier, og samtidig mangler Danmark læger,« siger han.
Hvis en udenlandsk læge uden for EØ/EØS ønsker at arbejde i Danmark, følger det en kompliceret proces i to led. Inden den endelige autorisation skal en ansøger bestå prøver i dansk og faglige kompetencer samt have fulgt et kursus i dansk sundhedslovgivning. Dernæst skal ansøgeren gennemføre en praktisk-klinisk ansættelse på en hospitalsafdeling eller i almen praksis, og til sidst skal ansøgeren bestå en afsluttende evaluering.
Men inden da skal Styrelsen for Patientsikkerhed først vurdere, om ansøgerne overhovedet er gode nok til at kunne søge om autorisation som læge. Ansøgere skal indsende en detaljeret ansøgning med dokumentation for deres uddannelse, og at de har arbejdet mindst 12 måneder inden for de seneste seks år. Det er i denne indledende del af processen, hvor styrelsen nu bliver kritiseret for at have alt for lang sagsbehandlingstid.
Sundhedsministeriet tilslutter sig kritikken
I en oversigt styrelsens sagsbehandling fra januar 2020 til juni 2021 fremgår det, at 176 ud af 251 ansøgninger er godkendt, 59 har fået afslag, mens 14 afventer yderligere dokumentation. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for sagerne i den undersøgte periode har været 20 måneder. Det er den, som i februar var steget til cirka 30 måneder. Den gennemsnitlige tid for hele processen – altså også de prøver og praktik, som ansøgeren selv skal etablere – er opgjort til 64 måneder i 177 afsluttede sager i perioden.
Styrelsen har hidtil ikke haft fastsatte måltal for længden af sagsbehandlingstiden. I et svar til Ombudsmanden skriver Sundhedsministeriet, at et samlet autorisationsforløb på mellem fem og seks år »ikke er tilfredsstillende«. Desuden mener ministeriet, at antallet af verserende sager, der afventer vurdering fra styrelsen, er for højt, og at ansøgerne venter for længe på styrelsens vurdering. Ministeriet anbefaler derfor styrelsen at opstille målsætninger for sagsbehandlingstiderne.
Birgitte Drewes, vicedirektør i Styrelsen for Patientsikkerhed, skriver i en mail til Information blandt andet, at styrelsen »har et stort ønske om at kunne lave en hurtig sagsbehandling af disse sager, dels af hensyn til de udenlandske læger, dels af hensyn til sundhedsvæsenet. Vi har nu fået midler til at løse en del af problemet på den korte bane, men der er samtidig brug for en lovændring, der sikrer de fornødne ressourcer på den længere bane«.
Jeg synes som udgangspunkt slet ikke, at Danmark skal importere læger fra lande, hvor de ganske givet har mere brug for dem end vi har her. Det er med til at dræne udviklingslande for en nødvendig kapacitet, som vi ikke kan være bekendt.
En sagsbehandlingstid på 3 år er vel reelt en politisk manifestation af en modstand mod udenlandske læger udført på en så subtil måde, at det er svært at kalde det magtmisbrug. Det er svært at finde argumenter for andet.
Som udgangspunkt skal en proces, der tager 2-5 dage vel tage borgeren, skal vi sige - 2-5 dage plus en dags sekretær-tid med at vurdere, hvilken bunke ansøgningen i første omgang skal lægges i?
Når det racistisk motiverede ønske om at chikanere borgere, fordi de er udlændinge og ikke har lokalt statsborgerskab, rent faktisk skader en masse danskere, SÅ kan vi revurdere den racistisk motiverede chikane?
Jeg synes helt generelt, vi skal revurdere den racistisk motiverede chikane, alle steder i forvaltningen, uanset hvilke borgere det går mest ud over.
Ideen med "ikke at importere" er lidt ligesom at se læger som slagtekvæg. Mennesker bestemmer sgu da selv om de vil bo i Jylland eller i Norge eller i Tyrkiet, ikke?
Hvis en læge beslutter at arbejde i Danmark, skal hun vel bestå store dele af den danske certificering, enten på dansk eller engelsk, så hun på betryggende vis kan træde ind i et dansk/engelsk team? Medmindre hendes norske certificering er IDENTISK i enhver henseende, kan jeg ikke se noget forkert ved, bare at skulle en tur igennem alle de danske tests, på helt lige vilkår.
Hvis jeg vil køre bil i Sverige, og jeg vil registrere og forsikre min bil lokalt, så burde jeg også lige læse den svenske vejledning, og tage den svenske køreprøve. Hvis der ikke er store forskelle, burde jeg klare det hele på en time eller to. Hvis der ER reelle problemer med mine evner, så er der jo ekstra meget grund til at forlange den svenske test...