Grøn omstilling
Læsetid: 3 min.

Minister vil have opgør med folkekirkens særlige vetoret mod opførelse af vindmøller

Kirkernes stifter bør ikke længere have en særret til at bremse opførelsen af vindmøller, lyder det nu fra boligminister Kaare Dybvad. Samtidig vil han have klimaet indskrevet som »national interesse« i Planloven, som lige nu forhandles politisk
Kirkernes vetoret mod opførslen af vindmøller er forældet, mener boligminister Kaare Dybvad (S). I stedet bør beslutningsmyndigheden ligge centralt hos Kirkeministeriet, foreslår han. 

Kirkernes vetoret mod opførslen af vindmøller er forældet, mener boligminister Kaare Dybvad (S). I stedet bør beslutningsmyndigheden ligge centralt hos Kirkeministeriet, foreslår han. 

Emilie Lærke Henriksen

Indland
24. februar 2022

Folkekirken skal ikke længere have en særlig ret til at nedlægge veto mod vindmøller. I hvert fald ikke hvis det står til bolig- og indenrigsminister Kaare Dybvad Bek (S).

Onsdag blev han i folketingssalen bedt om at forholde sig til, at kirkernes stifter kan modarbejde og forsinke grønne energianlæg, hvis vindmøllerne ifølge dem vil ødelægge udsynet fra kirkerne og dermed også kirkernes ’kulturarv’.

»Jeg mener, at man skal centralisere indsigelsesretten, så det på lige fod med Vejdirektoratet, Forsvaret eller andre myndigheder skal gå gennem ministeriet og ikke stiftsøvrigheden (et stifts øverste myndighed, red.),« svarede ministeren.

Vetoretten er blevet heftigt kritiseret af politikere og erhvervsorganisationer for at være en »forældet regel« og »en krænkelse af demokratiet«.

Mens borgere og virksomheder må nøjes med en normal høringsret, kan kirkens stift ifølge Planloven nedlægge veto mod kommunale projekter, hvis en kongelig bygningsinspektør har skønnet, at det kan forstyrre udsigten til eller fra kirken.

Som Information for nylig kunne fortælle, har stifterne mindst ti gange siden 2017 gjort brug af denne ret. I alle tilfælde har der været mellem 1,5 og 4,5 kilometers afstand mellem den pågældende kirke og de planlagte vindmøller.

Ministeren, der som den eneste kan ophæve stiftets indsigelse, uddyber, at kirkens ret ifølge ham bør sidestilles med den ret, som alle andre myndigheder har. Problemet er i dag, siger han, at der ikke er en ensartet sagsbehandling for opstilling af vindmøller.

For at hjælpe den grønne omstilling på vej bør beslutningen derfor ligge centralt hos Kirkeministeriet og ikke ude lokalt hos stiftsøvrighederne, mener Kaare Dybvad.

»Hvis vi skal omstille til vedvarende energi – og det skal vi – så skal der være en vis rimelighed i, at dem, der stiller vindmøller op, ved, hvad de kan regne med, uanset om det er på Lolland eller i Vesthimmerlands Kommune,« siger han.

»Sød musik«

SF’s politisk ordfører, Signe Munk, som onsdag spurgte ministeren til emnet, roser ministerens nye udmelding.

»Det er et godt skridt frem, at ministeren endelig siger klart, at han vil fjerne kirkernes lokale stopklods over for vindmøller. Vi har ikke råd til at vindmølleprojekter forsinkes eller strander, fordi nogle kirkelige stifter synes det.«

Både SF, Venstre, og Enhedslisten har sagt, at de ønsker vetoretten afskaffet. Ændringen kræver imidlertid enighed hos forligspartierne bag Planloven, som tæller Socialdemokratiet, Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

Partierne har siden foråret 2021 forhandlet om en revision af Planloven, og Kaare Dybvad Bek vil nu tage kirkernes vetoret op med forligskredsen.

Som noget nyt vil ministeren samtidig have klima indskrevet som »national interesse« i Planloven. I dag indeholder loven fire nationale interesser, som alle kommuner skal overholde og planlægge efter.

»Det er helt nødvendigt, at klimahensynet kommer ind som et nationalt hensyn. Det ville være helt meningsløst, hvis vi ikke lagde klima ind som et af hovedformålene,« siger Kaare Dybvad Bek.

Partier og erhvervsorganisationer har kritiseret loven for at spænde ben for omstillingen, netop fordi klima ikke indgår som national interesse. Hensynet til ’erhvervsudvikling’, ’miljø og naturbeskyttelse’, ’kulturarv og landskaber’ eller ’nationale og regionale anlæg’ kan med andre ord bruges til at trumfe hensynet til den grønne omstilling.

Ministerens udmeldinger bliver af brancheorganisationen Dansk Energi kaldt for »sød musik«.

»Jeg er glad for, at ministeren vil fjerne denne her meget gammeldags vetoret og det særhensyn, som kirken har,« siger Kristine Grunnet, branchechef for Vedvarende Energi.

»Hvis man så samtidig kan skabe enighed om at skrive klima ind som en national interesse i Planloven, så vil klima pludselig være et ligeværdigt hensyn, man vurderer ud fra.«

Serie

Kampen mod vindmøller

Alle vil gerne være grønne. Men rundt omkring i landet modarbejder centrale institutioner udbygningen af den sol- og vindenergi, som er så afgørende for succesen af Danmarks klimaomstilling. I denne serie dykker Information ned i nogle af de skjulte klimakampe, der involverer aktører som folkekirken og forsvaret.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Claus Bødtcher-Hansen

23/feb/2022

En vindmølle må ikke forhindre
sol-lyset og stilheden i kirken :-) ...

Kærlig hilsen
Claus

jens christian jacobsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Bent Nørgaard

En grund yderligere til at få vindmøllerne ud, der hvor de har den største virkningsgrad. Nemlig ude på havet. Jeg finder selv vindmøller på land distraherende. Når der endeligt er lidt uberørt natur, behøver det ikke bliveplastret til med store vindmøller.

jens christian jacobsen, Steffen Gliese og Jens Christensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Kirkens mulighed for veto er det sidste værn imod tidens grimme og dominerende byggeri.
Jeg kan godt være med til, at møller langt ude over marken ikke skæmmer noget videre; men de kan altså komme for tæt på. Og de kan altså med fordel placeres andre steder.

jens christian jacobsen og Jens Christensen anbefalede denne kommentar
Per Kristensen

Jeg bliver nødt til at gøre opmærksom på, at omkring år 1900 var der opstillet ca 30000 møller på landjorden i Danmark. Ingen har, så vidt jeg ved, brokket sig over det. Da man gik over til at lave lokale elværker, blev de fleste møller overflødige og blev nedlagt.
Med invasionen af Ukraine i baghovedet må det stå lysende klart for enhver, at de europæiske landes afhængighed af energi udefra er en farlig taktik. 40 % af Europas gasforsyning kommer fra Rusland. Har politikerne intet lært af Oliekrisen i 1973?

Vi står nu i en situation, hvor energipriserne er mere end fordoblet, og med sanktioner mod russisk gas vil de øjensynligt stige endnu mere. Derfor er energisektoren et nationalt anliggende, og vores uafhængighed af energi fra andre lande bør være så lille som overhovedet muligt, og i dette forblæste land er det en oplagt mulighed at udnytte vinden til at skabe energi med.

Så det må være slut med det små-brokkeri og bagstræberiske klynken om, at møller er grimme eller en fugl kan flyve ind i møllerne og blive slået ihjel. Tusindvis af fugle flyver hvert år ind i et vindue og brækker halsen. Har man også tænkt sig at forbyde vinduer i husene.

Jeg støtter helt klart ministerens forslag

Hans Larsen, Finn Holmager, Rikke Nielsen og Thomas Dunkerley anbefalede denne kommentar

Apropos uberørt natur er der ikke noget tilbage i Danmark. Vi har et kulturlandskab, som vi mennesker skaber og har skabt. Vindmøllerne på land står typisk på marker som er dyrkede og sprøjtede med gift som ødelægger vores grundvand. Og med den situation vi står i ifølge videnskaben, er det ikke et spørgsmål om enten/eller når det drejer sig om vedvarende energi. Det er et både/og!

I min verden er vindmøller ikke grimmere at kigge på end kirker.

Kirken skal ikke have en speciel ophøjet magt i et demokratisk samfund. Der er ikke et eneste argument, som taler for det. Så det burde være en detalje, at få den sær-ret fjernet fra lovgivningen. De politikere, der kunne finde på at stemme for, har misforstået noget fundamentalt.

Steffen Gliese

Jo, Rikke Nielsen, den demokratisk vedtagne grundlov.

Steffen Gliese, mind mig om, hvor i Grundloven, der står, at Kirken har særlig ret til at nedlægge veto.

Det dyreste ved el er forsyningsnettet.

Når store vindmølleparker rigtig kan producere en masse strøm, om natten, når der ikke er brug for det, eller i weekenden, så koster det kassen at transportere strømmen et andet sted hen, og at skrue ned for anden elproduktion.

Jo flere huse og industrikomplekser der findes med lokal produktion, desto bedre. Hvis energien kan oplagres eller anvendes lokalt, koster det ikke en krone i centralt bureaukrati - fabrikken køber bare lidt mindre strøm, og sparer nettet for noget belastning.

Ingeniørmæssigt er det vældig spændende med kæmpestore, super optimerede anlæg, men i bæredygtighedens og anti-bureaukratiets og i decentraliseringens navn, så er det bedre med ineffektive lokale systemer.

Sidst jeg checkede, var el-nettets betaling for strøm ca 5% af prisen, når man køber strøm. Det betyder, at 95% bliver spist af bureaukrati og transport. Et lokalt anlæg, som opereret med bare 10% effektivitet, er med andre ord DOBBELT så effektivt, som at sælge til forsyningsnettet.

Så næste gang en velmenende politiker galer op om miljøgevinster ved centrale anlæg, så ring til hans lokale partiformand, og bed om at sikre, at der er en anden kandidat på listen næste gang, for ellers må du desværre skifte parti.