Forsvarssamarbejde
Læsetid: 8 min.

I Norge har man gjort det, og nu vil Danmark følge trop – men en forsvarsaftale med USA er ikke uden risiko

En norsk aftale om et forsvarssamarbejde med USA bliver brugt som eksempel på, hvad der kan vente Danmark, hvis regeringen forhandler en aftale på plads. I Norge har det rejst stor debat, for hvornår må USA udøve magt på norsk jord, og er det i strid med Grundloven? Information giver et indblik i den norske aftale og debatten om den
Selv om samarbejdsaftalen mellem Norge og USA stadig mangler at blive stemt igennem det norske storting, er et militært samarbejde over Atlanten ikke nyt. Eksempelvis lavede de to lande militærøvelser sammen i 2019 i det nordlige Norge.

Selv om samarbejdsaftalen mellem Norge og USA stadig mangler at blive stemt igennem det norske storting, er et militært samarbejde over Atlanten ikke nyt. Eksempelvis lavede de to lande militærøvelser sammen i 2019 i det nordlige Norge.

Stoyan Nenov

Indland
17. februar 2022

Da statsminister Mette Frederiksen (S) i sidste uge tonede frem på tv-skærmen fra Spejlsalen og annoncerede, at regeringen var i forhandlinger med USA om en forsvarsaftale, meldte der sig flere spørgsmål end svar.

Hvad vil aftalen konkret indeholde? Vil den være i strid med Grundloven? Vil det øge truslen fra Rusland? Og hvornår vil den overhovedet falde på plads?

Mange spørgsmål er fortsat ubesvarede, og de reelle forhandlinger vil først begynde i løbet af de kommende måneder.

Det er dog ikke ensbetydende med, at det ikke er muligt at få en idé om, hvad en sådan militæraftale kan indebære. Man skal blot kigge mod Norge for at forstå omfanget og blive klogere på, hvilke stridspunkter en aftale kan skabe. Den norske regering indgik sidste år en aftale om et forsvarssamarbejde med USA, der også flere gange blev refereret til på sidste uges pressemøde.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

John Damm Sørensen

Vores juniorudenrigsminister med hang til purunge piger mener ikke, at der nogensinde er indgået aftaler med med Rusland om tilstedeværelsen af fremmede magters militær på Bornholm.

Han bør snarest indse, at den voksne del af landets befolkning ikke lader sig besnære af sweet talking, og kunne for eksempel begynde med at læse dette frit tilgængelige materiale.

http://danmarkidenkoldekrig.dk/Bornholm/artikel.pdf

" ..som den sovjetiske udenrigsminister Molotov den 5. marts 1946 overbragte
den danske regering. Noten lød i sin helhed:
- Hvis Danmark er i stand til nu at besætte øen Bornholm med sine tropper og oprette sin administration på Bornholm uden nogen som helst deltagelse af fremmede tropper og fremmede administratorer, så tilbagekalder den sovjetiske regering sine tropper fra Bornholm og overgiver den [øen] til den danske regering.

......

Da der i 1952 og 1953 rumsterede planer om at lade amerikanske fly stationere på danske flyvestationer for at beskytte Danmark mod et sovjetisk angreb, sendte russerne to noter til den danske regering, hvori de hævdede, at en sådan stationering ville være et brud på vilkårene for russernes afrejse fra Bornholm i 1946. Russerne påstod, at betingelsen i Molotovs note den 5. marts var en varig forpligtelse. "

Det var almindelig kendt i 60-erne, at amerikanerne ikke måtte etablere flybaser på Bornholm, men i stedet benyttede man et hul i aftalen til at etablere en af de kraftigste radarstationer i Europa. Den kunne overvåge luftrummet i det meste af østblokken og give varsel tidsnok til, at fly fra andre flyvestationer kunne være ved Bornholm samtidig med russerne.

Marianne Jespersen, jens christian jacobsen, Torben Skov, Dorte Sørensen, Dorthe Gunwald, John Andersen, Marie-Christine Poncelet, Hanne Utoft, Karsten Nielsen og Jørgen Tryggestad anbefalede denne kommentar
Jørgen Tryggestad

Jeppe Kofod ofrer gerne sandheden på krigens alter

16. FEBRUAR 2022

https://arbejderen.dk/leder/jeppe-kofod-ofrer-gerne-sandheden-paa-krigen...

Bent Nørgaard, Torben Skov, Dorthe Gunwald, John Andersen, Hanne Utoft og Karsten Nielsen anbefalede denne kommentar
Christian de Thurah

Jeg har lidt svært ved at se, hvordan denne helt ensidigt vedtagne note skulle forpligte Danmark.

Jens Voldby Crumlin

Nu har Danmark i årevis fungeret som USAs spioncentral og konsekvensen er at FET er sat under politisk administration af de femte kolonne politikere der har svoret evig troskab til USA. Nu benytter de chancen til at sætte Danmark under direkte Amerikansk militært overherredømme. Man skal være usædvanlig naiv for at tror på at USA vil respektere dansk lovgivning og suverænitet hvis det kommer i vejen for vitale amerikanske interesser. Det er fuldstændig uhørt at Enhedslistens top ikke kan støtte demonstrationer mod denne udvikling. Partitoppen er blevet så hunderæd for borgerlige politikere og medier at de reelt er blevet en nyttig brik for de borgerliges krigshysteri.

Marianne Jespersen, Inger Pedersen, Flemming Berger, jens christian jacobsen, Henrik Leffers, Thomas Tanghus, Dorthe Gunwald, John Andersen, John Damm Sørensen, Hanne Utoft, Karsten Nielsen og Eric Mård anbefalede denne kommentar

Jeg tvivler på at det kan være så vigtigt at placere fly på Bornholm. Vores evne til at identificere en aggressiv handling er god nok til at vi i god tid kan sende fly fra hovedlandet.
Jeg er mere bekymret for at en aftale med USA vil gøre DK til målskiven for de allerførste (defensive) missil angreb fra russerne i stedet for blot at blive overrumplet og besat af landstyrker.
Jeg er ret sikker på at uanset om vi har amerikanske baser eller ej så ryger Danmark i de første dage af en fuldblods krig.
Glistrup havde desværre nok ret.
Men værst er at jeg overhovedet ikke stoler på amerikanerne og langt hellere så at en aftale kom på plads om en Europæisk fælles hær under EEN kommando og naturligvis i samarbejde med NATO. Jeg har mere tillid til at Europa vil reagere (militært eller diplomatisk) i vores interesse end at USA vil det.
Sidst men ikke mindst - den del af aftalen som fritager amerikanske soldater fra at blive retsforfulgt i Danmark er totalt uacceptabel. Der er tilstrækkelig mange vel dokumenterede tilfælde af voldtægter, dødsulykker (spritbilister), mord og anden kriminel aktivitet fra andre dele af verdenen hvor amerikanske soldater kan opføre sig som de vil.
Hvis de vil agere her i landet så må det være på vores præmisser og baseret på vores lovgivning.

Flemming Berger, Torben Skov, Thomas Tanghus, Carsten Munk, John Andersen, arne tørsleff, John Damm Sørensen og René Arestrup anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Det er ærgerligt, at DK er i en position, hvor vi ikke bare kan sige tak, men nej tak til amerikanerne. Det skyldes ene og alene vores forsvarspolitiske fedtspilleri gennem årtier. Og nu har vi ikke et reelt valg.

Hvis DK rådede over et robust territorialforsvar - hvilket vi ingenlunde gør - ville vi udvide vores eget råderum betragteligt. Nu er vi, definitivt, reduceret til et magtesløst halehæng.

Jacob Nielsen, Christian de Thurah og John Andersen anbefalede denne kommentar

Fra artiklen:
"Men samtidig har nogle sat spørgsmålstegn ved, hvorfor USA i så fald kan få lov til at transportere materiel til de aftalte områder, uden Norge nødvendigvis kender til indholdet. For hvordan vil Norge kontrollere, at der ikke kommer landminer, klyngebomber og atomvåben, har spørgsmålet lydt."

I praksis ville dette næppe være et større problem end alle de mange andre komplekse kontrol- og administrationsopgaver som løses i det norske samfund og af den norske stat. Pointen, eller problemet, er jo at man ikke vil få lov til at udføre sufficiente inspektioner af amerikanske fly, skibe osv. - fordi det ganske enkelt ikke rager små vasalstater hvad verdens mægtigste militær med exceptionalismen som ledestjerne foretager sig.

Danmark har længe været i amerikansk sold, nu strammes løkken om halsen. Den nuværende danske regering har endegyldigt demonstreret at den er hamrende ligeglad med retsprincipper, demokratisk involvering af befolkningen og en fredsorienteret udenrigspolitik. Som andre er inde på, er det samtidig bøjet i neon at SF og Enhedslisten komplet har forladt mange generationers arbejde for krigsmodstand, dansk selvstændighed samt fredelig sameksistens regionalt og globalt - mens de har overtaget governance-filosofiens doktriner om at man skal true sig til fred, evt. krige sig til den; helt på linje med den bizarre og indolente tese om at man skal spare sig til velfærd.

Anne Højholt, Inger Pedersen, Eric Mård, Flemming Berger, jens christian jacobsen, Nike Forsander Lorentsen og Karsten Nielsen anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

En narcissist i toppen af et land er farlig både for sine naboer men så sandelig også for sine undersåtter. Han vil ofre alle for sit eget ego.

Det er i det lys vi skal agere over for Rusland og Putin. Om det er farligt at tillade amerikanere at være udstationere på Bornholm, er der kun en der ved!

Men jeg ved, det vil være klogt helt at undgå import fra Rusland!

Karsten Nielsen

Norge har allerede haft besøg af atomdrevne u-både og strategiske bombefly, selv om aftalen ikke er underskrevet. Mon ikke det går sådan, at når først forhandlinger går i gang i DK – bliver det umuligt at fralægge en aftale. Og ingen tvivl om, at en sådan aftale vil medføre en lang række implikationer for vores udenrigs-og sikkerhedspolitik, som derfor burde overvejes, inden man overhovedet går i gang. Tør man nævne ordet ”folkeafstemning”, der for mig at se burde være det rette demokratiske skridt allerede NU. Ud fra erfaringer med USA rundt om i verden (ca. 173.000 mand i 750 baser i 159 lande) er jeg sikker på, at USA gør dette af EGNE hensyn., som vi burde vide langt mere om. Vi vil ikke kunne sige nej til at bidrage i andre af USA.s krige, være tvunget til yderligere oprustning, skulle købe amerikanske udstyr, ikke kunne opponere mod kritisable amerikanske handlinger, osv. osv. Hertil kommer den direkte fare ved at blive bombemål. Derfor må vi nødvendigvis have mulighed for at sætte os ind i og forstå den overordnede strategi, som vi vil indgå i med en aftale. Det drejer sig om hele USA.s bestræbelser på militarisering herunder udvidelse af NATO. Ønsker vi virkelig at bidrage til dette? Mange kloge mennesker advarer og har advaret mod dette og ser tingende i et større perspektiv. Fx USA.s tidligere ambassadør i Moskva, Jack Matlock, der kalder NATOS udvidelse en fejltagelse (se Transnational). Andre kloge betragtninger er fx flg.:
https://janoberg.me/2022/02/12/nej-til-amerikansk-militaer-pa-dansk-jord/
https://mronline.org/2022/02/15/u-s-needs-ukraine-crisis-to-harm-europea...

Marianne Jespersen, Flemming Berger, Lars Løfgren, Dorte Sørensen, Thomas Tanghus, Nike Forsander Lorentsen og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Henrik Leffers

I 2008 var jeg inviteret med som en del af det videnskabelige udvalg, ved en WTO retssag om adgang for hormonbehandlet oksekød til EU. Dengang blev alle de videnskabelige rådgivere inviteret til Bruxelles nogen dage før retssagen skulle starte i Geneve og der blev alle de danske deltagere advaret om, at vi måtte forvente at alt vores kommunikation ville blive læst af USA, fordi Danmark havde givet USA adgang til de kabler, der transporterede alle emails til og fra DK. -Så det her har foregået i mange år!

Henrik Leffers
Møllestien 50B
Aarhus

Inger Pedersen, jens christian jacobsen, John Andersen, Torben Skov, Christian Mondrup, Dorte Sørensen og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar

Alle husker fortællingen om musen og elefanten der passerer træbroen. "Ih hvor vi gungrer" siger musen i forvisning om sin egen betydning. Fortællingen dukker op i forbindelse med omtalen af det påtænkte forsvarssamarbejde mellem USA og Danmark for eftersom dansk forsvar er nærmest ikke-eksisterende efter mange års politisk enighed om at omstille forsvaret til en lille angrebshær, der bedst kan operere i Fjernøsten og Afrika, men ikke beskytte dansk territorium, er det uden tvivl også rigtigt, at vi har hårdt brug for allieredes beskyttelse, hvis der opstår væbnede konflikter der omfatter dansk territorium.

Uanset det kan det dog ikke være risikofrit at indlede et nært samarbejde med USA som kan omfatteudstationerede amerikanske soldater her i landet. For ligesom musen og elefanten ikke er ligeværdige partnere er Danmark og USA det heller ikke.

Der kan underskrive nok så mange aftaler med nok så mange danske forbehold og amerikanske garantier men USA er stort rigt og magtfuldt, Danmark er et lille land som kun er magtfuldt i egen selvforståelse. USA vil, såfremt det skitserede militære samarbejde etableres få en meget dominerende indflydelse på udviklingen af det danske samfund.

Hvis Bill Gates eller Jeff Bezos bosatte sig på Ærø, ville de ikke få nogen formel magt, men i kraft af deres forhandlingsstyrke ville de kunne styre lokalsamfundet i den retning de ønskede. Tilsvarende vil amerikanske ønsker blive dansk lov hvis USA er tilstede her i landet med soldater, fly, raketter, og økonomisk magt.

Der er brug for at tænke i helt andre baner. Mens Belarus nu tilbyder at Rusland kan opstille atomraketter på hviderussisk territorium og Danmark forhandler med USA ville det være uendelig meget mere frugtbart, hvis de nordiske lande genopfandt "ånden fra 1960'erne" hvor fredsforskning og konfliktforskning var dagsordenssættende her i Norden.

De skandinaviske lande kunne indtage en betydende rolle som fredsmægler i en urolig verden men det kræver en helt anden tilgang til udfordringerne end den der er fremherskende hos de regeringsbærende partier. Socialdemokraterne mangler en Hans Hedtoft eller en H. C. Hansen.

Dorte Sørensen

Gælder den såkaldte " musketered" ikke længere i NATO????

Er det ikke bedre at lave nogle aftaler i NATO - end at lægge sig helt ind under USA's "brugsret"
Eller er Danmark allerede blevet til stat nr. 52 i USA (de 50 delstater og Washington, D.C)- men uden stemmeret som tidligere Dansk Vestindien i dag.
Hvordan kan en regering begynde sådanne forhandlinger uden at have spurgt den danske befolkning??????

Anne Højholt, Inger Pedersen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

William Kern er ret enig i dit indlæg - men du må ha’ glemt at H.C. Hansen indgik den hemmelige aftale i 1957 om,at USA godt måtte have atomvåben i Grønland.

Anne Højholt, Inger Pedersen og John Andersen anbefalede denne kommentar
Henrik Leffers

Jeg bryder mig ikke om, at skrive det her... Men Danmark opfører sig fuldstædigt som en "perfekt" lydstat for USA! -Og egentligt har "vi" gjort det meget længe, så det burde ikke overraske mig,. Men jeg kom til at tænke på, at Rusland faktisk er det eneste land i nordeuropa, Danmark aldrig har været i krig med...

Henrik Leffers

Hanne Utoft, Inger Pedersen, jens christian jacobsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
John Damm Sørensen

"Eric Mård

Jeg tvivler på at det kan være så vigtigt at placere fly på Bornholm. Vores evne til at identificere en aggressiv handling er god nok til at vi i god tid kan sende fly fra hovedlandet."

Når amerikanerne ønskede at udstationere fly på Bornholm i 52-53, var formålet nok nærmere at kunne udføre overraskelsesangreb på lande i østblokken.

jens christian jacobsen

USA er sindbillede på alt det, der har ødelagt verden: Utilsløret grådighed, udbytning og en umådelig 'kulturel' arrogance.
Derfor skal vi i Europa tænke os godt om før vi indgår forpligtende aftaler med et land, der med stigende desperation og aggressivitet viser at det er en land på vej mod historisk glemsel.

Anne Højholt, Inger Pedersen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Kirsten Hansen

Hvad i alverden skulle russerne i 1946 kunne kræve af et NATO der blev oprettet i 1949. Det dokument forpligter Danmark til præcist at smide det i skraldespanden og det ved putinisterne også.

Bornholm blev holdt besat af russerne og alene det gør at det ingen validitet har. Under 2. Verdenskrig skrev et hav af lande, heriblandt Danmark, under på aftaler med Nazityskland efter invasion og de aftaler gælder sjovt nok heller ikke mere. Ydermere eksisterer Sovjetunionen ikke mere hvorfor hele spørgsmålet er latterligt i sig selv.