Interview
Læsetid: 7 min.

Ny undersøgelse: Det er især de ressourcestærke unge, der føler et pres for at præstere

Unge fra ressourcestærke skoler er langt hårdere ramt af usund præstationskultur end unge med svagere socioøkonomisk baggrund, viser ny forskning. Derfor skal vi passe på med at gøre præstationspres til et alment problem blandt børn og unge, påpeger forskeren bag
Unge fra ressourcestærke skoler er langt hårdere ramt af usund præstationskultur end unge med svagere socioøkonomisk baggrund, viser ny forskning. Derfor skal vi passe på med at gøre præstationspres til et alment problem blandt børn og unge, påpeger forskeren bag

Jesse Jacob

Indland
8. februar 2022

Det er nærmest blevet fortællingen om en hel generation: Børn og unge er præget af en usund præstationskultur, der går ud over deres psykiske trivsel.

Men det er langt fra en påstand, som gør sig gældende for ungdommen som en samlet gruppe. I stedet er præstationspres især et problem blandt unge på skoler i ressourcestærke områder.

Sådan lyder konklusionen i et nyt forskningsprojekt. Det er lavet på baggrund af en undersøgelse blandt 80 elever i 7.–9. klasse på fire forskellige skoler, og er en del af treårigt forskningsprojekt i præstationskultur, som ph.d.-studerende Søren Christian Krogh fra Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet er med i.

Undersøgelsen blandt udskolingseleverne er lavet på to skoler i områder med høje indkomster og uddannelsesniveauer og to i områder med lave niveauer. Den viser, at det især er blandt piger på ressourcestærke skoler, at præstationspres er et problem.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

Jeg mangler en uddybning af, hvad der menes med "ressourcesvage" elever og områder? Der er mange områder af samfundet, hvor man taler om ressourcer, og det er ret vigtigt at få skarpt trukket op, hvad der menes med "ressourcer" i denne undersøgelse.

Er det så simpelt, som at man med "ressourcesvage" hentyder til, at det er almennyttige boligområder og at de ressourcestærke kommer fra parcelhusområder?
Så kan man da lige så godt skrive det lige ud. Børn fra rige familier skal præstere i skolen og børn fra almennyttige boligområder må gerne have andre værdier. Og så er der alle de tilfælde, hvor der ikke er tydelige tendenser. Punktum.

Eva Schwanenflügel, Egon Stich og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar

Nej Lise Lotte Rahbek, det er ikke simpelt og du kan ikke på individniveau opdele resourcestærke og ressourcesvage efter deres boligområde. På gruppe niveau vil der være forholdsvis flere ressourcesvage i almennyttige boligområder end i parcelhusområder. Men på individniveau er det ikke så simpelt/enkelt.

Lise Lotte Rahbek

Henning Kjær
Kunne du så ikke være rar at dele din viden om ressourcesvag vs ressourcestærk?

Eva Schwanenflügel, Ninna Maria Slott Andersen og Egon Stich anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det synes mig, at konklusionen entydigt peger på, at det er konkurrencesamfundet og den individuelle placering af ansvar/skyld for egen succes/fiasko, der ligger til grund for præstationskulturen over hele linjen.

I de mindre ressoursestærke (?) miljøer findes der åbenbart flere ventiler, der ihvertfald før gymnasiet delvist kan opveje presset på den enkelte via deltagelse i andre aktiviteter end lige de karrierefremmende.

Jeg savner også en definition af, hvad der egentlig menes med ressourcestærk/ressourcesvag.
Det fremstår lidt i det uvisse.

Lise Lotte Rahbek

Eva S
Ja, det fremstår uklart, for jeg vil jo mene, det er en ressource at have flere ventiler end de karrierefremmende. I den henseende kan være de omtalte ressourcesvage som i virkeligheden er stærke i det at have flere muligheder.
Men ok, nu er stærk og svag så heller ikke just værdi-neutrale begreber. :D

Eva Schwanenflügel

Lise Lotte, ligeledes er jeg nysgerrig overfor, om forskningen inddeler eleverne i klasser, forældrenes erhverv og uddannelse, boligsituation, skolens placering, etcetera.

Det er desværre noget vi og vores børn i Rudersdal, Gentofte, Lyngby, helt til og med Hørsholm har set i årevis, startende omkring 2005. Et ræs mod toppen, et digitalt helvede, kostende liv, helbred og trivsel. Trenden er den samme i indre bys top-up skoler.: See my friends....
Frygtelige omkostninger. I DK har vi ingen, ingen, forståelse for det usagte, det mellem linjerne, det følsomme. De er jo bare forkælede teenagere......post it, det gør alle. Gå efter guldet, de høje karakterer, det lækre outfit, influencerkultur, survival of the fittest. FØJ.

Bent Nørgaard

På papiret er alle lige. Alle der vil, kommer i gymnasiet, da optagelseskravene er ikke eksisterende. Det 02 i dansk og matematik, men 00 accepteres. Minus 3 er ikke eksisterende. Dvs at huen er husstandsomdelt. Problemet kommer først senere, efter en studentereksamen med et snit på 02. Den er tæt på ubrugelig. Men der er taxameter i den. Uha uha med at dele børnene efter evner i folkeskolen. Det er jo syndt for dem, men er det bedre at gøre det, når de er blevet 20år. De kommer aldrig til at læse drømmeuddannelsen, det bliver ved drømmen. Men de har levet på en løgn i 20 år, at alle har lige store evner og muligheder. Mindes en fransk minister, der engang sagde om et eliteuniversitet: når man graver efter diamanter, kommer der meget affald.

Lise Lotte Rahbek.

Nej jeg har ikke tænkt mig at dele min viden, der hovedsagelig er erfaringsbaseret, med dig eller andre i et så akademiseret miljø som dette, hvor nogen beder om en definition.
Mange års levet liv/arbejdsliv/familieliv har givet mig en stor levet erfaring hvor jeg har set ressourcestærke og ressourcesvage udfolde sig vidt forskelligt på livets forskellige områder. Det vedrører også præstationspres på egne børn og unge.

Kim Ravn-Jensen

https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/renaessance-1536-1660/adelsliv...

John Lennon udtrykte lidt af det samme, da han i "All you need is love" udtrykte "There is nothing you can do that can't be done."

Har du evnen, forpligter fællesskabet dig til at bruge den til alles bedste. Længere er den i grunden ikke. Bortset fra, at ingen forpligter dig til bruge evner, du ikke har.

Danmark har i mange år også sænket eller slet ikke haft forventninger til personer, der kommer fra dårligere kår. De er gerne blev undskyldt og overbeskyttet, hvorfor presset også er vokset på den anden gruppe.

Også i usa ses gentrification (social oprensning) som et problem: Når attraktive områder stiger i pris, skubbes de fattigste ud. Ligesom hvis prisen på min yndlingsvin stiger, så jeg må tage til takke med et billigere produkt. Og netop de fattigste 50% savner ofte resurserne til at flytte til et billigere område.

Det er naturligvis glædeligt, at kriminalitet og hærværk falder, og at der bliver rent og pænt, uden at man skal konfronteres med andres ulykke, men det kan være ret grusomt for alle de økonomisk udstødte.

Jeg har ikke nogen mirakelkur, andet end at anbefale vores børn og deres venner at købe små huse i stedet for at leje prestige-lejligheder, så de i stedet for at blive skubbet ud, kan score gevinsten når de sælger. Der er et enormt administrativt overhead ved at bo i andre menneskers huse - administration af el koster mere end strømmen, osv. Det er, alt andet lige, mere bæredygtigt (og billigere) at vedligeholde sit eget hus, end at bo til leje. Og i USA er såkaldte ejerlejligheder reelt stadig en slags lejemål, fordi administrationen styres af de virkelige ejere, ikke af en demokratisk ejerforening.

I danmark er der ikke meget sympati for korttids-lejemål, men jeg mener faktisk, de kan være en del af løsningen: Betal (dyrt) for nogle måneder i et møbleret hus, mens du planlægger, hvor du vil købe. Nu kender du området og priserne og transportforhold, og er derfor bedre kvalificeret til at vælge fornuftigt.

Langtids-lejemål er efter min mening bare en tragisk fastlåsning i en situation, hvor andre mennesker ejer og profiterer på din bolig. Ikke noget, der fremmer individuel frihed og bæredygtighed.

Inger Pedersen

Lars Madsen
08. februar, 2022 - 14:43
"Det er desværre noget vi og vores børn i Rudersdal, Gentofte, Lyngby, helt til og med Hørsholm har set i årevis, startende omkring 2005. Et ræs mod toppen, et digitalt helvede, kostende liv, helbred og trivsel. Trenden er den samme i indre bys top-up skoler.: See my friends...."

Osse min tanke - men at det ikke kun handler om postnumre, men også om former for sociale lag, som i i "gamle dage" kaldte klasser...

Børn i såkaldt ressourcestærke miljøer kan være nødt til at mobilisere alle kræfter og lidt til for at leve op til det, der er "normalt" her - og ikke at være tilfreds, før man har fat i det på "øverste hylde"
Men de ser og oplever ikke, HVORDAN forældre og andre voksne håndterer den stræben i et arbejde, en karriere.
Et liv, som foregår andre streder, og som er "usynligt" for barnet/den unge.

Det pres er ikke så stramt for børn " i bunden": I deres hverdag kan de se og opleve forskellige håndteringer af at "kunne nøjes".
De ser i deres dagligliv mennesker med et konkrert arbejde som f.eks. buschauffører, kassedamer - eller som arbejdsløse eller...
... efterhånden må man måske oven i købet tilføje lærere, pædagoger mm?
Et liv, der udfolder sig for øjnene af de såkaldt "ressourcesvage".

Noget helt andet er så, om det måske kan tænkes, at de to grupper "bytter stressniveau" senere i livet?
Når nogle konsekvenser melder sig med muligheder - eller ikke-muligheder - for valg senere i livet...
DET kunne jeg godt tænke mig at vide!

Anders Hüttel

Det er os som skriver drejebogen!
Vi vælger at stemple nogen som dysfunktionelle og så bliver de det også.
Vi tilbeder "de perfekte" som afguder selv om vi ved at de også er lige så talentløse som os selv.
Vi tillader stadig A, B, C, D liv. Survival of the fittest.

Kender I nogen med en IQ på 65? De kan også opleve sejre men dømmes af os til lutter elendighed.

Anders Hüttel

Det er os som skriver drejebogen!
Vi vælger at stemple nogen som dysfunktionelle og så bliver de det også.
Vi tilbeder "de perfekte" som afguder selv om vi ved at de også er lige så talentløse som os selv.
Vi tillader stadig A, B, C, D liv. Survival of the fittest.

Kender I nogen med en IQ på 65? De kan også opleve sejre men dømmes af os til lutter elendighed.