Planlov
Læsetid: 5 min.

Partier og erhvervsorganisationer vil have klima indskrevet i »forældet« lov

Planloven sætter rammerne for store dele af Danmarks udvikling. Men i sin nuværende form er loven med til at spænde ben for den grønne omstilling, mener partier og erhvervsorganisationer, der vil have klima ophøjet til en »national interesse«
Hensynet til klimaet bliver i mange tilfælde overtrumfet af andre hensyn. Blandt andet har kirker nedlagt veto mod vindmøller i landskabet. Men det vil en ændring af planloven ændre på.

Hensynet til klimaet bliver i mange tilfælde overtrumfet af andre hensyn. Blandt andet har kirker nedlagt veto mod vindmøller i landskabet. Men det vil en ændring af planloven ændre på.

Sven Halling

Indland
18. februar 2022

Den grønne omstilling har talrige snubletråde. Bureaukratiske processer, der forsinker opførelsen af grøn energi, natur- og klimahensyn, der støder sammen, borgere, der protesterer mod solceller i baghaven, kirker, der nedlægger veto mod vindmøller i landskabet.

Hensynet til klimaet bliver i mange tilfælde ligefrem overtrumfet af andre hensyn. Forklaringen skal blandt andet findes i planloven, der sætter rammerne for, hvordan Danmark udvikler sig. I dag indeholder loven fire »væsentlige nationale interesser«, som alle kommuner skal overholde og planlægge efter.

Nybyggeri må således »ikke være i strid med« hensynet til »vækst og erhvervsudvikling«, »miljø og naturbeskyttelse«, »kulturarv og landskaber« eller »nationale og regionale anlæg«.

Klima og grøn omstilling derimod er ikke nævnt i loven med ét ord.

Det vil både blå og røde partier samt erhvervsorganisationer nu have rettet op på. De kalder den nuværende planlov forældet og kræver klimaet højere prioriteret i loven.

»Vi vil have klima skrevet ind i planloven som en national interesse på lige fod med de andre nationale interesser,« siger Heidi Bank, boligordfører for Venstre, der sammen med Socialdemokratiet, De Konservative og Liberal Alliance er med i forliget bag planloven.

Hun mener, at der i dag er nogle »kæmpestore udfordringer og barrierer i forhold til vind- og solenergi« i form af klageprocesser, planlægning af arealer og andet, som forhindrer investeringer i og opførelse af vedvarende energi. Ifølge hende er der derfor brug for en bedre balance mellem klima og andre hensyn.

»Det klinger hult, at vi taler om, hvor højt vi vægter klimaet, når vi så ikke har klima med som parameter i planloven til at sikre, at det tænkes med hver gang. Det burde have været med for længst,« siger hun.

Siden foråret 2021 har forligspartierne anført af bolig- og indenrigsminister Kaare Dybvad Bek forhandlet om ændringer af planloven. Heidi Bank savner dog stadig »konkrete indspil« til forhandlingerne fra regeringen på området.

»Jeg mangler at se fra ministeren, hvad man konkret vil gøre for at sikre, at udrulningen af sol og vind i højere grad kan lade sig gøre.«

En ny grøn planlov

Hos støttepartierne SF og Enhedslisten, der står uden for forliget og dermed også forhandlingerne, vil man have regeringen til at begynde forfra og lave en helt ny »grøn planlov«.

Signe Munk, politisk ordfører for SF, henviser til statsminister Mette Frederiksens nye grønne toner om, at klimaet ikke længere er sekundært for regeringen.

»Nu, hvor statsministeren også er blevet grøn, så er det helt oplagt at få planlagt Danmark grønnere, og det er Planloven hovedværktøjet til,« siger hun. »Jeg ville ønske, at regeringen ville lave en ny grøn planlov, hvor både grøn omstilling og natur kommer i højsædet.«

Signe Munk kritiserer især kirkernes særlige ret til at nedlægge veto mod opførelsen af vindmøller i deres nærområder, hvis det kan tænkes at forstyrre udsigten til eller fra kirken. Som Information skrev for nylig, har stifter landet over flere gange siden 2017 udnyttet vetoretten. I alle tilfælde har der været mellem 1,5 og 4,5 kilometers afstand mellem den pågældende kirke og de planlagte vindmøller.

Både SF, Venstre, og Enhedslisten har sagt, at de ønsker vetoretten afskaffet. Sidstnævntes politiske ordfører, Mai Villadsen, har kaldt retten »en højst besynderlig undtagelse, som risikerer at skade vores klimamål«.

»Regeringen burde opsige det nuværende planlovsforlig, hvis den tager den grønne omstilling så alvorligt, som den påstår,« siger Mai Villadsen.

»Lige nu sidder regeringen i planlovsaftale kun med blå blok. Og de binder hinanden på hænder og fødder i hensyn, som på flere ledder og kanter strider mod både klima og natur og miljøhensyn,« siger Mai Villadsen.

Professor i energiplanlægning Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet er enig i, at grøn omstilling bør spille en mere fremtrædende rolle i planloven. Han efterlyser en større strategi og planlægning af den vedvarende energi. Og, tilføjer han:

»Selvfølgelig skal klima ind i den lange perlerække af nationale interesser. Det siger sig selv. Ellers kunne man jo overveje helt at fjerne dem. De her interesser er elastik i metermål, hvor det er op til den enkelte kommune at vurdere, hvad der vægter tungest.«

En stopklods

Hos erhvervsorganisationen Dansk Energi har man længe undret sig over, at klima ikke indgår som en national interesse i planloven, fortæller branchechef for vedvarende energi, Kristine Grunnet. Som det er nu, bruges de andre hensyn – særligt landskabsbevarelse – derfor som en stopklods for vindmøller og solceller.

Hvis borgere eller organisationer mener, at en kommune har planlagt vindmøller eller solceller i strid med de definerede »nationale interesser«, kan de bede ministeren om at nedlægge veto, forklarer hun.

»Det er helt fair at sige, at vi har noget kulturarv og landskabsbevarelse. Men vi har jo også et klimahensyn, og lige nu bliver klimaet slet ikke tænkt ind, fordi det ikke er nævnt i planloven,« siger Kristine Grunnet.

Ud over erhvervsudvikling, landskabsbevarelse og kulturarv har vi som samfund også en åbenlys interesse i at bekæmpe klimakrisen, tilføjer hun.

»Nu har vi jo faktisk en bindende klimalov, og det i sig selv burde betyde, at klima blev indskrevet som en national interesse.«

– Vil det ikke bare give Dansk Energi som brancheorganisation mulighed for at tromle alle, der måtte være bekymrede for eksempelvis vindmøller i deres nabolag?

»Nej, ingenlunde. Jeg snakker ikke om at fjerne de andre nationale interesser, men om at også klima bør være et ligeværdigt hensyn, man vurderer ud fra.«

Også Dansk Erhverv, der repræsenterer mere end 18.000 virksomheder, presser på for at få vindmøller og solceller prioriteret i planloven. Ved at definere vedvarende energi som en national interesse vil kommunerne skulle sikre, at der er arealer og områder nok til at bygge de vindmøller og solceller, der er afgørende for klimaomstillingen, skrev chefkonsulent Kristian Lund Kofoed for nylig i mediet Altinget:

»Helt konkret bør klimaet for det første skrives ind i planlovens formålsparagraf. På den måde vil kommunerne i deres fysiske planlægning ikke bare skulle tage hensyn til natur, miljø, vækst og udvikling, men også skulle tage hensyn til den grønne omstilling hen mod klimaneutralitet.«

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra bolig- og indenrigsminister Kaare Dybvad Bek eller fra De Konservative og Dansk Folkeparti.

Serie

Kampen mod vindmøller

Alle vil gerne være grønne. Men rundt omkring i landet modarbejder centrale institutioner udbygningen af den sol- og vindenergi, som er så afgørende for succesen af Danmarks klimaomstilling. I denne serie dykker Information ned i nogle af de skjulte klimakampe, der involverer aktører som folkekirken og forsvaret.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jan Fritsbøger

er økonomisk vækst egentlig en national interesse,
er vild overflod/vildt overforbrug et gode,
og er det vigtigere end både natur, klima og menneskelig trivsel, vigtigere end retfærdighed og lighed, vigtigere end bæredygtighed på langt sigt,
mit svar er nej overhovedet ikke.

Mogens Holme, erik pedersen, Vibeke Olsen, Lars Jørgensen, Mette Johansson, Gitte Loeyche, jesper jacobsen, Carsten Munk, Anders Hüttel, Thomas Tanghus og Henning Andersen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Problemet bunder også i, at en regering, en politisk valgt byråd og et regionalråd sidder i 4 år.
Horisonten er 4 år.
Klimahensyn kræver langt længere perspektiv end 4 år.

erik pedersen, Gitte Loeyche, Carsten Munk, Anders Hüttel, Thomas Tanghus og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Så venter vi jo bare på det nye grønne lyn.
Men hun skal måske lige have farvet håret grønt også , inden hun for alvor går i aktion ?