ministeransvar
Læsetid: 11 min.

Rigsretsdommer advarer: Ministre må gerne trykteste embedsværket – men kun til en vis grænse

Det er vanskeligt at holde en minister ansvarlig for ulovligheder, hvis ikke ministeren er blevet advaret af embedsværket. Noget andet er, hvis man som Inger Støjberg er blevet advaret gentagne gange, påpeger højesteretsdommer Jens Peter Christensen, der selv var dommer i rigsretssagen og har skrevet en ny bog om ministre og embedsmænd

»Sandhedspligten er, selv om den ikke sanktioneres med rigsretsansvar, noget af det farligste for en minister at komme i karambolage med,« siger Jens Peter Christensen.

Magnus Hove Johansson

Indland
12. februar 2022

Hvis nu Inger Støjberg tilbage i begyndelsen af 2016 havde besluttet sig for en undtagelsesfri adskillelse af asylpar, uden at hendes embedsfolk havde gjort hende opmærksom på risikoen for ulovligheder, så var hun næppe blevet fundet skyldig ved Rigsretten. Og hvis hun var blevet dømt, havde straffen i hvert fald ikke været nær så hård som to måneders ubetinget fængsel.

En sådan slutning kan man ikke få højesteretsdommer Jens Peter Christensen til at drage. Han afholder sig fra at kommentere hypoteser om den sag, som han selv var med til at fælde dom i tilbage i december sammen med 12 andre højesteretsdommere og 13 folkevalgte dommere. Men logikken ligger ligefor, når man læser hans nye bog, Ministre og embedsmænd – pligter og ansvar.

Og som han siger, da jeg interviewer ham på hans kontor i Højesteret – hvorfra han har udsigt til Prins Jørgens Gård og derfor med egne ord »kan holde øje lidt øje med, hvad de går og laver derovre i Statsministeriet«:

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Bjarne Toft Sørensen

En kommentar til:

"Derfor skal juridiske eller andre problemer i en sag fremgå umisforståeligt af forklædet. Eller som Jens Peter Christensen siger: »Udgangspunktet og nærmest også slutpunktet er, at ministeren skal kunne holde sig til forklædet.«

Det er vel ret irrelevant i forhold til Mink - sagen. Såvel en række ministre som embedsmænd gjorde opmærksom på, at "forklædet" ikke blev brugt på det afgørende møde d. 3. november i regeringens koordinationsudvalgt, idet et helt nyt forslag blev præsenteret på mødet, uden at nogen helt præcist kan fastslå, af hvem og i hvilken form det først blev foreslået. Det drejede sig om forslaget om at få aflivet alle mink, men uden at lukke erhvervet.

Statsministeren skulle ifølge flere deltagere på mødet flere gange have spurgt noget i retning af "kan vi det her", men ingen svarede, og den logiske årsag må vel være, at ingen kendte svaret, heller ikke de deltagende departementschefer. Hvis der skal gives et præcist svar med hensyn til hjemmel, må det nye forslag undersøges nærmere af juridiske eksperter på området i relevante ministerier.

Spørgsmålet er så, hvorfor ingen af deltagerne på mødet, hverken embedsmænd eller ministre rejste spørgsmålet om nødvendigheden af en undersøgelse af spørgsmålet om hjemmel i relation til det nye forslag. Hvem har ansvaret for det?

Kan man forvente, at statsministeren selv skal kunne tænke så langt, eller er det f.eks. hendes departementschefs eller departementschefen i fødevareministeriets opgave (deres ressortområde) at gøre opmærksom på dette over for statsministeren? Enten på selve mødet eller efterfølgende, men i hvert fald inden, at hun meldte ud om aflivning af alle mink på pressemødet dagen efter, på den måde som hun gjorde.

Den absurde situation opstod i fødevareministeriet i døgnet efter pressemeddelelsen, at nogle grupper var i gang med at få iværksat beslutningen om aflivningen af alle mink, mens andre grupper var i gang med at undersøge, om der overhovedet var hjemmel til at kræve eller få iværksat en sådan beslutning.

Samtidig skulle det af afhøringerne i kommissionen lige så absurd være fremgået, at alle implicerede departementschefer og alle deres ministre på det tidspunkt overhovedet ikke havde skænket det en tanke, at der kunne være hjemmelproblemer i relation til et krav om og en iværksættelse af aflivning af alle mink.

Poul Vindeby, Finn Jakobsen, Steffen Gliese og Lis djørup anbefalede denne kommentar

@Bjarne -- Alle mink bliver aflivet, altid, det er jo meningen med erhvervet...

Spørgsmålet VAR, om erhvervet kunne leve op til almindelige, simple restriktioner under en pandemi. De kunne ikke indberette personaleoplysninger, de kunne ikke forhindre smitte af mink, og de kunne ikke forhindre, at smitten spredte sig fra mink og ud i samfundet. Whoopsie...

Spørgsmålet ER om branchen kan leve op til almindelige, simple krav om dyrevelfærd. Der er brug for i størrelsesordenen en hektar per mink, hvis de ikke skal slå hinanden ihjel før tid. Det er dermed ikke realistisk at drive erhvervet profitabelt. Det er ikke "ekspropriation" at skulle overholde almindelige, fornuftige regler for dyrevelfærd.

Jeg vil mene, at branchen slap forbandet billigt fra mange års svineri. I stedet skulle vi bare have ladet dem lukke sig selv, når de ikke kunne leve op til rimelige og fornuftige regler.

Hvis branchen kan hæve prisen på skind med en faktor hundrede, og kan overholde fornuftige krav om smitte-sikkerhed og dyrevelfærd, så kan de da bare fortsætte.

Og hvis der igen opstår "forvirring" om ansættelsesforhold, så skal den helt store hammer naturligvis frem: For hver ansat, der ikke er registreret i forvejen, skal vi anslå manglende overenskomst løn, manglende indeholdt skat, og løn under opsigelsesperioden. Beløbet hæftes solidarisk blandt virksomheden, virksomhedens ejere/aktionærer, personaleansvarlige, og den daglig ledelse. Der bliver ikke tale om konkurs, men om personlig gæld, som kan udpantes i biler og huse, indtil beløbet er dækket.

Jeg har NUL sympati for et "erhverv", som kun har eksisteret, fordi ingen tvang dem til at overholde loven. Og som tilsyneladende stort set ikke har haft lovlige ansatte, kun udenlandske løsarbejdere, som de ikke kunne indberette, da de blev bedt om det.

Sammenlign med at give "erstatning" til narkohandlere, hvis vi frigiver narko eller strammer reglerne for handel.

Vang Bach, Eva Schwanenflügel, Søren Nielsen, Mogens Holme, Steffen Gliese, Alvin Jensen, Palle Jensen, Niels Jacobs, Søren Dahl, Svend-Erik Runberg og Flemming Sørensen anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

@uffe hellum

Jeg forholder mig til hjemmelspørgsmålet og de fremgangsmåder, der anvendes i forbindelse med en afgørelse af, om der er hjemmel.

De spørgsmål, som du rejser, tager jeg ikke stilling til i denne sammenhæng, for det har ikke noget med pointen i artiklen at gøre.

I fødevareministeriet og i justitsministeriet fandt den juridiske ekspertice i fællesskab frem til, at regeringen ikke havde hjemmel til at gennemføre sin beslutning om aflivning af alle mink.

I første omgang må det være det perspektiv, som regeringens beslutning skal ses i. Regeringen tog den nødvendige konsekvens og fik efterfølgende gennemført en lovgivning, der gjorde kravet om aflivning lovlig. Inden lovgivningen blev vedtaget folketinget (bl.a. på grund af borgerlige politikeres forsøg på at trække processen i langdrag), var samtlige mink blevet aflivet.

Det bliver interessant at se, om også "minkkommissionen" er enig i, at regeringen ikke havde hjemmel til at kræve samtlige mink aflivet.

uffe hellum, Dorte Sørensen, Finn Jakobsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Det har altid været embedsværkes opgave at sørger for ,at der er lovhjelmen eller gøre opmærksom på at der skal lovændringer til.

Når der ikke siges noget så er tilliden fra regeringen og Folketinget, at tingene er i orden.