Simon Kollerup: Vi har længe haft et for snævert fokus på arbejdsudbud

Danmark står med en rekordlav ledighed, og virksomhederne har svært ved at finde arbejdskraft nok.

Men selv om den akutte mangel på hænder skal tages alvorligt, lyder det fra erhvervsminister Simon Kollerup (S), at det ikke er dét, der er regeringens hovedsigte med de reformaftaler, som går under navnet ’Danmark kan mere 1’ og efter flere måneders forhandlinger blev præsenteret forrige fredag.

»Hele udgangspunktet for ’Danmark kan mere 1’ har været, at vi skal styrke strukturerne i vores samfund: At vi har et stærkt sikkerhedsnet og en stærk dansk model, og at vi har den tilstrækkelige adgang til arbejdskraft i fremtiden,« siger han og slår fast:

»Det har været med et strukturelt sigte for Danmark, mere end at det har været at lave her og nu-løsninger.«

Således svarer han på en debat, som for nylig har været rejst her i avisen af lektor i økonomi ved Københavns Universitet Jeppe Druedahl og efterfølgende en række andre økonomer.

Økonomerne fremhæver, at den nuværende mangel på arbejdskraft ikke bør bruges som hovedargument for permanente arbejdsudbudsreformer såsom sænkelse af skatten eller ændringer i dagpengesystemet.

Det er ellers på mange måder dét, der blev temaet for de forhandlinger, der siden efteråret har stået på om den samlede reformpakke ’Danmark kan mere 1’. Reformpakken er mundet ud i to aftaler, som endnu ikke er vedtaget.

Af centrale punkter indebærer de en sænkelse af skatten for dem, der går på arbejde. Lavere dagpenge for dimittender, lidt højere dagpenge for dem, der lige er blevet arbejdsløse og en lempeligere adgang til udenlandsk arbejdskraft. Reformpakken vil ifølge aftaleteksten samlet set øge den strukturelle beskæftigelse med cirka 12.000 fuldtidspersoner og BNP med 17,5 milliarder kroner i 2030.

Men de borgerlige partier står uden for aftalerne, blandt andet fordi de ikke mener, at regeringen leverer tilstrækkelige løsninger på den lave ledighed. De ønsker blandt andet en mere permanent lempelse af adgangen til udenlandsk arbejdskraft og skattelettelser for milliarder. Samtidig vil de ikke, som regeringen vil, hæve dagpengene i tre måneder for folk, som lige har mistet deres arbejde, da det isoleret set vil sænke arbejdsudbuddet.

De borgerliges modstand betyder, at regeringen står med en aftale, som ikke umiddelbart kan træde i kraft. Og det er blevet et problem for Simon Kollerup. For selv om reformaftalerne som hovedsigte har at lave langsigtede løsninger for Danmark, så mener han også, at de leverer svar på de aktuelle udfordringer for virksomhederne.

For stort fokus på arbejdsudbud

De seneste årtiers reformer har primært handlet om at øge arbejdsudbuddet, og flere politiske partier har slået sig op på økonomisk ansvarlighed ved at fokusere på, hvordan man kan øge antallet af hoveder, som står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Det gælder ikke mindst de borgerlige, men også De Radikale, som i flere sammenhænge har krævet af regeringen at finde veje til at øge arbejdsudbuddet.

Det er da også arbejdsudbud, som er omdrejningspunktet for ’Danmark kan mere 1’. Men Simon Kollerup mener, at der har udviklet sig et alt for »snævert fokus« på netop dét i den politisk-økonomiske debat.

»Arbejdsudbud er på ingen måde den eneste vej til at skabe et rigere Danmark,« siger han.

Han fremhæver, at når regeringen fokuserer på at styrke sikkerhedsnettet for danske lønmodtagere – selv i en tid, hvor ledigheden er lav – så handler det om, at det er lige så vigtigt at sikre et trygt arbejdsmarked som at øge arbejdsudbuddet. Og så vil regeringen i fremtiden gennemføre de såkaldte andengenerationsreformer, som »handler om noget andet end et enøjet fokus på arbejdsudbud«.

Disse reformer vil tage andre faktorer ind i spørgsmålet, om hvad reformer skal kunne, påpeger Kollerup. Som eksempler nævner han, hvordan vi uddanner vores unge bedre, eller hvordan vi øger kompetenceniveauet og produktiviteten hos medarbejderne.

»Måske skal man ikke slide så meget ude i produktionshallerne, men have en robot, der hjælper en, så man kan lave meget mere, uden at det behøver at være slidsomt eller handle om et arbejdsudbudstal,« siger han.

Han tilføjer hurtigt, at det ikke er det samme som, at man ikke også må tale om arbejdsudbud.

»Men vi har levet i mange år i den økonomiske debat med et meget snævert fokus på, at arbejdsudbud var målet, vores reformer skulle levere på. Og der mener jeg, at vi som socialdemokratisk regering har en meget bredere vifte af muligheder, som vores reformer drejer sig om. Teknologi, kompetencer og løft i vores velfærdssamfund er også muligheder for at skabe et rigere og stærkere samfund.«

Når Information indvender, at reformaftalerne, som regeringen har præsenteret, jo netop har fokus på arbejdsudbud, understreger han:

»Vi har også mange flere reformer på vej.«

Også en akut situation

Langsigtet fokus eller ej, så befinder Danmark sig i øjeblikket i en højkonjunktur med et utroligt varmt arbejdsmarked, som ifølge en række organisationer, herunder Dansk Industri og Dansk Erhverv, kalder på løsninger her og nu.

Og det er Simon Kollerup for så vidt enig i.

»Der er ikke nogen tvivl om, at der på den korte bane også er en udfordring med, at der mangler hænder. Det er åbenlyst, når man kigger ind i vores velfærdssamfund og ser på vores hjemmepleje og på vores sygehuse. Og det samme, synes jeg, gør sig gældende i mange virksomheder, hvor man må sige nej tak til ordrer,« siger han.

Flere økonomer har til Information fremhævet, at den naturlige udvikling vil være, at situationen justerer sig selv igennem lønningerne. Lektor på Copenhagen Business School Birthe Larsen forklarer:

»Det hæver virksomhedernes omkostninger, og de kan være nødt til at hæve deres priser. Nogle virksomheder kan så ikke sælge så mange varer, og så justerer det sig nedad igen, og vi vil komme tilbage til den situation, hvor der er en større ligevægt i økonomien. Hvis man ønsker en hurtigere tilpasning, kan Danmark føre en mere kontraktiv finanspolitik, som begrænser efterspørgslen.«

Simon Kollerup mener ikke, at det er ambitiøst nok at lade lønningerne tilpasse situationen.

»Jeg tager det alvorligt, når jeg både fra den offentlige og private sektor kan se og høre, at der ikke er nok hænder til at løse opgaverne. Når vores velfærdssamfund har svært ved at få hverdagen til at løbe rundt, fordi der mangler mennesker til at løse opgaverne, så er der noget om udfordringen.«

Simon Kollerup fremhæver, at han håber, at den del af reformaftalen, som handler om at give et permanent skattefradrag til virksomheder, der investerer i forskning og udvikling, vil sætte turbo på automatisering og brugen af flere robotter i virksomhederne. Samtidig vil en lavere dagpengesats for dimittenderne få unge hurtigere ud at arbejde, siger han. Og så er der aftalen om udenlandsk arbejdskraft, som betyder, at flere udlændinge kan komme hertil at arbejde i en midlertidig periode.

»Det er alt sammen med til også at løse nogle af de problemer med manglende arbejdskraft, vi har brug for at løse nu,« siger han.

– Men du blinker ikke med øjnene som erhvervsminister, når du samtidig hæver dagpengene for nogle i en periode, hvor virksomhederne mangler arbejdskraft?

»Jeg blinker overhovedet ikke med øjnene i den debat, nogle forsøger at rejse lige nu. Det at give et lidt højere dagpengeniveau muliggør, at flere siger, at de vil blive ved med at være medlem af en a-kasse. Og det understøtter, at der bliver ved med at være en dansk model. Fordi dagpengene faktisk er et stærkt sikkerhedsnet,« siger han og fortsætter:

»Og når vi har et stærkt sikkerhedsnet, så har vi et strukturelt godt fundament under udviklingen af det danske samfund. Og derfor er det i sig selv en vigtig ting. Jeg er overhovedet ikke bekymret for det skræmmebillede, som nogle borgerlige politikere og økonomer forsøger at stille op om, at det at styrke den danske model ved, at man i tre måneder kan få et løft i dagpengene, skulle udgøre et kæmpe problem for virksomhederne.«

Blå politik

Ud over dagpengedelen mener Simon Kollerup, at store dele af aftalerne indeholder klassisk blå politik. Det gælder ikke mindst sænkelsen af beløbsgrænsen for international arbejdskraft. Derfor undrer han sig over, at Venstre og De Konservative stejler.

»Det eneste håb, jeg har at klynge mig til i den blå opposition, er, at De Konservative ville tage stafetten. Jeg håber, at Søren Pape (formand for De Konservative, red.) vil tage debatten med regeringen. Lad os finde de løsninger, der er brug for, for fremtidens Danmark.«

– Hvorfor siger du ikke det samme til Jakob Ellemann-Jensen (V)?

»Det er lang tid siden, jeg mistede troen på, at Venstre for alvor ønskede at skabe resultater. De har mere travlt med at være i opposition.«

– Spørgsmålet er jo også, om I er gået ind i forhandlingerne med et løfte om, at de faktisk kunne få indrømmelser. Det, kritikken går på, er, at I er kommet med et forslag og har sagt ’take it or leave it’?

»Det er ikke korrekt. Der har været et aktivt forhandlingsrum i lang tid. Så har de borgerlige partier besluttet sig for, at man alene vil komme til forhandlinger alle partier samlet, og at man i lang tid slet ikke ville komme til forhandlingerne. Det er deres eget valg. Men det er klart, at når vi forhandler med konstruktive partier, så kan man i sin stædighed komme dertil, at man står på perronen så længe, at toget begynder at køre.«

– Hvis vi tager beløbsgrænsen. De vil have en mere permanent ordning og en endnu lavere beløbsgrænse. Hvorfor åbner I ikke forhandlingerne og finder et kompromis, for uanset om I har sat gang i toget eller ej, så har I jo ikke en aftale uden dem?

»Regeringen har strakt sig meget langt i forhandlingerne, både i forhold til arbejdsudbud, dagpenge og international arbejdskraft. Og derfor har vi nu en aftale med en række partier, som sikrer, at når vi åbner for mere international arbejdskraft, så bliver det i sin karakter en midlertidig ordning, som gælder, når arbejdsløsheden er meget lav – og hvis den stiger, så lukker muligheden for, at man kan komme hertil,« siger han og fortsætter:

»De borgerlige partier ønskede en mere permanent ordning, men også ufinansierede skattelettelser i milliardstørrelsen til den rigeste del af befolkningen. Man kan stå så meget fast på sine ultimatummer, at vi som regering ikke kan komme dem mere i møde.«

– Hvis I vil ændre i dagpengene før et valg, så skal I have de borgerlige med. Og hvis I vil sænke beløbsgrænsen for at adressere det akutte problem, så skal I også have flere partier med, end I har nu. Og I har stået fast på, at I ikke vil åbne forhandlingerne. Så hvad er egentlig regeringens plan herfra?

»Vores plan som regering er, at dansk erhvervsliv og vores velfærdssamfund skal have de ekstra hænder, som den politiske aftale giver mulighed for. Hellere tidligere end senere. De blå partier kan ikke forhindre, at dimittendsatsen bliver ændret. De kan forhale det. Hvis de vil. Hvis de gør det, så synes jeg, at de gør sig skyldige i en økonomisk uansvarlighed, som jeg ikke havde forventet,« siger han.

Simon Kollerup understreger, at regeringen vil bringe aftalerne til afstemning i folketingssalen, og at han har en tro på, at Venstre og De Konservative ender med at stemme ja til dem.

– Men er I klar til at sætte det hele over styr ved bare at forlade jer på håbet?

»Vi sætter ikke noget over styr som regering. Vi kommer til loyalt at søge at få den aftale, vi har indgået, til at blive til noget. Hvis de blå partier vil sætte de muligheder for dansk økonomi over styr, så må vi bare håbe, at der er en voksen i blå blok. Og her appellerer jeg til Søren Pape.«

Søren Pape Poulsen er blevet forelagt opfordringen fra Simon Kollerup – og hans kritik af den borgerlige blok for ikke at tage ansvar.

Han svarer i en sms til Information:

»I mine år på Christiansborg har jeg ikke hørt så voldsom en spinlinje, som den regeringen kommer med her. De borgerlige partier har fremlagt et forslag til kompromis, som vi er villige til at forhandle om, men regeringen holder stædigt fast i ultimative krav, som de ikke har flertal til at gennemføre. Nu taler regeringen så om ansvarlighed, men det eneste ansvarlige er, at regeringen indkalder til forhandlinger, så vi kan finde en løsning. Vi kan, når regeringen kan,« lyder det fra De Konservatives formand.

Venstre er ikke vendt tilbage på Informations henvendelser.