Krig i Ukraine
Læsetid: 5 min.

Soldaters smartphones afslørede Ruslands invasion af Ukraine

Livedata om trafikpropper afslørede onsdag aften, at russiske styrker var på vej mod Ukraines grænseovergange. Datastrømmen fra Ukraine er massiv og fører til en ny form for gennemsigtighed i den digitale tids krig
Data fra soldaternes mobiltelefoner afslører troppebevægelser, inden de er officielle. Her gør ukrainske soldater sig klar i Lugansk torsdag.

Data fra soldaternes mobiltelefoner afslører troppebevægelser, inden de er officielle. Her gør ukrainske soldater sig klar i Lugansk torsdag.

Anatolii Stepanov

Indland
25. februar 2022

Sent onsdag aften brød trafikken sammen på Krim få kilometer før grænseovergangen ind til Ukraine. Den enorme, langstrakte trafikprop blev markeret med røde streger på Googles kort, når man slog ’live trafik’-laget til.

Det samme skete hurtigt ved flere andre grænseovergange ind til Ukraine, for eksempel også længere mod nord nær byen Kharkiv.

Datastrømmen gik lige fra de mobiltelefoner, som de russiske soldater fra invasionsstyrken havde i lommerne, til Googles servere og derfra ud til analytikere og entusiaster på nettet, der på den måde fik et forvarsel om, at den russiske invasion var sat i gang.

De voksende røde streger, der markerede langsom trafik, kunne følges tilbage til militære opmarchområder nær grænsen.

Forvarslet om invasionen blev yderligere forstærket, da de trafikkameraer, der er sat op ved grænseovergangene, pludselig blev slukket. Kameraerne, der normalt er frit tilgængelige på nettet, blev formentlig lukket af de russiske besættelsesstyrker. Men de lukkede altså ikke for de digitale sladrehanke, som langt de fleste mennesker i dag har i lommerne: mobiltelefoner.

Data fra sladrehanke på nettet

Google indsamler trafikdata fra mobiltelefoner. Apple gør det samme. Dataene bliver indsamlet fra telefoner i køretøjer på vejene og sendt til centrale servere. Normalt bliver disse data brugt, når folk bruger GPS’en i telefonen som vejviser. Når bilerne med telefonerne begynder at køre langsomt eller gå i stå, så kan Google sende de indsamlede data retur til sine øvrige brugere og fortælle, at der er trafikprop eller langsom trafik forude.

Men onsdag aften blev trafikdataene altså brugt til at vise, at massive strømme af køretøjer blokerede vejene ind i Ukraine. Trafikdataene viste, at Rusland ikke ville begrænse invasionen til de to løsrivelsesrepublikker Donetsk og Lugansk. Det er, så vidt vides, første gang, live trafikdata fra mobiltelefoner har varslet en kommende invasion.

Men de live trafikdata er blot en af mange datastrømme fra Ukraine, der har afsløret den russiske oprustning ved grænsen og nu de forskellige styrkers bevægelser inde i Ukraine.

Sociale medier strømmer nu over af billeder og filmoptagelser af russiske styrker i Ukraine. Hele tiden er en gruppe af aktive analytikere og entusiaster lige i hælene på de nye optagelser. De forsøger at be- eller afkræfte oplysningerne og stedfæste præcis, hvor de er fra. Alt handler om at filtrere sandheden fra støjen og identificere, hvad der sker, hvornår det sker, og hvor det sker.

Optagelser viste helikopterangreb

Det gælder for eksempel en video, der blev optaget torsdag middag fra en skrænt ned til en bred flod. Optagelsen viste en gruppe helikoptere bevæge sig i retning direkte mod kameraet. Der blev skudt på helikopterne fra jorden, og flere helikoptere udløste såkaldte flares, der er beregnet til at afværge målsøgende missiler.

Under helikopterne kunne man se en lang, buet landtange med et lille tårn ude på spidsen. Søgninger på digitale onlinekort viste, at den buede landtange ligger i Dnepr-floden lige nord for Kijev.

Retningen viste, at helikopterne måtte have kurs mod Gostomel og Antonov internationale lufthavn ved Kijev. Andre optagelser viste det samme. Gruppen af helikoptere blev filmet fra flere sider og optagelserne delt på nettet. I dag har alle jo en mobiltelefon i lommen.

I forbindelse med angrebet på lufthavnen kom andre optagelser med mobiltelefoner frem, der viste en russisk KA-52 helikopter, der var nødlandet med voldsomme skader. Ukrainske medier rapporterede, at helikopteren var blevet ramt af et Stinger-missil.

Billeder af danske missiler

Ukraine har de seneste uger modtaget store mængder af denne type ældre, amerikansk udviklede antiluftskytsmissiler. Blandt andet viste officielle billeder fra det ukrainske militær, der var taget tidligt onsdag morgen, Stinger-missiler, der blev læsset af et ukrainsk transportfly.

Disse missiler kom fra Letland, der havde besluttet at levere missiler til Ukraine, men på det sociale medie Twitter blev det hurtigt spottet, at der på dansk stod ’Denne side op’ og ’Sprænghoved’ på kasserne med de lettiske Stinger-missiler.

På den måde blev det bekræftet, at Ukraine modtog Stinger-missiler, som det danske forsvar tidligere havde solgt til Letland.

I tiden op til krigens start har især satellitfotos af den russiske oprustning været i centrum.

Dels har USA og andre lande offentliggjort satellitfotos af oprustning og de russiske opmarchlejre for at lægge pres på Rusland. Dels er andre data og satellitoptagelser blevet hentet frem af aktivister fra private leverandører af satellitfotos. Disse private optagelser har vist det samme: at Rusland var i gang med massiv oprustning ved den russiske grænse.

Kameraer på Storebæltsbroen

Satellitfotos blev koblet med andre typer data, for eksempel ADS-B-data, hvor man live i luftrummet kan følge fly fra alle sider. Mens disse linjer skrives, viser ADS-B-data, at et amerikansk B-52 bombefly er på vej fra Storbritannien hen over Sverige i retning mod Østersøen. Et andet B-52-fly cirkulerer over Polen.

ADS-B data er indstillet til at oplyse flyenes identifikationsnumre. De numre kan bruges til at søge i databaser, der viser, at det ene kan medbringe atomvåben, mens det andet – det over Sverige – ikke kan.

Tilsvarende findes der AIS-data på skibe, der viser, hvor de kommer fra, hvor de er på vej hen, og nogle gange, hvad der er ombord. AIS-data og fotos på sociale medier viste for flere uger siden, at Rusland havde sendt landgangsfartøjer fra Sankt Petersborg i Østersøen i retning mod Krim. Da landgangsfartøjerne sejlede under Storebæltsbroen, blev billeder fra broens overvågningskameraer delt over hele kloden.

Den form for analyser begyndte at tage form i det åbne rum med nedskydningen af passagerflyet MH17 fra Malaysia Airlines over Ukraine i 2014. Først forklarede en proseparatistisk milits, at de havde skudt et ukrainsk militært transportfly ned, men senere afviste de prorussiske separatister alt kendskab til katastrofen.

Organisationen Bellingcat gik ind i sagen og dokumenterede dels, hvordan flyet var blevet skudt ned, dels hvilken missiltype der blev brugt – og hvorfra. Derudover identificerede Bellingcat de personer, der stod bag nedskydningen og udpegede de officerer fra den russiske militære efterretningstjeneste GRU, der forsøgte at dække over nedskydningen.

Derfra er det gået stærkt. Alt kan bruges.

På den måde er kampen om informationsrum blevet digitaliseret til et nyt niveau. Man siger normalt, at sandheden er krigens første offer – og i forhold til Ukraine svirrer det med falske oplysninger, fabrikerede optagelser, deciderede løgne og regulære misforståelser – men et stort, løst sammensat netværk af analytikere og entusiaster kan filtrere støjen og underminere og sabotere de krigsførende parters forsøg på at fordreje fortællingen om krigen.

Datastrømmene er massive, det er lidt som at drikke fra en brandhane, men de kan bruges til at finde og verificere oplysninger i den kaotiske nyhedsstrøm. Med disse data til hjælp kan krigens første offer måske fremover blive disinformationen, ikke sandheden.

Serie

Ny krig i Europa

Længe har man sagt, at Ruslands præsident Putin ikke har noget at vinde ved et gå i krig i Ukraine. Alligevel er krigen blevet en realitet. Ruslands invasion har en betydning, der ikke bare rækker ind i Ukraine, men også i NATO, EU og andre af russernes nabolande. Hvad gør Putin, Vesten og de tidligere sovjetrepublikker, Ukraine og Kina? I denne serie giver vi overblikket over den komplekse konflikt.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her