SU-lån
Læsetid: 7 min.

Staten har de seneste år tjent milliarder på studielån. Det er et problem, mener partier

Fra 2017 til 2021 har staten tjent godt 2,8 milliarder kroner på renteindtægter fra SU-lån. Flere partier på Christiansborg mener, at det er et problem, at staten ’tjener penge’ på studerende
Stigende rente kan blive et problem for studerende, der er færdiguddannede, for her er renten variabel. Det kan betyde, at studiegælden kan vokse så meget, så det kan blive svært at betale lånet tilbage. Andelen af nyuddannede, der har svært ved at betale deres studiegæld tilbage, er steget fra ti til 17 procent fra 2013 til 2020.

Stigende rente kan blive et problem for studerende, der er færdiguddannede, for her er renten variabel. Det kan betyde, at studiegælden kan vokse så meget, så det kan blive svært at betale lånet tilbage. Andelen af nyuddannede, der har svært ved at betale deres studiegæld tilbage, er steget fra ti til 17 procent fra 2013 til 2020.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Indland
14. februar 2022

Udbetaling af SU koster hvert år staten milliarder. Men foruden den positive effekt af uddannelse tjener staten også nogle af pengene hjem igen på de godt 120.000 studerende, der tager studielån og derefter betaler renter på lånet.

Fra 2017 til 2021 har staten fået godt 2,8 milliarder kroner ind i renteindtægter fra de studerende, viser et nyt svar til Folketingets skatteudvalg. Det er en kraftig stigning i forhold til perioden 2011 til 2016, hvor renteindtægterne på studielån var 1,5 milliard kroner.

Årsagen til de stigende renteindtægter er primært, at staten de seneste år har kunnet låne penge unormalt billigt i Nationalbanken og så låne dem videre til studerende til fire procent i rente, som lånet koster den studerende under studietiden (renten bliver lavere efterfølgende).

I de seneste fem år er mængden af lån ikke steget det helt store sammenlignet med tidligere – bortset fra under coronaperioden. Som kompensation for manglende indtægter fra studiejob under nedlukningerne kunne de studerende nemlig tage ekstra studielån. Fra 2019 til 2020 steg udlånsbeløbet derfor med fire milliarder kroner, og det samlede udlån blev dermed mere end fordoblet til knap 7,8 milliarder kroner.

I alt forventer Uddannelses- og Forskningsministeriet også at tjene godt to milliarder kroner på studielån de næste fire år, efter udgifter til administration og tab på studielån er trukket fra. Det fremgår af et svar til Uddannelses- og Forskningsudvalget.

At staten tjener så mange penge på studielån til studerende, der har svært ved at få økonomien til at løbe rundt på grund af stigende udgifter til at bo og leve, er problematisk, mener flere af regeringens støttepartier samt Dansk Folkeparti. Staten skal ikke profitere på, at studerende gældsætter sig.

»Vi vil sænke renten, da det ikke skal være en forretning for staten at gældsætte studerende,« siger Victoria Velásquez, der er Enhedslistens uddannelsesordfører.

SF er modsat Enhedslisten med i forligskredsen om SU, og partiets uddannelsesordfører, Astrid Carøe, siger, at »vi skal sørge for, at vi ikke får mennesker ud på arbejdsmarkedet med høj gæld«.

»Derfor bakker vi op om Enhedslistens forslag om at sænke renten på studielån.«

Også Dansk Folkeparti, som er med i forligskredsen, mener, at der bør ses på, om renteniveauet er rimeligt eller for højt.

»Helt grundlæggende er det jo ikke ideen med studielån, at staten skal tjene penge på dem. Ideen er, at studielån skal give de studerende nogle rimelig levevilkår, mens de læser,« siger uddannelsesordfører Jens Henrik Thulesen Dahl.

Høj rente

Studielånsrenten er på fire procent, mens man læser, hvorefter den for tiden falder til én procent over diskontoen, som hvert år aftales ved finanslovsforhandlingerne. Kan man ikke betale sit lån tilbage til tiden, stiger renten til 7,55 procent.

Det er de fire procent under studietiden, som nu får kritik. Ikke mindst i forhold til, hvor lav renten ellers har været de seneste år, siger Birthe Larsen, der er lektor i arbejdsmarkedsøkonomi på Copenhagen Business School.

»Umiddelbart lyder fire procent lidt højt i forhold til mange andre rentesatser de seneste år, men studielån gives også uden sikkerhed for, om de studerende kan betale pengene tilbage igen,« siger hun.

Modsat boliglån til en betydelig lavere rente skal den studerende ikke stille nogen sikkerhed for et studielån, og derfor er der for låneudbyderen (her staten) et større tab forbundet med studielån – for eksempel i form af låntagere, der ikke kan betale lånet tilbage.

Derfor er det rimeligt nok at have en rente på studielån, siger Birthe Larsen.

»Men hvis man synes, at det er statens opgave at bidrage til uddannelse, så kan man diskutere, hvorfor renten skal være så høj, at det er en god forretning for staten at låne penge ud til de studerende.«

Skjult skat

Ann Lehmann Erichsen, der er selvstændig forbrugerøkonom, mener trods alt, at studielånet er et billigt lån, da alternativet er et forbrugslån i banken til en rente på syv-otte procent eller mere.

»Set i det lys er det et godt lån, især fordi du har ret til at få det uden kreditgodkendelse. Det slipper du for ved studielån, så der er ingen, som vurderer, om du kan betale lånet tilbage,« siger hun.

Men selv om et studielån stadig er fordelagtigt, og kun relativt få studerende tager meget store studielån, er det bekymrende, at mængden af lån er steget så meget under coronanedlukningerne, siger Ann Lehmann Erichsen.

»De fleste erhverv fik erstatninger under nedlukningerne, mens de studerende bare fik mulighed for at låne penge. Det vil betyde, at nogle studerende ruller en stor coronagæld foran sig, som kan betyde, at de kan få svært ved at betale den tilbage.«

Og netop tilbagebetalingen af studiegælden har været svær for flere studerende de senere år. Selv om staten altså har udgifter til at inddrive og administrere lån, så mener forbrugerøkonomen, at man kan sætte spørgsmål ved, om indtjeningen på studielån er for stor. Staten har et lånesystem for at sikre de studerende, men de må ikke være konkurrenter til bankerne, siger Ann Lehmann Erichsen, der har været forbrugerøkonom i Nordea i 15 år.

»Spørgsmålet er, hvorfor staten skal tjene på de studerende? Det gør det jo til en skjult skat, og i mine øjne burde staten ikke tjene penge på det her, for de studerende holder den jo kun lige kørende på fattigdomsgrænsen med SU og lån eller studiejob. Og langt de fleste tager kun lån, fordi der ikke er nogen anden udvej,« siger Ann Lehmann Erichsen med henvisning til tidligere undersøgelser i Nordea.

Hos de studerendes organisation er man stærkt kritisk over for, at staten har tjent penge på lån til »desperate studerende«, som pludselig stod uden studiejob under coronakrisen. Det siger Julie Lindmann, der er forperson i Danske Studerendes Fællesråd (DSF).

»Det her er at tage penge fra dem, der har mindst, fordi SU er en af de laveste ydelser. Det er dybt problematisk, at staten tjener penge på, at de studerende ikke kan dække deres basale udgifter. Især fordi vi heller ikke har mulighed for at betale studielån tilbage under studiet,« siger Julie Lindmann.

Langt de fleste studerende klarer sig med studiejob og hjælp hjemmefra, men omkring hver fjerde studerende må tage studielån for at klare sig. 

Stigende rente

Den stigende rente kan blive et problem – især når de studerende er færdiguddannede, for her er renten variabel. Det kan betyde, at studiegælden hurtigt kan vokse de nyuddannede over hovedet, så de får svært ved at betale lånet tilbage. Og andelen af nyuddannede, der har svært ved at betale deres studiegæld tilbage, er steget fra ti til 17 procent fra 2013 til 2020.

Julie Lindmann fra Danske Studerendes Fællesråd frygter derfor også, at fordoblingen af studielån i coronaperioden kan få alvorlige konsekvenser for de studerendes økonomiske situation efter endt studie.

»Det kan betyde, at de studerende i fremtiden kommer til at stå med en gæld for coronaperioden, som de ikke kan betale,« siger hun.

Birthe Larsen mener også, at der er grund til at være forsigtig med at optage studielån nu, fordi renten ser ud til at stige. Renten på studielån efter endt uddannelse afhænger nemlig af diskontoen, som også vil blive forhøjet, hvis renten stiger.

»Man kan sagtens forestille sig, at flere vil misligholde deres tilbagebetaling af studielån, hvis renten stiger, men det afhænger af inflationen. For højere renter betyder mindre, hvis inflationen også er ensbetydende med en højere løn,« forklarer Birthe Larsen.

V og R tilfredse med renten

Blandt partierne i SU-forligskredsen er der delte meninger om renten på studielån. Mens SF og DF som beskrevet vil se på renten, mener Venstre og De Radikale, at det er rimeligt med en rente på fire procent på studielån.

»Men vi vil gerne prøve at se nærmere på, hvad det vil betyde, hvis der sker en ændring i renten i forhold til de studerendes lån,« siger Venstres uddannelsesordfører, Ulla Tørnæs.

Enhedslisten har henvendt sig til SU-forligskredsen for at drøfte betingelserne for studielån og vil fremsætte et beslutningsforslag om lavere rente på studielån. I 2016 fremsatte Enhedslisten et lignende beslutningsforslag, da renteindtægterne på studielån også dengang var stigende. Forslaget blev dog ikke vedtaget.

Selv om renteniveauet på studielån blev fastsat til fire procent, da lånene blev indført i 1988, så mener uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) stadig, at renteniveauet er lavt.  

»Den nuværende rentesats er fortsat lav, og uddannelsessøgende kan optage SU-lån uden krav om sikkerhedsstillelse eller pant til forskel fra andre typer lån. Den faste rente giver de unge sikkerhed og forudsigelighed, og når man siden afdrager, er renten også fordelagtig,« svarer Jesper Petersen i en mail til Information.

Stigningen i renteindtægter skal ses i sammenhæng med den generelle stigning over en årrække i antallet af SU-låntagere, mener uddannelses- og forskningsministeren. Derfor har han ingen aktuelle planer om at ændre på renten for studielån.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ib Christensen

Det er ret interessant at se hvad danske skattekroner endelig ikke må gå til, og hvad de gerne må bruges på.

Vi har et fantastik uddannelses system her i landet. Et system nogle er ivrige efter at spare på.
Samtidig har vi et erhvervsliv, der langt hen af vejen er på understøttelse.
Et erhvervsliv der selv har insisteret på de ikke har brug for lærlinge, og som vi nu skal tørre snotnæser på, fordi de ikke kan finde kvalificeret arbejdskraft. Tilskud lader de ikke til, at have problemer med at finde dog.
Tilskud vi ofte ikke må vide noget om, fordi "det vil gå ud over modtagerens konkurrence evne".

Staten, altså borgerne, må ikke drive forretning til kostpris, men vi skal betale for, at enkelte individer gør det for statens midler, med profit.
Alt imens det åbenbart er ok, at staten tjener på uddannelsen af de medarbejde erhvervslivet siger de ikke kan finde / mangler.

Lyder lidt for mig som at hunden fodres med dens egen hale.

Jacob Nielsen, Inge Lehmann, Lise Lotte Rahbek, Alvin Jensen, Peter Hansen, jørgen djørup, Kim Houmøller, Steffen Gliese, erik pedersen, Lillian Larsen, Marianne Stockmarr, Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen, Torben Skov og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar

Ib Christensen, hvor efter man nu også vil til at straffe de nyuddannede, der lige har gennemført et studie på sulteløn med minimal økonomisk støtte i den periode af deres liv, der er det vigtigste i deres liv. Jeg mistænker, at der er politikere, der satser på at få nedlagt de akademiske uddannelser og skræmt de studerende væk. Jo mere uuddannede vi er, des nemmere er vi at manipulere.

Inge Lehmann, Alvin Jensen, Kim Houmøller, Ib Christensen, Lillian Larsen, Marianne Stockmarr og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Claus Bødtcher-Hansen

13/feb/2022

Ja, de fattige skal “selvfølgelig”
betale renter til de rige (staten) :-( ...

Med bekymret hilsen
Claus

Peter Beck-Lauritzen

Den gamle sang fra højre: staten skal ikke have indtægter, men understøtte erhvervslivet og bønderne! Med hvad?
Arbejdernes skattebetalinger!
SU renten er blevet høj, fordi ingen kunne forudse en nul rente/ minus rente situation, ej heller de økonomiske bøger eller lærde.
Problemet er ikke større end at lave en fast rentemarginal til diskontoen.
Hørt at flere og flere studerende, også mange fra udlandet, rejser fra studiegælden. Dett er så en bet, igen for skatteborgerne. Træk lige denne bet fra statens rentefortjeneste!

jens christian jacobsen, Kim Houmøller og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Studielån er ikke det eneste staten har tjent på med de negative renter.
Det er helt generelt.

Men det siger lidt om hvem der bliver udpeget til at betale for fremtidens velfærd:

De unge, de ældre, de syge og de gamle.
Ganske som sædvanligt.

Der er stadig ingen der udfordrer Finansministeriets regnemodeller, undtagen Enhedslisten og Alternativet.

Inge Lehmann, Peter Beck-Lauritzen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Klaus Lundahl Engelholt

Hvis man skal følge bankernes logik, så må det jo være åh så dyrt og besværligt for de studerende at opbevare alle de penge for staten, så staten burde egentlig betale negative renter til de studerende.

Jacob Nielsen, Inge Lehmann og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Jeg kan læse mig frem til, at statsgaranterede studielån optages i et (privat) pengeinstitut og at staten garanterer pengesintitutet, at pengene påbegyndes tilbagebetalt inden for 15 efter uddannelsens afslutning.
På ti år, fra 2010 til 2020, er den samlede studiegæld, der ikke er blevet tilbagebetalt, vokset fra 3,2 milliarder kroner til 10,3 milliarder kroner. Fra 58.000 personer til 135.000 personer.
De private banker får deres penge. Staten mister penge. Er det retfærdigt?

Peter Beck-Lauritzen, Alvin Jensen, Ib Christensen og Rikke Petersen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Klaus Lundahl Engelholt

Nu om dage er der vist ingen banker der opbevarer særlig meget fysisk kapital.

Et godt og grundigt hackerangreb kunne efterlade de fleste borgere helt uden midler.

Inge Lehmann, Alvin Jensen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Klaus Lundahl Engelholt

@Eva Schwanenflügel

Det er jeg helt med på, men det er den forklaring bankerne vil have os til at købe: at det er dyrt for dem at have pengene stående i Nationalbanken, og at de derfor er nødt til at opkræve negative renter.

Jacob Nielsen, Inge Lehmann og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ole Kresten Finnemann Juhl

Hvor er det godt, at staten kan hjælpe med at understøtte uddannelser uden at tabe penge på det.

På samme måde som staten kan hjælpe alle vi børn, unge, voksne, gamle voksne og syge uden at tabe penge på det!

Der er jo kun vi skatteborgere og de deraf genererede arbejdspladser til at betale for gildet.

Søjle-, silo- og sektoropdelingen af samfundet bidrager kun til at forplumre, at samfundet egentlig er én stor varm og pulserende organisme, hvor alle indtægter og udgifter konteres via kasse 1.

Tror bare lige vi lader denne stå et øjeblik:
Knap 16.000 udlændinge har ikke tilbagebetalt deres SU-gæld og skylder Danmark omkring 1 milliard kroner.
https://www.akademikerbladet.dk/aktuelt/2021/april/udlaendinge-skylder-d...

Jacob Nielsen, Rikke Petersen, Peter Beck-Lauritzen og Henrik Madsen anbefalede denne kommentar

Studielån er netop et lån, og jo ikke SU, derfor er det helt rimeligt at de studerende betaler en lav rente for at LÅNE billige penge, andet vil da være at rutte med skattekronerne, og hvorfor i alverden må staten ikke tjene lidt på den konto til vores alles bedste, det kan jeg ikke se eller få ondt i numsen af.

Studielån har haft ry for at være billig. Men det er det jo ikke. Efter endt uddannelse tager staten 7,5 % !! Det er vist den højeste rente på noget lån i landet. Dertil kommer, at disse renter IKKE ER FRADRAGSBERETTIGEDE (ligesom alle andre andre er).

Eva Schwanenflügel, Thomas Helbo Hansen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

@Henrik Madsen
Gældstyrelsen oplyser, at renten under hele låneperioden for statsgaranterede studielån er 4% p.a.

jens christian jacobsen

@ Gert Romme
'..Men Statens Uddannelsesstøtte, der er på 6397 DKK før skat, er efter min opfattelse så lavt i forhold til de studerende leveomkostninger samt nødvendigt køb af transport og undervisningslitteratur, at de studerende reelt ikke kan leve af det..'

Det er jo bl.a. derfor den studerende kan låne op til 3150 kr pr. måned i den tid uddannelsen varer. Studerende fra EU/EØS-lande får desuden SU, så længe de ved siden af deres studier arbejder mindst 10-12 timer om ugen i en sammenhængende periode på 10 uger. Det giver de studerende status af vandrende arbejdstagere, og derfor er de berettiget til sociale ydelser – herunder SU.
Jeg synes egentlig det er rimelige levevilkår for studerende. Jamen forhindrer erhvervsarbvejde så ikke den studerende i at studere?
I gennemsnit modtager en studerende i Danmark 3 timers undervisning pr. uge. I Tyskland er tallet 12 timer. I Framkrig 16 timer.
Bare til sammenligning. De klarer sig nok. Bare de husker at tilbagebetale, hvad de skylder, så ikke staten kommer til at hænge på udgifterne.

Kim Houmøller

De højere leveomkostninger tjener staten også på. Momsen på fødevarer samt el og varme bidrager jo i høj grad til den stigende ulighed.

Inge Lehmann, Eva Schwanenflügel og Ib Christensen anbefalede denne kommentar

Wow Jens Christian Jacobsen universiteterne må virkelig have sparet på undervisningsudgifterne siden jeg læste.

Jeg skulle fysisk lægge 6 til 8 timer om dagen eksklusive opgaver og læsning.

De eneste jeg kendte til, der kun havde 3 timers fremmøde, var arkitektstuderende, derudover havde de så opgaver.

Hvis man på mit studie skulle arbejde ved siden af, kostede det på kvaliteten af den arbejdsindsats man kunne lægge på studiet. Generelt kostede også kampen om at få de få penge til at slå til på indsatsen på studiet.

Forøvrigt nægtede Københavns kommune jævnligt byggetilladelser til kollegiebyggeri i den periode, samtidig med at studieoptaget blev øget af politikerne og små boliger bysaneret væk. Det var rigtig effektiv til at drive huslejerne i vejret og mindske værdien af SUen endnu mere.

Spørgsmålet er hvad vi vil i Danmark.

Vil vi, at alle har mulighed for at tage en uddannelse der svarer til deres evner og interesser til gavn for hele samfundet og Danmarks konkurrenceevne?

Eller vil vi som nu, at dem der kommer fra ikkeakademiske eller formuende hjem har ringere vilkår under studiet og starter arbejdslivet med tyngende gæld?
Eller vil vi endda, at vi ender med, at det igen kun er magtelitens børn, der har råd til at få uddannelser, der giver adgang til høj indtjening og magten?

Den indtægt staten lige nu har, dækker tabet på de lån der ikke betales, inklusive de udenlandske 1 milliard samt administrationen og giver derudover fortjenesten på 2,8 milliarder oveni.

SUlånet er en ekstra skat på uddannelsen, der lægges på ikkeformuende studerende.

Uddannelse er en investering ligesom sundhedsvæsenet, politiet, retsvæsenet, vejene og folketinget som vi alle er fælles om at betale til og nyde godt af.

De seneste år er der faktisk endeligt kommet bevægelse fra de "lavere" socialklasser op i de længerevarende uddannelser.

Det er måske derfor, der tales mere om, at finansieringen skal læsses endnu mere ud på lån. Så kan man holde en større del af de lavere sociale klasser ude igen.

Realiteten er, at vi i Danmark ikke har nær så stor mangel på kvalificeret arbejdskraft, som i de lande, der ikke har SU. Og det selv om vores SU ikke dækker alle de udgifter en studerende vitterlig har.

For et mere lige, balanceret og konkurrencedygtig samfund er en rimelig SU en rigtig god investering.

Videnssamfundet er trods alt vores største ressource ikke?

jens christian jacobsen

@Inge Lehmann
'...Det er måske derfor, der tales mere om, at finansieringen skal læsses endnu mere ud på lån. Så kan man holde en større del af de lavere sociale klasser ude igen.'

Gid det var så enkelt. Der har været gennemført masser af forsøg med målrettede støtteordninger i Danmark for at fremme optag og gennemførelsessprocenter for studerende fra uddannelsesfremmede samfundslag. Økonomi gør det desværre ikke alene. At studere på en videregående uddannelse støder ikke alene på modstand og mangel på accept fra det, du kalder de 'lavere klasser' selv, men også fra uddannelserne og fra underviserne, der aldrig har vænnet sig til, at en videregående uddannelse ikke længere er forbeholdt samfundseliterne. De mener bl.a. at det faglige niveau sænkes, og at det bliver 'for nemt' at færdiggøre uddannelserne.
Jeg er selvfølgelig enig med dig ,i at SU er uundværligt for at fremme et mere lige optag, men er helt uenig med dig i at studielån har en særlig markant social slagside. Når en uddannelse er gennemført, og jobbet i hus, kan alle betale tilbage, hvis de vil. Men det er der jo jf. tallene mange, der ikke vil. Og det er ikke kun bachelorer og kandidater, hvis forældre tilhører arbejderklassen, der undlader dette.
Undervisningstallene er ikke tal for undervisning med deltagelsespligt, men er gennemsnitstal for den tid, de studerende rent faktisk deltager i undervisningen.
Og så lige myten med at erhversarbejde udsætter færdiggørelsen af studierne eller endog fremmer studiefrafald. Det kommer kun på tale, hvis ervervsarbejdet overstiger 24 timer om ugen. Tværtimod kan arbejde ved siden af studierne fremme alsidige livserfaringer og føre til et relevant job efter uddannelsen er afsluttet.

Jens Christian Jacobsen jeg kommer også fra en familie, hvor der jævnligt bliver skældt ud og set ned på akademikere. Så jeg er kendt med, der er andre barrierer end formue til at vælge universitetsuddannelser og gennemføre dem.
Ligeledes har jeg bemærket, at man ikke har det samme sprog eller grundviden om universitetsuddannelser, når man kommer fra en ikkeakademiske baggrund.
Heldigvis mærkede jeg ikke noget til, at min baggrund førte til diskrimination fra underviserne og dermed endnu større belastning.

Den udhuling af kvaliteten af studiet, som mine undervisere talte om, skyldtes ikke uddanelsesbagrunden, men indførelsen af taxametersystemet, stopprøverne og forretningsgørelsen af uddannelserne. Hvis der skal være nok penge til løn og undervisning kræver det, at man sænker sværhedsgraden af test og pensim, for at få nok studerende igennem og dermed nok penge. Det er ren overlevelse og dermed logik for burhøns.
Akademikerne er kede af forfaldet, men skal altså også spise

At forværre den økonomiske situation for studerende ender med, at føre til de mere en 24 timers arbejde for flere.
Men jeg snakkede ikke om, at arbejde fører til frafald eller færdiggørelsen af studiet, jeg snakkede om at min erfaring viste, at det gik ud over kvaliteten og de kræfter man kunne lægge på studiet. Det ramte altså flest studerende fra ikkeformuende hjem kunne jeg se.

At forværre den økonomiske situation for studerende, når de såkaldte studerendes andel fra lavere uddanelses baggrund langsomt men sikkert stiger og udgør en pæn andel, er det værst tænkelige tidspunkt.

Jeg studerede en naturvidenskabelig uddannelde og her kunne man altså ikke bestå med så lavt fremmøde.
Men derudover havde nogen af dem, jeg kendte med få fremmødetimer et stort pensum, der krævede mange timers selvstudium ved siden af.
Derfor lyder det også som en skæv parameter, at bruge fremmøde som parameter for studiebelastning og dermed overskuddtid til arbejde.

Ja erhvervsarbejde kan give erfaring.
Men forestil dig, hvad en arbejdsgiver ville sige, hvis du brugte tid på en hobby, der giver god erfaring men gør, at du møder træt på arbejde, misser fremmøde og leverer dårligere kvalitet.
Derudover er det kun erhversrelevant arbejde, der tæller positivt senere hen. Det arbejde var der mangel på. Sad du i kassen ved Netto, tæller det ikke.

Det er heller ikke alle, der med det samme får en god løn eller arbejde.
Samtidig falder den store studiegæld også sammen med starten af, at skulle optage gæld til at finde bolig efter kollegie/ungdomsboligliv og det at starte familieliv.
Det var kun dem, fra formuende hjem, der havde adgang til forældrekøbslejligheder.

Boligmangel under studiet er en stor parameter for frafald og hænger sammen med social klasse. Hvorfor SUens størrelse også har betydning for om man kan få tag over hovedet.

Dem der ikke afbetaler sugæld er det manglende vilje eller i virkeligheden manglende kunnen?
Da ikkebetalt sugæld overgår til skat, der kan indeholde og indeholder betaling fra løn, tyder det stærkt på, at det er manglende kunnen.

Der er derfor ikke noget, der ændrer på min opfattelse, at SUlån er ekstra skat på ikkeformuendes uddannelse. Det ændrer, det, at en del kan tilbagebetale ikke på.

Så jeg synes derfor ikke samlet set, det er hensigtsmæssigt med for lav studiestøtte suppleret med mulighed for lån og arbejde.

Jeg under alle en studietid, hvor hovedparten af deres koncentration kan bruges på studiet uden skelen til baggrund og de også bagefter har de bedst mulige forudsætninger når de skal have tag over hovedet og børn.

Ja, Inge Lehmann, misligholdt SU-lån overgår til Gældsstyrelsen, der så bare venter på, at du begynder at tjene penge, da de så har fortrinsret til at kræve pengene ind. Så SU-lån der ikke er afbetalt eller ikke påbegyndt afbetaling handler om, at de nyuddannede ikke tjener penge (nok) til at afbetale på den.

Hvis vi taler danskere.

Der er så en del misligholdt gæld fra udenlandske studerende. Og her kunne der være plads til forbedring ift. at undlade at give mulighed for at optage danske lån.

I det hele taget at begynde at betragte en videregående uddannelse som et arbejde på lige linje med en erhvervsuddannelse. Og give de studerende samme forhold under studiet. Det er nok en kulturbetinget ting, at en videregående uddannelse ikke er noget samfundet behøver at tage seriøst, selvom det er utroligt vigtigt for et samfund at uddanne sig. For alle. Hele livet. I min optik er uddannelse fundamentet for et velfungerende demokrati.