KLIMA
Læsetid: 3 min.

Støttepartier og Venstre vil indføre klimakrav i sundhedsvæsenet

En række partier støtter op om Lægeforeningens forslag om at lave et klimareduktionsmål på 70 procent i sundhedsvæsenet. Også Danske Regioner bakker op
Lægeforeningen peger i sit udspil blandt andet på, at sundhedsvæsenet skal nedbringe mængden af affald samt genanvende og sterilisere udstyr uden at gå på kompromis med patientsikkerheden.

Lægeforeningen peger i sit udspil blandt andet på, at sundhedsvæsenet skal nedbringe mængden af affald samt genanvende og sterilisere udstyr uden at gå på kompromis med patientsikkerheden.

Sigrid Nygaard

Indland
9. februar 2022

Der er opbakning fra flere partier til at fastsætte et nationalt klimamål for sundhedsvæsenet.

Det sker, efter Lægeforeningen mandag præsenterede et nyt klimaudspil i Information, som indeholder en række forslag til initiativer, der skal nedbringe CO₂-aftrykket med 70 procent inden 2030. Det går blandt andet ud på at finde ud af, hvor sundhedsvæsenets udledninger kommer fra, fastsætte et reduktionsmål og lave en national handlingsplan for, hvordan man når målet.

Enhedslistens sundhedsordfører Peder Hvelplund siger, at partiet »med det samme« vil rejse et krav om klimareduktionsmål i sundhedsvæsenet.

»I forbindelse med de kommende forhandlinger om en sundhedsaftale her i første kvartal vil vi stille det som et krav til regeringen,« siger han. Kravet vil helt konkret omfatte udarbejdelsen af et klimaregnskab og derefter fastsættelsen af et konkret reduktionsmål for sundhedsvæsnet.

Udspillet møder ligeledes opbakning fra SF, der er enig i at fastsætte et klimamål for sundhedsvæsenet. Partiet pointerer behovet for, at CO₂-aftrykket i sundhedsvæsnet beregnes med det samme.

»Vi har ikke retvisende data over sundhedsvæsnets klimaaftryk, hvilket er en udfordring lige nu. Derfor skal vi starte med at lave de beregninger, så vi kan sætte retningslinjerne. Det er ikke en opgave, som et hospital kan løfte alene, det skal vi hjælpe med politisk,« siger partiets politiske ordfører, Signe Munk (SF). 

Venstre vil som Enhedslisten og SF arbejde for, at der sættes et klimamål for sundhedsvæsenet. Sådan lyder det fra partiets klimaordfører Marie Bjerre (V), der fremhæver finansieringen som den største udfordring:

»Vores mål er et klimaneutralt samfund, men det er ofte dyrere at købe bæredygtigt, så pengene skal være der. I Venstre er vi derfor parate til at prioritere bæredygtighed også i sundhedsvæsnet.«

Peder Hvelplund er ligeledes indstillet på at investere i den grønne omstilling i sundhedsvæsenet:

»Det er afgørende, at økonomiske ressourcer følger med udspillet. For vi skal sikre, at den grønne omstilling ikke bliver en opgave, som bliver tildelt et i forvejen presset sundhedsvæsen.«

Også De Radikale er tilhænger af et klimamål og bakker op om nødvendigheden af, at man politisk afsætter flere økonomiske ressourcer, siger partiets sundhedsordfører Stinus Lindgreen. Han vil som Enhedslistens Peder Hvelplund rejse det som et krav over for regeringen, at man udarbejder en strategi og et nationalt mål.

»Målet er det vigtigste, og det er et klimaneutralt samfund på sigt. Derfor skal vi kræve handling. Det her er et nationalt ansvar, som regeringen bør tage på sig,« siger sundhedsordfører Stinus Lindgreen.

Lægeforeningen peger i sit udspil blandt andet på, at sundhedsvæsenet skal nedbringe mængden af affald samt genanvende og sterilisere udstyr uden at gå på kompromis med patientsikkerheden.

Men det er vanskeligt for hospitalerne at reducere affald samt genanvende og oprense medicinsk udstyr, da det udfordrer producenternes anvisning om, at udstyret kun bliver brugt en gang. Den udfordring vil SF fjerne ved lov:

»Vi arbejder i øjeblikket på, at et udvidet producentansvar bliver en del af affaldsaftalen. Det vil betyde, at vi politisk giver hospitalerne et lovmæssigt greb til at stille krav om genanvendelse hos producenterne,« siger Signe Munk.

Producentansvaret skal være en del af affaldsaftalen, som et bredt, politisk flertal vedtog i 2020.

Et fælles ansvar

Ideen om et klimamål for sundhedsvæsenet møder også opbakning hos Danske Regioner, der selv i 2020 var ude med en lignende målsætning for hospitalerne

Ifølge formand for Danske Regioners Udvalg for Miljø og Ressourcer, Heino Knudsen (S), viser udspillet, at »det er afgørende for vores klima og folkesundheden i fremtiden, at alle sektorer i samfundet arbejder i fællesskab for den grønne omstilling«.

Formanden er enig i de initiativer, som udspillet indeholder. Han understreger som Lægeforeningen, at det er nødvendigt at kortlægge de største kilder til CO₂-udledning i sundhedsvæsenet. 

»Vi er nødt til at vide, hvor vi konkret skal sætte alle kræfter ind. Det vigtigste for mig er, at vi får sat fart på den grønne omstilling og handling bag ordene, som Lægeforeningen lægger op til,« siger formanden.

Information har forgæves forsøgt at få svar fra både sundhedsministeren og klimaministeren. Ministerierne henviser til Socialdemokratiets klimaordfører, Anne Paulin, som har sendt et skriftlig svar.

Hun forholder sig ikke konkret til Lægeforeningens udspil, men hun bakker op om, at alle sektorer spiller en rolle:

»Vi har sat et nationalt reduktionsmål på 70 procent, og for at nå det mål skal vi have alle sektorer med.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Inger Pedersen

Det vil da glæde mig at finde Venstre på klimasiden.
TAK for det!
Jeg går selvfølgelig ud fra, at der med den ikke gælder den betingelse, jeg ellers har set: "Joe - men det må bare ikke koste noget..."

Så når i siger:
»Vores mål er et klimaneutralt samfund, men det er ofte dyrere at købe bæredygtigt, så pengene skal være der. I Venstre er vi derfor parate til at prioritere bæredygtighed også i sundhedsvæsnet.«

- betyder det så, at det godt må koste noget?
- eller at pegene bare skal ttages fra områder, der ikke er så synligt "fuckable" eller har så megen offentlig magt, som f.eks. Kræftens Bekæmpelse har?

Peter Beck-Lauritzen, uffe hellum, Susanne Kaspersen, Holger Nielsen, Eva Schwanenflügel og Bjørn Pedersen anbefalede denne kommentar

Det er møg svært, når man har en Socialdemokratisk regering. De er simpelthen de mest sorte, når det handler om klima, miljø og ressourcer. Og så er de - som vi lige har set det med skatteministeren og transportministeren - ikke til at stole på.

Der gælder indenfor medicin som indenfor reparation af udstyr:
Det kan være svært at afgøre, hvornår sortering og rensning og certificering til genbrug har lavere miljøbelastning end at fjerne affaldet og anskaffe en ny.

Al medicinsk behandling, og al reparation på kontrakt, drejer sig om at følge et script, der sikrer det forventede og aftalte resultat. Der kan ikke under en patientbehandling foretages ret mange valg med hensyn til udstyr: Hvis den første sprøjte har et problem, skal jeg åbne skuffen og tage en ny æske, der er forseglet og certificeret som "god".

Samtidig har producenter meget lettere ved at levere "200 kasser med ti æsker hver" end at levere "200 sprøjter, der kan genanvendes 10-20 gange". Det kræver en genforhandling af kontrakten og genetablering af kundeforholdet.

Arbejdet med at sortere og certificere brugt udstyr til genanvendelse skal i en perfekt verden foretages af hospitalets eget personale. Hvis udstyret skal sendes til producenten, som bio-hazard, og sendes tilbage i små æsker, så er der sikkert ingen miljø-besparelse, og ihvertfald ingen reduktion af leverandør-afhængigheden.

Right-to-repair er en kamp for at private kan frigøre sig fra unødvendig afhængighed, og den amerikanske industri kæmper med næb og klør imod kundens ret til det udstyr, vi faktisk ejer.

Der er ingen grund til at tro, medicinalindustrien vil opføre sig bedre, hvis vi ikke har gjort klar til brug af magt ved domstolene, og gjort klar til at betale en højere pris, når markedet bliver lidt anderledes.

Producenten skal jo stadig kunne leve af det, under de nye regler, ellers vil de naturligvis bare undgå at handle med Danmark.

Et elegant juridisk greb er naturligvis patentreglerne: Hvis du ikke har kontrakt med Danmark, kan vi ikke hjælpe dig med dine patent-rettigheder, og vi vil derfor bare købe hos alternative producenter, som ikke længere behøver betale licens.