Hybridbiler
Læsetid: 4 min.

Vrede støttepartier vil have genåbnet aftale med milliardrabat til hybridbiler

Netop afgået skatteminister Morten Bødskov møder hård kritik for at have tilbageholdt vigtige tal om hybridbilers klimabelastning. De Radikale tilslutter sig nu de øvrige støttepartiers krav om at få genåbnet aftale om milliardstor afgiftsrabat
I månedsvis har Morten Bødskov (S) kendt til resultaterne i en dansk undersøgelse, som viser, at pluginhybrider ikke er grønne. Alligevel har han sagt det modsatte i offentligheden, og det får nu flere politikere til at reagere.

I månedsvis har Morten Bødskov (S) kendt til resultaterne i en dansk undersøgelse, som viser, at pluginhybrider ikke er grønne. Alligevel har han sagt det modsatte i offentligheden, og det får nu flere politikere til at reagere.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Indland
5. februar 2022

Da Jeppe Bruus (S) fredag formiddag trillede ind over Amalienborg Slotsplads i sin nye ministerbil – en pluginhybrid – blev han straks mødt af samme kritik som sin forgænger.

Han var ikke engang formelt blevet udnævnt skatteminister, før en journalist stak en mikrofon ind gennem bagsædevinduet og spurgte:

»Hvorfor har regeringen tilbageholdt oplysninger om pluginhybrider for Folketinget?«

Ministeren svarede ikke – men det kommer han formentlig til på torsdag, hvor han er indkaldt i samråd om de stærkt udskældte biler med kombineret el- og benzinmotor.

Som Information og Detektor kunne afsløre torsdag aften, har forgængeren på posten – nu forsvarsminister – Morten Bødskov (S), tilbageholdt centrale tal om pluginhybriders CO2-udledning for offentligheden og Folketinget.

Så sent som i december har Morten Bødskov sagt, at der manglede tal for danske pluginhybridbiler reelle CO2-udledning. Skatteministeriet fik dog allerede i oktober resultater fra en dansk undersøgelse af 1.307 danske biler lavet af Vejdirektoratet, som viser, at pluginhybrider udleder dobbelt så meget, som de må ifølge loven. Ministeren selv blev orienteret i november.

Historierne udkom samme aften, som Benny Engelbrecht (S) måtte trække sig som transportminister efter en lignende sag. Og Morten Bødskovs ageren møder hård kritik på Christiansborg.

De Radikale føler sig ført bag lyset og tilslutter sig nu SF og Enhedslistens krav om at genåbne hele bilaftalen fra 2020, som giver pluginhybrider en skatterabat på i gennemsnit 108.700 kroner per bil – i alt over fire milliarder kroner i 2021.

Partiets klimaordfører Rasmus Helveg Petersen er »voldsomt irriteret og provokeret« over, at Bødskov har tilbageholdt klimatallene, selv om den afgåede minister er blevet spurgt af både medier og Folketinget.

»Det her viser regeringens magtfuldkommenhed,« siger han.

»Fra et i forvejen dårligt niveau er min respekt for regeringens sagshåndtering virkelig dalet,« siger ordføreren, som selv flere gange har udtalt, at det »går fint« med pluginhybriders kørsel.

»De her oplysninger ville jeg gerne have haft brugt i den offentlige debat. Nu har jeg stået og sagt ting, som jeg ikke burde have sagt, fordi jeg ikke havde fået den viden. Derfor er jeg sur,« siger Rasmus Helveg Petersen, der vil have fjernet den gedigne skatterabat, som bilerne får.

»For den grønne omstillings skyld må vi have det hele på bordet og genåbnet aftalen. Vi skal have en ny forhandling på basis af de tal, vi kender nu,« siger han.

For meget vrøvl

Enhedslistens transportordfører, Henning Hyllested, der torsdag erklærede mistillid og dermed de facto væltede transportministeren, er også dybt utilfreds med Bødskovs ageren. Også han vil have indkaldt til nye forhandlinger.

»De her biler er jo sorte, og den aftale skal genåbnes. Pengene fosser også ud af statskassen, med al den støtte vi giver til dem,« siger han.

At Morten Bødskov hverken har orienteret Folketinget eller offentligheden om den danske undersøgelses resultater, »er for dumt«, siger Henning Hyllested, der kritiserer regeringens generelle håndtering af oplysninger.

»Jeg synes sgu, at vi får for mange ikkesvar og for meget vrøvl, når vi spørger.«

Flere gange siden efteråret er Morten Bødskov blevet bedt om at dokumentere, at danskerne kører grønt i deres pluginhybrider. Den 23. november 2021 bad Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen, ministeren om »opdateret dokumentation« for, at forskellige typer af hybridbiler kan kaldes grønne.

Ministeren besvarede spørgsmålet 7. december. Men selv om Skatteministeriet altså på det tidspunkt havde kendt til Vejdirektoratets resultater siden oktober, og ministeren selv var blevet informeret om tallene i november, delte han ikke oplysningerne med Folketinget.

Heller ikke da både både Detektor og Information i henholdsvis november og december henvendte sig til ministeren med kritik baseret på internationale undersøgelser, oplyste han, at danske tal i hans ministerium viste præcis det samme som de udenlandske.

Til Information udtalte han i stedet i et skriftligt citat, at der manglende »mere viden om bilernes reelle CO2-aftryk i Danmark«. Ifølge eksperter får man dog ikke bedre viden om pluginhybriders klimaaftryk end Vejdirektoratets undersøgelse, da data er tappet direkte fra bilerne og viser brændstofforbruget per kilometer.

Venstres Kristian Pihl Lorentzen er stærkt utilfreds med, at Bødskov ikke har svaret »korrekt på spørgsmålet, selv om oplysningerne var tilgængelige«.

»Det er en alvorlig sag. Der tegner sig et billede af en regering, der tror, den bare kan undgå at svare på Folketingets spørgsmål. Det er en helt uacceptabel glidebane, som vidner om magtfuldkommenhed og er med til at underminere folkestyret. Det skal vi have stoppet det her,« siger han.

»Folketinget har krav på viden og krav på at få kortene på bordet. Ellers kan vi ikke lave vores politiske arbejde i folkestyret.«

I SF vil også politisk ordfører Signe Munk have »boret sagen ud på et samråd og komme til bunds i den«. Hun påpeger, at tallene fra Vejdirektoratets undersøgelse viser en dobbelt så stor CO2-udledning fra bilerne som forventet.

»SF er klar til at sende afgiftsrabatten til pluginhybrider på pension før, end hvad der ligger i aftalen i dag. Vi forventer, at skatteministeren indkalder til forhandlinger om det meget snart, og vi vil selvfølgelig have de relevante danske undersøgelser af pluginhybridernes CO2-aftryk.«

Den nye skatteminister har ikke ønsket at kommentere kritikken.

Serie

En grøn bilrevolution?

Store afgiftsrabatter har fået salget af pluginhybridbiler i Danmark til at eksplodere. Men mens regeringen taler om en »grøn revolution«, advarer eksperter om greenwashing for milliarder af skattekroner. I denne serie undersøger Information, om bilrevolutionen faktisk er grøn, grå eller sort.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

"De Radikale føler sig ført bag lyset og tilslutter sig nu SF og Enhedslistens krav om at genåbne hele bilaftalen fra 2020, som giver pluginhybrider en skatterabat på i gennemsnit 108.700 kroner per bil – i alt over fire milliarder kroner i 2021."

Men hvordan kan det være, at De Radikale og SF ikke også kræver, at den store Infrastrukturaftale bliver genåbnet, ligesom Enhedslisten gør?

Og hvorfor skal velhavende mennesker have 4 milliarder kroner skattepenge serveret for at købe en bil?

Der kunne afskaffes en hel del fattigdom for 4 milliarder..

Rene Bolvig, John Scheibelein, Søren Fosberg, Rasmus Kristiansen, Ruth Sørensen, Alvin Jensen, Lillian Larsen, Susanne Kaspersen, Kurt Nielsen, Poul Søren Kjærsgaard, Ole Olesen, Gitte Loeyche, Kurt Wissendorf Møller, jens christian jacobsen, Marianne Jespersen, Torben Skov, Erik Nielsen, Petter A. Urkedal, Ebbe Overbye, Arne Albatros Olsen, Poul Reynolds, Carsten Munk, Holger Nielsen, Thomas Tanghus, Mogens Holme, Bjarne Jensen, Hanne Utoft, Estermarie Mandelquist, erik pedersen, Tommy Clausen, Bjarne Bisgaard Jensen, Dylan Storm, Anker Nielsen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Det beviser bare regeringens totale magtfuldkomhed , sig bare hvad som helst, bare ikke sandheden, sådan lyder politiken!
Hvad himmelsk det ville være hvis de folkevalde talte sandt!

Rasmus Kristiansen, Inge Lehmann, Alvin Jensen, Susanne Kaspersen, erik pedersen, Poul Søren Kjærsgaard, Eva Schwanenflügel, Torben Skov, Arne Albatros Olsen, Holger Nielsen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Anders Hüttel

Biler er slet ikke fremtiden!

John Scheibelein, Søren Fosberg, Rasmus Kristiansen, Anker Nielsen, Alvin Jensen, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Torben Skov, Carsten Munk, Holger Nielsen, erik pedersen, Mogens Holme og Torben Arendal anbefalede denne kommentar
Peter Hottenroth

Det virkede også temmelig grotesk, da Enhedslisten var med i et forlig, der gjorde en “Riskov-Mondeo” (motorjournalistjargon for Porsche Panamera) flere hundrede tusinde kroner billigere i indkøb og registrering - special offer til toppen af det blå segment i de nordkøbenhavnske forstæder - mens en VW Up, der trofast spadserer ud af landevejen med 22,5 på literen, kom til koste 130.000, - som startpris. Godt 10.000, - dyrere. Det var fanme en socialbevidsthed, der ville noget. Hvad rager en tømrer i Odsherred, der skal på arbejde kl. 07.00 i Hellerup i øvrigt Enhedslisten? Der er det vigtigere med retten til kønsskifteoperation og hemmelige minoriteters rettigheder. Og selvfølgelig, hvad skal man med en bil, når man er ansat som socialpsykologisk projektmanager i Sex & Samfund og har en andelslejlighed på Østerbro?

Rene Bolvig, P.G. Olsen, John Scheibelein, Erik Fuglsang, Anders Hüttel, jens christian jacobsen, Torben Skov, Hanne Utoft og John S. Hansen anbefalede denne kommentar

Morten Bødeskov er notorisk partisoldatløgner - og en god en af slagsen.
Problemet er kun, at han bliver afsløret hver gang. Men, der venter ham sikkert en god retrætepost i erhvervslivet ( hvad er det de erhverver?),
som corydon og flere andre politikere fra borgen.

John Scheibelein, Søren Fosberg, Rasmus Kristiansen, Inge Lehmann, Alvin Jensen, Susanne Kaspersen, erik pedersen, Eva Schwanenflügel, Torben Skov og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Nej, kampen om overgangsteknologi eller "plasteret af med et ryk - selvom det går ud over de svageste i samfundet" - er nu filtret godt og grundigt ind i Christiansborgfnidder (læs: vi går efter manden - ikke analysen af bolden). Vi venter på ladestanderne, hallo, hvor er de centrale aktører med el nok, når vi skal på arbejde langt fra en metrostation?

John Scheibelein, Søren Fosberg, Susanne Kaspersen og René Hansen anbefalede denne kommentar

Fred være med at der ikke skal være støtte til hybridbiler, man skal bare være klar over, at dem der så ville have købt hybridbiler, de vil i stedet købe benzin og dieselbiler.

Personligt beholder jeg min benzinbil i mange år endnu, el-bilerne er slet ikke praktiske nok endnu, og el-nettet er slet ikke gearet til hvis alle pludselig anskaffer sig en el bil, så bryder det sammen og så skal der investeres milliarder, som kun brugerne skal betale (det sker nok uanset alligevel pga, varmpumper og lignende).

Samtidigt er tingene for bøvlet og når man bor midt inde i byen, så kan der ikke stå opladere og flyde kabler alle steder, så efter min vurdering, så skal hele teknologien revideres. Jeg forstår ikke at man i stedet laver udskiftelige batterier, så man på alm. tankstationer i stedet hurtigt kan skifte fra fladt til opladt batteri.

Hvis man hurtigt og nemt kunne udskifte sit batteri på en tankstation fra fladt til opladt, så mener jeg helt sikkert det ville være en mere optimal teknologi. Jeg forestiller mig at man f.eks. kunne have to batterier og så køre man det ene fladt af gangen og kan skifte det, eller vente til begge batterier næsten er flade. Det vil både være en hurtigere og mere effektiv måde at få "tanket" sin bil på.

I øvrigt bør man satse på brintbiler, de vil kunne det samme og have den samme styrke samme som benzin og dieselbilerne, og her kan man igen lave en teknologi hvor man køre med to "tanke" aka gasflasker, hvor man så kan skifte henholdsvis den ene af gangen eller begge, efterhånden som de løber tør.

Man kunne passende allokere støtten fra hybridbiler direkte over til (grøn brint) brintbiler.

Søren Fosberg, Bent Nørgaard, Holger Nielsen, John S. Hansen og lars pedersen anbefalede denne kommentar
John S. Hansen

Eva bruger ovenfor udtrykket "velhavende" mennesker

Den kategori behøver man nu ikke ligefrem at tilhøre for at købe en hybridbil.

Der er gået lidt WOKE - lignende hysteri i debatten om hybrider, som der egentlig er i store dele af klimadebatten!

En hybrid kører langt på literen, og er således C02 venlig, i selve driften.

Og, som en nævner; masser af mennesker kan slet ikke klare deres daglige behov med en el - bil!

Stod jeg for at udskifte min nuværende bil(diesel) - så ville det blive med en benzinbil!

Husk, at ingen el -bil er mere C02 venlig end den dårligste del af den samlede el - produktion.

Arne Albatros Olsen

Man må som et minimum forlange, at politikere taler sandt, og dermed ikke trækker demokratiet ned på et suspekt brugtvognshandler niveau.

P.G. Olsen, Søren Fosberg, Rasmus Kristiansen, Kim Houmøller, Inge Lehmann, Lillian Larsen, Susanne Kaspersen, erik pedersen, Nikolai Beier og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Lone Gravgård

Vi kører en plug-in hybrid bil.
Den bliver opladet hver dag. Med strøm fra vores solceller på husets tag – når solen skinner. Det er indiskutabel en grøn løsning.
Kun på længere turer – til Jylland, Tyskland, Holland, 3 til 4 gange om året – bruger vi benzin motoren, grundet manglende, eller besværlige, opladningsmuligheder.

Angående de 4 milliarder kroner som skattevæsenet angiveligt er gået glip af:
Hvis ikke politikerne var kommet med tilbud angående plug-in hybrider havde vi fortsat med at køre i vores 10 år gamle diesel bil. Så ville staten slet ikke have modtaget den (reducerede) afgift som vi nu har betalt for vores nye bil.

Der mangler nuancering i denne debat.
I undersøgelserne burde man differentiere mellem brug af plug-in hybrider i byen og udenfor de store byer. Også mellem firmabiler og privat ejede biler.
Det afgørende punkt er opladningsmuligheder. Konklusionen burde ikke være at skrotte plug-in hybrider. Konklusionen burde være at forbedre opladningsmuligheder.

John Scheibelein, Søren Fosberg, Susanne Kaspersen, René Hansen, Ole Olesen, Henning Kjær og Bent Nørgaard anbefalede denne kommentar

"Hvor himmelsk det ville være hvis de folkevalde talte sandt!"

SWEET DREAMS!

Rasmus Kristiansen, Lillian Larsen, Susanne Kaspersen, erik pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Lone Gravgård. Helt enig. Spørgsmålet er så, om diverse undersøgelser tager højde for mulige manglende ladestandere. For hvis ladestanderne er en del af forklaringen, ja så må man jo vende spørgsmålet om: hvorfor er dette ikke løst? Man kan naturligvis i stedet bare gøre som Henning Hyllested, lægge hele skylden for det aspekt på de dovne hybrid bilejere (TV2 news).
Men uanset begrundelse. Hvis det viser sig at Hybridbilerne er "sorte", så er der godt nok mange, der må sidde med en fornemmelse af at være taget grundigt i røven - rabatten til trods - af de partier der støttede aftale i 2020. Enten har de ikke gjort deres hjemmearbejde eller også har de været for naive.

John Scheibelein, Søren Fosberg og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

Bil-ejernes mulighed for at lade hjemme samt parkere ved en ladeboks er undersøgt.

En a konklusionerne er, at mange af de bil-ejere, der ikke råder over egen parkeringsplads ved boligen (fordi de bor i lejlighed midt i byen og den slags) har gode muligheder for at parkere på arbejdspladsen.

Jo flere arbejdspladser, der vil sætte ladebokse op på de P-pladser, de råder over, jo flere bilister vil kunne få nytte af en bil, der kan lades op (både plug-in-hybrid-biler og batteri-elbiler).

Generelt: 56 procent af befolkningen har gode parkeringsvilkår på arbejdspladsen, i gennemsnit for hele Danmark. Laveste andel er 40 procent for beboere på Frederiksberg.
I denne kontekst er "gode vilkår" at det er muligt at sætte ladestandere op, da det ikke er P-pladser langs kantsten i vejsiden.

Kilde: https://doi.org/10.1016/j.etran.2021.100125
genfortalt på dansk på https://ing.dk/artikel/fagligt-talt-behovet-kantstensladere-kan-reducere...
Tallet er baseret på den danske transportvaneundersøgelse: https://www.cta.man.dtu.dk/transportvaneundersoegelsen

Søren Fosberg, Susanne Kaspersen og René Hansen anbefalede denne kommentar
Bent Nørgaard

Hybrid. Den mere end en ting. Uha uha nu bliver det svært. Hvis bilen KUN skal køre under 60 km, alt efter model, er det en ren elbil med en udredning på under 50g/km. Så langt så godt. Skal den kører længere, træder benzinmotoren i drift. Så er den ikke grøn længere. Næste problem er ladestanderene. Bor man i eget hus sætter man en stander op i garagen. Bor man til leje er det op til udlejer at gøre noget ved det - og det er ikke meget der er gjort pt. En elhybrid skal lades hver dag, så det er de facto kun boligejere, der kan bruge den. Og så tager det stadigvæk alt for lang tid at oplade en bil 100%. 20 gange så længe som jeg er om at tanke 50 liter grøn diesel. Derfor k.ører jeg diesel mange år endnu.

@Eva Schwanenflügel
05. februar, 2022 - 00:01

"Der kunne afskaffes en hel del fattigdom for 4 milliarder.."

Men er sagen ikke, at S og de borgerlige partier ikke anerkender, at der er fattigdom i Danmark?
Følgeligt er der vel - i deres optik - ikke noget at afskaffe ?
Er det helt forkert at udlægge S og de borgerliges synspunkter på denne måde..?

Rasmus Kristiansen, Egon Stich, Inge Lehmann, Susanne Kaspersen og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Anders Hüttel

Biler er en synd mod fremtiden! Amen

Rasmus Kristiansen, erik pedersen, Carsten Munk og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Inger Pedersen

Det bliver sgu da værre og værre!

https://www.dr.dk/nyheder/detektor/detektor-skatteminister-bruger-39-sva...

Man må vist konstatere, at det var "rettidfig omhu" fra statsministerens side at få klynen fjernet fra åstedet hurtigt muligt...
Hun må være Enhedslisten evigt taknemmelig for at servere en god undskyldning på et sølvfad :-)

Rasmus Kristiansen, erik pedersen, Inge Lehmann og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Erik Fuglsang

Næ, det har du vist forstået korrekt.

Rasmus Kristiansen, Inge Lehmann, Susanne Kaspersen og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Inger Pedersen

Det bliver sgu da værre og værre!

https://www.dr.dk/nyheder/detektor/detektor-skatteminister-bruger-39-sva...

Man må vist konstatere, at det var "rettidfig omhu" fra statsministerens side at få klynen fjernet fra åstedet hurtigt muligt...
Hun må være Enhedslisten evigt taknemmelig for at servere en god undskyldning på et sølvfad :-)

- og herudover ville jeg ikke stole på den gode Mads Rørvig over en dørtærskel, men det er noget helt andet.

erik pedersen, Inge Lehmann, Susanne Kaspersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Inger Pedersen

Jeg har en fornemmelse af, at Mette Frederiksen er nogenlunde lige så taknemmelig over Enhedslistens mistillidsvotum, som hun var, da resultatet af kommunalvalget åbenbaredes i al sin gru.. ;)

Tak for linket, det bliver ganske rigtigt værre og værre!

erik pedersen, Inge Lehmann og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar

@Anders Hüttel
05. februar, 2022 - 18:07

"Biler er en synd mod fremtiden! Amen"

Queen lavede tilbage i 1975 en sang:
"I'm in love with my car" som blev udgivet på albummet "A night at the opera"

Denne vidunderlige sang kan jeg rigtig godt lide - er næsten lige så glad for den, som jeg er for min potente og bomstærke dieselbil !
Og det er en vigtig pointe. Bilen er uundværlig og meget hellig for rigtig mange af os (og navnlig for os der bor i provinsen ). Der skal meget mere end 7 vilde heste til for at lave om på den indstilling!

Inger Pedersen

Eva Schwanenflügel

Hun havde da været noget videre på den for at finde en "løsning" med tilhørende "forklaring" for at undgå, at det også var Bødskov, der røg i svinget - jeg kan forestille mig, at DEN ville Radikale med glæde have søsat - de kunne nærmest ikke undgå det - måske forklaringen på, at de ikke laver mere larm lige nu?
Så kan de ligge i flyverskjul indtil videre

Og TO på én gang var måske liige rigeligt...

Eva Schwanenflügel

@ Inger Pedersen

Det kan være, Enhedslisten ikke havde fældet Bødskov, men fået presset noget andet igennem?

De Radikale og SF råber op, men har det hele i munden.

Eva Schwanenflügel

PS. Det er en gratis omgang at true med at vælte ministeren, når han er flyttet ;)

Inger Pedersen

Erik Fuglsang

"Og det er en vigtig pointe. Bilen er uundværlig og meget hellig for rigtig mange af os (og navnlig for os der bor i provinsen ). Der skal meget mere end 7 vilde heste til for at lave om på den indstilling!"

Kunne det tænkes, at relevant offentlig trafik ville kunne hjælpe?

Min kusine i "langt-borte-Vestjylland" har tidligere fortalt om amtslig/regional/kommunal? flextrafik, hvor beboere i yder-områder kunne bestille bus og blive transporteret til indkøb eller aktiviteter for et beløb, der for mig lød særdeles billigt i forhold til min lokaltrafik.

Hvor som helst - når som helst - og til hvad som helst.
For mig lød det paradisisk.

Men ak.
Privatiseringen og/eller regnearkene er nu også nået til det vestlige Jylland - så hun må betale det dobbelte!
Katastrofe! Intet mindre!

For mig lyder det nu godt nok som en særdeles både velanbragt og billig service: Tænk at kunne blive hentet og bragt for en brøkdel af, hvad en taxa koster...
I et område, hvor den kollektive trafik er besluttet at være ikke-eksisterende...

Erik Fuglsang, Rasmus Kristiansen, erik pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Inger Pedersen

Eva Schwanenflügel

Selvfølgelig kan ingen true med at fyre en minister, når han er forflyttet...
... netop derfor er det "rettidig omhu" at verfe ham videre, inden det kommer på tale... :-)

Eva Schwanenflügel

Ja, vi er sådan set enige, Inger :)

Søren Fosberg

Man kan ikke bare købe en masse elbiler og tro den hellige grav er velforvaret. For at lægge om til elbiler i stor skala kræves udvikling af en infrastruktur til elbiler som bl.a. omfatter:

- Ladestandere
- VE kapacitet (Dvs møller. Strømmen skal ikke produceres fra kul hvis det skal give mening
- Udbygning af distributionsnettet, lagring og backup kapacitet.

Det kræver etablering af en samlet plan i offentlig regi og styring og kan ikke overlades til det private marked. Har vi en sådan plan? Hvis ikke vil omlægningen til eldreven trafik og elektrificering af samfundet i det hele taget blive dyr, kaotisk og ineffektiv. Som i et uland.

Iøvrigt synes jeg godt om tanken at skifte batterier i stedet for at lade dem. Men den giver nok nogle standardiseringsproblemer og er måske alligevel upraktisk.

@Inger Pedersen
05. februar, 2022 - 22:55

Jeg pendler flere gange om ugen 320 km hver dag over flere regioner for at passe mit arbejde. De øvrige arbejdsdage pendler jeg jeg "kun" 180 km om dagen.

Offentlig transport eller flextrafik er ganske enkelt ikke en option i mit tilfælde.

Og os der rent faktisk er villige til at acceptere endog meget ubekvemme geografiske vilkår på arbejdsmarkedet, skal der vel også tages hensyn til eller ?

Selvfølgelig skal ministre tale sandt - men det betyder altså ikke, at man skal tage COWI's rapport bestilt af Vejdirektoratet for gode varer uden en uvildig granskning. Undersøgelsen er lavet alene på biler fra VW-koncernen - altså VW, AUDI, Skoda og Seat. Det er dermed ikke et repræsentativt udsnit af plug-in bilerne på de danske veje. I øvrigt viser undersøgelsen, at de udvalgte plug-in hybrider udleder væsentlig mindre CO2 end benzin- og dieselbiler, men mere end de ville gøre, hvis de blev brugt - og opladet - som man har forventet i den model, de er blevet godkendt efter.
Jeg forholder mig ikke til, hvor stor rabat plug-in bilerne bør have, blot, at det skal bedømmes på andet end denne tendentiøse undersøgelse.