Vindmøllekrise
Læsetid: 7 min.

Aldrig har vi haft brug for mere grøn strøm. Så hvorfor går det så langsomt?

I en tid, hvor vi aldrig har haft mere brug for vindmøller, er salget gået i stå. Bureaukrati, manglende planlægning og ekstraregninger blokerer ifølge kritikere for den grønne energi, som er så vigtig for omstillingen og løsrivelsen fra russisk gas
»Blandt de 24 lande, som vi opererer i, er Danmark det suverænt dyreste at opføre vedvarende energi i,« siger Thomas Beck Sørensen, kommunikationschef i energiselskabet European Energy.

»Blandt de 24 lande, som vi opererer i, er Danmark det suverænt dyreste at opføre vedvarende energi i,« siger Thomas Beck Sørensen, kommunikationschef i energiselskabet European Energy.

Lars Laursen

Indland
19. marts 2022

En spektakulær lodtrækning udstillede sidste år et paradoks i Danmarks klimaomstilling. Hele fem energiselskaber var så ivrige efter at bygge havvindmølleparken Thor ud for den jyske vestkyst, at de hver havde tilbudt den danske stat 2,8 milliarder kroner for opgaven.

Parken, der er Danmarks hidtil største energiprojekt og kan levere grøn strøm til en million husstande, vil altså ikke koste staten en krone. Som det første udbud i verden vil den tværtimod skabe en indtægt. Alligevel forventes Thor-vindmøllerne først at stå klar i slutningen af 2027. Altså om godt fem og et halvt år.

Det var i øvrigt tyske RWE, som trak gevinstloddet i den energipolitiske tombola. Her kan man måske så få den tanke, at Folketinget siden har vedtaget at sende mange flere havvindmølleparker i udbud. Men nej.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

jens christian jacobsen

Overalt i Europa er der 'problemer' med at få befolkningerne med på landbaserede møller på over 200 m i baghaven, og allesteder mangler elnettet volumen. Undtagen i regioner i Europa hvor der er a-kraftværker. Desuden har Danmark og resten af Europa gjort sig afhængige af en fælles energiplanlægning så regioner der mangler grøn el, kan få fra områder der producerer. Og så er arealpriserne højere i et lille land som Danmark end fx i Sverige og Tyskland. Ret logisk.
Endelig ved vi jo at socialdemokrater i Danmark enten et røde før de er grønne. Eller var det omvendt?

Lise Lotte Rahbek

Hvis der ikke skal tages hensyn til natur, til råvarer, til arealer, til borgerne, til infrastruktur, og til langtidsplanlægningen af arealudnyttelsen af Danmark,
så ville verden være dejlig enkel for producenter og virksomhed.

Spøjst at man ikke bare med et snuptag skaffer disse modstandselementer af vejen, ikkesant

Mmmh jeg synes jeg kan huske vko i nullerne, der annullerede 3 planlagte vindmølleparker.

Da Fogh Rasmussen så skulle have en post i NATO solgte man sig som grøn ved at genacceptere 1. Uh hør hvor vi buldrer.

Den eneste grund til, hvorfor vi ikke er længere i den grønne omstilling er vores politikere. De er frygteligt kreative, når det kommer til at lave snørklede undskyldninger og bureaukratiske hindringer for den grønne omstilling.

Den vi har er på trods af og ikke pga vores politikere. Selv green washing giver jo stemmer.

Ps 5 1/2 år er hurtigt og parker plejer at være færdig til tiden, især i forhold til akraft. Vejret giver trods alt nogle begrænsninger på havet og oveni kommer Corona.

Per Christiansen

Tilsyneladende vil modstandere af vindmøller og solcelle-parker, heller være i lommen på Putin.
Måske man skulle tænke i lidt, fordeling af strøm resurserne.
Dvs. dem der ikke vil have solceller eller vindmøller, som naboer eller til at “forurene“ deres udsigten fra sommerhuset.
Skulle kunne undvære strøm nogle dage om ugen?
Vindmøller udsender lavfrekvent støj, de blinker, og er grime, syntes nogle at vide - mene.
Nogenlunde sammen argument som Trump, som enda mener at vide at folk får cancer af vindmøllerne?
Alternativt bør vi seriøst overveje A-kraft.
Men hvis vindmøller kan få folk op af stolen.
Tør jeg slet ikke tænke på hvilken ballade et A-kraftværk vil medføre.
Fordi man vil både blæse og have mel i munden, her til lands.

Klaus Ipsen, Inge Lehmann og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Der bør være simple og letforståelige regler som alle kan forstå og som kan sikre at der er gode møller i alle størrelser på market. Så kan man gøre så der er små møller hvor det passer og store de få stæder hvor der er plads til dem. Jeg kan godt forstå at ingen gider være nabo til en mølle på 10 km.

Inger Pedersen

En del af grunden til, at det går så langsomt er, at for at skabe forandringer - skal man:

1. Have klare ønsker til ændret adfærd - håb er heller ikke her en strategi
2. Gøre ønskerne konkrete og klare
3. Gøre sig klart, at dem, der skal ændre adfærd, lever i en virkelighed og kontekst
4. Gøre det overkommeligt - og gerne nemmere end nu - at gøre det ønskede
5. Huske, hvem man taler til/med

Er nogen af de kriterier opfyldt fra dem, der siger de ønsker grønne ændringer?
Eller taler de abstrakt, luftigt, uden klare mål, ud i luften uden nogen retning, teoretisk ud fra regneark uden forbindelse til menneskers og firmaers hverdag?
Er det nemt for et firma eller det enkelte menneske at afkode, hvad god, hensigtsmæssig grøn adfærd er?

For mig at se: En ledelsesmæssigt riskiks: Varm luft uden nogen næringsværdi!
Og så er jeg ligeglad med, om aben skal placeres i FN, EU, folketinget, ministerier eller Ørsted m. fl.
De siger (med Thunberg:) bla-bla-bla - og forsætter så dag efter dag og år efter år med at sikre sig, at der sker absolut ingenting!

Lise Lotte Rahbek

Vi vender problematikken om:
Hvorfor bliver vi ved med i højere og højere grad at basere især de vestlige samfund på et ekstremt og evigt voksende energi- og strømforbrug?

Hvilken rolle spiller digitaliseringen mon for strømforbruget? Hvorfor og hvordan er det dog blevet sådan, at fordi man skal betale for en vare, så skal man bruge strøm enten til en bank-server eller til sit mobilnet? Når borgerne skal i kontakt med myndighederne, skal de via internettet. Når forældre skal orientere sig om lille Sofia-Camelias skolebedrifter, skal de ind på et intra-net. Når vi søger hurtig underholdning foregår det på sociale medier - via internettet - eller på tv - via internettet. ALT MULIGT skal være digitalt.
Rundt omkring i verden står der enorme server-parker, som bruger strøm. "Skyen" bruger helt vildt meget strøm. Jo mere digitalt, jo bedre. hvordan fand.. pokker har man forestillet sig at det skal gå, når selv de mest afsondrede landsbyer bliver tilsluttet borger- finans- og underholdnings-digitaliseringen på samme måde, som vi i Vesten har fundet det 'smart' ?
Det er sindssygt meget strøm der skal til og det fortsætter i een uendelighed. Mens jeg sidder og taster her bruger jeg strøm til min pc, strøm til min router og der står nogle servere og sørger for at jeg kan poste min aversion imod hovedløs digitalisering for digitaliseringens skyld.

Skitr!

Erik Fuglsang, Inge Lehmann og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Emil Davidsen

@Lise Lotte,
Prøv så at forestille dig hvor megen strøm der skal til for at få vores transport sektor/privat bilisme af olie/gas hanerne...

Det er simpelt at svare på hvorfor vi ikke er længere, meget simplere end faktisk at gøre noget ved det. Normalt er jeg ikke tilhænger af teknokrati, men, når det kommer til vores energiforsyning så er politikere, folk og diverse aktivister gennem tiden simpelthen for teknisk uvidende og det er svært at hjælpe folk der insisterer på at modarbejde sig selv og egen bedste.

Hvad er det der gør, at det er rentabel at plastre ti hektar til med solceller, mens det er urentabel at forsyne et tilsvarende tagareal med solceller?
Er det problemet med at at give de enkelte husejere adgang til de tilskud i form af momsreffusion på produktionsmidler som solceller. Er det afskrivning af etableringsomkostninger, der kun bør tilfalde pengestærke investorer? Er det modvilje hos elselskaberne til at købe strøm hos småproducenter.
Det er vel beskrevet, solceller påvores tage med tilstrækkelig batterikapacitet vil kunne dække hovedparten af vores energiforbrug. Det vil kunne gøres gennem en "folkeinvestering" i løbet af få år, og det vil være væsentlig billigere end atomkraftværker, der selv under gunstige betingelser vil tage en årrække at bygge og erfaringsmæssigt under vejs vil have store budgetoverskridelser.

John Andersen, Carsten Munk, Frank Borchorst, Inge Lehmann, nanna Brendstrup, Lise Lotte Rahbek, Estermarie Mandelquist, uffe hellum og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar

Det er sjovt som kommunister og deres ligesindede centralister i S og V synes at solcelle][parker er løsningen. Så kan anlægget fungere 10 % mere effektivt, financieret af skatteyderne, og med 10 gange mere bureaukrati.

Vi skal ikke have flere offentligt anlagte solcelleanlæg. Vi skal have flere borger-ejede anlæg, på folks egne tage. Distributionsnettet er naturligvis fælles, men der er to muligheder for udligning og oplagring:

1) Enten køber i strøm tilbage til fuld pris, så hr Hansen kan bruge for to tusind strøm om måneden om vinteren, og sælge samme antal kWh til samme pris om sommeren, så han betaler nul kroner. Skatteborgerne æder omkostningen ved forsyningsnettet og central oplagring, som efter sigende er "effektivt".

2) Vi accepterer, at central oplagring er bureaukratisk og dermed ineffektiv i den samlede regning, så vi accepterer, at hr Hansen har brug for SELV at have batterier, og at det er en del af den private infrastruktur, som skatteyderne skal give tilskud til.

Jeg hørte engang en voksen ingeniør forklare, at det var mere "etisk" at oplagre strøm centralt. Han må jo være blottet for enhver viden om økonomi og administration og politik. Når tilbagekøbsprisen på strøm er 5-10% af forbrugerprisen, så er det et nemt og hurtigt og eksakt mål for effektiviteten af den centrale el-administration: 90-95% tab, i det samlede system. Med andre ord kan hr Hansen købe sig et batteri med 80% tab, hvor kun 20% af strømmen kan genanvendes, og stadigvæk være mere effektiv end det system, som ingeniøren i fuldt alvor anbefalede...

Som liberal socialist mener jeg, at hver eneste familie, som kan gøre sig lidt mere autonome, og dække lidt mere af deres eget el-behov, er en lille sejr for frihed og demokrati.

Hvis alle danske biler blev udskiftet med el-biler imorgen, så havde vi et distributionsproblem. Det er nødvendigt at decentralisere produktionen, næsten for enhver pris.

Lise Lotte Rahbek

Emil Davidsen :
Normalt er jeg ikke tilhænger af teknokrati, men, når det kommer til vores energiforsyning så er politikere, folk og diverse aktivister gennem tiden simpelthen for teknisk uvidende og det er svært at hjælpe folk der insisterer på at modarbejde sig selv og egen bedste
Jeg er i tvivl om, hvad du mener - kan du uddybe?

Lige nu har vi flere forhindringer for en effektiv, grøn omstilling.
1) Borgermodstanden. Ofte ser vi modstand rettet snævert mod et givent projekt, hvor alle lokale kræfter sætter ind.

2) Politikerne. Dybest set er de ikke interesserede. Det "sælger" meget bedre at kunne fortælle om høj vækst. Berlingske har også haft en historie om, at politikerne på Christiansborg taler problemerne ned..

3) Informationsniveauet. Folk aner ikke, hvad problemet er. De ser bare f.eks. at de får ødelagt udsigten. Den skrevne og især den elektroniske presse svigter. Hvornår har der sidst været rt indslag om klimaforandringer i TV Avisen? Der kommer nu og lidt under Vejret, men vi ser aldrig reportager a la dem vi ser fra Ukraine.

Da vi fik Covid-19, handlede det KUN om det og nu er emnet væk, selv om vi lige nu har langt flere indlagte, syge og døde end på noget andet tidspunkt, siden sygdommen kom til Danmark.
Så blev der krig i Ukraine og den slutter nok tidsnok til, at forsvarsforbeholdet kan optage nyhedsredaktionerne. Derefter begynder man at varme op til valg.

Det, vi oplever er, at klimaændringerne simpelthen bliver holdt væk fra overskrifterne. Hvorfor det?

Socialdemokratiet har en kedelig vane med at få forskere og meningsdannere til at ændre holdninger, så de passer med partiets politik. Er det sådan noget, vi oplever?

På Madagaskar har der været en så langvarig tørke, at børn kravlede rundt og spiste grus, småsten og blade for at opleve en mæthedsfornemmelse.
Flere steder i Afrika må man simpelthen opgive at dyrke jorden. Husdyrene og alle andre dyr dør af tørst, fordi det ikke regner mere.
Der er vistnok mellem 2000 og 3000 alvorlige klimahændelser i gang som følge af klimaændringer og de ligger praktisk taget alle sammen på den sydlige halvkugle.

I Danmark udledte vi knap 34.000 tons CO2 i 2018.
I 2020 udledte vi 40.000 tons CO2
I 2021 udl3edte vi 61.000 tons CO2 og lige nu har vi 4-5 kæmpestore anlægsprojekter i gang.

Hvis viljen var til stede, kunne vi løse CO2-problemet. Det handler om penge.
Man kan godt producere Portlandcement som binder al CO2 i cementen. Der bygges allerede cementfabrikker med den teknik.
Olieselskaberne er - og har faktisk været det i årtier - i stand til at opfange AL CO2 fra deres produkter, så de maskiner, deres produkter skal bruge, ikke udleder CO2.

Det handler bare om penge og om en helt anden måde at tænke på.

Peter Knap, Inge Lehmann, nanna Brendstrup og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Helge Smith
Mit bud er, at det er virkelig, virkelig svært at beskrive og dokumentere effekten af forebyggelse og hårde risiko-vurderinger. Effekterne kommer jo først om laaang tid.
Derfor formidler pressen ikke klimaforandringerne.

Politikerne kan heller ikke virke handlekraftige og genvalgs-appetitlige ved at fortælle folk, at de skal holde op med at tage på flyferier, at bilfrie søndage KAN være en fremtidsudsigt og at import af jordbær i marts måned er en skidt ide.

Lise Lotte Rahbek jeg tror også et af de store problemer er, at politikerne ikke tror på det.

Siden Fogh Rasmussens kamp mod de tyranniske smagsdommere, hvor han ansatte flere udvalg end han fyrede, er det blevet legitimt for politikere at tro, at fakta og viden er tro, og derfor kan de se bort fra det.
Fordi en mening er lig så god som en anden ikke.

Helge Smith enig i at vores medier er en del af problemet. Det er her, hr og fru Danmark får deres viden fra. Vi kan ikke alle være de skarpeste knive i skuffen og have tid til selv at grave viden frem. Man får mistanken medierne gør det med vilje.

Hvad angår digitaliseringen, er nødvendig digitalisering ikke det samme som det amokløb vores politikere præsterer.

Hvorfor skal man have et mobilt dataabonnement og smartphone for at køre med offentlig transport oveni billetten?
Hvorfor skal sygesikringskortet eller kørekortet kræve en app? Både kort og telefon kan gå i stykker, men kortet er ikke afhængig af strøm, at man har det rigtige styresystem til app'en og skal heller ikke skiftes i samme tempo som telefonen for at fungere.

Sådan er der mange steder, hvor vores politikere går for langt med digitaliseringen, fordi de skal spille smart og være moderne. Det er vigtigere end virkeligheden.

De har ladet stå til i så lang tid, at nu skal der drastiske midler til. Det er ikke synd for flyselskaberne.
Hvis vi skal beholde et behageligt klima er der ikke mere plads til samme antal flyafgange som før. Indtil vi lykkedes med den grønne omstilling burde flyrejser være rationeret.

Men nu hvor Corona er "overstået" skal danskerne ud at rejse uden mundbind igen, ifølge medierne og de danskere der bliver interviewet. Fordi det er jo frygtelig synd for dem, at de ikke kan flyve kloden rundt.

Selv med gasproblemet er fokus primært kun på hvad det koster folk i penge. Folk der ikke har så mange penge, men alligevel en hel del flere end alle de syge parkeret på kontanthjælpsydelse, der ikke er blevet forøget i år.
Hvordan tror i folk rammes der, af stigninger på flere procent på leje, el, transport, madvarer og hygiejneprodukter?

Igen der er dødsstille i medierne.

Suk

Kim Houmøller, Inger Pedersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Inge Lehmann
Jeg er såre enig. Når jeg problematiserer digitaliseringen og det voldsomt voksende behov for strøm, mødes jeg tit med uforstående miner og tilbud om hjælp til at håndtere apparaterne - hvilket ikke har en skuid med pointen i udviklingen af strøm-kravet at gøre.

*suk*

Anders Bentsen

Emil...
Prøv så at forestille dig hvor megen strøm der skal til for at få vores transport sektor/privat bilisme af olie/gas hanerne...
Hvis vi antager at en bil kører 40km dagligt i gennemsnit, og hvis du gør det i en Tesla model 3 så bruger du 5kwh, så ønsker man 2mio biler på gaden skal vi bruge ca 10gigawatt dagligt.
Men det ser ud til at der allerede er produceret flere tusind E-cat som er en 100watt generator der forventes at virke i ca. 10år, den sælges pt. for 250dollar og to styk kan producere ca. 5kwh dagligt.
Markedet ændrer sig hele tiden og der kommer nye forbedringer til. F.eks. bruger jeg Tesla Model 3 som benchmark vel vidende at Mercedes har en model på vej der kører 12km/kwh.

Anders Bentsen

Uffe Hellum, vi er ret enige men lige en kommentar til private batterier.
2) Vi accepterer, at central oplagring er bureaukratisk og dermed ineffektiv i den samlede regning, så vi accepterer, at hr Hansen har brug for SELV at have batterier, og at det er en del af den private infrastruktur, som skatteyderne skal give tilskud til.

Det er endnu ikke et spørgsmål om at lagre. Danmark bruger rigtig meget energi om sommeren også i dagtimerne. Hvis solcelle ejere kunne låne energi til nettet i dagtimerne, mod at få f.eks. 80% tilbage på tidspunkter hvor han selv har mere brug for den. Så er det at nettet lagrer ved at sælge solenergi videre og derved producere mindre fra f.eks. kul. Når forbrugeren så skal bruge sin energi er det muligt nettet har overskud af vind eller vandkraft der er billigt. Og så får han jo kun 80% tilbage.

Jeg er bange for, at jeg ikke fik udtrykt mig klart nok før.
85% af al CO2-uydledning stammer fra olieindustrien. VI KAN FJERNE DEN. Det betyder, at en alm. personbil udleder 0 gram CO2. INGEN maskiner der drives med olieprodukter vil udlede CO2 overhovedet.
Brug 10 minutter i selskab med Myles Adams, som tidligere har været medforfatter på en IPCC rapport.
https://www.ted.com/talks/myles_allen_fossil_fuel_companies_know_how_to_...

Vær med til at gøre det kendt. Slut med elbiler, megakraftværker osv. Vi har hele infrastrukturen på plads allerede. Det hele handler om lovgivning og ubestikkelige politikere.

Jeg vil også slå et slag for at få stoppet udledningen af CO2 fra cementproduktionen og derfor skal en ekspert have ordet:
https://www.ted.com/talks/tom_schuler_how_we_could_make_carbon_negative_...

I øvrigt vil jeg gerne gøre opmærksom på TED Talks. Det er en guldgrube, hvor begavede mennesker taler om ting, de faktisk har forstand på.

MEN LAD OS NU FÅ STOPPET VORES CO2-UDLEDNING. DET ER IKKE ENGANG SVÆRT!

Skolebørn skal ikke opleve, at deres hjem og deres ejendele forsvinder og små børn skal ikke stoppe småsten og grus i munden for at føle sig mætte.

Måske kan langsommelighed forklares ud fra en lille brevveksling jeg har med Radikale Venstre om solenergi.
Fra mig den 25 marts:
Kære Radikale.
Er det ikke på tide at genoplive husmændene? Ikke for at producere fødevare, men for at producere energi.
Det undre mig, at investorer kan tilplastre adskillige hk med solceller og få en forretning ud af det, mens vi med hus til rådighed ikke kan få en forretning ud af at sætte solceller på vores tage.
Kunne man ikke give os erhvervsstatus, så vi bliver et firma med samme rettigheder som husmændene havde til at fratrække moms og afskrivning, driftsomkostninger med mere?
Lad os kalde det husmænd version 2.
Vi leverer så ikke mælk men el til et andels-elselskab, der kan investere i batterier til overskudsstrøm, i forskning og stå for salg af strøm.
Jeg tør godt garantere, at landet vil få solcellestrøm lige så hurtigt som producenterne kan levere panelerne.
Med venlig hilsen
Peter Knap

Fra Radikale Venstre til mig 22 marts
Kære Peter

Mange tak for din henvendelse.

Den grønne omstilling og energispørgsmålet har brug for alle de kreative greb, man kan tænke sig til, Derfor er det jo fantastisk at modtage ideer fra engagerede borgere som dig.

Så tak for dit indspark til debatten - det værdsætter vi meget!

Du ønskes en god dag.

Med venlig hilsen

Mathias Nygaard

Jeg fandt svaret tandløse og ikke den mindste antydning af, at man i Radikale Venstre ville se på den meget væsentlige problemstilling, der forhindre en hurtig udbygning af solenergi i Danmark. Så jeg svarede

Til Mathias
Jeg burde sige tak for dit svar, men jeg sidder tilbage med en følelse af, at det er et uengageret standardsvar og emnet ikke har synderlig interesse for jer. Der er ikke udtryk den mindste interesse i at se på problemet med rentabilitet af energiproduktion hos småproducenter.
Med andre ord: I gør intet. Eller som Greta Thunberg udtrykker det: Blah blah blah.
Med venlig hilsen
Peter Knap

Jeg har nu ingen forventninger om nogen form for handling, da det kræver at folketingsmedlemmerne aktivt bruger deres resurser og tid på at undersøge problemstillingen, og det er nok for meget at forlange.

Anders Bentsen

Peter Knap
Der er mig bekendt intet der holder dig tilbage fra at sætte et solcelle anlæg på taget i en form for firmaregi....Men det har ikke meget at gøre med rentabilliteten.
En privat køber sine celler hos en installatør der tjener 50%, som køber dem af en grossist der tjener 100%. Og du betaler høj overpris for opsætning da det er besværligt og konkurrencen er lille. Til gengæld får du 1kr./kwh du producerer op til 8kwh. Og så glemmer mange at de har fået fradrag for arbejdsløn ved opsætning.
Når sol parker er en bedre business, skyldes det at man køber solcellerne direkte fra fabrikken i Kina til 1800kr./kwh incl et stativ til at stå på jorden. Hertil kommer transport og leje af jord på ca. 2kr. /m2 per år. Det er billigt, derfor får man kun 60øre/kwh hvorfra man kan fratrække sine udgifter.
Som du rigtigt har regnet ud, så kan det ikke svare sig at private sætter solceller på taget. Det ville give langt bedre mening hvis staten købte solceller i Kina til opsætning på græsplæne og forærede dem væk og så kun betalte 60øre/kwh. Derved ville staten spare ca. 1000kr./kwh årligt de næste 20år, ved at påtage sig en udgift på 2-3000kr. ved at forære solcellerne væk. Til gengæld ville solcelle ejeren kun have udgifter på få kr. til tilslutning og tjene ca. 1000kr./kwh årligt, hvilket vil give en stærk procentvis forrentning af solcellerne.

Anders Bentsen. Tak for svaret, men hvorfor kunne de radikale ikke svare sådan i stedet for et intetsvar.
Hvis det du skriver er den eneste hindring, hvad kan vore lovgivere så gøre for at sikre at solceller på tage kan gøres rentabelt?
Efter min mening er solceller betydelig bedre og miljømæssige mere korrekt placeret på i forvejen bebygget areal en i det åbne land.
Jeg kunne godt tænke mig at høre flere vidende folk på området og se flere beregninger, og jeg fatter ikke, at vores folketing ikke har samme interesse og vil sætte ting iværk.
Jeg savner miljøminister og miljøforkæmper Augen. Efter ham har miljøministeren været grønne nuller.

Anders Bentsen

Hvis det du skriver er den eneste hindring, hvad kan vore lovgivere så gøre for at sikre at solceller på tage kan gøres rentabelt?
Det kommer lidt an på hvem man spørger. Reglerne hænger på en måde lidt sammen og der er naturligvis grænser for hvor godt det må være økonomisk, derfor er der den nævnte grænse på 8kwh til private.
F.eks. vil et hus med varmepumpe bruge ca. 24kwh/ døgn eller 29kwh daglig elproduktion fra solceller fra et 4800kwh anlæg der i snit leverer 6 timer.
I dag betaler han ca. for 8500 kwh : 4000x3kr. + 4500 x 1,10kr. =17000kr.
Med 29kwh daglig produktion til 1kr. kwh vil man kun blive betalt 10500kr.
Men for folk med fjernvarme ser det jo anderledes ud, de har en meget lav elregning på måske 1500kwh eller 4500kr. ved at sætte de samme sol celler op får de 6000kr. i overskud de næste 20år eler 120000kr. plus betalt el, det vil jeg synes er en ganske god forretning.
Men ham med varmepumpen vil nok hellere have at man låner sin producerede strøm til elnettet og kan få den tilbage x 80% når man har brug for den. Derved ville han kunne spare hele sin elregning på 17000kr. eller få 340000kr. over 20år ved at investere måske 100000kr. nu - så med en besparelse på 17000kr. vil det jo give ham en forrentning på 17% men hvis du betaler 5% i rente af de 100000kr. så svarer det til en realprofit på ca. 80000kr. eller det samme som anlægget kostede 20år tidligere, som nu er værdiløst, dvs. det ville i så fald have kostet dig 1000kr. årligt for strøm.
Men hvis dem med varmepumper og bruger meget el var selvforsynende, så ville vi nemmere kunne klare os med det nuværende elnet.
Som du kan se ud af regnestykket så afhænger meget af dine etableringsomkostninger. Kan du sætte 5kwh op for 50000kr. så får du 200000kr. minus 50000kr. i profit eller 8000kr. i lommen årligt
Ham i første eksempel vil stadig spare de 10500kr. men vil kunne betale anlægget af over 5 år og så får han 10500kr. årligt i 15år som reduktion i hans regning på 17000kr..
Dvs. dem der bruger mest el ville være glade for modregning 1 til 1 for produceret og brugt el.

Når det er sagt, så nævnte jeg muligheden for at private burde kunne få gratis paneler til at stille på jorden og så kun få 60øre/kwh.
Hvis staten i dag giver et tilskud på 40øre/kwh til private så er det ca. 1000kr/år i 20 år - hvis det blev erstattet af gratis solceller og stativ til 3000kr./kwh. Så kan en villaejer med mindre brug for haven f.eks. opsætte 3 rækker af 20mx2x dvs. 48kwh på 160m2 græs areal. 48kwh i 6 timer x 60øre er 172kr. dagligt. Så kan han selv opsætte panelerne og betale en elektrikker 10000kr. for at tilslutte det elnettet, i så fald ville anlægget have en tilbagebetalingstid på 10uger.
Og så ville staten jo altså spare 17000kr. per kwh opsat, det er vel også værd at tage med.

Lise Lotte Rahbek

Anders Bentsen
Fint regnestykke. :-)
Der skal dog tilføjes den energi det kræver at fremstille solceller + at solcellerne mister effekt over årene. Et anlæg estimeres en levetid på mellem 25 - 35 år.
Bortskaffelse af brugte solcellepaneler kender man endnu ikke omkostningerne af.
https://dk.dsisolar.com/info/life-cycle-assessment-lca-of-silicon-pv-pan...

Anders Bentsen

Lise Lotte, tak, jeg ved ikke med sikkerhed hvordan disse celler er lavet (dem jeg bruger som eksempel) men det er baseret på tyndfilm på en plade med en ramme. Jeg ved ikke hvad der er brugt af energi på produktion eller afskaffelse, men prisen på 20cents/watt for cellen eller ca. 80dollar per m2 giver vel et materialeforbrug i nærheden af 40dollar heraf er det vel ikke utænkeligt at energiforbruget er 50dollar/kwh.
Jeg brugte 20år som levetid fordi det plejer at være deres garanti på solceller, men det er ikke umuligt den kommer højere op.
Jeg tror en stor del af tyndfilm solceller er lavet af plastik og ikke silicium, så jeg vil tro man brænder dem ved bortskaffelse.

Lise Lotte Rahbek

Anders Bentsen
Afbrænding af plastik giver ikke rigtig mening i det lange løb: Mere CO2udledning, ubalance i kulstofkredsløbet, forsuring, osv.

At tænke i cirkulært forbrug er en nødvendighed, også når vi snakker solceller og energiproduktion. Der skal være en plan og en vision for, hvad materialerne kan og skal bruges til bagefter.

Anders Bentsen

Lise Lotte, det kan altså næsten ikke blive mere optimalt. Plastik er lavet af olie og en m2 svarer måske til 2liter olie, så når du brænder det af får du energien ud af den igen.
En m2 laver måske 400watt/timen 6 timer om dagen, hvilket svarer til 17000 kwh over 20 år, som er det du i princippet får ved at brænde disse 2 liter olie. Til sammenligning får du ca. 20kwh ud af en liter olie afbrændt i en effektiv generator.
Det er da væsenligt bedre end at producere bjerge af affald fra vindmøller eller afbrænding af fossilt brændsel.

Lise Lotte Rahbek

Anders Bentsen
Nej det er tudetosset at brænde olieprodukter af.
Årsagen til at gå over til vedvarende energi er jo netop at stoppe med at udlede afbrændings-CO2 til atmosfæren. Ved hver eneste afbrænding frigives der CO2 som virker som drivhusgas.
Læs selv om det korte og det lange kulstofkredsløb..

Omkring solceller på tagene.
Der er en særdeles relevant og oplysende artikel om solceller på Zland.dk.