Forholdet til NATO
Læsetid: 8 min.

Begejstringen for NATO var stor på modstandsavisen Information. Men så blev begejstringen modereret

I begyndelsen af Informations historie var chefredaktør Børge Outze ikke i tvivl om, at Danmark hørte til i NATO. Senere fik blandt andet Pentagonrapporten dog den gamle modstandsmand til at revurdere sit syn på USA. Her er historien om avisens holdning til den vestlige forsvarsalliance
Som grundlægger af Information og mangeårig chefredaktør var Børge Outze i årtier begejstret for NATO, indtil han i 1973 gjorde op med avisens hidtidige ubetingede opbakning.

Som grundlægger af Information og mangeårig chefredaktør var Børge Outze i årtier begejstret for NATO, indtil han i 1973 gjorde op med avisens hidtidige ubetingede opbakning.

Ritzau Scanpix

Indland
24. marts 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

»Med larmende voldsomhed er det atlantiske foraar slaaet ind over Nordens kyster,« proklamerede Information i sin forsideleder den 22. marts 1949 – dagen, hvor diplomat og udenrigsminister Gustav Rasmussen fremlagde lovforslag om dansk tiltræden til Atlantpagten, som NATO dengang blev kaldt.

For Information, der var opstået som illegalt nyhedsbureau under den tyske besættelse, var lovforslaget et vigtigt skæringspunkt og det »endelige brud med den epoke, der fuldbyrdedes den 9. april«, som lederen fortsatte.

Under fremlæggelsen blev Gustav Rasmussen afbrudt af »kommunistiske urostiftere« ‚ som avisen omtalte dem, fra Folketingets tilhørerloge. »Det begyndte med, at tilhørere rullede store papirtransparenter ud over logens kant. De naaede gulvet. Man læste teksterne: ’Vi vil ikke dø for Wall Street’ og ’Ungdommen siger nej’,« berettede Information.

»En rigsdagsbetjent flaaede strimlerne ned, og politiet rykkede ind på tilhørerpladserne og fjernede med magt de kommunistiske urostiftere. Uden for salen blev de sat under anholdelse og ført bort.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

Nødvendigt at få fortiden med, så tak for det.
Der kommer vel en anden halvdel, ikk’?

Steen K Petersen, Torben Siersbæk, Alvin Jensen, Rolf Andersen, Ejnar Søndergaard, Ete Forchhammer og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Marie-Christine Poncelet

Håber også på at der bliver en anden halvdel af historien for den her stopper i 1977.
Der er sket mange ting de sidste 40 år i verden som USA/NATO har været involveret i og stadig er involveret i .Hvad er NATO s formålet nu, hvad vil NATO , hvad er USA s målet?

Steen K Petersen, Alvin Jensen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Det mest spændende er, hvad Inf. mener i dag, og ikke, hvad det engang mente. Ligesom i sin tid hvor folk blev fornærmede og opsagde abonnementet, kunne det jo også ske i dag.
Der må nok gives tilladelse til forskellige holdninger, selvom det vil gå udover avisen som modstandsavis, for så bliver modstanden afhængig af, hvem man spørger.

Rolf Andersen

Niels-Simon Larsen, at sige, at historien ikke er spændende er da noget af en holdning.

Godt nok gentager historien sig aldrig, men man kan blive mægtig klog på nutiden, hvis man kender historien ... det gælder i alle livets forhold.

"Der må nok gives tilladelse til forskellige holdninger" ... det lyder som om, det kunne komme ud af Putin's mund.

Poul Erik Pedersen

Nils-Simon Andersen: interesserede i fortsættelsen af historien, vil jeg tro kan få et glimrende udbytte af at læse Ole Langes og Alex Frank Larsens bog om Outze. Bogen er iøvrigt udgivet på Informations bogforlag.

mvh. poul.

Christian Mondrup

Har læst Information siden ca. 1968. Tak for tilbageblikket til den tid og de følgende årtier.

jens peter hansen

En underlig meget tynd artikel som nærmest påstår at Inf. i 70'ernes revolutionære periode nærmest var for Nato og så citerer Vilby.:
Lederen sluttede: »Det er trist, at man end ikke overvejer en diskussion om fortsat NATO-medlemskab. For Portugal. Eller for Danmark.«
I dag siger Vilby, at dengang var det for Information og ham et spørgsmål om »NATO med hvem og NATO hvordan?« – ikke et spørgsmål om ja eller nej til organisationen.

Selvfølgelig var det det og det var da et nej til Nato.
Niels Jørgen Haagerup gik fra at være pressemand for Nato til at være fast mand på Information i begyndelsen og midten af 60'erne. Han gik såmænd ind for den kendte atomslagstyrke i Natoregi. Det der skete 10 år senere var en 180 graders vending. Nu var USA hovedfjenden og ikke Sovjet. Man kunne da i det mindste forlange at man dykkede lidt mere ned i hvad det var de unge halvrevolutionære medarbejdere mente i 70'erne. Det kræver jo bare lidt arbejde med at kigge de gamle numre igennem. Jeg holdt altid avisen om fredagen. Da skrev Per Høyer Hansen om sport. En mester udi i denne genre, mens de andre unge journalister foredrog deres revolutionære drømme på Palæbar. At Nato var en del i disse drømme er nyt for mig, men jeg kan da have taget fejl.