»Bekymrende«: Flygtningenævnet fortsætter behandling af afghanersager trods appel fra FN’s flygtningeorgan

I midten af februar sendte FN’s flygtningeorganisation, UNHCR, en såkaldt guidance note til en række asylretlige instanser, herunder det danske asylsystems højeste instans, Flygtningenævnet, ledsaget af et fremsendelsesbrev, som Information har fået aktindsigt i.

»UNHCR vurderer, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at fastslå med den fornødne grad af sikkerhed, at en afghansk asylansøger ikke har behov for international flygtningebeskyttelse,« lød budskabet i brevet fra Henrik M. Nordentoft, der er regional repræsentant for UNHCR i Nordeuropa.

UNHCR betonede, at der er for stor usikkerhed og mangler tilstrækkelige informationer om den humanitære situation i Afghanistan, hvorfor flygtningeorganisationen appellerer til at indstille behandlingen af alle sager, »hvor det ikke kan afgøres, at den pågældende person er en flygtning« inden for Flygtningekonventionen.

Altså mener UNHCR, at man ikke børe træffe afgørelser med negativt udfald for asylansøgeren. Suspensionen, skriver organisationen, bør gælde, indtil situationen i Afghanistan er stabiliseret, og mere pålidelig information er tilgængelig.

Flygtningenævnet, der i december besluttede at genoptage behandling af afghanske asylsager, traf kort før modtagelsen af UNHCR’s brev afgørelse i de to første såkaldte spontansager om afghanske statsborgere. I den ene af sagerne stadfæstede nævnet afslaget fra Udlændingestyrelsen, og i den anden blev der tildelt opholdstilladelse. På det seneste koordinationsudvalgsmøde i nævnet skulle nye baggrundsoplysninger fra Afghanistan og UNHCR’S materiale – og hvilken betydning, det skulle få for nævnets praksis – drøftes.

»Uanset at situationen i Afghanistan fortsat er ganske alvorlig og præget af usikkerhed«, skriver nævnet i referatet af mødet, så »foreligger baggrundsoplysninger af en sådan karakter og et sådant omfang«, at »realitetsbehandlingen« af afghaneres asylsager kan fortsætte.

Og selv om det i sig selv ikke er i modsætning til UNHCR’s appel, at Flygtningenævnet fortsætter asylbehandlingen af afghanske flygtningesager, kommer nævnet nok til at »sidde appellen overhørig« og fortsat nægte nogle afghanere opholdstilladelse. Det vurderer både Jesper Lindholm, ekspert i asylret og tidligere medlem af Flygtningenævnet, og asylchef Eva Singer fra Dansk Flygtningehjælp.

»Flygtningenævnet følger sin egen praksis og følger ikke slavisk UNHCR’s anbefalinger, da de heller ikke formelt set er retligt bindende. Nævnet læner sig op ad UNHCR’s retsopfattelse i nogle situationer, men langtfra alle, og har generelt en mere restriktiv forståelse af flygtningeretten,« siger Lindholm.

»Jeg synes egentlig ikke, at Flygtningenævnet direkte forholder sig til det, UNHCR siger. Nævnet siger bare, at de vurderer, at de har tilstrækkeligt med oplysninger som svar på, at UNHCR siger, at vi netop ikke ved tilstrækkeligt,« siger Singer.

Et uforudsigeligt styre

I Afghanistan er niveauet af vilkårlige voldsudøvelser faldende, den humanitære adgang til mange dele af landet forbedret, men ikke desto mindre er situationen »yderst uforudsigelig med udbredte bekymringer om målrettet vold og menneskerettighedskrænkelser«, skriver UNHCR i introduktionen til den såkaldte guidance note.

Usikkerheden består blandt andet i Talibans ageren. Indtil nu har styret regeret med »usikkerhed, vilkårlighed og tilsidesættelse af retssikkerheden«, og det er blandt andet ikke sikkert, hvordan Taleban forholder sig til Afghanistans forfatning, om sharialoven vil træde i kraft, eller om styret har tænkt sig at respektere etniske og religiøse minoriteters rettigheder.

Derudover, skriver UNHCR, medfører den nuværende situation i landet en række »forhindringer« for at indsamle »omfattende« information om den humanitære situation i landet. Forhindringerne indebærer blandt andet en »begrænsning« af afghanske medier, at Afghanistans uafhængige menneskerettighedskommissions, AIHRC, bygninger er overtaget af Taleban og i det hele taget en begrænsning i mulighederne for, at ngo’er kan overvåge menneskerettighedssituationen i landet.

Baseret på de tilgængelige rapporter om »udbredte menneskerettighedskrænkelser«, skriver UNHCR, at organisationen er »bekymret for, at den seneste udvikling giver anledning til et øget behov for international flygtningebeskyttelse for mennesker, der flygter fra Afghanistan«.

Og UNHCR har »i den grad« adgang til informationer, som Flygtningenævnet ikke har, siger Jesper Lindholm. Flygtningeorganisationen er til stede i Afghanistan og/eller nabolandene, og har således normalt et mere aktuelt billede af situationen, end hurtigt forældede rapporter kan give.

»Men UNHCR siger nu, at selv deres monitoreringsmuligheder ikke er tilstrækkeligt til stede. Det er måske umuligt at finde ud af eller for farligt at være der. De siger jo i virkeligheden, at hvis ikke Flygtningenævnet vil tildele asyl, bør det lade være med at vurdere ansøgningerne, fordi et afslag hvilet på et for usikkert grundlag, og store grupper af befolkningen har et beskyttelsesbehov. Det er sådan, jeg læser det.«

– For udenforstående lyder det jo lidt skørt, at man siger, at der ikke er nok information til at nægte at give asyl, men at der er nok til at give asyl?

»Det er ret logisk i mine øjne. UNHCR siger jo, at der – i det tilgængelige materiale – kan være basis for at give asyl. Men hvis ikke Flygtningenævnet giver det, mener UNHCR ikke, at man på nuværende tidspunkt må meddele afslag, for det er situationen for usikker og uforudsigelig til.«

Humanitær krise

Ud over at opfordre til, at asylretlige instanser ikke træffer afgørelser med negativt udfald for asylansøgeren, appellerer UNHCR også til, at de afghanere, der måttet have fået afslag på opholdstilladelse før Talibans overtagelse, får deres sager vurderet igen. Og at man ikke tvangsudsender afghanske statsborgere til deres hjemland.

Af referatet fra Flygtningenævnets koordinationsudvalgs møde fremgår det, at også Dansk Flygtningehjælp har »opfordret nævnet til at følge guidance noten og for nærværende undlade at træffe negative afgørelser i sager vedrørende afghanske asylansøgere«. Dertil opfordrer flygtningehjælpen nævnet til »at udvise særlig forsigtighed i forhold til vurderingen af individuelle risikoprofiler«.

Det har man gjort, fortæller asylchef Eva Singer, fordi man er »enig i analysen af, at det er for risikabelt« at træffe negative afgørelser, i lyset af hvor usikker situationen er, og hvor mange oplysninger, man ikke har om forholdene i Afghanistan på nuværende tidspunkt.

»Det er jo ikke ualmindeligt, at nævnet indimellem vurderer forholdene i forskellige lande anderledes end UNHCR. UNHCR laver ofte mere bløde anbefalinger,« siger Singer.

»Men her har de været meget tydelige om, hvad de mener, og hvorfor de mener, hvad de gør, og så synes jeg, det er ekstra ærgerligt og bekymrende, at Flygtningenævnet ikke følger det.«

I referatet fremhæves det, at både de norske og svenske udlændingemyndigheder også har genoptaget behandlingen af afghaneres asylsager. Det norske udlændingenævn, UNE, har imidlertid ikke truffet afgørelser i sager vedrørende afghanske asylansøgere endnu, ligesom det ikke har taget principiel stilling til UNHCR’s guidance note. Den svenske myndighed, Migrationsverket, noterer sig, at guidance noten »ikke er direkte bindende for staters asylprøvelse«, men udgør et »betydningsfuldt« bidrag i asylsager.

I koordinationsudvalget er der enighed »om at de enkelte nævn i lyset af den usikre og ustabile situation i Afghanistan bør udvise særlig omhyggelighed ved vurderingen af ansøgeres konkrete og individuelle risikoprofiler«, og henviser til endnu en såkaldt guidance note fra EU’s asylagentur, EASO, der behandler bestemte risikoprofiler med henblik på »kvalificering til flygtningestatus«.

Endeligt er udvalget »opmærksomt på den akutte, alvorlige humanitære krise i Afghanistan, præget af udbredt mangel på fødevarer og sundhedsydelser, alvorlig økonomisk krise og et meget stort antal internt fordrevne«. Den krise beskriver UNHCR også i sin guidance note. Men, står der videre i referatet fra udvalgsmødet, »disse forhold kan dog ikke i sig selv begrunde opholdstilladelse«.