Krigen i Ukraine
Læsetid: 6 min.

Der er brug for mere hjælp til russere og belarusere på flugt, siger juridiske eksperter

Sikkerhedssituationen for regimekritikere og desertører i Belarus og Rusland er også forværret på grund af krigen i Ukraine. Men de har svært ved at få beskyttelse i EU på grund af visumkrav, stramme asylregler og hårde grænseovergange. »Paradoksalt« at den netop vedtagede særlov ikke også gælder for dem, mener juralektor
Det er ikke uden risiko at udtrykke sin uenighed med det russiske regime. Ny russisk lov giver op til 15 års fængsel at bruge ordene ’krig’ og ’invasion’ om situationen i Ukraine. Derfor vil mange russiske flygtninge være individuelt forfulgt og altså berettiget til asyl. I praksis vil de uden en særaftale dog få svært ved at nå EU’s grænser.

Det er ikke uden risiko at udtrykke sin uenighed med det russiske regime. Ny russisk lov giver op til 15 års fængsel at bruge ordene ’krig’ og ’invasion’ om situationen i Ukraine. Derfor vil mange russiske flygtninge være individuelt forfulgt og altså berettiget til asyl. I praksis vil de uden en særaftale dog få svært ved at nå EU’s grænser.

Vitaliy Smolnikov

Indland
17. marts 2022

Mens en ny særlov sikrer ophold og arbejdstilladelse i Danmark til ukrainere på flugt fra krigen, står tusindvis af flygtninge fra nabolandene Belarus og Rusland i en noget sværere situation.

Ruslands invasion af Ukraine har gjort situationen i de to lande mere usikker, især for regimekritikere og desertører. Alligevel har de svært ved at få beskyttelse i EU. Det skyldes både visumkrav for indrejse, svære grænseovergange ved Polen og Litauen samt stramme asylregler.

Juraprofessor på Aarhus Universitet Jens Vedsted-Hansen undrer sig over, at den juridiske hjælp udebliver til de belarusere og russere, »der kan blive ofre for samme konflikt som ukrainerne«.

»Jeg synes både, man kan argumentere moralsk, politisk og juridisk for, at flygtninge fra Belarus og Rusland i hvert fald skal have muligheden for at komme til EU og søge asyl. Det er i praksis meget vanskeligt i dag, selv om en hel del mennesker fra disse to lande formentlig ville opfylde betingelserne for at få asyl, hvis de fik mulighed for at anmode om det,« siger han.

Jesper Lindholm, som er lektor på juridisk fakultet på Aalborg Universitet og ekspert i udlændingeret, finder det »paradoksalt«, at særloven begrænser sig til ukrainere på flugt.

»Flygtninge fra Belarus og Rusland vil i højere grad være individuelt forfulgt og altså berettiget til asyl efter de gældende regler. Men i praksis vil de uden en særaftale have meget svært ved at nå EU’s grænser,« siger han.

Polen har eksempelvis påbegyndt opførelsen af en mur langs grænsen til Belarus for at afskrække flygtninge fra at søge ind i landet østfra. Og det er af åbenlyse grunde blevet farligt at flygte gennem Ukraine, især som russer og belaruser. 

Venstres udlændingeordfører Mads Fuglede mener også, at der er brug for mere hjælp til belarusere og russere på flugt, end det er tilfældet i dag.

»I Venstre har vi især fokus på desertører fra den russiske hær, men vi har også blik for, at det kan blive aktuelt for den hviderussiske. Vi skal have en snak i EU og lave fælles regler. Men det er her, forandringen skal ske, ikke med en udvidelse af særloven i Danmark,« siger han.

Hos De Radikale anerkender udlændingeordfører Kathrine Olldag, at det er svært både for flygtninge fra Belarus og Rusland at nå til EU og få asyl i Danmark, selv om de principielt kan have krav på det.

»Men i forbindelse med særloven vælger vi at fokusere på Ukraine, hvor der er krig lige nu. Jeg synes, det er oplagt, at belarusere og russere skal søge asyl i Danmark. Og at vi i øvrigt skal være rundhåndet med visum til dem,« siger hun.

Sidestille med ukrainere

Titusinder af russere er ifølge The New York Times flygtet til Istanbul, siden Rusland invaderede Ukraine. Andre har taget flugten til lande som Armenien, Kasakhstan og Georgien. Nogle frygter at blive anholdt som følge af de vidtgående nye russiske love, hvor det kan give op til 15 års fængsel at bruge ordene ’krig’ og ’invasion’ om situationen i Ukraine. Andre har mistet udsigten til en fremtid i Rusland.

Daria Wagner, der flyttede til Danmark fra Rusland i 2000, fortæller, at hun i øjeblikket er ved at hjælpe fire russere, som er flygtet til Georgien, forfulgt for deres politiske virke. Landet har ifølge lokale myndigheder modtaget 20.000 russere siden krigens begyndelse. Men situationen her er ifølge Daria Wagner meget usikker, blandt andet fordi Georgien har en udleveringsaftale med Rusland.

»Vi forsøger at få de fire russere, jeg er i kontakt med, ud af Georgien og ind i EU. Men det er rigtig svært, for der er få steder, hvor de kan søge visum,« siger hun.

Mange af de russere på flugt, som Daria Wagner taler med, er heller ikke interesseret i asyl, men vil gerne have midlertidig opholds- og arbejdstilladelse i Danmark ligesom ukrainerne, indtil de forhåbentlig snart kan vende tilbage til Rusland.

Også i Belarus er sikkerhedssituationen yderligere forværret for regeringskritikere siden krigen i Ukraine begyndte, fortæller Karim Pedersen, som er bestyrelsesmedlem i den dansk-belarusiske venskabsforening Talaka.

I en nylig appel til Udenrigsministeriet har Talaka opfordret den danske regering til at sidestille belarusere på flugt med ukrainere i den netop vedtagne særlov. Appellen er også sendt til en række andre europæiske lande fra deres lokale belarusiske venskabsforeninger, fortæller Karim Pedersen. 

»Dem, som flygter fra Belarus, kan få humanitært ophold i Polen og Litauen, men situationen ved grænseovergangene er meget svær i øjeblikket. Og det ville jo også give mening, at resten af EU hjalp til,« siger han.

Hårde grænseovergange

Jesper Lindholm fra Aalborg Universitet påpeger, at flygtninge fra Belarus og Rusland i øjeblikket står i samme situation som flygtninge fra resten af verden, der forsøger at komme frem til EU’s grænse.

»Det er generelt blevet gjort meget vanskeligt at lykkes med, medmindre man har en særlig aftale. Grænseovergangene ved Polen og Ungarn er hårde, og jeg kan have min tvivl om, hvorvidt man vil lukke belarusere og russere ind,« siger han.

»Der er ingen tvivl om, at visse militærnægtere og desertører samt dem, som har været systemkritiske, har deltaget i demonstrationer eller kritiseret krigen, kan have behov for asyl. Men de står ikke i samme favorable situation som ukrainerne. Jeg synes, at man fra politisk side bør se på muligheder for at hjælpe dem.«

Jens Vedsted-Hansen vurderer, at den visumpligt, som russere og belarusere er underlagt, i praksis kan gøre det meget svært for dem overhovedet at få adgang til EU og dermed asylproceduren.

»De har ret til at blive lukket ind og få behandlet deres sag, hvis de når frem til en grænse. Men her har eksempelvis Polen noget af en trackrecord med at holde folk ude med mere eller mindre brutale metoder, allerede før konflikten blev skærpet. Det ville være noget lettere for russere og belarusere på flugt, hvis de kunne få udstedt et visum til at komme ind i EU,« siger han.

Han mener, at man fra Danmark og EU’s side kunne overveje en »slags aktivt menneskerettighedsdiplomati« med lettet adgang til udstedelse af visum for de regimekritiske flygtninge fra Ukraines to nabolande. 

»Lidt i stil med hvad nogle europæiske lande gjorde i Latinamerika i 1970’erne for at hjælpe fængslede eller truede dissidenter ud fra militærdiktaturerne der,« uddyber han.

Ikke brug for særregler

Enhedslistens udlændingeordfører Rosa Lund er enig i, at »vi skal beskytte alle, der flygter fra Putins krig, også russiske desertører og dissidenter fra Belarus«.

De udfordringer, de står med nu, udstiller ifølge hende de problemer, der generelt er med den stramme danske udlændingepolitik. Alligevel mener hun ikke, der er brug for særregler for russere og belaruserne på flugt.

»Særordninger er mærkelige fidusregler, som skaber flere problemer end løsninger. Vi bør kigge på vores almindelige udlændingelov, og det mener jeg i øvrigt også, at vi burde have gjort i forhold til ukrainerne,« siger Rosa Lund.

Ifølge Kathrine Olldag fra De Radikale kunne en løsning i første omgang være at gøre det lettere for russere og belarusere på flugt at få visum til EU.

»Vi er flere partier, som i øjeblikket presser på hos Tesfaye (udlændingeministeren, red.) for at kigge på visumreglerne. Det vil vi utroligt gerne. Når vi har mennesker på flugt fra undertrykkende regimer, er vi forpligtet til at hjælpe. Men det er vi ikke så godt polstret til med russere og belarusere, det medgiver jeg,« siger hun.

Adspurgt om, hvilke partier der sammen med De Radikale presser på i forhold til visumreglerne, henviser Kathrine Olldag til Venstre og Liberal Alliance, der tidligere har efterspurgt særlig hjælp til deserterede russiske soldater og embedsmænd. 

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S). 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Holger Nielsen

Jeg forfølger den artikel, der er skrevet af Louise Schou Drivsholm, fordi når man vender det i hendes baner, og siger det giver de russiske soldater, en god grund mere til, både russere og hviderussere flygter, vi ved jo ikke noget om, hvor bange de er , og de frygter formentlig lige så meget for deres liv, som vi vel også ville være, hvis vi var i samme situation, der er en fordel mere, jo flere soldater, der flygter, jo færre soldater har Putin. Lad dem komme til EU på tålt ophold, for jeg er sikker på, som der også står i en anden artikel, de rejser gerne hjem til Rusland og Belarus igen, når der er fred. Jeg har forstået det sådan, at de fleste ukrainere også gerne vil hjem til Ukraine igen, når der er fred. Ville vi selv handle anderledes, hvis vi stod i deres situation? De kæmper mod en modstander, der militært siges, at værre større, men er den måske svagere fordi russerne vist har envejs kommandovej. Det er så stærkt gået af det ukrainske militær, at de kan holde russiske styrker under kontrol, da NATO ikke kan gribe ind med fly med mere, uden 3 verdenskrig er i gang, så giv Ukraine alle de våben de skal bruge, jeg tænker på Stinger misiler med mere. Hvis kineserne går over på den russiske side, kan det være for sent, at hjælpe Ukraine, og der er ingen der ved, hvad der så sker i områderne af Kina. Måske en start på den 3 krig? Måske "bare" en intern krig, men den lurer, og hvad sker der på det globale økonomiske marked? Jeg ved det ikke.

Der skal fares med lempe ! Men fares skal der !
Det der med "fred i vor tid" skal vi ikke gentage
Despoter skal bekæmpes, det vil være at skyde sig selv i foden ikke at gøre det - Forstandige, tålmodige, og modige mennesker er dem vi skal satse på !
At lade vreden bestemme, er at spille despotens spil.

Kim Folke Knudsen

@Hviderussere og Russere

Tidsubegrænset ophold til flygtninge fra Rusland og Hviderusland herunder til de unge mennesker, der deserterer fra den russiske militærmaskine.

Russiske krigsfanger skal behandles i overensstemmelse med krigens love og Geneve Konventionen. Vi lader andre ovre på den anden side om at bedrive terror mord og tortur.

Hviderussiske og russiske flygtninge tilbydes vilkår ligesom Ukrainske flygtninge herunder fri transport, uddannelse, sociale ydelser og arbejdssøgning.

Det kan blive et stort plus for Danmark at få disse mennesker her til landet. De er veluddannet. De har kendskab til de to store lande øst på som vi en gang, når det modbydelige regime i Moskva og Minsk er fjernet vil samhandle med og måske være med til at genopbygge. Fred kommer efter krig som solen stiger op efter nattens uvejr.

Vores efterretningstjeneste skal selvfølgelig holde øje med nye russiske flygtninge for at sikre sig mod spioner, der sluses ind i vort land. Men det må kunne klares på en pragmatisk måde.

Denne krig er en krig mod det russiske forbrydersyndikat i Kreml og dets Diktator Vladimir Putin samt den klike der profiterer og klamrer sig til hans stalinistiske terrorregime.

Denne krig er ikke en krig mod det russiske folk og især ikke mod det modige hviderussiske folk, der bød deres diktator Alexandr Lukasjenko trods sidste sommer. Det kan være en af de begivenheder, som har fået Vladimir Putin til at gå fuldstændig amok nu i Ukraine. Det værste regimet i Kreml kan forestille sig er russiske borgere, som besøger nabolande med en mere liberal holdning og med en velstand som udstiller Ruslands elendighed under det nuværende forbrydersyndikat. Friheden vil komme til Rusland og det kan være før end forbrydersyndikatet aner.

Russiske soldater se jeres snit til at desertere lad være med at skyde på jeres brødre og søstre i Ukraine. Lad være med at sætte liv og levned på spil at ødelægge Jeres familiers og børns fremtid for en forbryderklike, der altid har beriget sig på Jeres bekostning og som nu bruger Jer til kanonføde. For regimet er komplet ligeglade med hvor mange almindelige russiske borgere, der dør på den forbryderiske angrebskrig mod Ukraine.

Jeres ortodokse tro og pligt kalder. Det er ikke Guds mening at I skal slagte Jeres brødre og søstre i Ukraine.

Hvide russiske soldater gå over til Jeres brødre og søstre på den ukrainske side. Vend jeres våben mod undertrykkerne Alexandr Lukasjenko og den store bølle diktator Vladimir Putin. Terrorregimer lever og snylter på frygt og angst i deres befolkninger. Hvis I er mange nok, så vil terrorregimet falde sammen som et råddent korthus.

15.000 russiske medborgere har vist modet og er nu indespærret i regimets terrorfængsler. Rusland er ikke passiv, Rusland og det russiske folk er ved at vågne.

Vi i vesten ønsker ikke et amputeret Rusland, vi ønsker et frit og uafhængigt Rusland, som kan leve i velstand og fred med deres mange naboer og som kan spille en rolle som en global magt der er med til at løse Jordklodens store udfordringer herunder klimakrisen.

NATO bør etablere et ekspeditionskorps af hviderussere, som får en militær uddannelse i NATO regi, ligesom der skal etableres et ukrainske ekspeditionskorps i NATO regi. Den dag tiden er moden vil de vende tilbage til et frit og uafhængigt Hviderusland og Ukraine og genopbygge deres lande med hæder og stolthed støttet af os andre frie folk.

Det skulle vi have indset i Vesten fremfor at tro på, at typer som Josef Stalin, Adolf Hitler og Vladimir Putin at de kan omvendes til reformorienteret politikere. De er alle tre spoleret fra dag nr. 1 af. Ud med dem de tre diktatorer de hører hjemme på historiens mødding.

VH
KFK

Tanken er jo god - og de radikale er selvfølgelig straks med derpå, Rosa Lund ligeså:
Rosa Lund er enig i, at »vi skal beskytte alle, der flygter fra Putins krig, også russiske desertører og dissidenter fra Belarus«.

Jeg er også med....... man er vel progressiv. Min snusfornuft sidder blot som en lille
irriterende spørgejørgen og spørger: hvor mange er det lige Danmark og Europa bør modtage, udover de som er livsfare og udsættes for forfølgelse?

Vil man tømme Rusland og Belarus for mennesker der kan yde indre modstand og
være bærende for samfundsudviklingen, når despoterne forhåbentlig snart forsvinder.

Den danske humanisme er kendetegnet ved råbet "Vi gir asyl, asyl asyl"
Og så kan Putin skalte og valte med sit folk og påføre ukrainerne ufattelige lidelser,
til underlægningsmusikken til ragnarokket, der strømmer fra Danmark og Vesteuropa" Vi gir asyl,asyl asyl".

Måske de hellere ville have missiler, nogle jetjagere og andet kram, som humanister og "Kringsatt av fiender" ikke forstår sig på.