Forsvarsaftale
Læsetid: 9 min.

Dansk forsvar har siden 90’erne specialiseret sig i missioner i fjerne lande. Nu skal det ’back to basics’

Siden Den Kolde Krig har Danmark nedskaleret sit forsvar og ændret strategien til at føre krige langt fra egne grænser. Med den nye forsvarsaftale får Forsvaret et historisk løft i nyere tid og skal på nogle områder ud på en rejse tilbage i tiden for igen at blive i stand til at forsvare sig mod russerne
Danske tropper var i 2018 på øvelse i Estland, her skulle de sammen med britiske soldater bekæmpe ’russerne’. Eksperter vurderer, at Forsvaret skal tilbage til noget, der minder om den krigsførelse, der fandt sted under Den Kolde Krig.

Danske tropper var i 2018 på øvelse i Estland, her skulle de sammen med britiske soldater bekæmpe ’russerne’. Eksperter vurderer, at Forsvaret skal tilbage til noget, der minder om den krigsførelse, der fandt sted under Den Kolde Krig.

Peter Nygaard Christensen

Indland
12. marts 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

På en varm solskinsdag for fire år siden befandt 140 danske kampsoldater sig i en estisk skov. I bæltekøretøjer og iført grønne uniformer bevægede de sig gennem moser og mellem birkestammer frem mod frontlinjen for at gennemføre det, der hedder en hurtig fremrykning. Et angreb mod fjenden.

Fjenden skulle forestille at være russerne. I virkeligheden var de estiske og polske soldater, som deltog på samme NATO-øvelse som Danmark.

Dengang var Information med for at finde ud af, hvordan Forsvaret sammen med vores allierede i NATO trænede til en potentiel storkrig mod Rusland. Soldaterne tvivlede på, at de nogensinde ville få brug for at skyde med skarpt.

»Vi siger tit, at den her mission enten bliver verdens kedeligste eller verdens mest spændende,« sagde en af dem.

Udstationering af soldater i Estland var en reaktion på annekteringen af Krim i 2014 og et Rusland, der blev stadig mere aggressivt over for Vesten.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

jens christian jacobsen

Nej vi skal ikke ' back to basis.' Vi skal udvikle et effektivt HBTSS- system der kan spore og nedskyde russernes og kinesernes supersoniske atommisiler. Fra alle de nye kampvogne, skibe og fly kan vores soldater nå at se sporstriberne efter missilerne inden de slår ned. Det bliver så det sidste de ser.

Margit Johansen

Det territoriale forsvar skal også gælde Hviderusland, som nu har fælles styre med Rusland. Grønland, Færøerne og Nordvestpassagen ikke mindst.

Det er kinesernes skyld alt sammen, det var dem der opfandt krudtet. :-)

"Det var ikke kun en idé, som var udbredt herhjemme, men også i Frankrig og andre vestlige lande med fokus på menneskerettigheder."
Nej, det var ikke kun herhjemme, for vi bliver præget/påvirket af alle de andre lande og følger dem stort set i tykt og tyndt.

For ca.2år var Trump ude og sige at Nato landene ikke betalte nok til Nato og ingen af landene tog sig særligt meget af det.
I dag er det alle landene i Nato som pludselig har travlt med at opruste og komme op på 2%.
Vi skal op på 2% siger alle politikere i dag, men vi betaler 1,4% i dag, så det er en øgning på 0,6% for Danmark (hvis bare mine daglige udgifter kunne holde sig på 0,6% i stigning :-)).
Men er 2% nok, hvorfor ikke 5% eller 10%,
Rusland er jo en stærk modstander og alting stiger i pris, så hvor langt kommer vi med en øgning på 0,6% i forhold til i dag hvor vi betaler 1,4% så det er jo hvad der snakkes om, en øgning på 0,6%.
Er det nok til at ændre vores forsvar og kunne forsvare os eller vil det alt sammen bare blive skudt ned af russerne, hvor meget vil den øgning hjælpe?
De snakker om u-både, nye havne, missilforsvar (en masse missiler+ personale) ect og hvis der er flere penge tilbage så køber vi bare flere fly ect. men hvor langt kommer man med en øgning på 0,6%.
Desuden vil det tage meget lang tid at ændre militæret til et forsvar af landet og inden da kan krigen sagtens være i gang.

Der er nogen politikere der har sovet i meget lang tid eller har haft for travlt med Instagram, Facebook, selfies, krænkelser ect.

Jacob Nielsen

Den akutte tilførsel af 7 mia. kr. i 22-23, til diplomatiet, Beredskabet og Forsvaret, kan ikke tolkes som andet end symbolpolitik, efter Folketinget de seneste 8 - 15 år, er blevet advaret igen og igen af efterretningstjenesten, og med stigende intensitet.

Hvad er det som alle disse møder er gået med, der har handlet om Danmarks sikkerhed?

Hvad er det som alle disse Folketingsmedlemmer, særligt forsvarsordførerne, og Forsvarsministrene har haft i tankerne, siden man kunne bringe vores land i en situation, hvor vi nu står overfor en krig i vores baghave, og så kan vi ikke forsvare andet end Antvorskov Kaserne, med den eneste battalion der kan bringes på forhøjet beredskab?

Hvorfor ville de allesammen hellere snakke om det der er rart (velfærd) end det der er nødvendigt (sikkerhed)?

Hvad er det vi betaler disse mennesker for, med deres gode vilkår, løn og pensioner?

Inger Pedersen

"Vi skal op på 2% siger alle politikere i dag, men vi betaler 1,4% i dag, så det er en øgning på 0,6% for Danmark (hvis bare mine daglige udgifter kunne holde sig på 0,6% i stigning :-))."

Nej, min ven.
Det er ikke en stigning på 0,6%, skal jeg hilse og sige!
Hvis 1,4% er nuværende niveau, vil jeg - via simpel hovedregning og uden lommeregner, papir og blyant - påstå, at stigningen udgør rundt regnet 45% af det hidtidige niveau - fordi:
0,6 udgør næsten halvdelen af 1,4 - ikke?