Danske hybridbilejere kører omkring halvdelen af kørslen på el og oplader i gennemsnit deres bil seks til syv gange om ugen.
Sådan lyder konklusionen i en spørgeskemaundersøgelse, som Danmarks Statistik har lavet for Skatteministeriet, og som ministeriet offentliggjorde sent fredag eftermiddag i sidste uge.
Resultatet fik skatteminister Jeppe Bruus (S) til i en pressemeddelelse at konstatere, at danskerne er »flittige« til at oplade de kombinerede el- og benzinbiler.
»Det stemmer overens med det kørselsmønster, der var forudsat i aftalen om grøn omstilling af vejtransporten,« udtalte ministeren med henvisning til den omstridte bilaftale fra december 2020, som giver pluginhybrider en skatterabat på i gennemsnit 195.800 kroner.
Men ifølge eksperter tegner den nye undersøgelse præcis det samme billede, som flere undersøgelser i det seneste år: Pluginhybrider er ikke grønne og bør ikke kunne få den milliardstore afgiftsrabat.
Derudover er undersøgelsens tal enormt usikre, fordi de modsat andre analyser bygger på et spørgeskema, hvor bilejerne selv har skullet angive deres kørselsadfærd.
»I det omfang, man overhovedet kan læne sig op ad den her undersøgelse, så bekræfter den, at de her biler ikke er grønne,« siger professor i transportøkonomi Mogens Fosgerau fra Københavns Universitet.
»Det kan godt være, at folk er flinke til at lade op, men bilerne er ikke grønne. Og det er dét, det handler om,« tilføjer han.
Selv om bilejerne ifølge undersøgelsen kører cirka halvdelen af kørslen på el, er det ikke nok. Ifølge Mogens Fosgerau skal 75-80 procent af kørslen – alt efter biltypen – være på el, før bilerne reelt udleder under 50 gram CO₂ pr. kørt kilometer som forudsat i bilaftalen.
Så når regeringen og bilbranchen bruger undersøgelsen til at male et grønt billede af bilerne, »tyder det på, at man er dårlig til at læse tal«, siger professoren.
»Regeringen spinner det på fuldstændig samme måde som før. I stedet for at fortælle konklusionen om, hvor meget CO₂ bilerne udleder, så giver de os en sang om, at bilejerne er rigtig flittige og dygtige til at lade op.«
Gør os ikke klogere
Ud over regeringen bruger også bilbranchen spørgeskemaet til at male et positivt billede af pluginhybriders klimaaftryk.
Med nærmest samme ord som ministeren skrev direktør for brancheorganisationen De Danske Bilimportører, Mads Rørvig, fredag på Twitter, at bilerne »oplades flittigt«, og »at der køres cirka halvdelen af tiden på strøm«.
På DTU’s Afdeling for Transport mener lektor Anders Fjendbo Jensen, at diskussionen om pluginhybrider er »blevet langtrukken og useriøs«.
»Regeringen og branchen bliver ved med at tale om antal opladninger. På den måde forsøger man at tegne et grønt billede af bilerne. Men vi kan ikke bruge det til noget. De tal siger intet om CO₂-udledningen.«
Der er efterhånden lavet mange undersøgelser af pluginhybridbilers CO₂-udledning.
En international undersøgelse baseret på brugerundersøgelser fra omkring 100.000 biler fra Tyskland, Holland, Norge og USA har vist, at bilerne udleder to-fire gange mere end forventet og i visse tilfælde er lige så klimaskadelige som dieselbiler. Og en dansk analyse lavet af Vejdirektoratet viser, at pluginhybrider næsten udleder dobbelt så meget CO₂ som bilaftalens grænse på 50 gram CO₂ per kilometer.
Regeringen har dog ønsket at afvente sin egen undersøgelse fra Danmarks Statistik, før det eventuelt kunne komme på tale at genåbne bilaftalen. En aftale, som alene i 2021 gav bilejerne en skatterabat på 8,3 milliarder kroner.
Først når den undersøgelse var færdig, kunne vi »få et solidt grundlag for debatten om pluginbilernes bidrag til den grønne omstilling,« sagde forhenværende skatteminister, nu forsvarsminister, Morten Bødskov (S), til Information i februar.
Den nye undersøgelse har dog alvorlige metodiske problemer, forklarer de to universitetsfolk.
»Vi er faktisk overhovedet ikke blevet klogere med den her undersøgelse,« siger Anders Fjendbo Jensen.
Hvor Vejdirektoratets tal er data tappet direkte på bilerne, er Danmarks Statistiks tal som beskrevet baseret på spørgeskemaer. Bilejerne har altså selv skullet angive eksempelvis, »hvor stor en procentdel i kilometer« de kører på el kontra benzin – og »i hvilken grad« de »bestræber« sig på at oplade bilen under længere køreture.
Metodisk er Vejdirektoratets undersøgelse »helt klart« den bedste, mener Mogens Fosgerau.
Anders Fjendbo Jensen giver heller ikke meget for den spørgeskemaundersøgelse, som Skatteministeriet har bedt Danmarks Statistik om at lave.
»Tallene er meget usikre og siger på ingen måde noget præcist om bilernes CO₂-udledning,« siger han. »Man forventer, at folk kan huske rigtig meget om deres adfærd. Spørgeskemaer er ikke den rigtige måde at analysere denne problemstilling.«
Ifølge Anders Fjendbo Jensen bør man begynde at forholde sig til, hvilken klimaeffekt vi egentlig får ud af milliardrabatten til pluginhybrider.
»Hvis man regner på det og antager, at nogen nok ville købe en dieselbil i stedet, og nogle ville købe en elbil, så tyder alt på, at det er meget, meget dyre CO₂-reduktioner, vi får her,« siger han.
Alternativet er værre
Hos De Danske Bilimportører er Mads Rørvig »positiv over de resultater, som Danmarks Statistik er kommet med«.
»Forudsætningen for CO₂-udledningen er, at de bliver ladt op. Og hvis man ser på, hvor meget en pluginhybridbil kan køre på en opladning, og hvor meget danskerne kører til dagligt, så indikerer det, at vi kan køre meget elektrisk.«
– Det handler jo om brændstofforbruget og ikke opladningsmønstret. Og ifølge eksperter er cirka 50 procent kørsel på el ikke nok til at opfylde kravet i aftalen. Så hvorfor fastholder du, at pluginhybrider er grønne?
»Jeg er uenig i, at det ikke betyder noget, om bilerne lades op eller ej. Det er klart, at hvor meget bilen udleder, afhænger af kørslen. Men forudsætningen for at nedbringe CO₂-forbruget er jo, at bilerne bliver ladt op.«
»Og når vi møder kunderne ude i butikkerne, så er alternativet til en pluginhybridbil ikke en elbil. Det er en fossil bil. Derfor spiller pluginhybrider en meget stor rolle i en overgangsfase.«
Skatteminister Jeppe Bruus har trods gentagne forespørgsler afvist at stille op til interview. I stedet har han sendt en skriftlig kommentar, som ikke forholder sig til de spørgsmål, Information har stillet.
Information har blandt andet spurgt, hvorfor ministeren fortsat hævder, at pluginhybrider er grønne biler. Og om ministeren mener, at en spørgeskemaundersøgelse er mere valid end Vejdirektoratets data tappet direkte på bilerne. Information har også spurgt, om undersøgelsen ifølge ham giver anledning til at genåbne bilaftalen med henblik på at udfase milliardrabatten, som støttepartierne ønsker.
Svaret, som Skatteministeriet har sendt, er i sin helhed:
»Alle undersøgelser skal tages med et vist forbehold. Med undersøgelsen fra Danmarks Statistik får vi et endnu bedre grundlag for drøftelserne om plug-in-hybridbilerne. Men det er klart, at der er usikkerheder ved en spørgeskemaundersøgelse, og det har jeg heller ikke lagt skjul på.«
Jeppe Bruus åbnede på et samråd i februar for at genforhandle bilaftalen og har ifølge Informations oplysninger nu indkaldt til drøftelser.
En grøn bilrevolution?
Store afgiftsrabatter har fået salget af pluginhybridbiler i Danmark til at eksplodere. Men mens regeringen taler om en »grøn revolution«, advarer eksperter om greenwashing for milliarder af skattekroner. I denne serie undersøger Information, om bilrevolutionen faktisk er grøn, grå eller sort.
Seneste artikler
EL-ordfører: Det er helt håbløst at fortsætte med skatterabatter til hybridbiler
30. juni 2022Enhedslisten lagde stemmer til ny aftale, som bevarer de udskældte skatterabatter til pluginhybridbiler. Men ifølge partiets transportordfører er det håbløst at fortsætte med rabatterneLækket aftale: Regeringen og støttepartier bevarer udskældt milliardrabat til hybridbiler
29. juni 2022Efter måneders forhandling har regeringen og støttepartierne nu valgt at fortsætte den omstridte klimarabat til pluginhybrider, viser lækket aftale.Regeringen har mistet sit sidste argument for at fastholde milliardrabatten til hybridbiler
6. april 2022Der var brug for et mere solidt grundlag for debatten om rabat til pluginhybrider, lød det fra regeringen. Nu er dens egen undersøgelse kommet, og den bekræfter kun, at regeringen har begået en kæmpe brøler ved at fastholde milliardrabatten
Hvem har betalt for den "undersøgelse"?
Følg pengene ?
Naturligvis er det løgn. Det er præcis de samme som skal have varmehjælp fordi de bor i hus og åbenbart tjener 3 x en folkepensionist som ikke modtager en krone. Vandvidet trives overalt i det politiske univers.
Hej Kasper
Der står, at det er Danmarks statistik, der har lavet undersøgelsen på bestilling af skatteministeriet.
Medarbejderne i Danmarks statistik får deres penge, uanset hvad de laver.
Det er tolkningerne af resultatet, der er interessant. De blæser tilsyneladende i vinden.
Da ordningen blev lavet, var beslutningstagerne først og fremmest interesseret i at får det til at se ud, som om man havde sat en grøn revolution for transportsektoren i verden.
Det passer ind i et mønster:
- Den store infrastrukturplan, gående frem til 2035, blev solgt som klimaneutral hvad anlægsfasen angår. Ing.dk afslørede, at det var en simpel løgn, og trafikministeren måtte gå af.
- Det meste af den såkaldte grønne energi, der bruges og produceres her i DK, baserer sig på afbrænding af biobrændsel. DK er storimportør af flis, træpiller og brænde fra fx de baltiske lande, der bl.a. fælder skove, der ellers hører ind under 2000 natura-fredningsordningen.
- De meget ambitiøse planer for fremtidig implementering af grøn og klimaneutral energiproduktion baserer sig primært på CCS, CCU og Pyrolyse teknologi. Disse løsninger er ind til nu ikke færdigudviklet, men alligevel satser folketing og regering fuldt ud på teknikkerne.
- Der er ikke noget, der tyder på at vore folkevalgte fundamentalt vil indrømme, hvor langt bagud man er med udbygningen af sol og vind i forhold til den store efterspørgsel, som man officielt indrømmer der vil være i forbindelse med omstillingen, 30/70-planen.
I det hele taget skinner det igennem i alt, hvad der kommer fra de folkevalgte, at man mere fokuserer på uforpligtende billeder på sin egen gode vilje end faktuelle og realistiske bestræbelser på at sænke nationens klimabelastning.
Listen af eksempler på det er beskæmmende lang.
Når folk finder sig i at blive spist af med løgn og bedrag på den måde, så beviser det så desværre også, at det ikke er bedre selv.
Hvis jeg skulle bruge de rigtige betegnelser for de folkevalgte og dets folk, så ville mit indlæg blive slette øjeblikkeligt.
Ja men hvorfor? hvorfor vil de (S) så gerne støtte de hybrid biler? hvorfor går det så trægt med flere vindmøller? osv osv -når nu det er billigst at lave strøm med vindmøller og vi har masser af plads ude på vandet + der er kolosale muligheder for vind og vand kraft i Grønland som ikke bruges, ja Grønland kunne blive en Saudi-Brint nation:)
Så hvorfor er S så træge og bagstræberiske?
Harald Viuff
Follow the money!
Lobbyister og sponsorer..
Det er den nemme vej til til at få en holdning uden at genere de store drenge i skolegården
- og den sikreste og mest behagelige vej...
Debatten er useriøs.
Og det er Politikken og Informations artikler om i høj grad medvirkende til.
Det er præcis derfor bilbranchen kan komme med lignende useriøse argumenter, og politikerne fortsat kan give gaver til folk med solide indkomster til de store biler under dække af en grøn paraply.
Hvordan forestiller journalisterne sig et fremtidigt afgiftssystem skal være grønt når de selv ikke engang ved deres egne artikler er noget overfladisk bras og en skævvreden fremstilling af problematikkerne?
Jeg søger fagligt kendskab til detaljerne. Faktuel viden om eks. hvad 80kwt batteri koster i co2 nu og om 5 år. Effektiviteten i forskellige systemer, fx typer gearkasser og motorer. Osv. Priselasticiteter for forskellige biltyper og kundegrupper.
Som det er nu er det mest en dels holdningsjournalistik. Det kan vi ikke bruge til noget. Holdninger er der nok af.
Jeg fatter stadig ikke hvorfor jeg skal betale for at naboen kan køre billigere i en bil der ikke er grøn i følge f.eks professoren i transportøkonomi..og hvorfor skatteministeriet klamrer sig til den rabat til bilejerne. De godt otte milliarder kunne bruges bedre på reelle grønne tiltag - såsom flere vindmøller.
Jeg har en del andele i vindmølleparker fra dengang den slags blev opført på borgerinitiativer som andelsselskaber. Er det det vi skal tilbage til, eller kan staten ikke bidrage med noget mere gennemtænkt end disse tvivlsomme hybridordninger?
Det er lige før jeg tænker at de godt otte milliarder lå bedre i borgernes egne lommer som støtte til ægte vedvarende energi.
Hybridbiler har/er en god måde at folk får lidt erfaring og tryghed ved eldrift og opladning. Hvis kun der var et valg mellem elbiler og fossilbiler ville der blive solgt mange flere fossilbiler. Fossilbiler er billigere i anskaffelse end hybrid/el-biler
Nu får vi udbygget ladeinfrastrukturen som alle elbiler er helt afhængige af. Hybridbiler giver en sikkerhed for at du altid kan komme frem.
Henning Kjær vi har ikke tid mere, til at vi kan give folk en hybridbil som støttepædagog.
Om man kører el eller fossil skal man altid planlægge sin rute. Vi har bare været vandt til, at man lige pludselig kunne køre længere med fossil på det seneste. Men fossilbiler har heller ikke uendelig tank. Og jeg har da set flere biler på motorvejen i mit liv, der var løbet tør.
Elbilejere (ikke dem i lejligheden) har været positivt overrasket og hurtigt mistet rækkevideangsten. Dette før ladenettet har været udbygget. Faktisk kan de ikke genkende alle de problemer, andre ikke elbilsejere tror der er.
Hovedparten af danskerne kører ca. 30-40 km om dagen, hvilket kan klares af de billigere og mindre elbiler og ikke kræver en bil, der kan køre langt.
Vi skal omstille os, men selvfølgelig kun hvis vi vil have et ikkecivilisationsnedbrydende klima.
Voksne mennesker burde være modne nok, til at kunne ændre vaner og ikke kræve en narresut som hybridbiler.
Derfor burde vi også kunne forlange, at billister ikke vælger en bil til det hele, fordi det har vi kunnet før, og f.eks. bruger de sparede penge på eldrift til at leje en større bil til ferie.
Jeg havde en kollega, der til dagligt cyklede og til ferier brugte en bil han var fælles om med andre.
Valget mellem, at det bliver enten fossilbil eller hybrid er desuden en forkert opfattelse.
Der er valget mellem en stor hybridbil, der pludselig er råd til eller en mindre fossilbil, der også bruger mindre brændstof.
En stor del af hybridbiler er øjensynligt blevet købt som firmabil, med benzinkort i byen, hvor man ikke har egen ladestander derhjemme.
Endvidere så har hybridbiler mindre batterier, der er mere følsomme overfor ladecykler end større, dermed mister de hurtigere rækkevide.
De mindre batterier betyder også at en del hybridbiler kun kører kort på el før de skifter til brændstof om vinteren.
Dvs udover, at der ikke rigtig spares CO2 med hybridbiler i forhold til den store skattestøtte, bliver de også på en kortere årrække alligevel fossilbilbiler, som vi så hænger på.
Det ville have været bedre for den grønne omstilling, hvis folk havde valgt en ægte mindre fosilbil og ressourcerne var brugt til rigtige elbilsbatterier.
Hvem ved, måske nogen af dem der tøvede, havde vovet springet til elbil alligevel, hvis hybriderne ikke var støttet?
Hvad angår politikerne, tror de vist ikke helt på klimaforandringerne endnu, til at de per refleks ikke kan opgive de skønne afgiftspenge fossilbiler giver i kassen, inklusive hybridbiler.
Kunne også tænkes, at de igen har ladet sig påvirke af lobbyister.
De store bilfabrikanter i Europa har været så langsomt, om at komme ud af starthullerne med elbiler, at de sidder på fossilbilsfabrikker, der ikke er afskrevet endnu. De kan holdes igang med hybridbiler, især hvis man kan overtale politikerne til at sælge hybridbiler som grønne overfor befolkningen.
30-40 km daglig kørsel klares fint med en hybrid, og det er der nogle bruger dem til.
Jeg planlægger aldrig min rute hjemmefra eller aht. tankning, og min lille fossilbil kører nemt 800 km på en tank.
30-40 km daglig kørsel klares fint med en hybrid, og det er der nogle bruger dem til.
Jeg planlægger aldrig min rute hjemmefra eller aht. tankning, og min lille fossilbil kører nemt 800 km på en tank.
Henning Kjær du missede pointen
Plejer er død og den opgave vi har foran os efterlader os ikke med den luksus, at forkæle nogle bilejere mod at de ikke skal planlægge.
Det nytter heller ikke, hvis enkelte hybridbilejere kører over 50 procent på el. For at skatterabatten skal kunne betale sig og hybridbiler vitterlig sparer CO2 skal alle hybridbilsejere gøre det, hvad mange beviseligt ikke gør.
Omstillingen mod elbiler går heldigvis hurtigere og det samme gør udbygningen med ladeinfrastruktur.
Hvor langt tid tror du der går før der er flere ladepladser på tankstationerne end tanksøjler, samt færre tankstationer fordi folk har ladestationer ved arbejdspladsen, hotellet, hjemmet eller sommerhuset?
På det tidspunkt vil dit batteri være slidt og du står med en ren fossilbil, der ikke er slidt op endnu.
Fint hvis du vil køre hybridbil fordi du er bange, men det er ikke en acceptabel måde, at skævride det danske bilmarked mod fossile biler med så stor en skatterabat.
Der ville skatterabatten have været bedre anvendt på tankstationer, til at oprette ladesøjler og dermed dulme visse bilejeres rækkevideangst og gøre elbilsvalget lettere, hvad der beviseligt giver lavere CO2 udledning.
Komiske Ali fra Irak har mange efterkommere. Ift. denne sag om hybridbiler kan jeg nævne: Komiske Morten og Komiske Jeppe.
Så kom der endnu en undersøgelser der viser, at ejere af plugindhybrider har valgt et køretøj der jf. WLTP standarden kategoriseres som grønt, og udnytter dette potentiale til at reducere udledningen af CO2 med mere end 50%. Dette ved at lade hjemme og hyppigt, fordi der er forbrugt strøm til daglig kørsel under de gennemsnitlige 50 km som vi alle typisk transporterer os fra hjem til arbejde, og uden at vælge en ufattelig batteritung elbil som følge af rækkeviddeangst og mangel på lade-infrastruktur.
Fakta fra undersøgelsen er: 70% lader mere end 5-6 gange ugentligt; 50% lader mere end 6 kWh per opladning; 62% lader kun hjemme
Og når det daglige kørselsbehov svarer til kørselskapaciteten i en pluginhybrid: 51% kører mindre end 40 km dagligt; 78% kører mindre end 60 km dagligt; 54% kører mindre end 19.000 km årligt (52 km dagligt)
Ja, så kører bilejeren hovedparten af km på el, og reducerer sit faktiske udslip med omkring 50% eller mere: 60% forventer at køre mere end; 50% af samlet km-tal på el 83% tanker pluginhybriden 2 eller færre gange om måneden.
Det er i den forbindelse uforståeligt, at en professor som Mogens Fosgerau, som formentlig er tættere på det beslutningsdygtige folketing end jeg, ikke har forstået, at en afgiftsrabat nødvendigvis må baseres på en fælles referenceramme (WLTP), der fastsætter bilers ydeevne på et sammenligneligt ensartet grundlag. En grøn bil er kendetegnet en CO2 udledning under 50 g/km under testbetingelser i den standardiserede WLTP.
Og ja, en hybridplugin der kører 35 km/L udleder omkring 60 g CO2 per km, men det ligger så godt 50-60% under udledningen fra en almindelig fossilbil, som vi stadig køber som langt den hyppigste bil.
At Anders Fjendbo ikke anerkender informationen om antal opladninger som værdifuld oplysning viser jo, at han ikke har forstået funktionen af en pluginhybrid. Den skal lades hver gang der har været forbrug, fordi forbruget modsvarer en daglig gennemsnitlig kørsel på under 50 km. Hvis dansken dagligt kører under 50 km, så skal en pluginhybrid genoplades til det fulde potentiale af batteriet hver dag.
Til gengæld er det positivt, at Anders Fjendbo ikke er blevet klogere af den gennemførte analyse, for det betyder at Fjendbo forinden havde erkendt både potentialet og begrænsningerne i en pluginhybrid. Med et dagligt gennemsnitligt kørselsbehov under 50 km og en daglig genopladning af batteriet, er en plugindhybrid et ideelt ressource-optimeret køretøj til at reducere vores CO2 udledning med mere end 50%.
Én pluginhybrid lægger beslag på 1/5 del at batterikapaciteten i en elbil, men skaber ved fornuftig drift mere end 50% reduktion i vores CO2 udledning. En tungere motor på medslæb betyder mindre end en endnu tungere batteripakke, som kun italesætter rækkeviddeangst hos elfolket i den absolut dyre og tunge bilgruppe. Fordeler man batteripakken i en elbil på 5 pluginhybrid, så har vi reduceret den samlede udledte CO2 mænge langt mere end 1 elbil ville kunne levere.
Desværre vælger de høje herrer at holde fast i deres holdninger til skade for CO2 udledningen på kort sigt, og desværre med øget fossil bilpark på lang sigt. Ander Fjendbo kan jo så tænke over, om dem der køber fossilbiler måske kunne tænkes at være dem der leaser bilen, så man ikke hænger på et væsentlig tab.
Er det ikke den samlede vægt der er tæller?
Hvor tung er den gennemsnitlige vægt af hybridbiler er egentlig, der bliver solgt?
Er de lettere end end den gennemsnitlige solgte elbil?
Hvor langt kan hybridbil batterier køre om vinteren?
Selvfølgelig skal det være antallet af km, der køres på el, der angives.
Det bliver et være roderi, når der hele tiden skal omregnes.
Antallet af opladninger i sig selv er ikke nok information.
Hvis jeg f.eks. som hybridbilejer lader 10 X10 min. på en uge er det ikke nok til at køre på el. Det der skal spørges er, oplader du til fuld kapacitet, der modsvarer din kørsel?
Som samfund er det antal km kørt på el, der er den eneste parameter, der har betydning.
For hybridbilejere eller købere er det interessant med de andre parametre til at få hverdagen til at fungere.
Og parameteren antal kørte km på el skal måles og ikke spørges. Det er kendt, at folk skønmaler i spørgeskemaundersøgelser.
Kim Haagensen din fine oversigt af tal viser lige netop ikke, hvor mange af de oplyste km, der bliver kørt på el.
For mig ser det også ud fra din oversigt ud til, at 49 procent kører mere end den gennemsnitlige dansker.
Nu fandt jeg en Ford Kuga Plugin hybrid ejer, den mest solgte hybrid, og han kan køre 3,75 km per opladt kWh
Dvs 6 kWh giver 22,5 km eldrift og så er der minimum 50 procent af hybridejerne, der lader en hel del mindre end hvad der er nødvendigt for elkørsel med et dagligt gennemsnit på 50 km.
Du fortæller selv, at hybridbiler skal oplades hyppigt, da det er små batterier. Små batterier slides hurtigere og taber dermed også deres rækkevidde hurtigere.
Tilbyder producenterne, at man kan skifte batteriet i bilens levetid?
Alt i alt må jeg sige, at jeg stadig synes, at hybridbiler er en dårlig Investition for Danmark.
@Inge Lehmann.
Det tager mig højst 2 minutter at konstatere, at her efter den kolde og batterifjendtlige vinterperiode, har jeg på 10 måneder kørt 19.300 km, hvoraf de 11.300 km eller omkring 58% er elektriske. Mit daglige transportbehov er 35 km + det løse. Så når man spørger pluginhybridejere, så vil de let kunne give et korrekt svar.
Derimod er det useriøst at påstå, at man jo teoretisk kan oplade 10 x 10 min, og derfor ikke reelt kører på strøm. Mere end 60% lader kun hjemme, og det sker typisk over natten til fuld genopladning. Derfor angiver de fleste (60%) ejere af pluginhybrider da også, at de forventer at køre mere end 50% elektrisk kørsel.
Potentialet og de faktiske udnyttelser af pluginhybrider er altså en her og nu reduktion af CO2 udledningen med mere end 50%. Hvis man fjerner benzinmotoren/tanken, og lægger fem gange så meget batteri i bilen, så får man en elbil. Og en yderligere reduktion i CO2 udledning på under 50%.. Hvis man fordeler de fem ekstra batterier i pluginhybrider, så udnytter man ressourcen langt bedre, og skaber 5 gange så stor reduktion i CO2 udledning.
Det er da langt bedre at starte transformationen til et elektrisk transportsektor med en markant reduktion, og samtidig med fokus på optimal udnyttelse af ressourcer. Det skaber også tid til at opbygge en markant grøn produktion af strøm, og et elnet med tilstrækkelig kapacitet.
Salget af fossilbiler udgør stadig mere end 60% af bilsalget. Det er den dårlige investering.
Kim Haagensen men undersøgelsen viser jo netop, at i hvertfald 50 procent ikke oplader bilen helt. Så vi får ikke den besparelse vi tror.
Den undersøgelse af de målte km kørt på el viste ikke, at hybridbilerne kører som der spørges. Og jeg vil mene, det ses af, at kun 50 procent lader over 6 kWh i spørgeskemaundersøgelsen.
Selv i en anonym spørgeskemaundersøgelse giver folk et svar, der sætter dem i bedre lys. Så da elkørsel anses som ønskværdigt i samfundet, kan vi endda regne med der er flere end 50 procent der ikke oplader over 6 kWh. Så mål spørg ikke.
Den mest solgte hybrid i dk er Ford Kuga med ca. 14 kWh batteri, som giver de 50 km og lidt til. Så hvor mange procent lader helt op? Hvor mange procent af de 50 procent over 6 kWh taler vi om?
Større batterier holder længere, så ved at satse på små batterier, der kræver mange ladecykler for virkelig, at få en CO2 besparelse. De mister dermed også hurtigere deres rækkevidde og det tyder ikke på bedste udnyttelse af ressourcerne.
Igen hybridbiler bliver relativ hurtig tunge fossilbiler, før bilens levetid er omme.
Hybridbiler vejer også mere end den tilsvarende fossilbil og folk køber endda beviseligt en større hybrid end fossilbil pga den store afgiftsrabat i forhold til samme størrelse fossilbil.
Vi kunne med en anden afgiftssammensætning have fået flere elbiler og lettere mere energieeffiziente fossilbiler, der også sparer CO2.
For at vi får den CO2 besparelse i forhold til brugte ressourcer, er der beregnet, hvor meget hybridbiler skal køre på el. Og alle de målte undersøgelser i dk og udlandet viser, at vi ikke får denne besparelse fra den gennemsnitlige hybridbilsejer.
Hvis vi som samfund skal have en miljøgevinst, er vi nød til at gå efter gennemsnittet og ikke outlierne.
Der er intet, der tyder på, at vi får den optimale udnyttelse af ressourcerne og CO2 besparelse fra den gennemsnitlige hybridbilist og dermed er der ikke grundlag for skaterrabatten. Pga den ender vi faktisk med nogle tunge rene fossilbiler om få år, hvor de vil bruge mere brændstof end tilsvarende lettere rene fossilbiler.