Eksperter kritiserer: Fokus på ulighed er for fraværende i sundhedsreform

Regeringens længe ventede sundhedsreform når vidt omkring, men forsømmer en af de vigtigste udfordringer for sundhedstilstanden i Danmark: Den stigende sociale ulighed i sundhed.

Sådan lyder kritikken fra to eksperter, der undrer sig over, at uligheden i sundhed ikke spiller en større rolle i reformen.

Det er »trist«, mener Pernille Tanggaard Andersen, som er professor i sundhedsfremme og sundhedssociologi på Syddansk Universitet. Reformens undertitel er ’Gør Danmark sundere’, men den ambition kan ifølge hende slet ikke indfries uden i højere grad at adressere uligheden i sundhed.

»Det her er den første store reform af vores sundhedsvæsen siden 2007. Vi har på mange måder et velsmurt system, men ulighed i sundhed er et hovedproblem. Det er både overraskende og forfejlet, at det ikke fylder mere,« siger Pernille Tanggaard Andersen. 

Sundhedsreformen har tre fokusområder: Ny retning for forebyggelse, styrket kvalitet i det nære sundhedsvæsen og tid til den enkelte patient. Regeringen vil blandt andet indføre en 18-års grænse for salg af alkohol, gøre alle født efter 2010 nikotinfri, opføre op til 20 nærhospitaler i hele landet, afvikle puklerne af udskudte behandlinger og arbejde for færre genindlæggelser samt i højere grad at fastholde sundhedspersonale.

»Det er tid til grundlæggende at få ændret den måde, vores sundhedsvæsen fungerer, den måde vi hidtil har tænkt forebyggelse på, og at få styrket nærheden til vores patienter,« som sundhedsminister Magnus Heunicke (S) sagde på et pressemøde på Rigshospitalet tirsdag eftermiddag.

Også professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard fra Syddansk Universitet savner et større fokus på ulighed i sundhed i initiativerne, selv om han vurderer, at eksempelvis forebyggelsesdelen vil have en effekt.

»Hvis man øger den generelle folkesundhed, vil det også gavne dem med dårlig sundhed. Men jeg er forundret over, at der ikke er et meget skarpere selvstændigt fokus på uligheden i den her reform, der ellers kommer så vidt omkring,« siger han.

Anne-Marie Nybo Andersen, professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, er mindre kritisk. Hun mener, at uligheden i sundhed er »en underlæggende tråd« i regeringens udspil til en sundhedsreform.

»Man kan selvfølgelig diskutere, om det er de rigtige håndtag, der skrues på. Men jeg synes, der er mange gode takter. Indsatsen mod alkohol og rygning er langvarig, men så er der også et punkt om ulighed i kræftbehandling og fokus på mere lige adgang til sundhedsvæsenet over hele landet,« siger hun.

Hun savner dog et fokus på forskning i sygdomsforebyggelse.

»Det ville jo også være en måde at mindske den sociale ulighed i sundhed på.«

På pressemødet tirsdag oplyste Magnus Heunicke, at Folketingets partier bliver indkaldt til sættemøde om reformudspillet på mandag, og at det er regeringens ambition at lande en bred politisk aftale.

Bredere tilgang

Uligheden i sundhed er stigende i Danmark, endda hurtigere end i lande, vi normalt sammenligner os med, og trods årtiers forsøg på at vende udviklingen er det ikke lykkedes. I dag dør mænd med lavt uddannelsesniveau i gennemsnit ti år tidligere end mænd med en lang uddannelse.

Den store undersøgelse Sundhedsprofilen 2021, der udkom i sidste uge, adresserede også området som en af de største udfordringer for sundheden i Danmark. Undersøgelsen viste eksempelvis, at dem, der har grundskolen som højeste uddannelse, oftere oplever stress og ensomhed, end dem med en lang videregående uddannelse. Ligesom de har flere risikofaktorer for at blive syge og dobbelt så ofte er ramt af langvarig sygdom.

Pernille Tanggaard Andersen vurderer, at flere af reformens elementer kan være med til at mindske uligheden i sundhed. Hun glæder sig eksempelvis over en særlig indsats for personer med kroniske sygdomme samt det nye fokus på forebyggelse for især den yngre generation, som skal drikke mindre, være røgfri og bevæge sig mere. Beregninger viser, at rygning og alkohol tilsammen kan forklare 60-70 procent af den sociale ulighed i dødelighed herhjemme.

»Det er godt at tænke sundhed bredere end på hospitalerne og sætte høje standarder for de unge generationer. Men det er symptombehandling, for hvad hvis årsagen til unges store forbrug af alkohol og tobak hænger sammen med en svær barndom?« siger Pernille Tanggaard Andersen.

Ifølge hende er der brug for en »langt bredere tilgang« for at løse skævvridningen i sundhed herhjemme. Det handler om at bryde den negative sociale arv, børn og unges trivsel i børnehave og skole, sammensætning af boligområder og så videre, lister hun op.

»Det er komplekst, det medgiver jeg. Men den her regering har fra begyndelsen haft som mål at øge ligheden i sundhed, så jeg havde håbet, at den her reform ville sætte en helt ny dagsorden på området. Det er ikke sket,« siger hun.

Med sundhedsreformen vil regeringen sikre, at sårbare familier får en bedre og mere målrettet indsats fra sundhedsplejerskerne. Den type initiativer så Pernille Tanggaard Andersen eksempelvis gerne mange flere af.

»Jeg ville ønske, at man havde tænkt sundhedsreformen sammen med social- og uddannelsesområdet. Det er der brug for, med alt vi ved om årsagerne til ulighed i sundhed.«

Også Jes Søgaard savner »strukturelle initiativer, der kan adressere de store problemer for sundheden i Danmark«. Han henviser både til uligheden i sundhed og den mentale trivsel, som Sundhedsprofilen 2021 også viste, at der er markante udfordringer med. Knap 35 procent af kvinder i alderen 16 til 24 år havde ifølge undersøgelsen mentale problemer, mens godt 50 procent i samme aldersgruppe led af stress.

»Det mentale kan man jo håbe på, der bliver taget hånd om med den kommende tiårsplan for psykiatrien, som regeringen også nævner i sundhedsreformen. Men jeg kan være mere nervøs for, om der bliver gjort nok for ulighedsproblemet,« siger Jes Søgaard.

I udspillet til sundhedsreformen understreger regeringen selv, at »vi skal sikre, at løsningerne gør op med ulighed i sundhed i stedet for at forstærke den«. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra sundhedsminister Magnus Heunicke. I en pressemeddelelse fra Sundhedsministeriet udtaler han, at regeringen »sætter en ny og mere ambitiøs retning for forebyggelse og folkesundhed – særligt for vores børn og unge«.

»Og vi sætter markant ind over for ulighed i sundhed, fordi vi ved at rygning og alkohol er centrale årsager til ulighed i leveår«.

Et nært sundhedsvæsen

Gennem de seneste 20 år har det danske sundhedsvæsen gennemgået en specialisering og centralisering, der har forkortet ventelisterne og sænket dødeligheden for kræft og hjerte-kar-sygdomme, men som også har rykket sundhedssystemet længere væk fra borgerne.

Regeringen vil nu skabe et mere nært sundhedsvæsen ved at oprette op til 20 såkaldte nærhospitaler fordelt over hele landet og skabe sundhedsklynger omkring vores 21 akutsygehuse. Herudover vil regeringen indføre praksispligt for lægestuderende for at sikre læger i udkantsområder.

Ambitionen er at gøre sundhedsvæsenet mere tilgængeligt for eksempelvis ældre og sikre en bedre oplevelse af kontinuitet og sammenhæng for patienterne. Regeringen forventer, at det vil koste op til fire milliarder kroner at anlægge nærhospitalerne i perioden 2023-2028.

Det giver god mening at få sundhedstilbuddene tættere på borgerne, også i et ulighedsperspektiv, mener Pernille Tanggaard Andersen.

»Men kan man få lægedækningen med derud, og hvordan sikrer man et ordentligt samarbejde på tværs af regioner, kommuner og praktiserende læger, så de mest udsatte ikke ender som kastebolde? Her er gode takter fra regeringens side, men det afgørende bliver udmøntningen. Det kan hurtigt ende i symbolpolitik,« siger hun.