Regeringens længe ventede sundhedsreform når vidt omkring, men forsømmer en af de vigtigste udfordringer for sundhedstilstanden i Danmark: Den stigende sociale ulighed i sundhed.
Sådan lyder kritikken fra to eksperter, der undrer sig over, at uligheden i sundhed ikke spiller en større rolle i reformen.
Det er »trist«, mener Pernille Tanggaard Andersen, som er professor i sundhedsfremme og sundhedssociologi på Syddansk Universitet. Reformens undertitel er ’Gør Danmark sundere’, men den ambition kan ifølge hende slet ikke indfries uden i højere grad at adressere uligheden i sundhed.
»Det her er den første store reform af vores sundhedsvæsen siden 2007. Vi har på mange måder et velsmurt system, men ulighed i sundhed er et hovedproblem. Det er både overraskende og forfejlet, at det ikke fylder mere,« siger Pernille Tanggaard Andersen.
Sundhedsreformen har tre fokusområder: Ny retning for forebyggelse, styrket kvalitet i det nære sundhedsvæsen og tid til den enkelte patient. Regeringen vil blandt andet indføre en 18-års grænse for salg af alkohol, gøre alle født efter 2010 nikotinfri, opføre op til 20 nærhospitaler i hele landet, afvikle puklerne af udskudte behandlinger og arbejde for færre genindlæggelser samt i højere grad at fastholde sundhedspersonale.
»Det er tid til grundlæggende at få ændret den måde, vores sundhedsvæsen fungerer, den måde vi hidtil har tænkt forebyggelse på, og at få styrket nærheden til vores patienter,« som sundhedsminister Magnus Heunicke (S) sagde på et pressemøde på Rigshospitalet tirsdag eftermiddag.
Også professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard fra Syddansk Universitet savner et større fokus på ulighed i sundhed i initiativerne, selv om han vurderer, at eksempelvis forebyggelsesdelen vil have en effekt.
»Hvis man øger den generelle folkesundhed, vil det også gavne dem med dårlig sundhed. Men jeg er forundret over, at der ikke er et meget skarpere selvstændigt fokus på uligheden i den her reform, der ellers kommer så vidt omkring,« siger han.
Anne-Marie Nybo Andersen, professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, er mindre kritisk. Hun mener, at uligheden i sundhed er »en underlæggende tråd« i regeringens udspil til en sundhedsreform.
»Man kan selvfølgelig diskutere, om det er de rigtige håndtag, der skrues på. Men jeg synes, der er mange gode takter. Indsatsen mod alkohol og rygning er langvarig, men så er der også et punkt om ulighed i kræftbehandling og fokus på mere lige adgang til sundhedsvæsenet over hele landet,« siger hun.
Hun savner dog et fokus på forskning i sygdomsforebyggelse.
»Det ville jo også være en måde at mindske den sociale ulighed i sundhed på.«
På pressemødet tirsdag oplyste Magnus Heunicke, at Folketingets partier bliver indkaldt til sættemøde om reformudspillet på mandag, og at det er regeringens ambition at lande en bred politisk aftale.
Bredere tilgang
Uligheden i sundhed er stigende i Danmark, endda hurtigere end i lande, vi normalt sammenligner os med, og trods årtiers forsøg på at vende udviklingen er det ikke lykkedes. I dag dør mænd med lavt uddannelsesniveau i gennemsnit ti år tidligere end mænd med en lang uddannelse.
Den store undersøgelse Sundhedsprofilen 2021, der udkom i sidste uge, adresserede også området som en af de største udfordringer for sundheden i Danmark. Undersøgelsen viste eksempelvis, at dem, der har grundskolen som højeste uddannelse, oftere oplever stress og ensomhed, end dem med en lang videregående uddannelse. Ligesom de har flere risikofaktorer for at blive syge og dobbelt så ofte er ramt af langvarig sygdom.
Pernille Tanggaard Andersen vurderer, at flere af reformens elementer kan være med til at mindske uligheden i sundhed. Hun glæder sig eksempelvis over en særlig indsats for personer med kroniske sygdomme samt det nye fokus på forebyggelse for især den yngre generation, som skal drikke mindre, være røgfri og bevæge sig mere. Beregninger viser, at rygning og alkohol tilsammen kan forklare 60-70 procent af den sociale ulighed i dødelighed herhjemme.
»Det er godt at tænke sundhed bredere end på hospitalerne og sætte høje standarder for de unge generationer. Men det er symptombehandling, for hvad hvis årsagen til unges store forbrug af alkohol og tobak hænger sammen med en svær barndom?« siger Pernille Tanggaard Andersen.
Ifølge hende er der brug for en »langt bredere tilgang« for at løse skævvridningen i sundhed herhjemme. Det handler om at bryde den negative sociale arv, børn og unges trivsel i børnehave og skole, sammensætning af boligområder og så videre, lister hun op.
»Det er komplekst, det medgiver jeg. Men den her regering har fra begyndelsen haft som mål at øge ligheden i sundhed, så jeg havde håbet, at den her reform ville sætte en helt ny dagsorden på området. Det er ikke sket,« siger hun.
Om regeringens sundhedsreform
- Regeringen vil have en nikotinfri generation 2010+. Det kan indebære forbud af salg af cigaretter, snus og andre nikotinprodukter for alle født i eller efter 2010.
- Aldersgrænsen for salg af al alkohol skal sættes op til 18 år.
- Regeringen vil oprette op til 20 nærhospitaler fordelt over hele landet.
- Center for Sund Vægt og Trivsel skal etableres i samarbejde med Novo Nordisk Fonden.
- En fast læge til alle skal sikres ved bedre fordeling af læger og mere praksispligt. Uddannelseslæger får mere tid i almen praksis og mindre tid på sygehuse.
- En kommission for robusthed i sundhedsvæsnet skal anbefale løsninger til udfordringer med rekruttering og fastholdelse af sundhedspersonale.
- Mere behandling i eget hjem med digitale løsninger.
Med sundhedsreformen vil regeringen sikre, at sårbare familier får en bedre og mere målrettet indsats fra sundhedsplejerskerne. Den type initiativer så Pernille Tanggaard Andersen eksempelvis gerne mange flere af.
»Jeg ville ønske, at man havde tænkt sundhedsreformen sammen med social- og uddannelsesområdet. Det er der brug for, med alt vi ved om årsagerne til ulighed i sundhed.«
Også Jes Søgaard savner »strukturelle initiativer, der kan adressere de store problemer for sundheden i Danmark«. Han henviser både til uligheden i sundhed og den mentale trivsel, som Sundhedsprofilen 2021 også viste, at der er markante udfordringer med. Knap 35 procent af kvinder i alderen 16 til 24 år havde ifølge undersøgelsen mentale problemer, mens godt 50 procent i samme aldersgruppe led af stress.
»Det mentale kan man jo håbe på, der bliver taget hånd om med den kommende tiårsplan for psykiatrien, som regeringen også nævner i sundhedsreformen. Men jeg kan være mere nervøs for, om der bliver gjort nok for ulighedsproblemet,« siger Jes Søgaard.
I udspillet til sundhedsreformen understreger regeringen selv, at »vi skal sikre, at løsningerne gør op med ulighed i sundhed i stedet for at forstærke den«. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra sundhedsminister Magnus Heunicke. I en pressemeddelelse fra Sundhedsministeriet udtaler han, at regeringen »sætter en ny og mere ambitiøs retning for forebyggelse og folkesundhed – særligt for vores børn og unge«.
»Og vi sætter markant ind over for ulighed i sundhed, fordi vi ved at rygning og alkohol er centrale årsager til ulighed i leveår«.
Et nært sundhedsvæsen
Gennem de seneste 20 år har det danske sundhedsvæsen gennemgået en specialisering og centralisering, der har forkortet ventelisterne og sænket dødeligheden for kræft og hjerte-kar-sygdomme, men som også har rykket sundhedssystemet længere væk fra borgerne.
Regeringen vil nu skabe et mere nært sundhedsvæsen ved at oprette op til 20 såkaldte nærhospitaler fordelt over hele landet og skabe sundhedsklynger omkring vores 21 akutsygehuse. Herudover vil regeringen indføre praksispligt for lægestuderende for at sikre læger i udkantsområder.
Ambitionen er at gøre sundhedsvæsenet mere tilgængeligt for eksempelvis ældre og sikre en bedre oplevelse af kontinuitet og sammenhæng for patienterne. Regeringen forventer, at det vil koste op til fire milliarder kroner at anlægge nærhospitalerne i perioden 2023-2028.
Det giver god mening at få sundhedstilbuddene tættere på borgerne, også i et ulighedsperspektiv, mener Pernille Tanggaard Andersen.
»Men kan man få lægedækningen med derud, og hvordan sikrer man et ordentligt samarbejde på tværs af regioner, kommuner og praktiserende læger, så de mest udsatte ikke ender som kastebolde? Her er gode takter fra regeringens side, men det afgørende bliver udmøntningen. Det kan hurtigt ende i symbolpolitik,« siger hun.
Tak for den vinkel.
Ministeren var i P1-morgen tale om forbuddet for alkohol til unge under 18 år med DSU's formand . Det er mest det emne P1-morgen har kørt på .
Men det er måske ikke et problem for regeringen .at folk fra de laveste sociale grupper dør 10 år før andre fra højere sociale grupper?????
Jeg ville ønske, at man havde tænkt sundhedsreformen sammen med social- og uddannelsesområdet. Det er der brug for, med alt vi ved om årsagerne til ulighed i sundhed.
Enig. Den stigende ulighed hænger stærkt sammen med de faldende sociale ydelser og jobcentrenes rigide kontroladfærd. Ydmygelserne og udskamningen af syge og ledige. Den sociale deroute hvis du bliver ramt.
Og så fremdriftsreformen, der ikke kunne få de unge hurtigt nok gennem uddannelserne og udsigten til, ja, bliver du ikke en succes, så ender du i overstående.
Ifølge den nye sundhedsundersøgelse oplever 90,1% af beskæftigede, at de har et godt helbred. Det gælder kun 75,6% af de arbejdsløse og kun 62,5% af kontanthjælpsmodtagerne. Blandt folk på førtidspension, - der jo må antages at være så syge, at de ikke har nogen arbejdsevne -, her er det 49,2%. Der er altså ikke langt fra kontanthjælpsmodtagernes til førtidspensionisternes helbred. Hele jobcentersystemet er en lang sliske ned af helbredsstien.
Og det er særligt den mentale sundhed, der slår ud. 12,8% af de beskæftigede oplever de har dårligt mentalt helbred. 31,6% af arbejdsløse og 39,2% af kontanthjælpsmodtagerne. (Blandt de 16-24 årige kvinder er det 34,4%.)
På Stress er det 23,2% af de beskæftigede, 47,4% af de arbejdsløse og 55,7% af kontanthjælpsmodtagerne der scorer højt. (52,3% af de 16-24 årige kvinder).
Det er påfaldende, hvordan medierne, herunder Information, alene peger på de unge kvinder, når det drejer sig om sundhed. Vel, jeg skal ikke undervurdere, at der her er et problem. Men hvorfor i alverden peger medierne ikke på kontanthjælpsmodtagerne eller de arbejdsløse på dagpenge?
Vil medierne ikke tage ansvaret på sig og pege på årtiers fejlslagen arbejdsmarkedspolitik, der har været så umenneskelig, at det har sat sig markant på helbredet.
Mit gæt er, at det kun er de få, der ender på kontanthjælp pga. druk og rygning, men omvendt at indtaget forstærkes i et forsøg på at dulme oplevelserne med jobcentret, - og de ubetalte regninger. Vel, der er måske ingen logik i for en vellønnet journalist, i at prioritere tobak og sprut over at betale sine regninger, så ryger man jo bare ind i en ond cirkel. Ja. Men sådan agerer mennesker ikke altid med logik. Når kroppen gør ondt pga. rædslen for næste regning, ja, så kan man måske få et øjebliks pause gennem beruselse. Når man står ved disken i supermarkedet, så køber man ikke et lille stykke chateaubriand til 500 kr. kiloet, der mætter som en 250 g bøf af 18-22% hk. okse. Når folk er stressede, er energien ikke til nye kostråd, folk ved jo godt, at grøntsager er billigere, og kartofler kan fås for en 10'er kiloet, at man kan kaste sig over supper, souffleer, svamperisotto opkogt i hvidvin med et strøg af en lækker parmesan. Alle disse råd kan velmenende folk fra magteliten godt pakke sammen, sålænge hver en tanke snor sig om ubetalte regninger, skræk for uforudsete udgifter og sidste ydmygelse på jobcentret.
Skal sundheden øges, skal vi først og fremmest have et mere humant beskæftigelsessystem. Reformerne skal skrues tilbage, kontrolfreaks'ene på jobcentrene udfases, ydelserne skal øges, og udskamningen indstilles.
Og for de unge handler det også om tilbagerulning. Det er ikke vigtigt, om de unge bruger et år mere eller mindre på deres uddannelse. Slet ikke, når konsekvensen bliver at halvdelen må kæmpe resten af livet med de stresssymptomer, de fik som unge. For har du først oplevet stress, så vil du hele livet skulle kæmpe med at holde den fra døren.
Hvorfor er det så svært for magteliten at tale om? De 20 års fallerede politik? Er det fordi de selv festede i champagne, østers og dyre rejser, mens de lod andre i stikken? Handler det om ikke at ville tage skylden på sig? Og at de egentlig bare ønsker at fortsætte, altså lige pånær, at deres egne børn selvfølgelig ikke skal rammes.
Jeg kan kun anbefale Malou A's indlæg i høje toner, for det er så sandt som det er sagt; ulighed i sundhed er et resultat af politiske prioriteringer, der i årevis har kastet folk under bussen, skulle de være så uheldige at være udenfor arbejdsmarkedet fordi de er unge eller ældre, ledige, syge og handicappede, kort sagt, alle der ikke 'performer' for at skabe mere og mere vækst i en tid, hvor hele planeten har stærkt brug for at vi sænker farten og tænker over, hvor det opskruede tempo er ved at føre os hen..
Værst går det ud over de syge fanget på kontanthjælp eller ressourceforløb.
Her er nogle artikler, der underbygger Malous' udsagn:
"Dødeligheden for jobparate borgere viser, at systemet bør gentænkes"
https://www.altinget.dk/artikel/forfatter-doedeligheden-for-jobparate-bo...
"Alt for mange borgere dør kort tid efter de langt om længe har fået en førtidspension"
https://www.altinget.dk/artikel/forfatter-til-politikerne-faa-skrevet-re...
"Staten udsætter titusindvis af syge for strukturel vold"
https://www.altinget.dk/artikel/forfatter-regeringen-udsaetter-titusindv...
"Tør man som udsat stole på sundhedsmyndighederne?"
https://pov.international/lisbeth-riisager-henriksen-jeg-stoler-ikke-pa-...
Læs og bliv oplyst.
Alle er kun en ulykke eller sygdom fra at havne i helvede.
Dét gør regeringen intet ved, og det er ikke fordi man intet ved, men fordi det er ligegyldigt for at blive på magten.
"Men det er måske ikke et problem for regeringen .at folk fra de laveste sociale grupper dør 10 år før andre fra højere sociale grupper????"
Ved ikke om det er et problem for politikerne, men det behøver ikke nødvendigvis være et problem for folk på gulvet, det kommer meget an på hvordan deres alderdom er, er der en god pension eller er der lavvande hver dag så er tilværelsen ikke særlig sjov.
Og vi kommer til at se mange som står med håret i postkassen når de kommer på pension, alle dem som fik ftp i 80´erne og helt op til i dag har ingen indbetaling til atp, (i dag får de 50kr om måneden og det er første år de får det), så det en kedelig fremtid de kan se frem til, så om livet er 10år kortere end "normalen" er nok bedøvende.
Jeg blev syg med en dårlig ryg 2001, lige inden de nye atp/ferie regler begyndte og kan se frem til at få 240kr om måneden i atp efter 30år på arbejdsmarkedet og det er nærmest til grin. Så hvad er der at leve for i dobbelt forstand?
Lige op til folk dør, tænker folk så over hvorfor de ikke er blevet 100år eller acceptere de omstændighederne at de "kun" blev 60-70år og ikke opnåede "normal" livslængde ?
Rene Madsen for mig er det et problem , at der er så stor ulighed i samfundet - og det burde et parti som socialdemokraterne også se som et problem.
Men desværre ser det ud til at de helt har glemt hvad og hvorfor partiet blev stiftet i slutningen af 1800-tallet.
Et opklarende spørgsmål. Har der ikke været indbetalt atp siden begyndelsen af 60'erne og er det beløb der udbetales ikke temmelig lille.?Jeg får brutto lige godt 1000 kr om måneden i atp efter 37 år på arbejdsmarkedet og syv-otte år med forskellige løsere job. Det kan vel ikke siges at overvældende.