Overblik
Læsetid: 4 min.

Fem spørgsmål og svar om forsvarsforbeholdet

Til juni skal danskerne stemme om et farvel til Danmarks 30 år gamle forsvarsforbehold, men hvad går forbeholdet ud på, og hvilken betydning vil det få at afskaffe det? Information giver et overblik
Statsminister Mette Frederiksen (S) slog fast på et pressemøde søndag den 6. marts, at det betyder meget for regeringen at vise, at Danmark ønsker at tage større ansvar og er parat til at bidrage med soldater og finansiering.

Statsminister Mette Frederiksen (S) slog fast på et pressemøde søndag den 6. marts, at det betyder meget for regeringen at vise, at Danmark ønsker at tage større ansvar og er parat til at bidrage med soldater og finansiering.

Emil Helms/Ritzau Scanpix

Indland
14. marts 2022

I lyset af Ruslands invasion af Ukraine er det blevet besluttet, at danskerne den 1. juni skal afgøre, om de vil træde helt ind i EU’s forsvarspolitik, når de skal stemme om, hvorvidt forsvarsforbeholdet skal afskaffes eller ej.

Men hvad vil det reelt indebære, hvis det bliver fjernet? Og hvilke argumenter er der for at afskaffe og beholde forbeholdet? Information giver et overblik.

Hvad går forsvarsforbeholdet ud på?

Forsvarsforbeholdet blev til, efter der blev stemt nej til Maastricht-traktaten i 1992. Forbeholdet betyder, at Danmark ikke deltager i de dele af EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik, som påvirker forsvarsområdet. Derfor kan vi ikke tage konkrete beslutninger om forsvarspolitik og operationer i EU-regi, og vi er ikke med til at finansiere EU’s militære operationer, ligesom vi heller ikke bidrager med soldater eller militært isenkram.

Danmark må dog gerne være en del af de mere generelle diskussioner om den europæiske forsvarspolitik, og derudover kan Danmark også deltage i såkaldte civile operationer under EU-flag. Det har man blandt andet set ved operationer i Irak, hvor Danmark er med til at træne politibetjente, og i Kosovo, hvor man er med til at opbygge retsvæsenet.

Hvorfor en folkeafstemning?

Juridisk kræver det ikke en folkeafstemning at afskaffe forsvarsforbeholdet, fordi det er et såkaldt mellemstatsligt og ikke overstatsligt samarbejde, hvilket vil sige, at Danmark ikke skal overdrage suverænitet til EU. Ved overstatsligt samarbejde kan EU lave regler, der gælder alle medlemslande, uden at de skal godkendes nationalt, og derfor stilles der flere krav ved en afskaffelse.

Men når der alligevel skal være en folkeafstemning den 1. juni, skyldes det, at der blev lavet en politisk aftale om ikke at afskaffe forsvarssamarbejdet uden en folkeafstemning, da Danmark fik forbeholdet. 

Hvad er argumenterne for at afskaffe det?

Flere eksperter mener, at det reelt ikke vil få den store betydning, om forsvarsforbeholdet er der eller ej, fordi det er et mellemstatsligt samarbejde.

På forsvarsområdet skal alle lande i EU være enige om at stemme ja til beslutninger, og derfor ville Danmark i princippet kunne blokere, hvis noget gik imod danske interesser, og vælge ikke at deltage i militære aktioner i EU-regi. Samarbejdet er altså frivilligt, og landene kan forlade det til enhver tid. Det er anderledes med eksempelvis retsforbeholdet og eurosamarbejdet.

En rapport fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) fra 2019 konkluderede, at det har konsekvenser for Danmark, at man ikke har mulighed for at sidde med ved forhandlingsbordet, når det forsvarspolitiske samarbejde blandt de øvrige EU-lande er blevet styrket. Danmark har blandt andet ikke kunnet indgå i PESCO-samarbejdet fra 2017, hvor nye forsvarsprojekter er blevet søsat inden for cybersikkerhed og hybride trusler.

Et af argumenterne for at afskaffe forbeholdet er derfor, at Danmark ikke længere vil være afskåret fra indflydelse. Som det er nu, sidder Danmark som hovedregel ikke med ved bordet, når der forhandles. Hvis man afskaffer forsvarsforbeholdet, kan Danmark deltage i alle operationer, og man får stemmeret, når EU’s forsvarspolitik behandles. Politikere fra både Socialdemokratiet, SF, De Radikale, Venstre, De Konservative, Liberal Alliance, Kristendemokraterne og Frie Grønne mener, at det er altafgørende i en sikkerhedskrise som den nuværende at afskaffe forbeholdet, fordi Danmark vil få større indflydelse.

Et andet argument, som især flere politikere har brugt, er, at der er en stor signalværdi i, at Danmark bliver en del af forsvarssamarbejdet i EU, fordi det viser, at man ønsker at tage større ansvar og er parat til at bidrage med soldater og finansiering. Statsminister Mette Frederiksen (S) slog også fast på et pressemøde søndag den 6. marts, at det var det, der betød mest for regeringen, og at det er nødvendigt at rykke tættere sammen i EU for at forsvare Europa, efter at Ruslands invasion af Ukraine har ændret verdenssituationen.

Hvad er argumenterne imod at afskaffe det?

Et af argumenterne fra især politisk side er, at det er usikkert, hvad Danmark går ind til, og at det er forkert at investere flere penge og soldater i militære EU-operationer, når man allerede har en NATO-alliance.

Derudover er et andet argument, at forsvarsforbeholdet ikke forhindrer Danmark i at føre den udenrigs- og sikkerhedspolitik, man ønsker. Rapporten om forsvarsforbeholdet fra DIIS konkluderer, at forbeholdet ikke har haft betydning for Danmarks territoriale sikkerhed, og at det ikke har været en hindring for, at Danmark uden for EU har kunnet indgå i forsvarspolitiske samarbejder med centrale europæiske lande og andre partnere. Det fremhæver blandt andre Enhedslisten og Dansk Folkeparti.

Det var også den holdning, Socialdemokratiet havde indtil for nylig. I forbindelse med, at regeringen præsenterede sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi for en måned siden, var der debat om, hvorvidt Danmark kunne være en del af hjertet i EU og samtidig ikke deltage i EU’s forsvarssamarbejde. Til det svarede udenrigsminister Jeppe Kofod (S), at »der ikke er noget i forsvarsforbeholdet, der gør, at vi ikke kan føre den udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik, vi gerne vil«. Nu er verdenssituationen en helt anden, argumenterer regeringen, når den nu vælger at gå ind for en afskaffelse.

Hvordan er folkestemningen?

Historisk set har der ikke været stor opbakning til at afskaffe de danske EU-forbehold, og generelt er mange skeptiske over for det. Danskerne har ved to tidligere lejligheder forkastet Folketingets forslag om at afskaffe dem. Det skete ved afstemningen om at tilslutte sig euroen i 2000 og om retsforbeholdet i 2015.

I en ny meningsmåling foretaget af Megafon for TV 2 og Politiken svarer 55 procent af de adspurgte ja til spørgsmålet: ’Hvis der var folkeafstemning i morgen, ville du så stemme ja eller nej til at afskaffe Danmarks forsvarsforbehold?’. 23 procent svarer nej, og 22 procent svarer ved ikke.

Det er dog langtfra sikkert, at det ender sådan. Der kan nå at ske meget inden den 1. juni, hvor danskerne skal stemme, og den politiske debat og situation i Ukraine kan ændre sig og påvirke danskernes holdning.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeg kan se mange gode grunde til at vi ikke alene skal være afhængige af NATO og USA, men hvad kan og vil man med det EU forsvar som nogle stemte nej til for 30 år siden? Hvordan har det udviklet sig i den tid og hvad er det fremtidige fokus?

Søren Kristensen

Jeg har ikke bestemt mig endnu. Men det irriterer mig voldsomt, at Putin skal have lov til at sætte den dagorden. Om det irriterer mig så meget, at jeg stemmer nej kan jeg ikke sige endnu. Derfor er jeg glad for at vi først skal til urnerne til sommer - uden, at det nødvendigvis ser bedre ud til den tid. Men man har jo lov at håbe.

Dorte Sørensen

Hvor meget er udgifterne ved at være med i EU's forsvarspolitik?
Hvis "vi" skal betale 2% af BNP til NATO - anslået 18 mia kr årligt - hvor mange mia skal "vi" oveni betale til EU . Vil det sige at der bliver mindre af den allerede "barberet" velfærd - skattestigninger - eller hvad??????

Hvorfor spørgers der ikke HVOR SKAL PENGENE KOMME FRA?

Claus Bødtcher-Hansen, Jette Steensen, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk og Ole Olesen anbefalede denne kommentar