Skattekontrol
Læsetid: 3 min.

Finansministeriet: Investeringer i skattekontrollen har øget råderummet med over en milliard

De 1.000 nye medarbejdere, som er blevet eller skal ansættes i skattekontrollen, er en god forretning for statskassen. Det konkluderer Finansministeriet i et nyt notat, som Enhedslisten betegner som den første store sejr i slagsmålet om ministeriets regnemodeller
Rune Lund er skatteordfører for Enhedslisten.

Rune Lund er skatteordfører for Enhedslisten.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Indland
11. marts 2022

Det løft af skattekontrollen, som et politisk flertal blev enige om efter valget i 2019, er en markant gevinst for statskassen.

Siden valget er der løbende blevet afsat penge til i fire etaper at ansætte i alt 1.000 nye medarbejdere i skattekontrollen, og ifølge Finansministeriet vil det øge det økonomiske råderum med i alt 1,2 milliarder kroner i 2024.

Medarbejderne har altså ikke bare tjent deres egen løn hjem, men bidraget til at hæve det økonomiske råderum.

Det fremgår af et nyt notat fra Finansministeriet, som er skrevet på baggrund af den såkaldte »effektanalyse« fra Skatteministeriet, som Information kunne fortælle om torsdag. Og det er en konklusion, som ifølge cheføkonom i Kraka Ulrik Beck er »fornuftig«.

»Finansministeriet er blevet kritiseret for ikke at regne med dynamiske effekter af offentligt forbrug. Finansministeriets forsvar har været, at det er fordi der mangler evidens. Nu konkluderer de, at der er evidens for en effekt af offentligt forbrug, og derfor skal det selvfølgelig regnes med,« siger han.

Effektanalysen blev prioriteret på finansloven for 2020 efter pres fra særligt Enhedslistens skatteordfører, Rune Lund.

Han var frustreret over, at Finansministeriet ikke ville regne ansættelsen af nye medarbejdere som en indtægt for statskassen, men kun som en udgift, som politikerne så skulle finde finansiering til og dermed prioritere væk fra andre indsatser.

Rune Lund betegner det som et »gennembrud« i en seks år lang kamp for mere retvisende regnemodeller.

»Det her er det første store opgør med Finansministeriets regnemaskine,« siger han.

»Indtil nu har Finansministeriet kun villet indregne medarbejdere i Skat som en udgift, også selv om undersøgelser viste, at de tjente deres løn ind 20-30-40 gange. Det betyder, at de har regnet forkert.«

Ifølge Rune Lund betyder Finansministeriets nye tilgang, at der vil være flere penge til velfærd og klima fremadrettet, men samtidigt er det også en forsikring mod nedskæringer i fremtiden.

»Vi får nu et værn mod den ødelæggelse af Skat, vi har set tidligere, hvor man bare kunne nedlægge tusindvis af stillinger og konkludere, at det var en god forretning, fordi man ikke samtidigt indregnede de mange milliarder, vi ville gå glip af,« siger han.

Rune Lund: Stort potentiale

Som Information beskrev torsdag, viser Skatteministeriets effektanalyse, at der i 2020 var kontrolopkrævninger for 18 milliarder kroner eller et gennemsnit på cirka 14 millioner kroner per årsværk.

Ministeriet anslog i analysen, at der ved ansættelse af 1.000 ekstra kontrolmedarbejdere ville være potentiale for yderligere kontrolopkrævninger på en-syv milliarder kroner, mens 2.000 yderligere kontrolmedarbejdere har et potentiale på 2-11 milliarder kroner. Tal, der dog er behæftet med »betydelig usikkerhed«.

Ifølge Finansministeriets notat er gevinsterne for de første 500 ansatte allerede slået igennem i det økonomiske råderum, mens effekterne af de næste 500 ansatte slår igennem med en gevinst på 600 millioner kroner om året fra 2024. Ministeriet understreger dog, at det ikke betyder, at man bare kan blive ved med at øge det økonomiske råderum ved at ansætte nye kontrolmedarbejdere.

Som Finansministeriet formulerer det, kan analysen »ikke bruges til fremover på forhånd og automatisk at forudsætte et direkte merprovenu af en bestemt størrelsesorden fra ansættelser af ekstra kontrolmedarbejdere«.

Ifølge Rune Lund viser Skatteministeriets analyse dog, at der er et stort potentiale for at investere yderligere i skattekontrollen – særligt hvis indsatsen målrettes de områder, hvor der er de største forventede gevinster. Det vil så være op til en konkret beregning fra Finansministeriet, om det på forhånd kan regnes ind i råderummet.

»De har åbnet muligheden for, at indtægterne fra skattekontrollen kan regnes ind i det økonomiske råderum, og det er det helt afgørende,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

jens christian jacobsen

Tillykke med indsatsen, Enhedsliste!

Ib Christensen, P.G. Olsen, Estermarie Mandelquist, ingemaje lange, Mette Johansson, Jacob Nielsen, Ole Henriksen, Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller, Svend Elming, Rolf Andersen, Alvin Jensen, Torben Arendal og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Claus Bødtcher-Hansen

10/mar/2022

Mmm ... SF har vel også deltaget :-) ...

Venlig hilsen
Claus

Som skatterådgiver kan man kun glæde sig over, at det udsultede skattevæsen nu får tilføjet ressourcer, så der kan komme lidt fagligt modspil i stedet for summarisk sagsbehandling, udløst af urimelig travlhed.

Der er dog to elementer, der fortsat bekymrer:

- For det første lykkedes det de skiftende regeringer i perioden 1998 - 2015 at jage rigtig mange velkvalificerede og erfarne medarbejdere væk fra skattemyndighederne. De erstattes nu af nye, uerfarne kræfter (ofte alene med en teoretisk cand.-et-eller-andet-uddannelse), der ikke har faglig styrke eller tilstrækkelig erhvervserfaring til at foretage sagsbehandling af høj kvalitet.

- Der er i de mellemliggende år sket en voldsom forråelse i både skattemyndighedernes retorik og håndtering af skatteyderne, og lovgiverne har styrket denne proces ved at indføre såkaldte "retssikkerhedspakker", der helt systematisk har skrællet retssikkerheden væk fra borgerne. Groft sagt kan man sige at systemet i dag tager udgangspunkt i, at skatteyderne bevidst forsøger at snyde - så det er op ad bakke for den arme skatteyder, der uforvarende har begået større eller mindre fejl eller har misforstået en til tider yderst kompleks eller tvetydig lovgivning.

Ib Christensen, William Kern, Rolf Andersen, Ruth Sørensen, Steffen Gliese, Torben Arendal, Jacob Nielsen, Inge Lehmann, Kim Houmøller og Dan Jensen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Jeg har også mærket den forøgede indsats i Skattestyrelsen.

Min hårtrimmer kom for skade at miste en skrue og en hurtigt research afslørede at det eneste sted, udenfor USA, hvor jeg kunne finde en ny (skue) var på en engelsk hjemmeside og til en pris af 180 kr. ! (for et sæt med to). Men stadig billigere end en ny trimmer.
Da skruen ankom, viste det sig at forhandleren havde sendt en forkert, men var hurtigt med på at fremsende igen - den rigtige. I stedet for at modtage den rigtige skrue, modtog jeg et brev fra PostNord, der fortalte at min post var under toldbehandllng og at jeg kunne frigøre pakken ved at indbetale importmoms, samt et ekspeditionsgebyr på 160 kr. Folk, der er hurtige til hovedregning vil nu have fundet ud at den samlede omkostning for den manglende skrue til min trimmer lander på 385 kr.

I brevet fra PostNord var der så også lige reminder om at jeg også kunne have valgt selv at afregne importmoms og på den måde slippe for ekspeditionsgebyret:

"Du kan selv angive told og moms til Toldstyrelsen. Ønsker du denne løsningn, skal du først kontakte transportøren og aftale, at du selv står for indfortoldningen Herefter skal du udfylde Toldstyrelsens enhedsdokumente med oplysninger om varen (varekoder, momsberegning mm) og fremskaffe værdidokumentation (ordrebekræftelse, kvittering og lignende). Bagefter skal du henvende dig til et af Toldstyrelsens toldcentre i Danmark og her betale told og moms. Endelig skal du sende kvittering for afregning med Toldstyrelsen til transportøren."

Selv om det lille smule besværligt, hvilket måske også meningen - kan det godt være jeg vælger den løsning en anden gang. Der er jo det at alle de små specialbutikker som førhen dominerede gadebilledet og hvor man muligvis kunne have opstøvet en passende skrue, er overtaget af cafeér og dametøjsbutikker. På den måde kan det godt blive nødvendigt at lære selv at indfortolde osv., så man undgår at blive helt til grin - og alt for langskægget.

Ib Christensen, Rolf Andersen, Steffen Gliese, Torben Arendal og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Søren Kristensen, tak for også at rejse spørgsmålet om de helt urimelige gebyrer for en service, der burde være gratis i det offentlige system - al den stund det drejer sig om opkrævning af en offentlig afgift.
Forklaringen på den service, man modtager, er jo forklaringen på, hvordan man kan undgå den med en voldsom selvstændig indsats - men det ændrer ikke på, at baggrunden selvfølgelig er at beskytte professionelle importører imod privat parallelimport.

Søren Kristensen

Jeg sendte min anke til erhvervsministeren, som videresendte den til Skattestyrelsen, som returnerede et ikke-svar, indeholdende den samme vejledning som fremgår af mit indlæg - kort sagt, rend og hop. Jeg forventer derfor ikke, man har tænkt sig at ændre praksis.