krig i ukraine
Læsetid: 5 min.

Flygtningestrømmen fra Ukraine består næsten kun af kvinder og børn. Det er nyt

Tusindvis af kvinder og børn er flygtet fra krigen i Ukraine. Det er usædvanligt, at det netop er kvinderne, som rejser først. Kvinder har historisk været i større risiko for at blive udsat for vold og overgreb på de farlige ruter
De første flygtningestrømme fra krigshærgede områder er oftest overvejende mænd. Men de fleste ukrainske kvinder er flygtninge, fordi mændene ikke har lov til at rejse ud.

De første flygtningestrømme fra krigshærgede områder er oftest overvejende mænd. Men de fleste ukrainske kvinder er flygtninge, fordi mændene ikke har lov til at rejse ud.

Mauricio LIMA

Indland
8. marts 2022

Vi har allerede set scenerne udspille sig igen og igen for rullende kameraer. Mænd, som tager tårevæddet afsked med deres koner, børn og mødre ved bus- og togstationer eller på grænsen mellem Ukraine og Polen.

Mens den russiske invasion af Ukraine udvikler sig dag for dag, stiger antallet af ukrainske flygtninge. Og langt størstedelen af dem er kvinder og børn, fordi den ukrainske regering har forbudt mænd mellem 16 og 60 år at flygte og opfordret dem til at slutte sig til den ukrainske hær.

Under flygtningekrisen i 2015 og 2016 så man, at mændene rejste afsted først, påpeger Sine Plambech, som blandt andet forsker i kvinder på flugt ved DIIS. De håbede, at det var muligt at få familierne i sikkerhed via familiesammenføring, eller når der var skabt mere sikre ruter.

På den måde adskiller Ukraine-krigens flygtningestrøm sig markant fra de flygtningebevægelser, vi har kendt de seneste ti år.

»Det er sjældent, at vi ser, at det så konsekvent primært er kvinder og børn, der rejser. Det afspejler, hvor forskellige konflikterne er,« siger Sine Plambech.

Det er dog ikke noget nyt, at kvinder flygter. Og de seneste år har organisationer udarbejdet rapporter om, hvordan det er at være kvinde på flugt. Her er konklusionen klar: Det er farligere for kvinder end for mænd at flygte. Forholdsmæssigt er der flere kvinder på flugt, som dør over Middelhavet, og de er i større risiko for vold og overgreb.

Det er endnu for tidligt at konkludere noget klart om den ukrainske flygtningestrøm, men der er ifølge eksperter god grund til at have tidligere erfaringer med sig, når man skal håndtere og hjælpe de mange kvinder på flugt – også til en ny hverdag i Danmark.

’Passport babies’

Når kvinder er i større fare end mænd, skyldes det dels, at de har en anden fysik. For eksempel er der flere kvinder, som ikke kan svømme, og de har færre kræfter. Men det skyldes også, at de ikke kun har sig selv at passe på, forklarer Sine Plambech.

De har et forsørgeransvar for børn. Det er blandt andet derfor, at de er i større risiko for at dø, når de tager afsted på farlige ruter. Ofte prøver de at redde børnene og får sværere ved at redde sig selv.

Samtidig viser erfaringerne, at kvinder risikerer at blive udsat for vold og overgreb – særligt i nærområderne og i flygtningelejrene, som ofte ikke er gearet til at håndtere den slags problemer.

Men udsatheden gælder også for kvinder, der er nået til Europa, konkluderede en rapport fra Amnesty International i 2016.

Amnesty International havde interviewet 40 kvinder, som fortalte, at de følte sig truet og usikre på ruterne. Samtidig fortalte mange af dem, at de havde været udsat for fysiske overgreb, befamlinger og afpresning fra menneskesmuglere, sikkerhedsfolk eller andre flygtninge.

Det er ifølge Sine Plambech for tidligt at sige, hvordan vilkårene for ukrainske flygtninge adskiller sig fra andre flygtninges. Men der er faktuelle forhold, som peger i retning af, at de skal ud på mindre farlige ruter.

For det første fordi deres rute er på fastlandet.

»Der er ikke noget hav, de skal krydse. Og der er ikke en farlig bjergkæde eller en ørken. Det er landbaserede ruter, hvor de kan tage bus, tog eller køre i bil. Der adskiller de sig fra flygtninge fra Syrien og Eritrea, som skal igennem meget strabadserende ruter for at komme i sikkerhed i Europa,« siger hun.

Sine Plambech påpeger også, at der er forskellige opfattelser af kvinder som flygtninge.

Hun fortæller, at kvindelige flygtninge fra konflikter i Mellemøsten og Afrika ofte bliver beskyldt for at bruge deres børn som et middel til at få beskyttelse i et bestemt land. Altså en måde at få sympati. Dette fænomen kaldes »passport babies« eller »anchor babies«, fortæller hun.

»Det lader ikke til, at samtalen omkring de ukrainske kvinder handler om, at de potentielt kommer for at udnytte systemet og velfærdssamfundet,« siger hun.

Men når det er sagt, er der noget, som forener kvinder på flugt, uanset hvor de kommer fra, understreger hun. Hun er netop ved at færdiggøre rapporten ’Women on the move’. Her peger hun blandt andet på, at kvinder på flugt har nogle særlige behov, som kan virke ligegyldige, men som kvinder lægger stor vægt på.

»Og det handler om adgang til lægehjælp, jordemødre og hygiejnebind. Det drejer sig særligt om kropslige behov – og børn. Det er værd at huske, at en flygtningestrøm, der primært består af kvinder, kan have nogle andre behov end en flygtningestrøm bestående af mænd.«

Kommuners indsats

Det samme gælder, når kvinderne er kommet sikkert frem til det land, de skal beskyttes i.

Det fremhæver Mette Blauenfeldt, sektionschef i Dansk Flygtningehjælp Integration. Når de ikke har deres mænd med, betyder det ofte, at de er de eneste omsorgspersoner for de børn, de har med:

»Man skal støtte kvinderne i den omsorgsopgave, og man skal sørge for, at de får plads, tid og ro til at varetage omsorgsarbejdet sammen med deres børn. Hvis de selv er så påvirkede af det, der er foregået, at de ikke kan varetage opgaven, så skal man støtte dem, så børnene får det, de skal have,« siger hun.

Mette Blauenfeldt understreger, at de ukrainske kvinder på flere områder vil være forskellige fra de kvindelige flygtninge, vi normalt arbejder med i Danmark. Kvinder i Ukraine har en langt højere arbejdsmarkedsdeltagelse end eksempelvis kvinder i Mellemøsten og Afrika, og de vil derfor som udgangspunkt have en arbejdsidentitet og uddannelse.

Men det kræver en særlig støtte at få omsat de kompetencer og uddannelser, de ukrainske kvinder bringer med, så de kan komme ind på det danske arbejdsmarked og få et almindeligt hverdagsliv.

»Der ved vi bare erfaringsmæssigt, at det ikke er så nemt. Selvom de har en uddannelse, så kræver det noget oversættelse at få de kompetencer, man har med sig, omsat til noget, der kan bruges i Danmark,« siger hun.

Samtidig skal kommunerne være opmærksomme på at være ambitiøse på kvindernes vegne. Det har det danske system tidligere ikke altid været for gode til, mener hun. Her har man på forhånd givet op, når der eksempelvis er kommet en kvinde med fem børn og tørklæde. Men når først systemet har givet op, så lykkes integrationsindsatsen helt sikkert ikke, forklarer Mette Blauenfeldt.

»Men jeg tror ikke, at det vil være et stort problem. Jeg tror, at man umiddelbart vil tænke ’selvfølgelig kan hun komme i arbejde’, netop fordi de fleste af kvinderne tidligere har haft arbejde. Men derfor skal vi stadig være opmærksomme på det.«

Sine Plambech påpeger, at kvinder på flugt ofte portrætteres som ofre. Men i virkeligheden er det også en enormt stærk gruppe.

»De vælger at forlade et område i konflikt. De flygter med børn, finder selv ud af, hvad ruten skal være, og hvordan de navigerer i det nye land, de ankommer til,« siger hun. 

Serie

Ny krig i Europa

Længe har man sagt, at Ruslands præsident Putin ikke har noget at vinde ved et gå i krig i Ukraine. Alligevel er krigen blevet en realitet. Ruslands invasion har en betydning, der ikke bare rækker ind i Ukraine, men også i NATO, EU og andre af russernes nabolande. Hvad gør Putin, Vesten og de tidligere sovjetrepublikker, Ukraine og Kina? I denne serie giver vi overblikket over den komplekse konflikt.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Der er intet ved denne flygtningestrøm der ikke er usædvanlig. Den kan slet ikke sammenlignes med flygtningestrømme fra f.eks. Afrika. og de trængsler de skal igennem, herunder racisme og mistænkeliggørelse.

Iøvrigt noget man bemærker på det afrikanske kontinent og muligvis en af grundene til at mange afrikanske lande undlod at stemme for FN's resolution den 2. marts der beklager den russiske invasion af Ukraine. Det meget racistiske syn som kom til udtryk i flere medier, og den langt bedre behandling af flygtningene fra Ukraine på grund af hud, hår og øjenfarve er blevet bemærker andre stederi verden. Og så har der været en række racistiske episoder ved den polske grænse hvor afrikansk udseende personer er blevet nægtet indrejse.

Sofie Lindholm, Kurt Nielsen, Alvin Jensen, Kim Folke Knudsen, Knud Chr. Pedersen, Eva Schwanenflügel, Ib Christensen, Fie Ankjer Nielsen, Rikke Nielsen, Holger Nielsen, Peter Beck-Lauritzen og John Andersen anbefalede denne kommentar

Kan godt læse at det er "kvindedag" i dag.

"De har et forsørgeransvar for børn."
Øøhh, har mændene ikke det, synes det er en lidt dårlig forklaring på at det er kvinderne der flygter.?

Ligestilling?
I dag skal en mand helst kunne hente barnet i vugge/børnehaven, lade mad, vaske op, vaske tøj, PASSE børn ect., så hvorfor er det så udelukkende kvindernes "ansvar" at flygte med børnene.
Er det ikke mere den holdning, at krig er noget mænd ordner og kvinder tager sig af det mere "følsomme" og børnene.
Som der også står i artiklen, så er det lidt anderledes med "flygtninge" fra Mellemøsten på grund af vores flygtninge regler og ikke på grund af kønnet eller børnene, var det de "gamle" flygtninge regler, så var det nok kvinderne vi så på Motorvejen med børnene ved deres side.

Kvinder der går alene på en mørk vej er udsat for overgreb, det skal vi ikke langt for at kunne opleve, selv i vores eget "fredelige" land kan det ske.
Og så er vi tilbage til, at det langt fra er alle Ukrainere som er "søde" mennesker, som det nærmest bliver udlagt til i medierne, den Ukrainske mafia operere bl.a med trafficking af kvinder og der går millioner af kvinder alene i "mørke" områder lige nu, der skal nok være nogen der "forsvinder".

John S. Hansen, Alvin Jensen og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar
Jacob Nielsen

Jeg er ligeglad med hudfarve, hårfarve, blå eller brune øjne. Og jeg er glad for at det danske samfund har løftet sig selv op og åbnet vores samfund. Hvis det koster en ekstra skatteprocent, eller kolde bade fra imorgen, for os der har gasfyr, så pyt værd med det.

Ukraines kamp er også vores. Vi skal hjælpe alt det vi kan.

Else Marie Arevad og Kim Folke Knudsen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

@Nej det er ikke nyt desværre

Når krigen raser og mændene indkaldt til hærens korps, så står kvinderne tilbage på hjemmefronten og skal udfylde alle opgaverne med at få baglandet til at hænge sammen.

Kvinder vil også være at se som forsvarer af Ukraines frihed ude i skyttegravene og forposterne i udkanten af byerne.

eller være tvunget til at flygte hvis udsigten til familien og slægtens overlevelse ikke er mulig i dit fædreland hvor krigen raser.

Det er den samme tragedie vi er vidne til igen og igen indtil den dag menneskeheden indser, at sameksistens og fred det tæller over krig ALTID.

En tragedie der aflæses i de bøjede og slidte menneskeskikkelser med deres trætte og udmattede øjne, som fortæller i et billede om den svære flugt fra død og ødelæggelse med oplevelsen af at alt kan slutte på minutters interval til lyden af artillerigranaternes uhyggelige hvislen gennem luften.

Det er tragedien om at blive revet op med rode fra ens hjem fra ens helle fra ens familie og skulle overleve dette. Tragedien er universel og kan ikke gradbøjes uanset om der er tale polakker i 1939, franskmænd i 1940, russere i 1941, tyskere i 1945 polakker i 1945 eller ukrainere i 2022

Bund der Vertriebenen ( de tyske flygtninges organisation i DE )

1. Wir Heimatvertriebenen verzichten auf Rache und Vergeltung. Dieser Entschluß ist uns ernst und heilig im Gedenken an das unendliche Leid, welches im besonderen das letzte Jahrzehnt über die Menschheit gebracht hat.

2. Wir werden jedes Beginnen mit allen Kräften unterstützen, das auf die Schaffung eines geeinten Europas gerichtet ist, in dem die Völker ohne Furcht und Zwang leben können.

3. Wir werden durch harte, unermüdliche Arbeit teilnehmen am Wiederaufbau Deutschlands und Europas.

Wir haben unsere Heimat verloren. Heimatlose sind Fremdlinge auf dieser Erde. Gott hat die Menschen in ihre Heimat hineingestellt. Den Menschen mit Zwang von seiner Heimat trennen, bedeutet, ihn im Geiste töten.

Jeg vil her opfordre Bund der Heimatvertriebenen BdV til at gå ind i den store humanitære indsats for at hjælpe de ukrainske flygtninge på deres rejse ind i Europa og i Tyskland (DE) vort Fædreland.

Jeg glæder mig over at Bund der Heimatvertriebenen BdV allerede nu har været ude og advare utvetydigt mod tilløb til overgreb på den store russiske diaspora i DE og til overgreb som desværre også har et klart antisemitisk budskab. Det skal ikke gå ud over den menige russer i DE, at der i Kreml for tiden er et vanvittigt regime, som trækker Ukraine, Rusland, Hviderusland og hele Europa udi ulykke og nød.

„Wir wollen Putins Krieg nicht in Deutschland!“, erklärt BdV-Präsident Dr. Bernd Fabritius. „Gerade jetzt brauchen wir gesellschaftlichen Zusammenhalt – und nicht pauschale Diskriminierung und Ausgrenzung von Russlanddeutschen, jüdischen Kontingentflüchtlingen und Russen in Deutschland. Diese Menschen gehören zu den Opfern von Putins Attacke auf Freiheit und Frieden in Europa“, so Fabritius, da sie häufig in „gemischten Familien“ aus Russlanddeutschen, Russen und auch Ukrainern leben und noch immer Verwandte in vielen der Nachfolgestaaten der Sowjetunion haben.

„Wir im Bund der Vertriebenen sehen, dass gerade aus diesen Bevölkerungsgruppen jetzt vielerorts eigene Hilfsprogramme gestartet werden. Die Landsmannschaft der Deutschen aus Russland steht fest an der Seite der Aktion Nothilfe des BdV“, so der BdV-Präsident.

VH
KFK