Nu kan 419.000 husstande med gasopvarmning se frem til at modtage 6.000 kroner til efteråret, når varmeregningen skal betales. Det fremgår af en stemmeaftale mellem klimaminister Dan Jørgensen (S), støttepartierne, De Frie Grønne og Alternativet, som blev offentliggjort onsdag.
Aftalen har hævet indkomstgrænsen, så flere husstande får støtte, ligesom beløbet på checken er forhøjet i forhold til partiernes aftale i februar om at indføre varmechecken. Endelig er der afsat et par hundrede millioner, som kommunerne kan bruge som varmehjælp til pensionister.
Konsekvensen er kort sagt, at staten bruger mere end to milliarder kroner på, at der brændes fossil energi af, og pengene skaffes ved at lempe finanspolitikken i 2022.
Alle som én har partierne i det udsendte pressemateriale henvist til sociale hensyn til den gruppe medborgere, der af en eller anden grund alle kaldes danske: Gasprisernes himmelflugt får mange danskere til at døje med varmeregningerne, og danskere med de laveste indkomster skal derfor have en økonomisk håndsrækning, har det lydt med lidt forskellig betoning fra partierne.
Varmechecken er et plaster på et åbent benbrud, og tager slet ikke højde for, at de hårdest ramte, som det længe har været tilfældet, er folk der står udenfor arbejdsmarkedet.
Det gælder også folkepensionister uden opsparing.
Deres ydelser har været fastfrosset i over 15 år, og på trods af boligpriser og husleje på himmelflugt har man gennemført (og bibevaret efter regeringsskiftet) et kontanthjælpsloft, der netop begrænser boligstøtten.
Nu kommer der inflation og stigende energipriser oveni, så budgettet gennemhulles totalt, for der er ingen steder at spare længere.
Man har afsat 200 millioner til kommunerne så folk kan søge om støtte, men det er kun engangsydelser, og de færreste har overskud til at løbe bureaukratisk spidsrod for at få ret til dem.
"Er du ledig på dagpenge eller kontanthjælp, kommer du til at blive ramt af de stigende priser langt hårdere end lønmodtagere med højere indkomster.
Det viser en analyse som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har udarbejdet for Politiken.
De seneste to år er forbrugsudgifterne i Danmark steget med 6,2 procent.
Men satserne for de op mod 77.000 dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere er i samme periode steget med 1,4 procent, skriver avisen.
Modsat er velhavende lønmodtageres forbrug steget med 6,6 procent, mens gennemsnitslønnen er steget med 5,8 procent i stort set samme periode.
Dermed skal bedrelønnede lønmodtagere skære mindre ned på deres forbrug som følge af prisstigningerne.
I AE's analyse har de mest velhavende husstande en gennemsnitlig årlig indkomst på 600.000 kroner."
https://www.a4beskaeftigelse.dk/artikel/analyse-ledige-rammes-haardere-a...
I regeringen har man ingen planer om at forhøje ydelserne.
Men Enhedslisten vil indkalde til politiske forhandlinger:
"Politisk ordfører i Enhedslisten Mai Villadsen opfordrer regeringen til at indkalde Folketingets partier til nye forhandlinger.
- Det er dybt bekymrende, at de folk, som i forvejen har det sværest og har færrest penge, er dem, der rammes hårdest af prisstigninger. Det bør vi gøre noget ved fra Christiansborg, siger Mai Villadsen til Ritzau.
- I årevis har man jo desværre mindrereguleret ydelserne, så de er blevet udhulet og blevet mindre og mindre værd. Vi mener, at man fra regeringens side bør indkalde til forhandlinger, så vi kan hjælpe de her mennesker også med prisstigningerne, siger Mai Villadsen."
(Samme link som første)
Nu må der gerne ske noget snart.
Den røde linje er for længst overskredet!
Kom i gang med den fjernvarme udvidelse.
Det kan kun gå for langsomt.
Ikke mindst fordi at fjernvarme er en hjørnesten i termisk lagring af energi fra den varierende vind og sol, og at geotermi næppe vil blive rentabelt uden at levere til fjernvarme.
Og når de grønne partier endelig vågner op og indfører kernekraft - den stabile og effektive CO2 fri energikilde der ikke lægger beslag på enorme arealer - så passer den også perfekt sammen med et fjernvarmenet, som vil give rigtig stor udnyttelse.
Først ville man lokke folk væk fra oliefyr og over til den miljø rigtige gas. Nu vil man nedlægge samtligt naturgas fyr og tvinge dem over på varmepumper. At der ikke er el nok er i virkelighedens verden utopi. Tror vi skal overbevise befolkningen om, det er sundt både at sulte og fryse.
Har i dag konstateret mit forbrug som folkepensionist er for højt, da der ikke længere er råd til indkøb af sunde økologiske fødevarer. Hvad gør en klog og hvad gør jeg?
Med en fødevare moms på 25% skal staten nok klare sig!
Til Bo Jensen kan jeg sige at tilgængeligheden af uran er ret så begrænset og rækker kun til en kort årrække.
Hvis folk ikke kan betale varmeregningen, må de finde et mindre sted at bo eller skrue længere ned end sølle 18 grader de flete oplever som en smertegrænse.
Det gælder særligt pensionister, som holder fast på deres hus.
Det er ikke en statslig opgave at subsidiere opvarmning af hytten og ødelægge klimaet eller støtte Putins greb om magten. Hvad bliver det næste. Sådan en børnehave.
Hold skæg og snot for sig, og sørg for en rimelig fordeling til en start, i stedet for at ævle om udbud og efterspørgsel, og så senere komme rendende med kontantudbetalinger. Det er ren cirkus.
Søren Kramer-
Hvis folk ikke kan betale varmeregningen, må de finde et mindre sted at bo?
I den almene sektor er der ingen der interesser sig for varmeforbruget, fordi du ingen indflydelse har derpå.
Men fint hvis du kan finde en billigere bolig!
Den nuværende krise skyldes afhængigheden af russisk gas. Når vi er ledet af tåber, som ikke prioriterer forsyningssikkerhed tilstrækkeligt går det galt.
De forlader vel taburetten ved næste valg?
For mange lejeres vedkommende kan det ikke lade sig gøre at finde et mindre sted at bo.
Med mindre vi taler Jens Vejmand!
Årh, med det tempo regeringen og især Dan Jørgensen har på, så når em Big Mac op i 299,- før pengene bliver udbetalt, så det får nok ikke den store effekt...
De mest privilegerede fryder sig over at vi bekæmper hinanden. Hvis dem, som er mest aktive indenfor kampen imod klimaforandringerne, aktivt taler imod at fattigdommen skal fjernes, så skyder de sig selv i foden. Fordi I selv har nok, bør I ikke kæmpe imod at vi får rimelige leveomkostninger, for så kommer vi ikke til jeres demonstrationer. Men selvfølgeligt; I kommer jo ikke til vores? Fjern fattigdommen ved at løfte underklassen op til arbejderklassen og derefter begge klasser op til middelklassen.
> Hvis folk ikke kan betale varmeregningen, må de finde et mindre sted at bo
Er du klar over, hvor dyrt det er at flytte?