velfærdsfag
Læsetid: 10 min.

Hvad kan man gøre for at få flere til at læse til sygeplejerske eller pædagog? Her er nogle bud

Sygeplejerske-, pædagog- eller læreruddannelserne har i årevis oplevet et fald i antallet af ansøgere. Tendensen går igen i årets kvote 2-ansøgninger. Information har spurgt eksperter, en rektor og uddannelsesministeren, hvad der skal til for at ændre på det
Sygeplejerske-, pædagog- eller læreruddannelserne har i årevis oplevet et fald i antallet af ansøgere. Tendensen går igen i årets kvote 2-ansøgninger. Information har spurgt eksperter, en rektor og uddannelsesministeren, hvad der skal til for at ændre på det

Christian Als

Indland
21. marts 2022

Færre unge har i år søgt ind på sygeplejerske-, pædagog- og læreruddannelsen via kvote 2.

På sygeplejeuddannelsen er ansøgertallet faldet med 36 procent i forhold til sidste år, pædagoguddannelsen har fået 21 procent færre ansøgninger, mens læreruddannelsen har 17 procent færre kvote 2-ansøgere. Selv om en del af faldet kan forklares med, at corona de sidste par år har ført til rekordoptag, lover det ikke godt for velfærdsfagene.

De store velfærdsuddannelser henter nemlig 45 procent af deres kommende studerende via kvote 2. Og de sidste fem-ti år er det samlede antal optagne på sygepleje-, pædagog- og læreruddannelsen gået ned trods en stigende mangel på arbejdskraft.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

De unge er sgu da ligeglade med om der bliver smidt flere penge i deres uddannelse.
Hvis situationen på arbejdspladsen er som nu er der stadig for få kolleger, for meget pres og for lidt løn til at få det hele til at være interessant.

Ninna Maria Slott Andersen, Ingrid Olsen, Gunvor Henriksen, Gitte Runge, Peter Knap, Alvin Jensen, Steen K Petersen, Peter Hertz, Dan Jensen, Rolf Andersen, Ib Christensen, Inge Lehmann, Mette Bulloch, Thomas Helbo Hansen, Steffen Gliese, Inger Pedersen, John Andersen, lars søgaard-jensen, Leanette Nathalia Chresta Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Claus Bødtcher-Hansen

20/mar/2022

Bedre løn og bedre arbejdsvilkår :-) ...

Kærlig hilsen
Claus

PS: Ja, og intet mindre !!!

Gunvor Henriksen, Peter Knap, Christian Mondrup, Alvin Jensen, Peter Hertz, P.G. Olsen, Ib Christensen, Inge Lehmann, John Andersen og Jan Damskier anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Alt det de 3 hoveder fra professionsuddannelserne foreslår, har været forsøgt gennem de sidste 25 år. Nogle år år går ansøgertallet lidt op. Andre år lidt ned, men grundlæggende mangler der stadig lærere, sygeplejersker og pædagoger.
Hvorfor er der aldrig nogen fra akademia der undersøger, hvorfor disse fag har rekrutterings- og fastholdelsesproblematikker i stort set alle lande i E uropa og i de angelsaksiske lande?

I min optik især på pædagoguddannelserne bør man forsøge at trække modne mennesker med livserfaring blandt almindelige mennesker ind og se mere på mennesket fremfor en god studentereksamen.
Men rigtigt friheden og ansvar samt fællesskab på tværs af kompetencer og selvfølgelig at holde af mennesker fra forældre til børn. Lønnen er altså ikke så dårlige mere Lars Søgaard! Kom tilbage til pædagogseminarierne med tætte relationer til undervisere og mødekrav m.v. Jeg er 76 og har aldrig en dag fortrudt mit job og nej jeg nåede aldrig over 25000 om måneden trods 35 år i branchen :)

Alvin Jensen, Ole Olesen, Carsten Munk og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

NEJ!
Det handler om, at overklassen ønsker at det offentlige arbejde skal privatiseres, hvilket i øvrigt vil gøre det både dyrere og mindre effektivt, men det er nu én gang hvad snobberne vil have.
Og så bliver i andre frataget meningsfulde arbejdspræmisser.
Kærlig hilsen til jer med håbet om, at I holder fast.

Poul Erik Petersen, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Steen K Petersen, Inger Pedersen, Ib Christensen og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det handler om, at man for det første tænker forkert i forhold til de studerende forudsætninger, når de vælger uddannelse.
Som nu Stefan Herman, der peger på, at de unge søger det nye, større campus: ja, selvfølgelig søger de i de nye, lækre bygninger, men det skyldes jo bl.a. at de er forudsætningsløse, de har ikke prøvet at blive undervist på skolens niveau, de har ikke prøvet evt. trivselsproblemer i den store institution.
Men reelt er de politiske beslutninger om evige forandringer det værste - bl.a. den evige flytten rundt og laven om institutionernes indhold og sammensætning.
Derudover tager man også ret meget fejl, hvis man tror, at de fleste overvejer mulighederne for at flytte sig væk igen - de vil gerne have muligheden for en stabil stilling, hvor de kan fylde ud med færdigheder og stadig bedre kunnen i kraft af først og fremmest erfaring. Selvfølgelig betyder løn også noget, men presset på den kommer jo i høj grad andre steder fra, især i de store byer - hvilket taler for en større grad af decentralisering, fordi det også vil medvirke til at sænke priser og efterspørgsel i de store byer. Måske skulle man genindføre tjenesteboligen? Man skal i hvert fald genindføre en langt større nærhed til praksis, tilknyttede studieboliger og reel studieløn, ligesom det bør være tilfældet i en modernisering af håndværksfagene. Det er immervæk det bedste argument for ikke lige at snuppe gymnasiet først, at man fra første dag på sin praktiske uddannelse tjener penge.

Alvin Jensen, Viggo Okholm og Ole Olesen anbefalede denne kommentar
Niels Christian Sauer

HOLD NU OP! Med at kalde læreruddannelsen en velfærdsuddannelse! Forstå nu, at en skole er en kulturinstitution, ikke et serviceorgan. At en lærer er en relativt autonom kulturformidler, ikke en underordnet servicemedarbejder. At en elev og en forælder er en aktiv medspiller med forpligtelser, ikke en kunde i en butik.

Det handler om at revitalisere lærerkaldet i ordets bedste betydning. Sikre lærerarbejdet den prestige og værdighed, som tilkommer det, og genskabe dets egentlige attraktion, det betydning i samfundet. Så skal de unge nok finde ind i lærerprofessionen igen.

Men de gider altså bare ikke være velfærdsmedarbejdere.

Carsten Bjerre, Peter Knap, ingemaje lange, Tony Thomsen, Ole Beckman, Alvin Jensen, Viggo Okholm, Steen K Petersen, Peter Hertz, jens peter hansen, Inger Pedersen, Lise Lotte Rahbek, Rolf Andersen, Steffen Gliese og Jan Damskier anbefalede denne kommentar

Tja det hjælper jo heller ikke, at de unge kan se, at de skal "forhandle" løn med Folketinget.

I et privatiseret samfund har man brug for en meget god løn for at kunne klare sig. Der er lønningerne bare ikke gode nok mere i det offentlige, især fordi de heller ikke kan tilbyde bedre arbejdsforhold mere end det private. Både løn og arbejdsforhold er bedre i det private nu. Det har hele tiden været politikernes mål.

Man skal have et højt gennemsnit for at studere sygeplejerske. Så hvorfor i alverden skal man bruge det på at læse et fag, der giver dårlig løn i forhold til andre uddannelser med højt gennemsnit og faglige krav?

Hvorfor skal man læse fag, der hele tiden bliver talt ned til og sanktioneret af politikerne, hvor lønnen er udenfor indflydelse?
Hvorfor skal man læse til fag, der ender med dårlige arbejdsforhold og reglerne konstant skifter?

Jeg undrer mig over at der stadig er nogen ved deres fulde fem, der vælger at læse disse fag.

Gunvor Henriksen, Gitte Runge, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Peter Hertz, Inger Pedersen og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar

Jeg hører at det omvendt er svært at komme til at læs medicin !
Hmmm...kunne man transplantere nogle (måske blot en enkelt) elemente herfra til f.eks sygeplejeskeuddannelsen ??
Ja blot en strøtanke fra en jævn bonderøv :-)

Steffen Gliese

Mange af problemerne skyldes jo også, at man omdefinerede uddannelserne tilbage i 90erne: sygehjælpere blev lagt sammen med hjemmehjælpere, sygeplejerskerne tiltog sig mange af sygehjælpernes opgaver i et forsøg på at sikre fagets ansatte (og måske øge det) m.m.
Det må jo på længere sigt give en voksende arbejdsbyrde, når der bliver flere sygdomme, der kan behandles.

jens christian jacobsen

Alle lande i Europa på nær nogle få tidl. østbloklande har i årevis haft rekrutterings- og fastholdelsesproblemer for lærere, sygeplejersker og pædagoger (social worker). Det har sjældent noget at gøre med dårlige lønforhold - beklager - ejheller med generelt dårlige arbejdsforhold eller med arbejdets anseelse - snarere tværtimod - og kun i mindre omfang hat det noget at gøre med uddannelsens længde.
Det, parameter jeg kan se går igen på tværs af landene, er kontaktintensiteten kombineret med stadig større og mere krævende befolkningsgrupper: flere ældre, flere børn i dagtilbud og større krav om åbenhed, kommunikation og involvering. Det er formodentlig derfor at mindre og som regel private institutioner vinder frem indenfor alle 3 fagområde i alle landene. Her er der færre og bedre kontakter, mere faglighed samt tid til den enkelte.

Malene Avlund Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Carsten Nørgaard

Det virker som om, at der sker et fald hvert år. Dernæst spørger medierne en eller anden fagperson, beslutningstager, eller anden form for ekspert om, hvad der skal gøres for at ændre situationen. Hvert år. Men situationen ændrer sig ikke. Enten ved de det simpelthen ikke – eller også ignorerer beslutningstagerne dem fuldstændig.

Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Inge Lehmann og Peter Hertz anbefalede denne kommentar

Så længe lønnen er halvdårlig og arbejdsvilkårene rigtigt dårlige, vil rekrutteringsproblemerne i den offentlige sektor vokse.
Det kan løses, men det kræver flere økonomiske ressourcer, der finansieres vha. højere skatter, og først og fremmest højere selskabsskatter. For det koster penge at have en rask og veluddannet arbejdsstyrke.

Ninna Maria Slott Andersen, Inger Pedersen, Eva Schwanenflügel og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

»Nogle af de her professioner, som vi stiller over for de hårdeste opgaver, får ikke ret meget efteruddannelse og specialisering, fordi det ikke er blevet prioriteret af arbejdsmarkedets parter og staten, men det vil betyde noget for anseelsen, og også for om de unge kan se nogle muligheder i faget.«
Siger Stefan Hermann

Han rammer sømmet på hovedet. Ingen gider at knokle i frontlinjen. Lærerarbejdet bliver foragtet i medierne, angrebet af forældre, og fravalgt af de uddannel-sessøgende. Når de unge ikke orker at blive lærer er vel fordi de selv kan huske HVOR rædselsfuldt det måtte være at stå på mål for en undervisning i en klasse med tre fire inklusionsbørn, evigt bekymrede eller agressive forældre og utålelige arbejdsbetingelser. Engang var skolelederen den fremmeste blandt ligemænd, i dag er hun leder med stort L. Det demokrati der engang var blev kvalt så tidligt som i 1990'erne. Ikke mærkeligt at mange søger væk kort tid efter de begyndte på en skole. Den artige lærer som troede hun skulle fodre de hurtige, hjælpe de svage og støtte de sagtmodige er blevet til en stresset kontrollant af konstante præcise krav om færdigheder på bestemte tidspunkter, elevplaner og test. Nu råber hun op om ledelse og ikke medbestemmelse og medansvar. Folkeskolen er blevet er blevet en virksomhed med en afmålt resursekasse, så derfor er vikardækning og sygdom en trussel mod skolens økonomi. Resultatet er så at mange skoler kører på pumperne og hverdagen bliver et tilfældigt rodsammen, hvor skolen skulle give ro og venlighed. De stærkeste elever bliver flyttet til søde private skoler, hvor forældre er en resurse og ikke en belastet dysfunktionel størrelse, som tapper de sidste kræfter ud af læreren. Hvem gider at ligge i skyttegraven, når man kan læse pædagogik på Uni og studere hvor rædselsfulde lærerne er ?

Gitte Runge, Steen K Petersen, Viggo Okholm, Alvin Jensen, Steffen Gliese, Inger Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

"På sygeplejeuddannelsen er ansøgertallet faldet med 36 procent i forhold til sidste år,"
Tja, der har også "lige" været en strejke blandt det personale som de tabte stort og det får ikke flere til at søge den uddannelse.
Uddannelsen/lønnen er blevet talt ned og det giver heller ikke flere i det fag.
Den uddannelse bliver talt ned med at de har enormt travlt, som ikke giver flere ansøgere.
Så er DSR (dansk sygepleje råd)/fagforeninger/medierne en stor del af årsagen til det.
Det er måske nogle af årsagerne til at færre søger det arbejde.

Det bliver umuligt at give dem mere i løn og så er der kun arbejdsområdet tilbage at tage fat på og lade dem passe det de er uddannet til, nemlig at passe patienterne og ikke IT.
Som jeg husker tiden før IT, havde de godt nok travlt nogen gange men da ikke på et plan som i dag hvor de alle brokker sig over at "løbe" på jobbet.
Det er også underlig for mig at de strejker for højere løn og så er det pludseligt lige meget at de løber på jobbet.
Det var så sygeplejerskerne.

Om de samme omstændigheder eksistere indenfor pædagogik, skolelærer ect er jeg ikke klar over og om de bruger lige så mange timer på at registrere ungerne/eleverne hver gang de skriver lidt forkert eller lagt 2+2 samme til 5.

Alting SKAL jo registreres i dag og det tager meget tid fra "deres egentlige job" så nogle kan sidde og lave statistikker, diagrammer ect, så de bagefter kan komme ud med manipulerende tal, som underbygger et eller andet politikerne gerne vil have samfundet i retning af.
Politikerne MÅ ikke blande sig i lønnen for offentlige ansatte, men de må godt smide en masse ekstra tiltag på dem som "nakker" dem en anden dag.
Det er desværre politik i dag.

Carsten Bjerre, Viggo Okholm, Alvin Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Sygeplejerskelønninger har været lave siden 1950erne. Lærerlønninger steg fra 1963 -1974. Derefter stagnerede de. Sammenholder man lønudvikling med ansøgertallene for de to uddannelser, er der ingen sammenhæng.
Hvis man kun fokuserer på Danmark, er der en klar sammenhæng mellem lærer- og sygeplejerskelønnen og andelen af kvinder indenfor fagene. Men kun frem til begyndelsen af 1990erne. Fra 00erne og fremefter handler det om NPM i kombination med flere elever i klasserne, flere børn i dagtilbud og flere patienter med flere sygdomme. Derfra er ansøgertallet i det store og hele gået tilbage. Støt og roligt.

Steffen Gliese, Steen K Petersen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Steffen Gliese
"Mange af problemerne skyldes jo også, at man omdefinerede uddannelserne tilbage i 90erne: sygehjælpere blev lagt sammen med hjemmehjælpere, sygeplejerskerne tiltog sig mange af sygehjælpernes opgaver i et forsøg på at sikre fagets ansatte (og måske øge det) m.m."
Lidt opdatering: hjemmehjælperne fik bedre uddannelse (det var ret nemt, da det var pauvert, det man tidligere kunne starte med) til social & sundhedshjælpere, varighed 1 år.
Sygehjælper- plejehjemsassistent- og beskæftigelsesvejleder-uddannelserne blev slået sammen til social & sundhedsassistenter 1½ års uddannelse), adgang ofte hjælperuddannelsen, dvs. samlet 2½ år. uddannelserne er siden blevet reguleret.
Og ja, DSR (sygeplejerskerne) har vel altid gået på strandhugst, da de i egen optik er bedst til alting. Ikke nødvendigvis den enkelte sygeplejerske, men DSR. Lægesekretærarbejdet fik de vel også på et tidspunkt også fat i en del af.