Baggrund
Læsetid: 10 min.

Krigen har skabt massiv usikkerhed om økonomien hos danskerne. Men vi er langt fra en egentlig krise

Priserne på gas og fødevarer stiger, og det samme gør inflationen. Men selv om det vil kunne mærkes på danskernes privatøkonomi, kan man ikke tale om en alvorlig samfundsøkonomisk krise endnu, slår flere økonomer fast
De stigende energipriser på grund af krigen i Ukraine betyder, at det generelt bliver dyrere at producere, og det vil forbrugerne mærke i form af dyrere fødevarer.

De stigende energipriser på grund af krigen i Ukraine betyder, at det generelt bliver dyrere at producere, og det vil forbrugerne mærke i form af dyrere fødevarer.

Thomas Lekfeldt

Indland
28. marts 2022

Eksploderende elpriser. Fødevarekrise i store dele af verden. Skyhøj inflation og uvished om fremtiden.

Ukrainekrigen har først og fremmest skabt en humanitær krise for millioner af mennesker. Men den har også sat sine spor i økonomien, og det reagerer danskerne på. I sidste uge kom Danmarks Statistik med nye tal for den såkaldte forbrugertillid, som er et mål for befolkningens syn på den nuværende og fremtidige økonomiske situation. Danskerne har den laveste tillid til økonomien siden finanskrisen i 2008. Det er især forventningen til, hvordan økonomien ser ud om et år sammenlignet med i dag, at der er en kraftig tilbagegang.

Der er ikke noget at sige til, at befolkningen er bekymret, slår økonomer fast. For hver gang vi tænder for nyhedsudsendelser og åbner aviserne, handler det om krig og konflikten mellem Rusland og Vesten. Samtidig stiger priserne på energi og en række fødevarer som ost og mælk. Det kan mærkes, især blandt lavindkomstgrupper. 

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Peter Beck-Lauritzen

Håber denne "special mission" giver anledning til flere overvejelser om energi-leverancer til russisk ejede gas-lagre i EU, om udlicitering af dansk ammunition-produktion til et multinationalt dynamitfirma med problematiske aktiviteter, om sikring af "fodslaw'et" i EU overfor USA, Kina og Rusland, om fastholdelse af demokratiske værdier, hjemtagelse at følsomme avancerede produkter og eksport af samme til despoter etc. Men det er desværre tvivlsomt. Måske "skræver" EU-ideen over for meget. Bør måske rulles tilbage til kul-og stålunions tanken, fri samhandel.
Glædes over enigheden med opbakningen af Ukraine, men diskussionen om levering af offensive og defensive våben til UA, er håbløs. Er et Stinger-missil eller et polsk MIG-fly et offensivt eller defensivt våben? Tåbelig snik-snak! Få nu sendt Putin hjem, med alle midler fra vesten. Tyrkiets droner er gode, send nogen flere!

Kenneth Krabat

Lederes opgave er FRED.

Hvis mennesker fortsat regnes for noget.

Hvis ikke, er lederes opgave hvad fanden de kan slippe af sted med. Antageligvis for økonomiens skyld. Som ikke handler om mennesker, men om at undgå kaos, og dét handler om mennesker.

Men sært som konflikten altid koster mest "nedad" - som om "der handles, der spildes". Og så er vi tilbage til spørgsmålet, om mennesker regnes for noget.

Kan man få nogen til at sige: "Bare vi overlever 1000 år til som ART skal vi være heldige?"

Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen og Niels Makholm anbefalede denne kommentar
Martin Sørensen

Med earh overshoot day for danmark i mente, er det måske en meget god ide, lige og sætte "farten" ned til 110 på "motorvejen".

Tænk globalt, handel lokalt :-) var et glimrende slogan fra 1970ne, og det tåler faktisk en gentagelse her i denne ultra globriseaede tidsalder. hvor globaseringen faktisk er problemet i økonomien vi vil få alt til at "gå længere på literen" ved og sætte farten lidt ned. faktisk så er det symbolske i at sænke farten på motorvejen meget godt beskrevet i hele den måde vi bruger energien på. eller rettere misbruger energien på, hvor ost og kød der er produceret i danmark skæres op i polen, med +2000 km på vejen fra jord til bord, i mellemregningen jeg er overbevist om, at en David ricardo aldrig ville ha set på de komparative fordele i dette lys, så måske er denne krise direkte sund for os, da den vil få os til at lade være med at flyve regnorme fra canada til europa for at ende livet på en dansk fiskekrog i en put and take sø.

Vores økonomi flyver på et jetset overgear, i globaliseringens vandvid, hvor sundfornuft er erstattet af ja få håndøre pr i profit pr enhed, i undskyldningen om david Ricardos komparativefordele, hvor går grænsen for den sundefornuft, meget enkelt, vi passerede denne grænse i dag, og er nu de øvrige. 278 dage i dette år på den forkerte side af denne grænse. , hvorfor blander jeg earh overshoot day ind i denne debat, om de økonomiske eftervirkninger af ukraine krigen, meget simpelt vi kan ikke forsætte med vandvides status que. vores økonomi er ikke som økonomerne siger bundsolid, når fundamentet bag denne soliditet ligger i at vi voldtager vores hjem jordkloden i 278 dage om året, ved og leve over evne, af jorden bæredygtighed,

ja status que er vandvides status que, og jeg finder det direkte fortællende for højrefløjen at friheden ja firheden er blevet defineret af retten til 130 km/timen på motorvejen, mens økonomien og vores liv faktisk ville ha det meget bedre af at vi satte farten lidt ned. i hele økonomien og også på motorvejen sådan rent fysisk,

jeg møder en meget stor naivitet i forehold til denne krise, og økonomerne her beskriver meget godt den naivitet, det er som om man vil holde fast på status que da man ikke tør se ned i det hul, som en forandring vil medføre. mens vi leger stoleleg med fremtidens generationers liv og velfærd. i jagten på ja en meget lille ekstra profit, forbruger vi rigtigt mange flere resurser end nødventigt, og det svare meget godt til energi versus tids besparelsen der ligger i at køre 110 versus 130 på motorvejen, med acelerationer op og ned undervejs i økonomien og på motorvejen,

men der er en ja fundementalistisk modstand hos mange neo liberale mod at annerkende denne virkelighed, mens man konstant,kikker på teknologiske løsninger. som der skal med et mirakel fra gud, løse alle problemer på en gang,

i morgen er dag et. hvor vi i danmark bruger for mange resurser i forehold til hvad jorden kan bære

Alvin Jensen, Steen K Petersen og erik pedersen anbefalede denne kommentar

Som det er sket før ved krigene i Afghanistan og Libyen efterlades verden i måben over de ledere som ikke tænker over konsekvenserne af deres "værdier" og "principper" og får startet en lavine af uforudsete hændelser.
Som f.eks. prisstigninger på basale produkter og ikke mindst usikkerhed om fremtiden.
Mon den danske regering var klar over da den tilsluttede sig de økonomiske sanktioner og støtten til Ukraine at det ville betyde en krise i vores økonomi og hele verdens og at det vi ser nu er at store dele af verden vender sig fra Euroen og dollar som den foretrukne valuta at handle i og med.
Og hvad mon det betyder for andre selvstændige stater at de risikerer at få indefrosset deres landes reserver af EU/USA - det giver ikke tillid til at bruge disse valutaer.. man finder andre måder at sikre sin økonomi.
Det værste venter forude.. med kollapsen af dollaren.

Eva Schwanenflügel

"Det kan godt være, at du bekymrer dig om, at du skal betale mere i el, men du skal ikke bekymre dig om at miste dit arbejde,« påpeger hun."
(Louise Aggerstrøm Hansen, chefanalytiker i Danske Bank)

Det er igen folk i arbejde, eller ledige raske som pga den lave arbejdsløshed nu får mulighed for at få et arbejde, der fokuseres på til bevidstløshed i de økonomiske analyser.

Men hvad med dem, der ikke KAN arbejde, men alligevel fastholdes i beskæftigelsespolitikken?
Og hvad med folkepensionister og førtidspensionister uden opsparing?

"ANTALLET AF BORGERE PÅ KONTANTHJÆLP er historisk lavt. Danmarks Statistik har fulgt udviklingen i 15 år – og aldrig har tallet været lavere. Helt friske tal viser, at kun 95.400 er på kontanthjælp. Og af dem er kun 14.500 vurderet til at være jobparat eller åbenlyst uddannelsesparat – altså i stand til umiddelbart at varetage et job eller påbegynde en uddannelse."

"Mads Bilstrup: Ingen skal sidde fast på kontanthjælp"
https://www.a4beskaeftigelse.dk/artikel/mads-bilstrup-ingen-skal-sidde-f...

Dvs at 80.900 mennesker ikke er i stand til at arbejde, fordi de er syge, handicappede eller har andre problemer end ledighed.

Fx har mere end hver femte kontanthjælpsmodtager været anbragt som barn:

"Hver tredje på kontanthjælp har haft en børn- og ungesag"
https://www.ae.dk/analyse/2017-05-hver-tredje-paa-kontanthjaelp-har-haft...

Alligevel befinder de sig i årevis i systemets vold:

"Over 40.000 har været på kontanthjælp i mere end et år, og mere end 20.000 i over fem år.
På trods af, at langt de fleste af dem faktisk gerne vil, så er der altså en gruppe af borgere, som vi ikke lykkes med at hjælpe. Og det er hamrende dyrt – både for samfundet og for den enkelte."
(Samme link som første)

Det er der en årsag til; det er billigere for kommunerne, at folk cykler rundt i systemet, end at de får den hjælp de har behov for, til at blive raske nok til at få et permanent arbejde, eller få en afklaring til fleksjob eller førtidspension:

"For eksempel har kommuner stadig et betragteligt økonomisk incitament til at tænke kortsigtet på beskæftigelse og aktivering. I dette regneark er alle, der meldes ud af systemet, en succes. Om de så vender tilbage igen er en anden sag.

Så måske kommunerne kunne gives incitament til at tænke i bæredygtig beskæftigelse frem for beskæftigelse nu og her.

En anden problematik er, at de fleste sundhedsudgifter ligger uden for kommunerne, nemlig i regionerne. Hvis kommunerne mærkede de reelle (økonomiske) omkostninger af jobcentre, der gør syge borgere mere syge, kunne det være, de ville prioritere anderledes."

"Er værdighed i jobcenteret symbolik eller ny praksis?"
https://videnskab.dk/forskerzonen/kultur-samfund/er-vaerdighed-i-jobcent...

Ydelserne har været næsten fastfrosset i mere end 15 år, og den lille bitte stigning er blevet ædt af sænkelsen af personfradraget.

Boligpriserne er steget, ligeledes huslejerne.
Nu stiger regningen for energi, madvarer, hygiejneprodukter, elektronik, hårde hvidevarer, medicin (som folk i forvejen ofte ikke har råd til).

Hvem hjælper mennesker på fastfrosne ydelser, der ikke har nogen alternative muligheder for at spare på fx flyrejser, restauranter, biografbesøg, tivoli, zoo, museer, benzin (fordi de ikke ejer en bil), koncerter, tøjkøb, indbo, etcetera?

Alvin Jensen, Estermarie Mandelquist, Kamma Thomsen, Steen K Petersen, Brian W. Andersen, Jens Thaarup Nyberg, Erik Winberg og John S. Hansen anbefalede denne kommentar