Dansk politik
Læsetid: 4 min.

Krigen i Ukraine har skabt knas i Enhedslisten

En udtalelse fra et folketingsmedlem fra Enhedslisten om ansvaret for Ruslands invasion i Ukraine har fået politikere til at kritisere partiet for ikke at melde klart ud, hvad dets synspunkt er i forhold til medlemskab af NATO. Enhedslisten afviser kritikken
Enhedslistens Eva Flyvholm afviser, at partiet sender uklare sikkerhedspolitiske signaler. Men selvfølgelig er der en diskussion, når man tager så stor en beslutning som at sende våben til Ukraine, siger hun.

Enhedslistens Eva Flyvholm afviser, at partiet sender uklare sikkerhedspolitiske signaler. Men selvfølgelig er der en diskussion, når man tager så stor en beslutning som at sende våben til Ukraine, siger hun.

Emil Helms/Ritzau Scanpix

Indland
2. marts 2022

Tirsdag morgen kunne man på Twitter følge en intern uenighed i Enhedslisten, efter at et interview med partiets folketingsmedlem Christian Juhl blev offentliggjort i Jyllands Posten.

Her sagde Christian Juhl blandt andet, at Ukraine bærer en del af ansvaret for Ruslands invasion af landet, hvilket både partiets politiske ordfører, Mai Villadsen, og forsvars- og udenrigsordfører Eva Flyvholm gik i rette med og satte deres partifælle på plads i et opslag på Twitter.

»Jeg er uenig med Christian Juhls udtalelser og analyse. Lad mig slå fast: Putin er en krigsforbryder, som har valgt en modbydelig invasion. Et overgreb på ukrainerne er alene Putins ansvar. Det skal fordømmes og sanktioneres på den hårdeste måde. Det er Enhedslistens politik,« skrev Mai Villadsen.

Efterfølgende skrev Christian Juhl på sin twitterprofil, at han ønskede at »slå det helt fast«, at der er intet, der »på nogen måde kan undskylde eller forsvare det brutale og modbydelige overgreb, som Putin udsætter det ukrainske folk for. Intet. Det er Putins og KUN Putins ansvar. Det skal fordømmes i de hårdeste vendinger.«

Udtalelserne fra Christian Juhl har fået flere politikere både fra røde og blå partier til at kritisere, at det er uklart, hvad partiets linje er i forhold til krigen i Ukraine og NATO-medlemskab. Blandt andre folketingsmedlem for Socialdemokratiet, Jens Joel.

»Der er en åbenlys uenighed og dobbeltkommunikation i partiet, der kalder på, at man får justeret sine synspunkter. Det er svært at finde ud af, hvad holdningen er, fordi man forsøger at spille på to heste og både blæse og have mel i munden. Partiet er nødt til at bekende, om man er enig i, at EU og NATO har været fuldstændig altafgørende i denne situation, eller om man vil kritisere og ønsker at melde sig ud,« siger han.

Enhedslisten er modstandere af NATO, og partiet har med forsvarsordfører Eva Flyvholm i spidsen appelleret til, at man satser på diplomatiet, samt at Vesten prøver at forstå de russiske motiver. Partiet har til nogles overraskelse alligevel sagt ja til at bidrage med 2.700 skulderbårne panserværnsvåben til Ukraine, men sagt nej til at opruste via NATO-samarbejdet med blandt andet at sende F-16-fly til Polen.

Også Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, er uforstående over for Christian Juhls udmeldinger og den politiske linje.

»Jeg tror, at det er de færreste, der reelt ved, hvad Enhedslisten ønsker lige nu. Det kan stadig stå uklart for mig, hvordan man vil ud af NATO. Partiet skal have lov til at mene, hvad det vil. Men jeg er dybt uenig, og det er direkte skadeligt for Danmarks sikkerhed, hvis Enhedslisten får magt med den politiske linje omkring medlemskab af NATO og EU.«

Afviser kritik

Forsvars- og udenrigsordfører Eva Flyvholm er langtfra enig i kritikken og mener ikke, at partiet har været uklar i sin linje.

»Vores langsigtede mål er, at vi skal ud af NATO, men vi har aldrig påstået, at det skulle være i morgen. Lige nu er det da endnu mere tydeligt, at det skal vi ikke. Det kræver jo, at vi har en anden sikkerhedspolitisk situation, end den vi står i nu, og det kræver også, at der findes et reelt alternativ.«

— Så Enhedslisten mener ikke, man skal ud af NATO, som det ser ud lige nu? 

»Nej. Det er den linje, vi har haft i meget lang tid.«

— Har I haft diskussioner internt i partiet om Danmarks NATO-medlemskab efter Ruslands invasion?

»Helt konkret har vi taget stilling til nogle rigtig store beslutninger i søndags. Blandt andet om at sende våben til Ukraine. Det er jo ikke en beslutning, vi tager nemt på, men det er helt afgørende vigtigt, at vi bakker op om den ukrainske befolkning i en situation, hvor de er nødt til at forsvare sig mod Putins angreb. Men det er da nogle store, vigtige og svære diskussioner, og dem tager vi også i Enhedslisten.«

– Men var der enighed om den beslutning i partiet? Er der plads til holdninger som Christian Juhls?

»I Enhedslisten er vi rigtig mange, der bakker op om det. Jeg synes, det er det helt rigtige at gøre. Men selvfølgelig er der en diskussion, når man tager så stor en beslutning. Det er helt naturligt, og det skal der være plads til. Jeg tror ikke, at det er et spørgsmål om mange fløje i Enhedslisten. Det handler om, at det er helt naturligt, at vi alle sammen diskuterer, hvordan vi skal stille os.«

– Kan du uddybe, hvad der ligger til grund for, at I stemmer for at sende våben til Ukraine, men ikke vil bidrage med F-16-fly til et NATO-medlemsland?

»I forhold til NATO-bidraget i de baltiske lande er det jo ikke en konkret hjælp til Ukraine. Vi synes, at det giver mere mening at sørge for, at den ukrainske befolkning bliver støttet med våben.«

– Nogle vil måske mene, at det at sende våben til Ukraine også er en eskalering af konflikten med Rusland, som hvis man støtter et medlemsland med F-16-fly?

»Nej, det at hjælpe ukrainerne med våben er en konsekvens af, at Rusland har lavet et fuldstændig uacceptabelt og voldsomt angreb på Ukraine. Det mener jeg ikke er en eskalering af konflikten.«

Serie

Ny krig i Europa

Længe har man sagt, at Ruslands præsident Putin ikke har noget at vinde ved et gå i krig i Ukraine. Alligevel er krigen blevet en realitet. Ruslands invasion har en betydning, der ikke bare rækker ind i Ukraine, men også i NATO, EU og andre af russernes nabolande. Hvad gør Putin, Vesten og de tidligere sovjetrepublikker, Ukraine og Kina? I denne serie giver vi overblikket over den komplekse konflikt.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Inger Pedersen

Undskyld mig - men:
(jeg er hverken medlem af eller stemmer på Enhedslisten)

Men er der rent faktuelt nogen i dette land, der har ret eller myndighed til at afkræve Enhedslisten hverken klar holdning, enighed i partiet eller entydige udtalelser?

Det må da vist være en sag internt i partiet, mellem dem og deres vælgere - eller mellem dem og den regering, de er støtteparti for?

Ja, det ville være bekvemt for en galpende presse - OG...?

Jette Steensen, Inge Lehmann, René Petersen, Torben Kjeldsen, Erik Boye, sys jensen, Arne Albatros Olsen, David Zennaro, Martin Mortensen, Eva Schwanenflügel, Ib Gram-Jensen, Marianne Stockmarr, Anders Graae, Steen K Petersen, Mogens Holme, Karsten Nielsen, lars søgaard-jensen, Lillian Larsen, Hanne Utoft, Marie-Christine Poncelet, Kurt Nielsen, Alvin Jensen og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Jens Christensen

Jeg er principielt enig med Inger Pedersen her. Det må EL vel selv rode med alt sammen. Jeg kan dog se noget problematisk i at støtte en regering, som baserer sit parlamentariske flertal på EL, hvilket vel får mig til at ønske os tilbage til tiden før århundredskiftet, hvor regeringerne arbejdede henover midten fremfor de seneste årtiers regeringer baseret på mandater fra enten den ene eller den anden ekstreme yderfløj.

Holger Nielsen

Jeg forstår ikke Enhedslistens holdning til NATO. I siger, at I vil ud af NATO, men nu brænder det på, og så vil i ikke ud, nu skal vi blive? I min verden er der bare et stort MEN, har I ikke tænkt på, at Sverige og Finland ej heller er med i NATO? Tænk jer en lille smule om, hvis Rusland under fred og ro, bliver enige om, at lave en Krim-manøvre, så de profinner, de har på den finsk/russiske grænse, og beder de profinner om, at lave noget uro, så har russerne, en god undskyldning for, at invaderer Finland, og måske glide længere ned i Sverige, og så er Danmark ikke langt væk, og dermed Skagerrak og Nordsøen, og sender de så en lille uropatrulje til Danmark, så farvel og tak Danmark, da alle, også Putin, ved at de ikke går ind i lande, hvor der er krig, og hvis Putin vil, kan han hurtig lave ballade nok i landet, til at NATO ikke blander sig. Jeg ved godt, at der er nogle tænkte eksempler imellem, men er det umuligt, hvis vi ikke er med i NATO? Men mit største håb er, at Rusland snart løber så tør for penge, at han bliver nødt til at stoppe. Det var mit fromme ønske for Ukraine og resten af verden i aften. Putin og hans venner til Helvede.

Bruno Petersen

Jeg er socialdemokrat og kan kun forstå at det er så svært at forstå EL, hvis man kun tænker her og nu - dvs kortsigtet og læser et principprogram i det lys. Enhver ved at et mål i et principprogram er langsigtet! At endevende et langsigtet mål i et kortsigtet - her og nu - perspektiv er indenrigspolitisk tidsspilde.
Hvad er de øvrige partiers langsigtede vision for en fredelig løsning i Europa, der inkluderer Rusland? Er der noget mærkeligt i at stille spørgsmålet? Her er det trivielt for mig at svare mere “kold krig” og oprustning af Nato.

Inge Lehmann, Ejvind Larsen, Erik Boye, David Zennaro, Marianne Stockmarr, Poul Erik Pedersen, Steen K Petersen, Mogens Holme, Karsten Nielsen, Søren Fosberg, Hanne Utoft og uffe hellum anbefalede denne kommentar
Jens Christensen

@Bruno Petersen, den langsigtede vision kunne man vel passende ønske sig var, at Rusland udviklede sig i en demokratisk retning fremfor at se sig selv som en stormagt, hvilket Rusland reelt ikke er. En "stormagt" som opfatter Vesten og herunder også et spirende land som Ukraine som fjender. Det er den illusion, som er blevet problematisk for os alle og som nu giver sig udslag i et spild af ufattelige dimensioner på alle planer. Først og fremmest rent menneskeligt spild.

Det virker helt ubegribelig fladpandet, at Michael Aastrup Jensen, en politisk modstander af Enhedslisten, fra Venstre, et anti-liberalt svindlerparti, der kæmper imod skatterevision af firmaer der svindler, synes, at hans modstanderes politiske analyse er "indviklet".

Med al tænkelig respekt, eller forsøg på samme, så er intelligent overvejelse af både situationen og af årsagerne måske nok "indviklet" for Aastrup, men ikke desto mindre skal nogen jo bruge hjernen, når der er en krise. Det er da glædeligt, at krisen indtraf imens der var voksne til stede!

Hvis han ikke samtidig kan addressere det ulovlige overgreb, imens man også overvejer det højreekstreme regime i Ukraine, så skal Venstre vist se sig om efter en dygtigere udenrigsmedarbejder. Sandsynligvis spiller han bare dum for at glæde det hylekor på blå stue, som ikke ønsker intelligente overvejelser, for det er meget sjovere med hovsa-løsninger og at beskrive verden som sort og hvid.

Hylekoret, der ønsker simple forklaringer på komplekse problemer, det er præcis den slags politikere, der fik startet Vietnam-krigen, Afghanistan-krigen, Iraq-krigen, osv. osv.

Jeg vil erkende, at hyleriet og den unuancerede dumhed, faktisk tjener Venstre-ledere rigtig fint, som politisk strategi, men ikke særlig godt for demokratiet og vesten og skatteyderne, der jo skal betale for alle de unødvendige krige.

Jette Steensen, Ejvind Larsen, Erik Boye, Søren Dahl, sys jensen, Arne Albatros Olsen, David Zennaro, Anne Højholt, Marianne Stockmarr, Steen K Petersen, Mogens Holme, Karsten Nielsen, Jan Fritsbøger, lars søgaard-jensen, Mikael Benzon, Christian Mondrup, jørgen djørup og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Hvorfor er Information gået med på denne propaganda i strædet for at grave i den og vise at det eneste problem el har er at nogen på listens højrefløj af og til prøver at kuppe partiet og lave en sf'er? Det er ikke og bliver aldrig folketingsgruppen(FTG) der bestemmer hvad el mener, men årsmøderne(ÅM) og hovedbestyrelsen(HB) og der ligger en årsmødebeslutning om de her ting. Altså kan kun ÅM lave om på hvad el mener. Hvis information mener at el skal have topstyring må jeg anbefale alle at afmale deres abonnement på avisen.
Vil man skive om uenigheder i el kan man skive om store mindretal i HB og til ÅM hvor der kan være noget at skive om - eller man kan skive om når FGT prøver at omgå HB. DET vil være noget at skive om og ikke at en fra FTG lufter private meninger.
Og når el vil ud af nato hænger det sammen med at man ikke vil støtte den ene bande for at at få beskyttelse mod den anden. Usa er ikke engang et fuldt demokrati!

uffe hellum, Inge Lehmann, sys jensen, David Zennaro, Anne Højholt, Marianne Stockmarr, Steen K Petersen, Mogens Holme, Jan Fritsbøger og Vibeke Wegener anbefalede denne kommentar
Torben Siersbæk

@Inger Pedersen - 01. marts, 2022 - 21:22

"Undskyld mig - men:
(jeg er hverken medlem af eller stemmer på Enhedslisten)

Men er der rent faktuelt nogen i dette land, der har ret eller myndighed til at afkræve Enhedslisten hverken klar holdning, enighed i partiet eller entydige udtalelser?"

Nu ER Enhedslisten jo et politisk parti, og vi ER jo nogle vælgere, der godt vil vide, hvad vi får for vores stemme, og hvor konsistent de enkelte politiske partier agerer. Det ER jo også interessant om partierne internt er enige med sig selv om hvad de mener.

Så... Jo! Vi HAR rent faktisk ret til at afkræve Enhedslisten et svar på, hvad det mener!

Erik Fuglsang, Ejvind Larsen, Mathias Kvolsgaard, jan sørensen, Bent Nørgaard og Jørgen Mathiasen anbefalede denne kommentar
Inger Pedersen

Torben Siersbæk

Ja.
Det er sådan set præcis det, jeg skriver: Et spørgsmål mellem Enhedslisten og deres vælgere...
Hvis du ellers læser til ende:

Citat:

"Det må da vist være en sag internt i partiet, mellem dem og deres vælgere - eller mellem dem og den regering, de er støtteparti for?"

uffe hellum, Ejvind Larsen, Inge Lehmann, Alvin Jensen, Steen K Petersen og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Jeg har flere gange overvejet at stemme på Enhedslisten. Overvejet. Nu er jeg da glad for det aldrig er blevet til noget - og samtidig glad for at jeg heller ikke fik stemt på Socialdemokratiet. Alle er jo med på at sende våben til en konflikt vi ikke - i hvert fald ikke formelt - er en del af

Og alt det der med at Rusland skulle være interesseret i gå videre ind i de skandinaviske lande, tror jeg ikke en disse på. Ukraine har mange fællesreferancer med Ukraine, både historisk og sprogligt, uden dog at det legitimerer et overfald. Rusland er aggressor og skal fordømmes, ingen tvivl om det. Men at forestille sig en yderligere fremrykning ind i Europa og at Finland eller Sverige nogensinde ville finde sig i at blive dikteret fra Moskva, det er trods alt for langt ude - også selv om de russiske forfædre var svenske vikinger, så vidt jeg ved. Nej, alt det der med erobring bare for lirens skyld hører en anden til til og det er selvfølgelig også derfor Putin virker så håbløst gammeldags. og skulle det endelig komme dertil at han fuldstændig taber småkagerne, så var de baltiske lande noget mere oplagte, hvis ikke det var fordi de er medlemmer af Nato. En invation af et Nato-land er at starte 3. verdenskrig og nok er Putin utilregnelig, men jeg tror ikke han er direkte sindsyg.

Omvendt kan mindre måske gøre det. At sende våben til Ukraine er efter min opfattelse en alt for farlig provokation, uanset om de kommer fra Sverige, Danmark eller Tyskland. Så måske var det på tide, for en gangs skyld, at finde på andre måder at bekæmpe de ledere vi, her i den frie verden, ikke bryder os om. Mere avancerede og fredelige metoder. I den moderne verden er der formentlig mange måder man kan ramme et uønsket regime på. Desværre, især for Rusland, kommer vi nok ikke mål inden Eurovision, her til foråret. Men det havde vi nok heller ikke gjort alligevel.

Steen K Petersen, Hanne Utoft og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Ja, ja, har set det. Rusland har mange fællesreferancer... osv.

Der er næppe noget at sige til, at situationen er en kende vanskelig for Enhedslisten lige nu. I det sort/hvide narrativ, der pt. står om Ukraine-invasionen, er der tilsyneladende ikke plads til nuancer.

Normalt er der ikke de store problemer for Enhedslisten i at stå som et samlet parti i forskellige politiske diskussioner, idet man i langt de fleste situationer står langt fra midten af den generelle politiske konsensus. Derfor kan man tillade sig den yderfløjs-luksus at fremstå ganske principfast (i hvert fald helt indtil der skal lægges stemmer til halvsløje politiske aftaler med A/B/F).

Mht. Ukraine-sagen har midtpunktet for den generelle konsensus dog nok flyttet sig så langt, at den går ned lige midt igennem partiets kerne:

På den ene side står Enhedslistens mere strategiske ledere, som bl.a. godt kan se risikoen for at blive placeret på den forkerte side af historien på samme vis som DKP i 1956 (hvilket som bekendt endegyldigt gjorde partiet til en marginalfaktor i dansk politik). Risikoen er ikke blevet mindre af, at talspersoner som Eva Flyvholm i optakten til krisen pænt sagt ikke har udtalt sig i overensstemmelse med partiledelsens nuværende meldinger, ligesom en planlagt demonstration rettet mod USA også giver et lidt skævt indtryk.

På den anden side står medlemmer/vælgere, der af alle mulige årsager ikke ønsker en klar støtte til den nuværende meget hårde linje mod Rusland, herunder:

- Dem, der har en gammel og indgroet kærlighed til Rusland/Sovjetunionen (Ja – i liste Ø indgik bl.a. kommunistiske lister, som indtil murens fald agiterede varmt for sovjetternes lyksaligheder)
- Dem, der per automatik anser alt, hvad der har med USA og/eller NATO at gøre, for negativt (kodeord: imperialisme, kolonialisme, kapitalisme)
- De, der oprigtigt er pacifister og mener, at voldshandlinger aldrig skal mødes med vold, men med ord.

Når man nu i mange år har haft det privilegium ikke at skulle signalere interne uenigheder udadtil, er det naturligvis frustrerende sådan pludseligt at skulle forholde sig til interne uenigheder (lidt som at se DF, bare noget mere afdæmpet). For dem, der ikke støtter Enhedslistens politik eller holdninger, er det til gengæld en sjælden anledning til at hente popcorn og sætte sig ned og nyde showet …

jens peter hansen

Hylekoret, der ønsker simple forklaringer på komplekse problemer, det er præcis den slags politikere, der fik startet Vietnam-krigen.....
Skriver Uffe Hellum
Det er nyt for mig at blå blok fik startet Vietnamkrigen. Så fortæl hvorledes det hænger sammen.

jens peter hansen

Vedrørende NATO , har der ikke noget odiøs i at være skeptisk overfor NATO, EL er ikke alene om det , det var General De Gaulle også i Frankrig han promoverede at Frankrig skulle have mulighed for parallel med NATO at kunne føre egen udenrigspolitik uafhængig af USA.
Skriver Marie-Christine Poncelet.
Jamen Danmark har nogle forbehold som netop begrænser mulighederne for et større europæisk forsvarssamarbejde. Undertegnede og andre sagde dengang vi fik forbeholdene at nu havde venstrefløjen da fået DK puttet ned i USA's lomme, for EU var det store dyr i åbenbaringen.
Så længe EL ikke kan finde ud af det der med EU, så bliver de jo netop nødt til klynge sig til Nato og amerikansk dominans. Måske er det meget godt. Frankrig fx er historisk set ikke interesseret i et superstærkt Tyskland og har såmænd nok været helt tilfreds med at USA havde hånd i hanke med tyskerne. Tyskland var indtil i søndags det mest fredelige land i Europa. Forandringen kan vi takke Putin for. Så meget for hans historiske krav om sikkerhed og dominans. Ukraine er måske fortabt, men oprustning og usikkerhed bliver vel resultatet af dette voldelige overfald.

jens christian jacobsen

Min støtte til Christian Juhl. Han går ind for oplysning i modsætning til den propaganda der i en lind strøm fylder ud af medier i vesten.
Må jeg bidrage til støtten for Christian og samtidig fortsætte oplysninger der næsten ikke kommer frem i de monolitiske vestlige medier. Det følgende lidt lange indlæg er en hurtig obverdsættelse i uddrage af et indlæg fra idag (2.3.22) af Robert H. Wade, professor i ved Global Political Economy ved London School of Economics. https://blogs.lse.ac.uk/europpblog/2022/03/02/a-diplomatic-solution-to-t...
Han nævner 4 grunde til, at en diplomatisk løsning, der tilgodeser russiske interesser, burde have været fremme for længe siden, men at NATO og en slumrende militarisme i vesteuropa har båret ved til det krigsbål, som russerne har ladet sig lokke ind i - godt hjulpet af Putin og af krigs- og olieoligarker i Rusland:

1. en amerikansk og vestlig accept af, at 'suverænitet' ikke betyder at en regering er fri til at træffe sine egne beslutninger uanset virkningerne på andre suveræne landes sikkerhedfindes en og kun en betydning af 'suverænitet', og insisterer derfor på, at Ukraine som et suverænt land skal have 'lov til' et Nato-medlemskab og tilføjer som oftest at Nato umuligt kan true russisk sikkerhed, fordi Nato er strengt defensiv - men ignorerer, at det er ikke sådan, Rusland ser det.
2. For det andet må USA og vesten acceptere forskellen på at “to cock the gun” ikke er det samme som 'to pull the trigger.' Da Sovjetunionen brød sammen i 1991 forsikrede Vesten de russiske ledere om, at Nato ikke ville udvide 'en tomme (one inch) ' øst for Tyskland. Siden opløsningen af Sovjet er NATO udvidet med 14 nye medlemmer, der alle grænser op til Rusland. Efter Sovjetunionens opløsning ignorerede Vesten hvad de kunne have lært af Versailles-traktaten og gav ingen eller kun meget lidt hjælp til opbygning af et nyt Rusland. I stedet insisterede Vesten på total markedsliberalisering med forudsigelige katastrofale konsekvenser og mange i Vesten har siden i skrift og tale glædet sig over Ruslands nederlag og afmagt, bl.a. ved at udvide Nato til Ruslands grænser, selvom Vesten havde lovet ikke at gøre det. Disse handlinger har i høj grad været med til at producere 'den nye Putin'.
3. Ukraine har været selvstændigt i ca 30 år. Siden det 14. århundrede har området været under skiftende herskere. En stabil fred afhænger af, at USA, Nato, EU og den ukrainske regering accepterer en status, der kan sammenlignes med Finland, som samarbejder tæt med vesteuropæiske stater og undgår institutionel fjendtlighed over for Rusland; plus ikke-angrebsgarantier og en FN-overvåget styrkereduktion omkring Ukraines grænser.
4. For det fjerde skal en diplomatisk løsning være baseret på en forpligtelse fra regeringen i Kiev til at garantere rettighederne for det store mindretal, der bruger det russiske sprog, kultur og den russisk-ortodokse religion.
Lige siden kuppet i 2014 mod den Rusland-venlige Janukovitj-regering har de senere regeringer hovedsagelig hentet deres støtte fra den katolske kultur i vest-Ukraine og de har forsøgt at undertrykke det russiske sprog og religion i øst og syd, hvilket har givet næring til separatiststemningen – som Putin har udnyttet. I dagene umiddelbart efter Janukovitj-regeringens sammenbrud begyndte den lovgivende forsamling at de-legitimere alle markører af russisk identitet for mellem ​​20-40 procent af den ukrainske befolkning. En af de første russiskfjendtlige handlinger fra det ukrainske parlament var at ophæve den juridiske status for russisk som nationalsprog og forhindre regioner i at tillade brugen af ​​et andet sprog end ukrainsk. Regeringen blokerede adgangen til russiske nyheder, tv-kanaler og radio. Det store flertal af dem med russisk kultur ser også sig selv som ukrainere og stolte af det, eller gjorde det indtil Kyiv-regeringen gik imod dem. Den fjerde søjle i en diplomatisk løsning må derfor være: forfatningsmæssige garantier for russisk som nationalt andetsprog.
Men læs selv artiklen!

Søren Dahl, Martin Mortensen, Arne Albatros Olsen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar

@Jens Christian Jacobsen

Der er bestemt en valid pointe, at det det fra en globalpolitisk vinkel ikke altid er hensigtsmæssigt at være hensynsløs over for andre - og at det således på en eller anden måde ikke er 100% gennemtænkt, at man i store træk ignorerede Ruslands sikkerhedsinteresser efter murens fald.

Samtidig er det dog en umådelig egoistisk tanke i forhold til Vesteuropas sikkerhed, sammenholdt med de gamle østblok-landes ønsker.

Det er tankevækkende, hvor gerne de gamle østbloklande gerne ville ind under NATO-paraplyen. Denne trang er nok et meget godt udtryk for, at de pågældende lande selv i 1990'erne mildest talt ikke følte sig trygge ved naboen mod øst, som i så mange år havde givet dem "sikkerhed".

Prøv at spørge polakkerne eller beboerne i Baltikum, om de ville føle sig mere eller mindre trygge, hvis de havde stået uden for NATO. Det er naturligvis altid et spørgsmål om årsag og virkning, men mange ville nok svare, at Ukraine-situationen bekræfter værdien af et NATO-medlemsskab.

PS. i pkt. 2 fremfører du en antagelse om, at man i 1991 garanterede de russiske ledere, at NATO ikke ville udvide sig mod øst - en tanke, som Rusland også flittigt har luftet på det seneste. Det interessante er dog, at både NATO og den daværende leder, Gorbatjov, har afvist dette. Har du valide kilder, der bekræfter antagelsen om, at der var indgået nogen juridisk bindende aftaler om dette?

Inge Lehmann, Torben Siersbæk, Jens-erik Sinnbeck og Martin Mortensen anbefalede denne kommentar
Torben Siersbæk

@Inger Pedersen - 01. marts, 2022 - 23:57.

Det kan jo være at vi bare ikke taler det samme dansk....

JEG ved ikke HVEM, der har stemt på EHL, og det gør EHL heller ikke!

Derfor kan EHL ikke diskutere sagen her (eller andre sager) med sine vælgere, uden offentlighed!
Er det virkelig så svært fattelig pointe?

En væsentlig del af vores demokrati er, at vælgerne løbende kan følge med i politikudviklingen i de politiske partier.

Christian Juhl har offentligt fortalt, hvad han mener EHL's politik i relation til Ruslands overfald på sin nabo skal være.
Det har han fået verbale øretæver for fra partiet (af politisk talsmand - eller hvad Mai Villadsen skal tituleres - og ordfører på området, og af den samlede hovedbestyrelse dog minus en enkelt), og efterfølgende holder han mund.

Men jeg skal love for at det er lykkedes ham at skabe tvivl om hvad EHL mener.
Og DET er væsentligt for vælgerne at vide!

Det var ikke det jeg læste i dit indlæg!

jens christian jacobsen

@John Kierans
Jeg har angivet en kilde. Der er angivet et vidne fra forhandlingerne med russerne i 1991. Du må selv vurdere kildeværdien. Jeg tror på den.
Du henholder dig til NATOs argumentation for hvad de forstår ved suverænitet. Det er til deres fordel. Russerne har en anden, som NATO var enig i I 1991. Men læs min kilde. Han er amerikaner!

Rikke Nielsen

Jeg synes godt, at man, i et sikkerhedspolitisk perspektiv, har lov til at udfordre EL på deres holdninger til at melde os ud af NATO. Stod vi i den situation, at vi i morgen var under EL's ultimative ledelse, ville de så melde os ud af NATO i overmorgen? Risikoen kunne være, at de var helt sikkerhedspolitisk tonedøve.

Erik Fuglsang, Torben Siersbæk og jan sørensen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

EL er regeringens støtteparti. Hvorfor må man ikke spørge om dets holdning til væsentlige forhold her i den største krise i Europa siden 2. Verdenskrig, når dets folketingsmedlemmer og HB medlemmet kommer med modsatrettede holdninger til partiledelsens udtalelser ?

Fantastisk fint indlæg, Peter Olsen, 01. marts, 2022 - 23:12. Ja faktisk skidegodt, hvis jeg må være så fri. Tak for formuleringen: ”Når et flertal af befolkningen får forringet forholdene, mens der er stor fremgang i økonomien, tyder det på, at der er et demokratisk problem”. Den er lige i plet.
Det samme er: Vi har ”… en middelklasse som lider af grådighedsstress, en overklasse som er så langt væk fra underklassen, at de derfor ikke udviser medmenneskelighed … og har omdannet landet fra en social- til en sociopatstat, her belønnes hensynsløshed i stedet for empati”.
Også korrekt, at ”Alle medier bringer næsten hver uge artikler skrevet af lobbyfirmaer som taler imod velfærdsstaten”. BT, Børsen, Kristeligt Dagblad, Jyllands-Posten, Ekstra Bladet, Berlingske, Politiken. Men glemte du ikke Information? Her har Cepos og konservative ungdomspolitikere i alt fald alt for rigelig plads til at gentage allerede kendte synspunkter, som andre medier også allerede er fyldt med.

Egon Stich, Inge Lehmann, René Petersen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar

Der er da ikke noget nyt. El medlemmer har i mange år vist sig som værende ekstremt konservative tilhængere af diverse militær diktaturer

@Jens Christian Jacobsen

"Der er angivet et vidne fra forhandlingerne med russerne i 1991."

Tilgiv mig for at være en smule nidkær, men helt præcis hvilken kilde angiver du? Eller for den sags skyld forfatteren til den artikel, du linker til?

Hvis du tænker på Kennan, er han alene citeret for en kommentar til valget af at udvide NATO - utvivlsomt baseret på god indsigt i US-russiske forhold, men han er ikke et vidne ...

jens christian jacobsen

@John Kierans
Helt i orden selvom jeg ikke hver gang orker at grave kilder bare pga politisk skesis. Heldigvis er det en del af mit arbejde, som jeg selv synes er interessant, så ok for denne gang.
Du tror ikke på Wade i mit link. Her et direkte link til arkiverne:
http://nsarchive.gwu.edu hvor du kan læse i de nylig deklassificerede mødereferater mv. fra mødet mellem Gorbachev og den amerikanske udenrigsminister James Baker i 1991. Det er Baker, der er citeret for: 'Not one inch eastward.'

Torben Siersbæk

@Alvin Jensen - 01. marts, 2022 - 23:40

"Det er ikke og bliver aldrig folketingsgruppen(FTG) der bestemmer hvad el mener, men årsmøderne(ÅM) og hovedbestyrelsen(HB) og der ligger en årsmødebeslutning om de her ting. Altså kan kun ÅM lave om på hvad el mener."

Så er vi HELT trygge.
Verden er statisk, så det er slet ikke nødvendigt med alt det hastværk.
Væk os hvis der sker noget i april for i marts er stadig for koldt. Zzzzzzzz......

Der ER s'gu da ren Komiske Ali, det her.

Dorte Sørensen

Hørte Pernille Skipper i P1-morgen sige, at EL har en enig holdning om at det er Putins og Ruslands ansvar.

Men P1- morgen vil gerne tale om splid i EL og bliver ved og ved med uenighed i Hovedbestyrelsen - og om PS siger til at nogle i Hovedbestyrelsen han de holdninger. Her til svarer PS at det er ikke hendes afgørelse hvem der sidder i Hovedbestyrelsen - det er medlemmernes afgørelse.
Hun bliver også spurgt om hun NU ønsker NATO-medlemskab . Hertil siger hun at EL bør være kritiske over for NATO. De arbejder for andre alternativer i fremtiden end NATO.

jens peter hansen

Pernille Skipper svarer i radioen lige nu at EL står fast på at EL giver Putin hele skylden og at al anden snak ikke er EL 's politik. Skipper er ikke så skrøbelig at hun nægter at udtale om Nato og våbenhjælp til Ukraine. Hatten af for hende og hendes ærlighed og hendes villighed til at diskutere om EL pga den krigssituation der nu truer kan skifte holdning til fx Nato. At så mange her på tråden mener at partiet ikke må spørges er derimod stærkt nedslående.

jens peter hansen

Men P1- morgen vil gerne tale om splid i EL og bliver ved og ved med uenighed i Hovedbestyrelsen - og om PS siger til at nogle i Hovedbestyrelsen han de holdninger.
Skriver Dorte Sørensen.
Jamen har journalisterne nu med god grund ikke i måneder gået til DF ? er det ikke den kritiske journalists opgave at gå til de politiske beslutningstagere ? Jeg er så gammel at jeg kan huske DKP i den grad blev spurgt hvordan partiet forholdt sig til invasionen i Ungarn 1956. Det endte som bekendt med at SF blev etableret. Måske kunne det samme ske for EL, nu da partiet er blevet meget stort.

Dorte Sørensen

I mine øjne burde EL være endnu større - da de desværre er det eneste parti i Danmark der fører den oprindelige socialdemokratiske politik videre.

PS: Høre lige Slotsholm på P1. Hvor Løkke Rasmussen nu har været på i over en 1/2 time. Han talte om håndteringen af Covid-19 mv. mindede om Putin. Jamen dog.

Inger Pedersen
01. marts, 2022 - 21:22

Ja, alle har faktisk ret til at stille spørgsmål til et partis principper, holdninger og handlinger, og ret til at forvente/afkræve et svar. Det er naturligvis ikke en forudsætning, at man har stemt på partiet, iflg. danske værdier og dansk kultur

Hvis du ikke forstår dette, så overvej lige den modsatte situation, hvor journalister(og vi andre) ikke havde ret til at spørge for at afkræve svar. Sådan fungerer det f.eks. i Rusland, Kina, Nordkorea... hvor man ikke skal komme med kritiske spørgsmål, hvis man har sin frihed kær.

Så kære journalister, fortsæt endelig med at afkræve EL og andre partier svar, både på det normale og det usædvanlige. Kun med en fri presse bevare vi et velfungerende demokrati.

Dorte Sørensen

Erik Jensen ja journalisterne skal stille kritiske spørgsmål. Men de kritiske spørgsmål SKAL så stilles til ALLE og ikke være skingre.
Hørte lige Slotsholm hvor Pernelle Skipper også blev udspurgt og afbrudt så hun ikke kunne forklare og uddybe. Hun fik fx. kommentarer med at nu blev hun sur osv.

Jeg forstår ikke hvorfor journalisterne i stedet for at gentage og gentage samme spørgsmål ikke i stedet siger, at det vil du så ikke svare på og går videre. Det var ikke tilfældet her, da PS forsøgte at svare uddybende - men blev afbrudt med bemærkninger som nu elsker du og EL Nato osv...... Det var virkeligt tåkrummende at høre på.

jens peter hansen

Sikke en gang vrøvl Dorte Sørensen. Skipper blev ikke stillet skingre spørgsmål og hun holdt hovedet koldt

Dorte Sørensen

Ja det er jo smag og behag jens peter hansen. Især når Løkke Rasmussen fik en 1/2 time til at udbrede sig og hvor han sammenlingede MF med Putin uden nogen kommentar.
Det er da første gang jeg har hørt en P1 journalist sige til nogen, at de nok blev sur og nu elsker du nok et eller andet.

@Dorte Sørensen
03. marts, 2022 - 11:21
Jeg er helt enig med dig i, at journalister ikke er specielt gode til at stille spørgsmål, og til at lytte til svarene. Hvis ikke de får det helt kantede svar som de ønsker, går de alt for ofte i selvsving, og opnår aldrig at få lukket op for den person de interviewer.

Jeg mener derimod ikke, at journalister er forpligtet til at være objektive, og at de skal udspørge alle partier, for at være "ordentlige". Der er masser af platforme, der har bekendt sig til bestemte politiske partier og/eller ideologier. Det er også en del at det vi forstår ved demokrati i DK.

* platforme = nyhedsplatforme

Dorte Sørensen

Erik Jensen - jeg tror ikke vi er så uenige her - bare en bemærkning . Har DR en en forpligtelse til at være så objektive som muligt.

jens peter hansen

Nu har jeg hørt skingre journalister nogen gange og der var ikke skærpede forhørsmetoder over for Skipper. Hvad Løkke har med EL at gøre må stå hen i det uvisse, han har da ikke en pind med EL's interne forhold at gøre. Skipper blev spurgt om hvem der var den skyldige og hun sagde: Putin. At hun og partiet har det svært med Nato redegjorde hun da fint for. Hvis Brink ikke må spørge om Nato, så er vi da vist ved at bede om russiske tilstande. IKKE ?

Lars Bækgaard

Er NATO egnet til eller i stand til andet end at udøve militarisme - aggressivt eller defensivt - baseret på den kolde krigs farlige logik?

Kan vi skabe fred uden at anerkende alle landes legitime ret til sikkerhed?

Er vi sikre på, at narrativet om den gale, storhedshungrende Putin er korrekt?

Overser vi, at Kina udgør en langt større sikkerhedsmæssig trussel end Rusland?

Erik Fuglsang

Skal blive umanerligt spændende at se, om Enhedslisten - when the going gets tough - går til valg på, at vi skal ud af NATO i en ruf......

Jens Christensen

@Lars Bækgaard 15:09: Om vi kan skabe fred uden at anerkende andre landes legitime ret til sikkerhed? Nej, det tror jeg ikke vi kan, i hvert fald ikke på bare lidt længere sigt. Og med lande med legitim ret til sikkerhed tænker vi jo selvfølgelig ikke mindst på Ukraine, Baltikum, tidligere Østeuropa, Finland m.fl.

Mange har for travlt med at argumentere for Ruslands ret til sikkerhed trods det forhold, at Rusland uden sine stormagtsillusioner ikke havde behøvet at bekymre sig om sin "sikkerhed". Men der står vi desværre så ikke i dag.

lars ulrik thomsen

Uddrag af Internationales Fredsmanifest
(“Basel-manifestet”)
Vedtaget i Basel den 25. november 1912.

Stuttgart og København.

Internationale har på sine Kongresser i Stuttgart og København givet Arbejderklassen i alle Lande følgende Retningslinjer for Kampen mod Krigen:
“Truer en Krig med at udbryde er de arbejdende Klasser og deres parlamentariske Repræsentationer i de pågældende Lande forpligtet til, understøttet af det internationale Bureaus samlede Virksomhed, at opbyde alt for at forhindre Krigens Udbrud ved Anvendelse af de midler, der må anses for de mest virksomme, - midler, der naturligt må ændres efter det Stadium af Skarphed, hvortil Klassekampen og den almindelige politiske situation er nået.
I Fald Krigen alligevel skulle udbryde, er det vor pligt at træde i Skranken for dens hurtige Afslutning og med alle Kræfter stræbe efter at udnytte den ved Krigen fremkaldte økonomiske og politiske Krise til Rejsning af Folket og derved fremskaffe Afskaffelsen af det kapitalistiske Klasseherredømme.”
Den sidste Tids begivenheder har mere end nogen Sinde gjort det til Arbejderklassens Pligt at give sin planmæssige og fælles Virksomhed den Største Kraft og Energi. På den ene Side har det almindelige Rustningsvanvid skærpet Levnedsmiddelfordyrelsen, derved tilspidset Klassemodsætningerne og frembragt en ubetvingelig Indignation i Arbejderklassen. Arbejderne vil sætte en Grænse for dette System af Foruroligelse og Bortødsling. På den anden Side virker de uophørlige tilbagevendende Krigstrusler stadig mere ophidsende. De store Folk i Europa står bestandig på Tærskelen til at drives imod hinanden, uden at disse Attentater mod Menneskelighed og Fornuft kan retfærdiggøres ved blot det ringeste Påskud om en eller anden Folkeinteresse.
Verdensfredens Sikring.
Overvindelsen af Modsætningen mellem Tyskland på den ene Side, Frankrig og England på den anden, vilde bringe den største Fare for Verdensfreden til at forsvinde, ryste Zarismens Magtstilling, der udbytter denne Modsætning, umuliggøre et Overfald fra Østrig-Ungarns Side på Serbien og således Sikre Verdensfreden. Mod dette Mål må derfor Internationales Anstrengelser først og fremmest være rettet.
Kongressen fastslår, at det hele socialistiske Internationale er enigt om disse Grundsætninger for den udenrigske Politik. Den opfordrer alle Landes Arbejdere til at sætte den Kraft, der ligger i Proletariatets internationale Solidaritet, mod den kapitalistiske Imperialisme. Den advarer de herskende Klasser i alle Stater mod at skærpe den Masseelendighed, som den kapitalistiske Produktionsmåde fører med sig, ved krigeriske Aktioner. Den kræver med Eftertryk Freden. Regeringerne må ikke glemme, at de under den nuværende Stilling i Europa og med den i Arbejderklassen herskende stemning ikke uden fare for sig selv kan slippe Krigen løs; de bør erindre, at den tysk-franske Krig havde den revolutionære Kommune til Følge; at den russisk-japanske Krig satte de revolutionære Kræfter i Ruslands Folk i Bevægelse; at de militære og maritime Kaprustninger har givet Klassekonflikterne i England og på Fastlandet en uhørt Tilspidsning og fremkaldt kæmpemæssige Arbejdsnedlæggelser. Det vilde være Vanvid, om Regeringerne ikke forstod, at blot Tanken om en Verdenskrigs Uhyrlighed vil fremkalde Arbejderklassens voldsomste Indignation. Arbejderne føler det som en Forbrydelse af skyde på hverandre til Fordel for Kapitalisternes Profit, Dynastiernes Ærgerrighed og til Ære for det diplomatiske Hemmelighedskræmmeri.
Hvis Regeringsmyndighederne skulde afskære enhver Mulighed for en normal Udvikling og derved drive Proletariatet til fortvivlende Skridt, vilde de selv have at bære hele Ansvaret for Følgerne af den Krise, de selv har hidført.
Internationale vil fordoble sine Anstrengelser for at forhindre denne Krise; det vil fremsætte sin Protest med stadig stærkere Eftertryk og stadig drive sin Agitation mere energisk og mere omfattende. Kongressen pålægger derfor det internationale socialistiske Bureau at følge begivenhederne med den størst mulige Opmærksomhed, og hvad der så end måtte ske, at opretholde og styrke Forbindelsen mellem Arbejderpartierne.
Arbejderklassen er sig bevidst, at den i dette Øjeblik er Bærer af hele Menneskehedens Fremtid. Til at forhinde Tilintetgørelsen af alle Folks Blomst, der trues af alle Massemordets, Hungersnødens og Pestens Rædsler, vil Arbejderklassen opbyde al sin Energi.
Kongressen vender sig da til Eder, Arbejder og Socialdemokrater i alle lande, med Anmodning om, at I i denne afgørende Stund lader eders Stemme høre. Forkynd eders Vilje i alle Former og på alle Steder, løft eders protest med fuld Vægt i Parlamenterne, saml eder til Massedemonstrationer, udnyt alle Midler, som styrken af eders Organisation stiller til eders Rådighed. Sørg for, at Regeringerne bestandig har Arbejderklassens Årvågne og lidenskabelige Fredsvilje for Øje. Mod udbytningens og Massemordets kapitalistiske Verden stiller I således Fredens og Folkebroderskabets Arbejder-Verden!