krig i ukraine
Læsetid: 5 min.

»Vi lå på gulvet og frygtede at blive ramt.« Kvinder fortæller minister om deres flugt

Grædende og urolige ukrainske kvinder på flugt fra krigen mødte mandag udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i Sandholmlejren og fortalte om deres flugt fra krigen og deres bekymringer for fremtiden
Udlændinge- og integrationsminster Mathias Tesfaye besøgte mandag Sandholmlejren, hvor han talte med flere flygtede ukrainske kvinder. De stillede dog ikke op til fotografering. 

Udlændinge- og integrationsminster Mathias Tesfaye besøgte mandag Sandholmlejren, hvor han talte med flere flygtede ukrainske kvinder. De stillede dog ikke op til fotografering. 

Sigrid Nygaard

Indland
8. marts 2022

Kvinden fra Mykolajiv tørrer med en finger en tåre væk og siger noget på ukrainsk. Tolken Natalya forklarer, at kvinden undskylder, at hun græder. Kvinden taler videre. Tolken lytter og nikker. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) ser koncentreret lyttende på kvinden.

Han er her, mandag eftermiddag, taget på besøg i Sandholmlejren for at møde fem ukrainske kvinder, der er flygtet fra krigen.

Flygtningene kommer i egne biler, i busser og med tog. Mange bliver hentet hertil af venner og familie, der bor i Danmark og af danskere, der har taget turen til Polen for at hjælpe flygtninge væk fra krigen i Ukraine.

Den grædende kvinde vil gerne vide, hvad der nu skal ske med hendes femårige barn og hendes mor på 62 år, der var pensionist i Ukraine.

Mattias Tesfaye forklarer om de danske regler for skolebørn, om pensionsalderen, om hvordan de flygtede kvinder vil blive hjulpet, også økonomisk, og hvordan kvinderne måske kan komme i arbejde, og hvordan han skal mødes med fagforeninger, arbejdsgiverforeninger og med kommunerne i de næste dage for at få aftaler på plads.

Kvinde fortæller om skud på bil

En times tid senere, efter mødet med de fem kvinder, står Mattias Tesfaye i solen mellem lejrens gule huse. Han virker ikke nødvendigvis rystet, men tydeligt eftertænksom over det, han netop har hørt.

Tesfaye tænker længe, før han svarer og tager fat i en anden af kvindernes historie. Den yngre, elegant klædte kvinde er flygtet hertil fra Kyiv med sine børn. Hun kendte til Danmark inden flugten, for det IT-firma, hun arbejdede for, havde en dansk samarbejdspartner. Kvinden havde gemt sig med børnene i et beskyttelsesrum i tre døgn, inden hun forsøgte at køre ud af Kyiv. Hun tager sin mobiltelefon frem og viser en videooptagelse til Tesfaye. På optagelsen er der en russisk soldat, der skyder efter den bil, hvor hun sidder med sine børn.

»Vi kørte over Dnepr-floden og fandt en station, hvor der var et tog, der kørte flygtninge til Warszawa i Polen.«

Kvinden viser optagelser fra togturen, hvor alt omkring toget står i flammer. Der bliver skudt på toget. Men toget standser og kan ikke køre videre.

»Vi lå på gulvet i toget i ti timer og frygtede at blive ramt,« siger hun og holder sin mobiltelefon frem mod ministeren.

Det er dén forklaring, udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye nu drager frem:

»Når man for få dage siden har ligget i ti timer på et gulv i et tog i angst for at blive skudt, så er det nok ikke de danske pensionsregler man har forrest i tankerne,« siger han.

Hjulpet ud af danske venner

»Det vilde er, at det her foregår lige nu, ikke for 50 år siden. Jeg synes, at jeg oplevede en stor usikkerhed fra disse kvinder i forhold til deres fremtid i Danmark. Jeg har noteret mig, at der er et betydeligt arbejde med at få vist ukrainerne, hvordan de nu skal få en hverdag i Danmark til at fungere,« siger Mattias Tesfaye.

Ved mødet med ministeren fortæller flere af de flygtede kvinder ham, at de kendte til Danmark i forvejen.

En anden kvinde fortæller, at hun rejste fra Kyiv via Lviv til den polsk-ukrainske grænse. Her strandede hun i fire døgn, mens hun forsøgte at komme ud af Ukraine. Hendes kontakt i Danmark ringede og sagde, at Rumænien havde åbnet grænsen.

»Så skyndte vi os derover.«

Her mødtes kvinden med sin danske kontakt, der var kørt fra Danmark til grænseovergangen mellem Rumænien og Ukraine. På turen tilbage fyldte han bilen med flygtninge. Ved grænseovergangen i Padborg fik han flygtningene til at registrere sig som asylsøgere.

»Det var den længste rejse i mit liv,« siger kvinden. Mattias Tesfaye nikker.

»Normalt kan man jo flyve turen på fire timer,« siger han.

»To!« retter flere af kvinderne ministeren.

Flygtninge ender hos private

Strømmen af flygtninge til Danmark fra Ukraine er kun lige begyndt. Mange bliver indkvarteret i Sandholmlejren, men strømmen er diffus. Mange bor hos venner og familie, der allerede bor i Danmark, eller hos danskere, der giver husly til flygtningene.

Derfor er der ikke et totalt overblik over flygtningene. I Sandholmlejren var der mandag 318 ukrainske flygtninge. Der kommer i gennemsnit 66 om dagen. De kommer døgnet rundt. Natten til mandag ankom der 36, der blev sluset ind gennem den låste port til de gule bygninger.

Asylchef Anne La Cour fortæller, at Dansk Røde Kors knokler for at skaffe fornødenheder til flygtningene. Der bliver sat køjer op og inddraget bygninger, der skal huse de nye flygtninge.

»Vi har fået mange henvendelser fra folk, der tidligere har været ansat hos os, og som nu ringer og spørger, om de kan hjælpe«, fortæller hun ministeren.

De ankomne flygtninge bliver screenet af sundhedspersonale. Mange er flygtet uden at få for eksempel medicin med.

Funktionsleder Jannik Bisp forklarer, at mange flygtninge ikke har ret meget tøj med. Selv om de kommer i egne biler, har de tænkt, at tøj kan man altid finde ud af. Så de har fyldt bilerne med de vigtigste ting. Blandt andet kæledyr, forklarer Jannik Bisp:

»Vi ser mange kæledyr. Det er vi ikke vant til. Men vi ser hunde, katte og kaniner.«

Flygtningene er ekstremt pressede. Lejrens trådløse net kører hele tiden på max, mens de forsøger at få nyheder hjemmefra. Langt de fleste flygtninge, der ankommer, er kvinder og børn. Mænd må ikke rejse ud af Ukraine.

Jannik Bisp fortæller, at en af flygtningene var en dement kvinde, der havde været i Danmark i tre dage, inden hun blev kørt til lejren.

»Det finder vi også ud af. Vi gør, hvad vi kan. Der er et problem, der skal løses, og det gør vi,« siger Jannik Bisp.

Det er ikke kun ukrainere, der kommer til lejren. En del af flygtningene fra Ukraine er folk, blandt andet fra Irak, der tidligere har fået opholdstilladelse i Ukraine, men som nu igen er jaget på flugt af krig, nu fra det land, hvor de troede, de kunne få beskyttelse.

De fem kvinder bliver ikke nævnt med navn i denne artikel, og der er ikke billeder af kvinderne. Udlændingestyrelsen, der var til stede ved ministerbesøget, insisterer på, at det vil være forbundet med stor risiko for kvindernes pårørende tilbage i Ukraine, hvis de bliver identificeret som flygtninge i Danmark.

Serie

Ny krig i Europa

Længe har man sagt, at Ruslands præsident Putin ikke har noget at vinde ved et gå i krig i Ukraine. Alligevel er krigen blevet en realitet. Ruslands invasion har en betydning, der ikke bare rækker ind i Ukraine, men også i NATO, EU og andre af russernes nabolande. Hvad gør Putin, Vesten og de tidligere sovjetrepublikker, Ukraine og Kina? I denne serie giver vi overblikket over den komplekse konflikt.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Regeringen, vesten ,NATO, jeg er ligeglad med hvem, sørg nu for de fly til Ukraine, og aller bedst skab et flyveforbud om vi bliver indblandet eller ej. Hvor længe vil vi bare se på han slagter et helt europæisk land?

erik pedersen

De burde skamme sig over den ekstreme forskelsbehandling af flygtninge. Det er kvalmende at være vidne til

Mvh Hanne Pedersen

Thomas Tanghus, Jane Nielsen, John Andersen, Ib Christensen, Olaf Christiani, Gitte Loeyche, Pia Nielsen, Inger Pedersen, Shirley Larsen, Hans Larsen, Anne Hansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Den eneste skam der efterhånden findes hos næsten alle partier, er skammen over at snuble på vejen til en ministertaburet.

Jane Nielsen, Ib Christensen, Gitte Loeyche, Pia Nielsen, Inger Pedersen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Danny Hedegaard

@Peter Hansen

Det er betryggende, at det er forstandige mennesker på posterne med ansvaret for konsekvenser af de beslutninger der træffes, der rent faktisk træffer beslutningerne.

Og ikke en hær af skrivebords generaler, hverken i forum på Information.dk, eller andet sted på nettet.

Hvis Hitler havde atomvåben den 1 september 1939, er jeg ret sikker på at han også var sluppet af sted med angrebet på Polen.

Og jeg er ret overbevist om, at hvis Putin ikke havde haft atomvåben den 24/2 2022, så havde vi og Nato været i krig nu over Ukraine.

Krim i 2014 var vor tids Chamberlain øjeblik, mens Ukraine 2022 er så tæt på vor tids Churchill øjeblik, som politikere med ansvar i en tid med atomvåben kan strække vores opbakning til Ukraine.

Jeg er faktisk ret stolt over så langt vi til nu i vesten er gået for Ukraine, og kan mere gøres så skal vi gå endnu videre, og så længe det kræves.
Men vi kan ikke risikere en atomkrig:-(

Venlig hilsen
Danny Hedegaard

Olaf Christiani, Bent Nørgaard, Magnus Fischer, Inger Pedersen og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar

Jeg har indtryk af at Information er blevet en utrolig krigsliderlig avis. Jeg er ikke stødt på en eneste artikel som støtter en diplomatisk løsning af konflikten?

ingemaje lange, John Andersen, Eva Schwanenflügel og erik pedersen anbefalede denne kommentar

@ Danny Hedegaard

Ingen ønsker atomkrig, men skal vi bare lade os true og kue til tavshed og makke ret og lade folk som Putin få deres vilje fordi vi er bange for hvad han kan finde på?

Det er netop den angst Putin lever højt på, og hvis vi giver efter hver gang og aldrig står fast på vores værdier, international lov og ret, ja så kan vi jo ligeså godt kaste håndklædet i ringen med det samme,.

Samtidigt når andre lande, Nord Korea, Iran, Parkistan osv. ser hvad der kan opnåes ved at have a-våben, hvilken magt og eftergivenhed det aktiv giver, så vil vi hverken få færre a-våben i verden og absolut ikke færre lande der vil tilstræbe at få dem..

Det synes jeg ikke er et sundt signal at sende.