Det er noget af en moppedreng, som Nick Hækkerups justitsministerium har sendt i høring: Inden den 31. marts skal høringsparterne gennempløje de 288 sider, som udkastet til ændring af straffuldbyrdelsesloven fylder. Kort fortalt skal lovudkastet skabe grundlaget for, at Danmark lejer et antal fængselspladser i Kosovo. Her er det tanken, at udlændinge, som er idømt fængselsstraf og udvisning fra Danmark, kan afsone deres straf, inden de skal tilbage til deres oprindelsesland.
Allerede nu melder de første kritikere blandt de usædvanligt mange høringsparter – 286 i alt – sig på banen. Kritikken drejer sig om det tema, som formentlig vil blive et omdrejningspunkt for Folketingets kommende lovbehandling, nemlig spørgsmålet om overholdelse af menneskerettighederne.
For mens Danmark er bundet af både FN’s konvention mod tortur og Den Europæiske Menneskeretskonvention (EMRK), så er Kosovo, som erklærede sig selvstændigt i 2008, ikke medlem af FN og Europarådet og heller ikke folkeretligt forpligtet efter EMRK.
"Lovudkast om afsoning i Kosovo bliver et nybrud i folkeretten. Det bekymrer eksperter"
Det bekymerer dæleme osse mig!
"»Hvis Folketinget vedtager forslaget uændret, så giver det carte blanche til justitsministeren til at vedtage regler uden om Folketinget på en lang række ikke-definerede områder. Vores bekymring er, at det risikerer at indebære et rettighedstab for udvisningsdømte, der skal afsone i Kosovo.«"
"Dernæst drejer det sig om ansvar: »Det går ikke, at Danmarks menneskeretlige ansvar for de indsatte forsvinder på vej ned med flyveren til Pristina,« siger Peter Vedel Kessing."
Den er jo helt ude i hampen!
Støjberg, version 2???
Jeg ville fint kunne leve med, at østeuropæiske bandemedlemmer og "rumænske hønsetive" blev overført til afsoning i deres respektive hjemlande - men det her!!!
Måske skal man prise sig lykkelig over, at Danmark endnu ikke har oprettet en koloni på Månen..?
Indtil videre kan de indsatte se frem til et sort hul i udlandet, hvilket også indebærer det nyttige ordsprog:
"Ude af øje, ude af sind".
Oh, Danmark :(
Jeg er sikker på, at vi får problemer med Menneskerettighedskonventionen hvis vi sender fængslede ud af landet i bundter. Det vi gerne vil er jo, at blive af med en gruppe udlændinge. Der er med andre ord tale om kollektiv udvisning af en gruppe, bevares, fængslede udlændinge. Det er forbudt iflg. protokol nr. 4.
Regeringen bør i stedet overveje, som Grundlovens § 24 giver mulighed for, at benåde og sende de bemeldte hjem, med et livsvarigt indrejseforbud til Danmark. De benådede og udviste, som nu er straffrie, er så ikke længere en juridisk bekymring eller økonomisk byrde for Danmark.
Vil nogen søge tilbage til Danmark? Det kan ikke udelukkes men - så er det godt med effektiv grænsekontrol og dygtigt politi.
Som om det ikke var galt nok. Men danske kunstneres ophavsretsindkomster, som i forvejen kan ligge på et ganske overskueligt sted, skal bidrage til financieringen. Gider nogen snart skrive en sang?
Som udvisningsdømt har man næppe et krav/retskrav på at opholde sig i Danmark.
Henning Kjær
" Ifølge EMRK skal Danmark sikre enhver person under sin jurisdiktion de rettigheder og friheder, der angives i konventionen. Det indebærer mulighed for, at en borger kan klage og i sidste ende gå til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Med andre ord skal Danmark øve jurisdiktion over de fanger, der overføres til afsoning i Kosovo, og det er op til Danmark at sørge for, at de hele tiden er sikret disse rettigheder."
Uanset hvad.