Analyse
Læsetid: 5 min.

Loyaliteten over for Mette Frederiksen lønner sig for SF’erne

De turbulente tider i Europa og dansk politik arbejder for SF, der her i weekenden holder landsmøde i Kolding. På overraskende kort tid har folkesocialisterne bragt sig tilbage i en styrkeposition, hvor der igen tales om at indtræde i en S-regering efter næste valg
SF’s formand Pia Olsen Dyhr vil gerne være finansminister, hvis tilbuddet kommer, og det er ikke længere komplet urealistisk, at SF kan komme i en situation, hvor ministerposter ville kunne blive en mulighed.

SF’s formand Pia Olsen Dyhr vil gerne være finansminister, hvis tilbuddet kommer, og det er ikke længere komplet urealistisk, at SF kan komme i en situation, hvor ministerposter ville kunne blive en mulighed.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Indland
19. marts 2022

Missionen virkede umulig. Da Pia Olsen Dyhr som daværende transportminister måtte træde ud af SRSF-regeringen i januar 2014, fremstod folkesocialisterne som et ydmyget parti, der næppe ville komme tæt på magten igen. I hvert fald ikke i en længere årrække.

Men dynamikkerne i moderne politik ændrer sig hurtigt, og når Pia Olsen Dyhr her lørdag indtager talerstolen på Comwell-hotellet i Kolding, står hun i spidsen for et parti, der på rekordtid har genvundet en central rolle i dansk politik. Tilfældets gunst har været gunstigt for SF’erne.

Krigen i Ukraine har udløst rystelser, som på den ene side har ramt konkurrenterne hos Enhedslisten ubønhørligt hårdt. Mens Mai Villadsen har haft mere end svært ved at forklare, hvordan Enhedslisten både vil ud af NATO og så alligevel ikke lige nu, har Pia Olsen Dyhr manifesteret SF som et realpolitisk venstrefløjsparti, der er fast i overbevisningen om sine synspunkters rigtighed, og som derfor har turdet træffe kontroversielle valg om at ville øge forsvarsbudgettet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

jens christian jacobsen

Lars Trier Mogensen, der engang var socialist, har alle forudsætninger for at forstå SF. De var også engang socialister. Nu er de bare socialdemokrater.

Ejnar Søndergaard, Marianne Jespersen, Dennis Tomsen, Lasse Glavind, Susanne Kaspersen, Dylan Storm, Holger Nielsen, Michael Gyes, Steen K Petersen, Elisabeth From, Mogens Holme, Steffen Rahdoust Boeskov, erik pedersen, Alvin Jensen, René Hansen, Kasper Pedersen og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Kasper Pedersen

Når ministerbiler bliver vigtigere end principper.

Marianne Jespersen, Lasse Glavind, Holger Nielsen, Michael Gyes, Steen K Petersen, Elisabeth From, Mogens Holme, erik pedersen, jens christian jacobsen, Bjarne Andersen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

At få plads i en regering giver ikke automatisk magt. Man kan en del af tiden få mere ud af at stå uden for. Se bare df.

Inger Pedersen

"Beslutningen om at gå med i det nationale kompromis er oplagt en politisk satsning for et parti, der blandt andet bygger på den gamle fredsbevægelse og har været domineret af afspændingspædagoger og andre fodformede typer i årevis."

Suk!
Hvor enøjet kan man da være, hvis man stadig skal opretholde et skær af autencitet???

Kære Noa
Du ER altså ikke så genial, at du kan tillade dig den slags tåbdelige forsøg på at lyde smart.
Den der døde i 1980 - for mere end 40 år siden...
VÅGN OP!

Poul Krogsgård

Jeg har svært ved at forestille mig, at Lars Trier Mogensen er så dårligt informeret, at han selv tror på sin påstand om, at det kun er gamle DKPere, der vender sig mod oprustningen. Man kan så spekulere over hvilken interesse, han har i at skrive sådan.
Lars Trier Mogensens artikel burde være bragt på debatsiderne, og ikke som en politisk analyse.

Marianne Jespersen, Susanne Kaspersen, Inger Pedersen, erik pedersen, Michael Gyes, Steen K Petersen, Elisabeth From og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Steen K Petersen

SF har intet lært af deres historie og den gentager sig nu igen.

De nærmede sig nu midten i forhold til en række økonomiske spørgsmål, skattepolitik, sikkerhedspolitisk (Nato) og andre områder.

Det er også interessant, at SF ikke kommer i stand til at håndtere det. Problemet for partiet, er, at de både skal tilpasse deres parti, så det kan være i regering, og samarbejde med koalitionsparterne, og samtidig undgå for meget ballade i baglandet. Det er en balancegang, og der må man sige, at det sidste gang mislykkedes for SF. De ændringer, som partiet lavede, forårsagede så meget uro og ballade i baglandet, at partiet ikke kunne blive i regering.

Hvem husker ikke formand skiftene, SF udtrædelse af regeringen, børneministrene, partihopperne, overgreb på lærerne osv osv.

Der er troværdige partier og så dem der ikke er, uanset fløj.

Jeg mener helt bestemt at SF er blevet et troværdigt parti som andre nu også kan tage seriøst og drive politik med.

Hvis man ønsker reelle forandringer og indflydelse, så skal man bare agere som SF, forholde sig til den virkelig verden og tage ansvar, også selvom det kan gøre lidt ondt.

Hvor andre er naive og snakker, der tager SF ansvar og handler.

Carsten Wiberg, Rolf Andersen og Kim Folke Knudsen anbefalede denne kommentar

SF opstod i et opgør mod stalinismen, og har fulgt det spor sidenhen. Så derfor er Dragsdals mfls diskussioner hus forbi

Martin Christensen

Forståeligt at Hans Scherfig konsekvent kaldte Socialistisk Folkeparti "Halehængspartiet".

Ja, Scherfig, som netop var stalinist.

Kim Folke Knudsen

@Pia Olsen Dyhr SF

Tak Pia for en velforberedt og god tale, som har overbevist mig om, at SF kan medtages i en kommende samlingsregering i det tilfælde, at vi står med udbruddet af den 3. Verdenskrig.

SF er skabt på erkendelsen af det russiske overfald på Ungarn i efteråret 1956. Der er altid plads til dem, som indser faren lidt vel sent. Mange kommunister blev kommunister i illusionen om at de støttede en ideologi som ville skabe et lige og frit samfund uden klasseskel. En løgn ja- et instrument til at udnytte disse mennesker til et modbydeligt totalitært kommunistisk regime under Josef Stalin ja. Vejen fra at være idealist til at blive kollaboratør er desværre grumset og fyldt med det ikke at erkende, at du er ved at anbringe dig på den forkerte side af Verdenshistorien.

Det har tidligere Nationalsocialister måtte indse.

Det har unge knægte i Hitlerjugend måtte indse, da krigen gik på hæld i 1945.

Det har tidligere Kommunister måtte indse.

I SF´s tilfælde har partiet med deres pacifisme deres demokratiske socialisme og deres afstandtagen fra den onde kommunistiske ideologi valgt at stille sig på den rette side af Verdenshistorien som en del af den frie Verden og af demokratierne.

Tak Pia for en tale i dag som vil gå over i SF´s historie og over i Venstrefløjens historie.

Mange varme blå liberale hilsener til Dig og medlemmerne af SF

VH
KFK

Jørgen Mathiasen

Allerede i ugerne før krigsudbruddet sad man med et deja vue fra 1950erne, og Pia Olsen Dyhr fik i sin tale, hvor man kunne nikke genkendende til en række formuleringer, anledning til at tage fat på SFs DNA. Hvor det fører hen, har Lars Trier Mogensen også anet.

Hvis vi som Kim Folke Knudsen skal diskutere Kronstadt-øjeblikke, - det øjeblik, hvor et regimes sande karakter bliver åbenbaret, kommer vi vist ikke uden om at diskutere den beslutning, et flertal i det danske Folketing tog tilbage i 2003, da man gik i krig i Irak på grundlag af en fabrikeret løgn om masseødelæggelsesvåben.

Man kan nævne en række andre eksempler på en katastrofal krigspolitik, men da der i denne diskussion allerede har været brugt megen tid & energi på at afspore diskussionen om Ruslands imperialisme og på ombytninger af årsag & virkning, skulle man måske holde sig til den foreliggende opgave: At få presset den russiske armé ud af Ukraine og sætte et værn op mod det militære pres Rusland nu har iværksat over for resten af Europa. Også på det punkt var Pia Olsen Dyhr klar.

Marianne Jespersen

Ad LTM
" gammel rødgarde i skikkelse af musumsordfører Christian Juhl og talsperson for internationalt udvalg Michael Hertoft..." " fredsbevægelse domineret af afspændningspædagoger" og andre fodformede typer i årevis"
Og henvisning til eks-DPK- eres sympatier.

Lars Trier Mogensens underlødige mobning på groft skolegårds niveau og herudover samtidig total opbakning og glorificering af Pia Olsen Dyhr har forhåbentlig undsluppet redaktørens øjne mens han sov i timen. Åbenlys lobbbyist- og spindoktor virksomhed plejer at skulle foregå via betalte annonceopslag.

I øvrigt er det stadig en mærkelig borgerlig fordom at eksDkp-ere og kommunister specialt er glade for Putins styre og nuværende politik. Denne er jo absolut ikke kommunistisk og såvidt jeg forstår er kommunistiske organisationer/ partier i opposition til det nuværende styre?