Millionbeløb til at hjælpe børn og unge i mistrivsel er endt som en »lappeløsning«

Vi skal sikre, at mistrivslen ikke slår rod. Sådan sagde børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) sidste år i februar, da hun med et bredt politisk flertal i ryggen præsenterede en række indsatser til at styrke faglighed og trivsel hos børn og unge efter coronanedlukningerne. I alt blev der afsat 600 millioner kroner, hvoraf 88 millioner skulle gå til at understøtte trivsel på skoler og ungdoms- og voksenuddannelser.

Men trivselsmidlerne har været symptombehandling, hvis man spørger Linda Hardisty Bramsen, der er formand for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab (BUP) og ledende overlæge i børne- og ungdomspsykiatrien i Region Nordjylland. Hun fortæller, at man på landplan har fået markant flere henvisninger til udredning af børn og unge med depressive symptomer efter sommerferien og i efteråret.

Allerede i maj sidste år advarede børne- og ungdomspsykiaterne om, at nedlukningerne kunne føre til, at flere børn og unge kunne få psykiske problemer. Og at der derfor var behov for et øget beredskab i skoler og kommuner, mente BUP-formanden.

Linda Hardisty Bramsen slår fast, at man ikke kan pege på corona som eneste forklaring på stigningen i antallet af henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien. Men hun understreger, at børne- og ungdomspsykiaterne har behandlet flere patienter, som har fået det betydeligt værre under coronanedlukningerne. Samtidigt har de haft mange akutte henvendelser fra børn og unge, som ikke har været i kontakt med psykiatrien før.

»Det er for tidligt at fastslå, om de mange henvendelser vil være nye patienter i psykiatrien diagnosticeret med eksempelvis en depression. Eller om henvendelserne i gåseøjne kun drejede sig om depressive symptomer og tristhed. Én ting er dog sikkert: Blandt børne- og ungdomspsykiatere har millionbeløbet til coronamistrivsel ikke været den store hjælp.«

Thomas Gyldal Petersen, der er formand for Børne- og Undervisningsudvalget i Kommunernes Landsforening (KL) fortæller, at opgaven med at spotte og støtte børn i mistrivsel i kommunerne er blevet forstørret under corona. Og det tærer på en i forvejen presset børne- og ungdomspsykiatri.

KL-udvalgsformanden mener, at de 88 millioner har været en »lappeløsning«, da et engangsbeløb ikke løser mistrivslen i skolen eller presset på psykiatrien på længere sigt. Han forklarer, at halvdelen af beløbet var møntet på Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), som er en kommunal indsats til at hjælpe lærere og pædagoger med børn og unge i mistrivsel. 

»På trods af de 44 millioner står vi stadig med en kæmpe udfordring i forhold til medarbejdermangel i PPR. Samtidigt ser vi et øget behov for, at medarbejdere i PPR fylder mere i det kommunale arbejde,« siger Thomas Gyldal Petersen.

Manglen på medarbejdere i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning bekymrer også Regitze Flannov, der er formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening. På skolerne har lærerne brug for PPR til at understøtte ekstraarbejdet i at genskabe klassefælleskabet efter corona og spotte elever i mistrivsel, fortæller hun og fremhæver behovet for, at Pædagogisk Psykologisk Rådgivning bliver tilknyttet skolerne i langt højere grad.

»PPR har en specialviden, som lærerne ikke har, og PPR kan hjælpe lærerne til at række ud til elever i mistrivsel, de ikke kan nå. Klassefællesskabet er afhængigt af, at alle elever trives,« siger Regitze Flannov.

Hvordan er millionerne brugt?

Både Linda Hardisty Bramsen og Thomas Gyldal Petersen anerkender, at man fik lov til at overføre en del af de afsatte 600 millioner fra sidste år til det nuværende skoleår. Det skete efter kritik fra flere organisationer og foreninger af, at det var umuligt at nå at bruge millionerne til især Pædagogisk Psykologisk Rådgivning før sommerferien. Men Linda Hardisty Bramsen mener ikke, at millionerne har hjulpet de ’rigtige’.

»Hvis man er ked af det og har det svært psykisk, så vil man ofte hellere være hjemme end i skole. Jeg frygter derfor, at trivselspengene er gået til dem, der er i skole, som har det godt og er mødt op til aktiviteter. Dermed har indsatsen til at øge trivslen ikke været med til at gribe dem, som er faldet hårdt eller har fået det værre under nedlukningerne.«

Linda Hardisty Bramsen finder det desuden ærgerligt, at størstedelen af de 600 millioner blev afsat til at understøtte faglige indsatser:

»Eleverne skal nok indhente den viden, som de gik glip af under nedlukningerne, hvis altså de trives. Men hvis de mistrives, er det ligegyldigt, hvor mange millioner vi bruger på faglige timer. For man suger ikke viden til sig, hvis man har det dårligt psykisk.«

Hos KL har man ikke overblik over, hvordan pengene til at understøtte trivsel er blevet anvendt, siger Thomas Gyldal Petersen og understreger, at det ikke er foreningens opgave at diktere, hvordan kommunerne skal bruge økonomiske tilskud. Han forsikrer på baggrund af dialog med flere kommuner, at det »relativt begrænsede beløb« har været anvendt fornuftigt.

Børne- og Undervisningsministeriet skriver i en mail til Information, at man ikke har en samlet opgørelse over, hvordan midlerne er blevet anvendt. Ministeriet oplyser desuden, at kravene til de kommunale redegørelser om anvendelsen af de 88 millioner blev lempet i juni sidste år. Men ministeriet vil følge op på anvendelsen af midlerne i forbindelse med den kommende aftale om kommunernes økonomi for 2023.

Spørger man næstformand for Skolelederforeningen, Dorte Andreas, er trivselsmillionerne til grundskolen primært brugt på aktiviteter med fokus på »at få genetableret klassefællesskabet«.

»En del af skolerne tog eleverne på lejrtur i nogle dage, mens andre skoler tog eleverne med ud på udflugter. Men 88 millioner, hvoraf halvdelen var møntet på PPR, er ikke mange penge, når man dividerer 44 millioner ud på skolerne i hele landet.«

Næstformanden er enig i, at skolerne har flere børn, som mistrives efter corona.

»Og dem skal skolerne hjælpe på benene igen, men det kræver mere end et engangsbeløb,« siger Dorte Andreas.

Fremhæver tiårsplan for psykiatrien

Flere undersøgelser, der tidligere er beskrevet i Information, understøtter, at coronanedlukningerne er gået hårdt ud over børnene og de unges mentale helbred.

I en undersøgelse fra Indenrigs- og Boligministeriets Benchmarkingenhed har 12 procent flere børn og unge været i kontakt med psykiatrien i første halvår af 2021 sammenlignet med samme periode i 2018. Stigningen gælder særligt for børn og unge med psykiatrisk debut.

Spørgsmålet er, hvordan det kan undgås, at mistrivslen hos børn og unge slår rødder.

Ifølge Linda Hardisty Bramsen er svaret en øjeblikkelig realisering af tiårsplanen for psykiatrien, som Sundhedsstyrelsen præsenterede i et udspil tidligere i år. I udspillet fremlægger styrelsen 37 anbefalinger til at rette op på psykiatrien. En af dem drejer sig om tidlig opsporing af børn og unge med psykisk mistrivsel og lidelser.

»Børn og unge er nummer ét på listen af prioriterede indsatser i tiårsplanen. Den lægger op til, at man etablerer lettilgængelige behandlingstilbud i kommunerne med samme indgang til behandling i alle kommuner,« siger Linda Hardisty Bramsen.

Derudover vil planen have forbedret samarbejdet om børn og unge med psykiske problemer på tværs af kommuner, praktiserende læger og børne- og ungdomspsykiatri.

»Det kan ikke understreges nok, hvor nødvendigt det er at styrke dét samarbejde, så vi i fællesskab kan gribe flere børn og unge,« siger formanden for børne- og ungdomspsykiaterne.

»Lappeløsninger og et engangsbeløb hjælper ikke. Vi bliver i stedet nødt til at gøre det ordentligt fra bunden af, og det kræver politisk prioritering og handling på langt sigt.«

Thomas Gyldal Petersen er enig med Linda Hardisty Bramsen i, at et bedre samarbejde mellem kommuner og psykiatri er vejen frem:

»Vi skal i samarbejde med psykiatrien om at have kapaciteten lokalt til at kunne hjælpe børn og unge i mistrivsel, og det kræver finansiering fra Christiansborg.«