Interview
Læsetid: 7 min.

Ny bog: Civilsamfundet har mistet sin styrke over for staten og markedet

Sammen med staten og markedet udgør civilsamfundet fundamentet for velfærdssamfundet. Men de senere år er rollen for civilsamfundet ændret, så det nærmest er blevet en forlængelse af de offentlige myndigheder, skriver journalist Knud Vilby i ny bog

»Civilsamfundet er ikke på samme måde som tidligere nationalstatens medspiller og modspiller, dialogpartner, vagthund og dårlige samvittighed i den offentlige debat,« siger Knud Vilby.

Sigrid Nygaard

Indland
21. marts 2022

Med udsigt til massetilstrømning af ukrainske krigsflygtninge kommer civilsamfundet til at spille en vigtig rolle, lyder det fra flere sider. Og det siger næsten sig selv, at hvis integrationen af tusindvis af ukrainere rundt omkring i Danmark skal fungere effektivt og ubesværet, bliver der brug for en lokal indsats fra mange borgere:

Det kan være forældre i skoler og i børnehaver, det kan være aktive i beboerforeninger, det kan være naboer eller medlemmerne i sportsklubber og sociale foreninger – kort sagt, det mylder af folkelige foreninger og engagement, som med ét ord kaldes civilsamfundet.

Traditionelt er civilsamfundet blevet forstået som den del af samfundet, der ligger uden for den formelle økonomi og det politiske system, og som ikke er offentlige myndigheder eller markedet. Derfor taler samfundsteoretikere om, at det moderne velfærdssamfund hviler på tre ben: staten, markedet og civilsamfundet.

Af de tre ben opfattes civilsamfundet generelt meget positivt. Og det er ikke tilfældigt.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fornuftig og væsentlig artikel; forbrødringen mellem stat og marked/erhvervsliv (som pressen/medierne er en del af) i neoliberale favntag, der kvæler civilsamfundenes og menneskers naturkraft, er ligeud totalitær i sine konsekvenser.

Hanneh Christensen, Lars Jørgensen, Lene Basballe, Pietro Cini og Tom Christensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er længe siden, jeg begyndte allerede i 90erne at tale om, hvordan politikerne koloniserede samfundet fremfor, som hidtil, i højere grad at været en sleeping partner for de aktiviteter, der blev igangsat.

Tom Christensen

@Hanne Utoft
@Steffen Gliese

Befolkningen har købt billet og passivt stået på bussen - ude af stand til at indse, at hvert stoppested signalerer det gradvise sammenbrud af civilsamfundet. Hvordan kommer vi ud af det neoliberale favntag?

Steffen Gliese, Hanne Utoft og Lene Basballe anbefalede denne kommentar

Tom Christensen, på visse måder kunne man her (frit) citere Dan Turéll og anføre at kun revolutionære processer, som sprænger selv den revolutionære, har egentligt udviklende kraft.

Smagsdommere er blevet udraderet ved at indlemme dem i statsapparatet i kampen om de årlige offentlige bevillinger. Man ser det også med mediestøtten. De kritiske aviser får mindst og kan derfor hurtigt lukke nøglen om. Omvendt ligger de etablerede medier højt. Højest ligger Kristeligt Dagblad, dernæst Information og herefter kommer i samlet flok Politiken. Berlingske, JP, Ekstrabladet, BT osv. Arbejderen ligger helt i bund og får stort set intet. Mediestøtten synes ikke, som det vist egentligt var ment som, til at fremme demokratiet, men derimod til at understøtte den politiske magteliten. Man skal ikke være for kritisk.

Direktøren for Institut for Menneskerettigheder blev vist gået, da de ikke bakkede op om DFs politik, og afløst af en mand, der senere gik i forsvar for Støjbergs menneskerettighedsfjendske forvaltning.

I bestyrelsen for Dansk Røde Kors sad i mange år folk fra Venstre, og organisationen driver nu flere asylcentre, hvor flygtninge parkeres i mange år. Det er det, ukrainere nu "slipper" for. Hvorfor? Er asylcentrene da umenneskelige? De mest kendte NGO'ere sidder med en ledelse til tårnhøje gager, mens de lavest ansatte får sulteløn, hertil kommer frivillige der rask væk udnyttes som gratis arbejdskraft. Men i dag pynter det på CV'et med frivilligt arbejde, gerne i disse etablerede organisationer. Det handler, som det også fremgår af artiklen, om karriere og selvprofilering fremfor om hjælp.

Jeg har selv været frivillig i et politisk parti. Og uanset de gode intentioner, så bliver man behandlet som 2. rangs menneske. Man sætter bare folk til at arbejde uden nærmere overvejelse, om arbejdet egentlig skal bruges til noget. Man ville næppe give en 10'er i timen for arbejdet.

Jeg har arbejdet for en anden organisation inden for det sociale område med samme oplevelse. Det varme vand var gået, men fremfor at tilkalde en blikkenslager, satte lederen de frivillige til at koge vand og vaske op i en balje gennem flere måneder. Det var jo billigere. Der blev også brugt folk i virksomhedspraktik. De blev endnu dårligere behandlet. Imens indkasserede lederen en løn på over 50.000 kr. om måneden. Hun deltog vel 20 tm. om ugen. Frivillige blev anvendte til at søge penge fra puljer, - som lederen så indkasserede.

Ligeledes har man hørt om andre organisationer styret af de rene plattenslagere. De hjælper det offentlige med at løse opgaver, som de ikke selv magter. Jeg deltog fx på et tidspunkt i et it-kursus for ledige. Når man talte antal kursusdeltagere i et propfyldt lokale (hvor flere sad bag søjler, så de i ikke kunne se tavlen), så svarede timelønnen til 3.000 kr. Der var ingen kontrol med kvaliteten af disse kurser, og de "ledige" var sådan set også ligeglad. Den eneste kontrol bestod i at kontrollere, om
de "ledige" nu mødte op. Selv underviserne synes at være folk med en prekær tilknytning til arbejdsmarkedet. Man så aldrig ejerne af virksomheden, som måtte skrabe penge ind. Og konkurrencen var lav. Jeg undersøgte mulighede for at oprette kursus, det var så bureaukratisk, at man måtte opgive. Man skulle nok kende nogen, der kendte nogen ved musikken, som kunne skaffe en adgang til denne guldgrube.

Udnyttelsen af folk som gratis arbejdskraft går nok hånd i hånd med, at man også begyndte at udnytte ledige i virksomhedspraktikker mm. Folk, der arbejder gratis, betragtes som 2. rangs mennesker. Derfor er folk selvfølgelig smuttet igen, når CVet er fyldt op. Eller de frivillige møder op, simpelthen for selv at opnå et socialt samvær.
Egentlig bidrager de ikke med meget, men sidder og drikker kaffe med andre frivillige.

I forbindelse med Ukraine-konflikten, er der mange, der tager sagen i egen hånd, og kører gennem Polen til grænsen for at hente folk eller komme med nødhjælpsforsyninger. Ministeren og de etablerede organisationer træder straks frem og fraråder denne adfærd. I stedet skal vi give penge til de etablerede organisationer. Man tager det gode initiativ ud af folk. Det handler i stedet om penge. Som man overhovedet ikke aner, hvad bliver brugt til. I går i aftenshowet kom det frem, at Søren Pind fik del i midlerne, som skulle anvendes til indkøb af våben til ukrainerne. Våben?

Smagsdommere, der gav den politiske magt modspil, blev udraderet og erstattet af plattenslagere, der leflede for statsmagten for at få del i kagen. Vel, indrømmet lidt hårdt sat op, men udviklingen skal ses i dette lys.

En anden årsag er de høje lønninger til ledelsen i de etablerede NGO'ere. Derfor er det også blevet til job, som etablerede politikere får, når deres politiske karriere ophører. Selvfølgelig kan der være en fornuft i at kende det politiske system. Hov, ja, fordi NGO'erne er afhængige heraf bl.a. via de årlige tilskud. Men det bidrager til udviklingen henimod, at forskellen mellem statsapparatet og NGO'erne udvandes. NGO'erne bliver en del af statsapparatets opgaveløsning. Det skyldes bl.a. de tårnhøje lønninger, for ellers havde det ikke været så attraktivt.

Ledelserne sidder med kæmpe millionlønninger, og så sker samtidig det, jeg kalder capture culture. Det vil sige, at ledelsen bliver en del af samme kultur som magteliten. Ikke kun den politiske magtelite, men også den finansielle elite. De bor de samme steder, de går på de samme restauranter, ser de samme forestillinger og fylder VIP'pladserne op. De bliver en og samme kultur og får en og samme holdninger.

Strukturen betyder, at de ikke vil give det modspil, som de egentlig var tiltænkt, men tværtimod medspiller med magteliten i en fastholdelse af systemet.

Fx fik Anders Ladekarl i 2015 (altså for 7 år siden) en månedsløn på 103.000 kr. Hvad er lønnen i dag til Røde Kors chefen? Jeg kan ikke umiddelbart læse det ud af Røde Kors regnskab for 2021. Søger man på Røde Kors hjemmeside under daglig ledelse, er der link til generalsekretærens kontrakt - den er dateret 2014. Her var lønnen 111.652, 87 kr. Så hvad er lønnen i dag?

Man kan efter min mening ikke adskille disse høje lønninger fra udviklingen. Det samme ser man med honorarer til politikerne på Christiansborg. Herved bliver disse mennesker en stor sammentømret masse opfanget af capture culture, der til sidst har de samme elitære holdninger. Uanset om de sidder i en NGO eller er folkevalgte og sidder på Christiansborg, og ja, næsten også uafhængigt af, hvilket parti, de repræsenterer. Der går indavl i systemet, ikke ved nepotisme, men gennem capture culture. Gennem pengenes magt, og det penge gør ved folk. Og også ved, at det tiltrækker også bestemte typer af mennesker.

https://www.avisen.dk/roede-kors-boss-her-er-min-loen--skyd-loes-paa-mig...

Anne Højholt, Tom Christensen, Søren Kristensen og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar