Analyse
Læsetid: 4 min.

Ny evaluering viser, at inklusionen langtfra er lykkedes. Men det går langsomt fremad

Færre elever med særlige behov inkluderes i dag i folkeskolen, end da inklusionsloven blev vedtaget for ti år siden. Ny evaluering af inklusion i folkeskolen viser dog, at det går fremad i forhold til inkluderende tiltag. Ligesom flere lærere føler sig rustet til opgaven
Børns Vilkårs nye undersøgelse blandt 2.672 børn i 4. og 7. klasse viser, at hvert tredje barn med særlige behov sjældent eller aldrig har lyst til at gå i skole.

Børns Vilkårs nye undersøgelse blandt 2.672 børn i 4. og 7. klasse viser, at hvert tredje barn med særlige behov sjældent eller aldrig har lyst til at gå i skole.

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Indland
30. marts 2022

Ser man på de overordnede tal, er det ikke megen tvivl om, at inklusionsloven fra 2012 er dumpet. Ambitionen var dengang, at flere elever med særlige behov skulle inkluderes i folkeskolen – både fordi de efterfølgende klarer sig langt bedre uddannelsesmæssigt, men også fordi specialskolepladser er dyre. I 2012 lå andelen af elever, der blev inkluderet i folkeskolen på 94,9 procent, mens den i 2020 var faldet til 94,7. 

Godt nok er antallet af børn med diagnoser eller indlæringsvanskeligheder i skolen også steget, men det er ikke just et imponerende resultat, selvom tallet har været en smule højere fra 2015-2017. Men der er trods alt også sket fremskridt i de seneste ti udskældte år med inklusion i folkeskolen. Det viser en ny evaluering, som VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, har lavet for Børne- og Undervisningsministeriet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

jens christian jacobsen

Evalueringen af Folkeskolens inklusion har to vidt forskellige udlægninger i Politiken og Information. I politiken ses rapporten som bevis på at inklusionen er slået fejl pga lærernes mangleden inklusionsuddannelse. I Information forsøger Lise Richter desperat at redde den optimisktiske overskrift på artiklen. Hun omtaler i øvrig langt flere grunde til at inklusionen ikke er lykkedes end Politiken gør.
Og så slutter hun:
'..Derfor er det formentlig ikke inklusionsambitionen, der er dumpet, men snarere den politiske realitetssans.'
Måske Richter kan forklare hvorfor det 'langsomt går fremad' når hun opregner 4-5 grunde til, at det IKKE går fremad?

Lars Jørgensen, Steen Obel, Bo Jensen, Jes Balle Hansen , Eva Schwanenflügel og Malene Avlund Hansen anbefalede denne kommentar

Årsager / forklaringer - hvor er vi?

Smager det ikke meget af sproglig ekvilibrisme - "her og der og hist og pist"!

"Lærernes manglende inklusionsuddannelse"

"det formentlig ikke inklusionsambitionen, der er dumpet, men snarere den politiske realitetssans"

"langsomt går fremad"

- Hvor går det fremad og hvad går fremad

I Tv nyhederne i går fortalte en mor om sit barn skolegang med inklusion, - det betød ikke noget positivt for barnet, - når de indkluderede overtog skoletimerne med støj og larm - de var vel i realiteten ikke skolemodne -parate hjemmefra.

Den historie har tidligere været oppe, og var oprindeligt grunden til nogle måtte i specialklasser - de manglede opdragelse i at høre efter og sidde stille - ikke som vi skulle dengang jeg gik i skole.

Nutiden børn i gruppe stjæler al tiden og opmærksomheden omkring sig, - og det lærer de andre børn jo ikke noget brugbart af, læsning skrivning regning osv., osv..

Lad forældrene finde en anden skole til deres støjende ukoncentrerede børn, som passer til deres manglende opdragelse hjemme.