Baggrund
Læsetid: 6 min.

Ny forskning kaster lys over, hvordan skolen kan gøre eleverne bedre til at skrive i de små klasser

Danske forskere er dykket ned i 50.000 tekster skrevet af elever i 0.-4. klasse. Det har givet helt nye indsigter i børns måde at tilegne sig skrivning på. Resultaterne kan via ny sprogteknologi bruges direkte i undervisningen til at understøtte eleverne i deres tidlige skriveudvikling
Nyt dansk forskningsstudie af mere end 50.000 tekster skrevet af 0.-4. klasses elever viser, at der er nogle fælles træk i elevernes skriftlige udvikling.

Nyt dansk forskningsstudie af mere end 50.000 tekster skrevet af 0.-4. klasses elever viser, at der er nogle fælles træk i elevernes skriftlige udvikling.

Sigrid Nygaard

Indland
28. marts 2022

Hvordan lærer børn at skrive i løbet af skolens første år? Det har der hidtil været meget begrænset indsigt i. Forskningen har typisk fokuseret på, at hver enkelt elevs skriveudvikling er unik, springende og afhængig af trivsel, stimulering og social baggrund. Det har altså ikke været muligt for forskningen at konkludere, om der var nogle fælles udviklingsmønstre i elevernes skriftlige indlæring.

Men det laver et nyt dansk forskningsstudie om på: Forskerne har undersøgt mere end 50.000 tekster skrevet af 0.-4. klasses elever, og det viser sig, at der er nogle fælles træk i elevernes skriftlige udvikling.

Bag projektet står Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Nationalt Videncenter for Læsning og virksomheden WriteReader, som har udviklet det digitale skriveværktøj ’Skriv og læs’. Og det er netop det digitale værktøj, som bliver brugt på mange danske skoler, der har gjort det muligt at analysere et langt større antal tekster end hidtil.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Marianne Rosenkvist

Jeg må indrømme, at på den ene side, så er der tale om imponerende forskning. På den anden side: Det er sjovt som forskningen konkluderer, at børnene lærer at stave i de faser, som skolelærere operere med. Første fase er den såkaldte børnestavning. Det eksisterede ikke i Søren-og-Mette-skolen for 40 år siden. Ville denne fase også have været til stede for 40 år siden? Er den universel eller partikulær? Hvilke konklusioner var forskerne kommet frem til for 40 år siden?
Det var måske fint at tage forbehold for, at denne analyse er lavet på børn i Danmark i 2020-ish. Og det er ikke til at sige om man kan generalisere til andre lande, andre tider, andre faglige tilgange til at lære at læse og stave.

Rolf Andersen, David Zennaro, Ete Forchhammer , Finn Thøgersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det bedste at lære - næsten til alt - er mønstergenkendelse, og det ikke nødvendigvis særlig bevidst.
Jeg har lært mange at skrive et varieret og interessant sprog, og det har jeg gjort ved at diktere deres stile ud af hovedet. Jeg er ikke sikker på, jeg ville kunne i dag, men da jeg gik i gymnasiet, var det en virkelig effektiv metode til at løfte dem.
Selv lærte jeg at skrive på den måde ved tidligt at lære at læse - vel at mærke uden at kunne det på forhånd, da jeg begyndte i første klasse. Min bekymring er, at jeg slet ikke ville have lært det så tidligt - og det var den vigtigste oplevelse af frihed i mit liv! - hvis jeg var faldet i med den form for undervisning, der skitseres her.

Ete Forchhammer

Fra grøft til grøft… i den ene huserer korrektheden, i den anden det “spontane” indhold. Talte nogen om broer?

jens peter hansen

For mage år siden skrev mine elever selv tekster. Det var et bøvl med en skrivemaskine med en megastor skrift. Så skulle teksterne i trykken med en sværteduplikator og man blev helt indsmurt i sort farve. Siden kom computeren og kopimaskinerne og gjorde det meget nemmere. Nu behøver man vel ikke engang papiret. Allerede et halvt år inde i 1. klasse havde eleverne forskellige læsetekster og vi skrev historier til hinanden. Nogle gange rettede vi ortografien og andre gange brugte vi ungernes egen stavemåde. Det kunne være virkelig morsomt og hvor har vi mange gange grinet sammen over de første tekster.
"»At skrive er at kommunikere igennem skrift, så det handler om at give opgaver, der kan ramme de fleste elevers interesse, samtidig med at læreren har blik for, at eleverne er forskellige steder i deres skriftlige udvikling, som selvfølgelig ikke kun handler om at lære at kunne stave og skrive lange sætninger. Vi har anlagt et mere holistisk blik på, hvad en tekst er,« siger Kristine Kabel.
Helt rigtigt, men desværre er artiklen fyldt med selvindlysende floskler som ovenstående.
Som Jeppe Bundsgaard der siger :
»Når eleverne starter i 0. klasse, vil der være nogle elever, der skriver som i 2. klasse og kommer til at kede sig, hvis de skal lære om de bogstaver, de udmærket kender, mens andre slet ikke kan følge med, hvis alle undervises i det samme.
Skulle lærerne ikke vide det ?
Skrivning og læsning har i en ordentlig undervisning altid gået hånd i hånd. Og som sagt med den digitale teknik er det blevet meget nemmere. Tekster om natur, religion og historie har alle steder været en del af skriveprocessen i de små klasser og så selvfølgelig beskrivelser af hvad man har oplevet i skole- og fritidssammenhæng. Og så naturligvis egne fortællinger og ellers masser af bøger eller tekster til rådighed.
Nåh men det kan jo også være at WriteReader kan score kassen ved dette projekt.

Svend Erik Sokkelund, Birgitte Bagger, Rolf Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Steffen Gliese har ret. Hvad kan en algoritme, som lærerens dialog med eleven principielt ikke gør mere differentieret, mere fagligt forsvarligt og - bedre?
Der behøves måske slet ikke en lærer. Hver elev sidder i sit eget digi-lab og lytter til algoritmens digi-stemme der leder eleven frem og tilbage i læreprocessen - venligt og høfligt naturligvis.

Birgitte Bagger

Har forskerne konsulteret sig hos folkeskolelærere i processen?

Nu er jeg ikke selv lærer, men mon ikke man kunne have nået de samme "indsigter" ved blot at spørge lærerne? Som Jens Peter Hansen siger, er det mest meget selvindlysende...

Når jeg læser de første linjer, bliver jeg lidt bekymret:

"Hvordan lærer børn at skrive i løbet af skolens første år? Det har der hidtil været meget begrænset indsigt i."

Alting behøver ikke bevises i en dobbelt-blindet RCT-test for at være rigtigt. Man bør lytte og stole lidt mere på erfaring.

Vh Peter Bagger

Henning Kjær, Lene Basballe og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar

Hvis lærerne er så vidende og dygtige til at håndtere nutidens unger som ovenstående kommentarer synes at mene, hvorfor er en rystende stor del af danskerne så funktionelle analfabeter og ude af stand til at skrive en sammenhængende tekst på et korrekt dansk?

Og hvorfor straks forfalde til sort-hvid tænkning og forestille sig at "algoritmerne overtager"?

Indenfor andre felter kan et menneske forstærket med computerstøtte opnå bedre resultater end mennesker alene eller computere alene.

Hvorfor skulle undervisning være undtagelsen?

jens peter hansen

Ny forskning kaster lys over, hvordan skolen kan gøre eleverne bedre til at skrive i de små klasser. Lyder overskriften.
Det er altså små børn man snakker om og man forlanger vel ikke at disse uskyldige skal skrive sammenhængende tekster på et korrekt dansk, men gerne tekster der bobler af skrive- og fortælleglæde.
Udtrykket funktionel analfabet troede jeg egentlig ikke man brugte mere. Men der er og vil altid være en gruppe som har svært ved at skrive/læse. De fleste af dem klarer sig faktisk udmærket, men skriver naturligvis ikke lange sammenhængende tekster på et korrekt dansk. Dem der skriver til os alle på et korrekt og sammenhængende dansk gør det imidlertid undertiden på et sprog der kan give besværligheder med tydningen.
Computeren er naturligvis på alle måder et utroligt hjælpemiddel i undervisningen og har jo også været brugt i over 20 år i folkeskolen. Hvem ønsker at afskaffe den ?

@Jens Peter Hansen
Kommunikation er fantastisk :-)

Det har resulteret i at vi nu ved at vi er enige om at computere er et fantastisk hjælpemiddel, der bør bruges i skolen.

Deraf følger vel, at forskning i hvordan man anvender computere i praksis er en god og nødvendig ting?

For selv om folk overlever på trods af de skriver og læser dårligt, og selv om der altid vil være folk der har sværere ved det end andre, så er der vel plads til forbedring?

Også for folk der skriver sammenhængende og korrekt:
Jeg skriver knudret, fordi folkeskolen og gymnasiet ikke ligefrem fremmede min skrive- og fortælleglæde.
Jeg kunne stave og skrive tekster der bestod, men betragtede ikke skrivning som kommunikation.
Ikke før en ven sendte et brev med gonzo-elementer fra sin interrail-tur.

Da de fleste lære at skrive som "små uskyldige børn" er det vel her man skal starte med at lære at skrive sammenhængende og velargumenteret?

Ikke fra dag et naturligvis, men som jeg forstod forskningen var målet at lette lærerens arbejde med identificere hvor den enkelte elev er, så der kan arbejdes med at holde alle i Vygotskys zone for nærmeste udvikling.

Og det kan vel kun være en god ting??