Mobiltelefoner, som ikke kan skilles ad, batterier med en kort levetid, T-shirts til en tier, afbrænding af usolgte varer og overfyldte lossepladser. Produktionen af forbrugsvarer med en ringe levetid, som ikke kan genbruges, har store konsekvenser for miljø og klima.
Faktisk viste en undersøgelse i 2015, at 60 procent af verdens CO₂-udledning stammer fra produktionen af mad og forbrugsvarer.
Det vil EU-Kommissionen nu gøre op med. Den 30. marts udkom EU-Kommissionens nye lovforslag, Sustainable Product Initiative (SPI), som stiller skrappe miljøkrav til produkter, der sælges på EU’s marked.
Kravene omfatter, at produkter skal kunne repareres, materialer skal kunne genanvendes, levetiden skal øges, og produkterne skal have et digitalt pas med oplysninger om deres klimabelastning – også fra produktionen i deres værdikæde.
Her ser vi da EU fra sin absolut allerbedste side.
... sammen med f.eks. indsatsen mod tech-giganternes ageren m.v.
Uuuhhh - der bliver et virkeligt stort marked for falske produktoplysningspas.
Det bliver spændende at se svindlen på det nye område.
Det er præcis det EU er her for: skaffe konvergens i hele området på een gang - som aldrig ville ske af sig selv lokalt i alle landene på samme tid, hvor virksomhederne i den enkelte lande også har et incitament til ikke at forbedre, da de får en konkurrenceulempe ved den dyrere produktion, som skal opvejes mod en større efterspørgsel efter mere miljørigtige varer.
Jens Mose
Du har ret. Der vil afgjort være muligheder for svindel med kontrollen af oplysningerne i produktpas.
Men når produkterne bliver forsøgt solgt videre til genbrug eller genanvendelse, vil de falske produktinformationer blive opdaget OG hvis virksomhederne forsøger at komme af med produkterne på genbrugspladserne vil man også her støde ind i vanskeligheder.
Det bliver en rigtig spændende udvikling at følge.