Forsvaret
Læsetid: 4 min.

Preben Wilhjelm: Sørgeligt, at venstrefløjen ikke kan vise et alternativ til oprustning

I weekenden afholdt SF landsmøde i Kolding, og en stor del af tiden blev brugt til at fremlægge partiets forsvars- og sikkerhedspolitik, som ligger på linje med de store partier, men er et brud på partiets historiske position. En falliterklæring, mener medstifter af partiet
Medstifter af SF Preben Wilhjelm er ikke begejstret for SF’s opbakning til de store partiers ønsker om oprustning. Han kalder det for en taktisk beslutning. »Der er ikke tvivl om, at det handler om ikke at have nogen knaster i forhold til at komme i regering igen. Så stemmemæssigt er det taktisk, men man laver ikke et venstreorienteret parti, hvis man ikke vil bruge det til noget andet end det, som de gamle partier står for.«

Medstifter af SF Preben Wilhjelm er ikke begejstret for SF’s opbakning til de store partiers ønsker om oprustning. Han kalder det for en taktisk beslutning. »Der er ikke tvivl om, at det handler om ikke at have nogen knaster i forhold til at komme i regering igen. Så stemmemæssigt er det taktisk, men man laver ikke et venstreorienteret parti, hvis man ikke vil bruge det til noget andet end det, som de gamle partier står for.«

Tor Birk Trads

Indland
20. marts 2022

Op til SF’s landsmøde i Kolding i weekenden var selvtilliden blevet pudset af. Det er lykkedes partiet at navigere i NATO-spørgsmålet og ifølge meningsmålinger at fastholde sin position som det største støtteparti. Stik modsat Enhedslisten, som efter en række uklare udmeldinger på selv samme emne er gået tilsvarende tilbage.

På landsmødet brugte formand Pia Olsen Dyhr meget af tiden på SF’s forsvars- og sikkerhedspolitik. I hovedtræk ønsker SF at afskaffe forsvarsforbeholdet, investere i forsvaret og opruste inden for cybersikkerhed. Pia Olesen Dyhr erklærede, at hun er »stolt og glad for«, at SF er en del af det nationale kompromis.

Det nationale kompromis om Danmarks forsvars- og sikkerhedspolitik omfatter, at Danmark bruger cirka 18 milliarder kroner mere om året end i dag på forsvarsbudgettet, hvilket svarer til to procent af bnp.

Årets landsmøde markerer et brud med en linje i SF, der siden partiets stiftelse er gået på en politik om nedrustning. Og det er en »falliterklæring«, mener Preben Wilhjelm, tidligere medlem af Folketinget og medstifter af SF.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jens Thaarup Nyberg

@ Torben Siersbæk, 21. marts, 2022 - 21:02

Javel ja; din vurdering af alliancer i fremtiden medtager så også, at lederne af størstedelen af jordens befolkning, enten forholder sig positive eller neutrale, overfor Rusland, i FN ?

Profitratens tendens til fald, er et resultat af konkurrencen i markedet, som teorien forudsætter.

Jørgen Mathiasen

Rådgivere til regeringer fra de militære akademier sagde ikke alene, at Putin ikke ville være så tosset at invadere Ukraine, de fortsatte også deres fejltagelser ved at vurdere, at Ukraine uvægerligt ville tabe krigen til den russiske overmagt.

Senest har professor Carlo Marsala ved det tyske forsvarsakademi ændret sin vurdering i det spørgsmål, og noget tyder på, at ændringen også har en virkning for den tyske Ukraine-politik. Det fremgår af udtalelser fra udenrigsminister Baerbock, at den tyske regering nu betaler for, at våben fra den tyske våbenindustri går direkte fra værkstedet til den ukrainske hær, dvs. at Tyskland har optrappet sine våbenleverancer.

Det skal man naturligivs ikke gøre, hvis man anser den væbnede kamp for at være udsigtsløs, men jo længere kampen fortsætter, desto større er sandsynligheden for at man pålægger sig selv en embargo i energileverancer fra Rusland. Det må være et spørgsmål, vi afventer svar på fra denne uges internationale møder.

Marie-Christine Poncelet

Meget enige med P.W, er del af venstrefløjen er gået i tænkeboks i modsætning til SF har kastet sig ud i oprustning og identificere sig fuldstændig med USA og NATO s retorik.
Andre venstrefløjen partier i Europa har nogle løsning forslag så er det hele ikke fortabt
Vedrørende SF, det er lidt som om SF har nu kun et formål at få en ministerpost til Pia Olsen Dyhr !

Eva Schwanenflügel

@ Jørgen Mathiasen:
"Henvisninger til Jan Øberg er heller ikke nye, men temaet Øberg er bandlyst her, og derfor er det upassende at bringe henvisninger til hans tekster."

Ligesom Jens Thaarup Nyberg er jeg nysgerrig.
Hvad mener du med, at 'Øberg er bandlyst her'?
Har moderator fjernet indlæg eller lukket tråde omhandlende Jan Øberg, er det da gået fuldstændig hen over hovedet på mig..

Ved nærmere undersøgelse kan jeg se, at Øberg af nogle beskyldes for at gå Putins ærinde, og understøtte russisk propaganda i forskellige medier, blandt andet her i en kommentar fra Jacob Mchangama i Berlingske, hvor overskriften lyder:

"Den mest bizarre stemme på venstrefløjen turnerer rundt som nyttig idiot i russiske statsfinansierede propagandamedier"
https://www.berlingske.dk/kommentatorer/den-mest-bizarre-stemme-paa-vens...

Desværre er artiklen abonnementsbelagt, så jeg kan ikke læse den i sin helhed, men ved læsning af artiklen Malou A henviser til, fremgår det at Jan Øberg kritiserer Vesten og NATO for at være årsag til krigen i Ukraine.

Er det derfor, du mener der ikke skal henvises til Jan Øberg?

Jens Thaarup Nyberg

@ Jørgen Mathiasen

“ … Tyskland har optrappet sine våbenleverancer.
Det skal man naturligivs ikke gøre, hvis man anser den væbnede kamp for at være udsigtsløs, … jo længere kampen fortsætter, desto større er sandsynligheden for at man pålægger sig selv en embargo i energileverancer fra Rusland. … “

Og den elendighed fordi

“ … Nato har uden grund ekspanderet helt op under skørterne på Rusland. … “ ( Öberg )

Men selvfølgelig, USA kan næppe magte et EU og Rusland i skøn samhandel, samtidig med Indien og Kina.

Jørgen Mathiasen

@Nyberg
Det interessante er et bidrag i dag fra Christian Lindner, den tyske finansminister og ophavsmanden til udtrykket "frihedsenergi". Han erklærede i forbindelse med en supplerende finanslov, at Tyskland vil oprette en Marshall-hjælp til Ukraine.

Hvis Rusland vinder krigen, står russerne med den ruinhob, de selv har lavet, og den kommer Tyskland ikke til at finansiere oprydningen af. Undgår Ukraine derimod at blive en russisk vasalstat, forestiller den tyske regering sig en genopbygning blandt andet af nye boliger til de returnerende flygtninge, Putin har terrorbombet ud af Ukraine. Der er desuden en tysk fond til produktion af brintenergi i Ukraine, som økonomiminister Robert Habeck råder over. Forsvarsakademiet / Marsala har åbenbart overbevist forbundsregeringen om, at Rusland taber krigen.

Jens Thaarup Nyberg

@ Jørgen Mathiasen

Ja, jeg tvivler, Rusland taber krigen, men de får det svært med freden.

Og det er da al hæder værd, de tyske vil bidrage til Ukraines genopbygning.

Min kommentar gik så ikke kun på elendigheden lokalt, i nærområdet i Europa.

Her vil jeg så lade andre tale, og lad dig ikke, for pointens skyld, lade dig forstyrre af en Moskvatro kilde.

“ .. “This rapidly evolving situation is alarming for developing countries, and especially for African and least developed countries, some of which are particularly exposed to the war in Ukraine and its effect on trade costs, commodity prices and financial markets. The risk of civil unrest, food shortages and inflation-induced recessions cannot be discounted…”

Does Biden even know that at least 25 African countries depend on Russia for meeting more than one-third of their wheat imports? Or, that Benin actually meets 100% on Russia for its wheat imports? And that Russia supplies wheat at concessional price for these poor countries?

Now, how do these meek and wretched countries of the planet import from Russia when Biden and EU chief Ursula Gertrud von der Leyen join hands to block the banking channels for trading with Russia? Can Delaware find a solution? “

https://www.indianpunchline.com/india-us-have-different-priorities/

Jørgen Mathiasen

@Jens Thaarup Nyberg
Den mest nærliggende måde at forhindre krigens konsekvenser for hvedeproduktionen ikke mindst i Ukraine er at stoppe krigen. Det er Putin ikke indstillet på i skrivende øjeblik, for han er i gang med en afnazificering.

Resten af sagen bliver det for omfattende at kommentere, men det er en link, der lægger et par brikker sammen. Så er der bare spørgsmålet om konsekvens.

Torben Siersbæk

@Jens Thaarup Nyberg - 22. marts, 2022 - 10:12.

Din gentagelse af Karl Marx påstand om profitratens udvikling (og relevans!) bliver ikke dokumenteret ved en simpel gentagelse!

Og jeg kender også til sjove størrelser som "kapitalens organiske sammensætning" og "merværdirate".

Jeg spekulerer på om du kan gøre rede for Marx værdilære - og om det er et originalt bidrag, eller om det er overtaget fra andre økonomer?

Anders Thornvig Sørensen

Eva Schwanenflügel, 21. marts, 2022 - 16:53

Vejen til atomkrig er brolagt med gode forretninger. Det bliver resultatet, hvis økonomiske sanktioner viser sig at være et udueligt alternativ til militær konfrontation.

Eva Schwanenflügel

@ Anders Thornvig Sørensen

Du må meget pardon, men jeg forstår ikke din bemærkning.

Jeg kan se, du henviser til et link jeg delte om dansk våbensalg til diktaturstater.
Men hvad er det, du svarer på?

Anders Thornvig Sørensen

Eva Schwanenflügel, 24. marts, 2022 - 02:40

Våbeneksporten er i særklasse, når det gælder sanktionsproblematikken, selv om jeg erkender problemerne, som man 2014 havde med gældende aftaler, og som man også har nu. Det går jo ikke at lovgive med tilbagevirkende kraft.

Jeg forstår godt de økonomiske og sociale argumenter, man fremfører, for ikke at trække sig ud af forretninger med Rusland. Men der er kun to ting, der kan standse Rusland, enten hver for sig eller i kombination. Den ene er et økonomisk-socialt sammenbrud i Rusland fremkaldt af sanktioner. Den anden er krig. Virker det ene ikke, er der kun det andet tilbage. Vesten vil blive trukket ind på den ene eller anden måde, ligesom det skete i Jugoslavien. Jeg peger ikke moralske fingre ad nogen bestemt, for det ville være farisæisk fra min side af. Men jeg føler trang til at påpege det overordnede forhold, og så må folk gøre som de finder rigtigst.

Jørgen Mathiasen

@Anders Thornvig Sørensen
Tak for at bringe dette tilbage til sporet.
Den vestlige reaktion på den russiske aggression har været firsporet: Sanktioner, våben-, finansiel- og humanitær hjælp. De spiller alle en rolle, men så er der spørgsmål om, både hvordan de skal doseres og hvad virkningen af de enkelte faktorer er.

Hvad doseringen angår, er den enkleste løsning at erklære den totale krig og fyre med alt, hvad man har. Det har Vesten ikke villet, og talrige stemmer, hvoriblandt ikke så få kommer fra militærakademier, fraråder at man vælger ragnarok. Derfor må man bremse en eskalering frem mod grænseløs krig og dosere krigsførelsen, så længe man anser, at modparten er modtagelig for signalet. Det er Putin tydeligvis, for nu har han ændret betalingsbetingelserne for energi i et forsøg på at dæmpe sanktionernes virkning på den russiske centralbank.

Hvad virkningen angår, drejer en del af afvejningen sig også om ens egen kapacitet for krigsførelse; hvis man begrænser sin industrielle kapacitet har det en negativ virkning for krigsevnen. En anden del af afvejningen handler om at holde sammen på koalitionen.

Det er rådslagninger på højeste niveau, og nu venter vi spændt på at se om den forestående serie af topmøder i Bruxelles og omegn fører til nye beslutninger i den integrerede bekæmpelse af Putin.

Jens Thaarup Nyberg

@ Torben Siersbæk, 23. marts, 2022 - 18:59

Well, nu er det vel fyrre år siden jeg havde det stof oppe st vende, så jeg må lige ha’ lidt tid til at genlæse noget af teksten.

“ Jeg spekulerer på om du kan gøre rede for Marx værdilære - og om det er et originalt bidrag, eller om det er overtaget fra andre økonomer?”

Værdilæren er taget fra den klassiske økonomi, A. Smith f.eks.

Marx arbejder i den klassiske tradition for politiske filosoffer.

Og i fortsættelse af det, ser jer jeg i øjeblikket profitraten som er udgave af ideen om renteafkast.

Sider