Analyse
Læsetid: 5 min.

Røgslør: Kontroversielt tobaksforbud slører for store huller i ny sundhedsreform

S-regeringens sundhedsudspil viderefører i store træk idéerne fra den reform, som tidligere V-statsminister Lars Løkke Rasmussen fremlagde i 2019, men som aldrig blev gennemført på grund af folketingsvalget. Ventetiden er imidlertid ikke blevet brugt til at finde konkrete løsninger på sundhedsvæsenets mest presserende problemer
Kontrasten mellem de symbolske signaler om unges tobaks- og alkoholforbrug og de mere håndgribelige hverdagsproblemer på landets sygehuse er iøjnefaldende, skriver Lars Trier Mogensen om regeringens nye sundhedsreform. Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på vej til pressemøde på Rigshospitalet, hvor reformen blev præsenteret.

Kontrasten mellem de symbolske signaler om unges tobaks- og alkoholforbrug og de mere håndgribelige hverdagsproblemer på landets sygehuse er iøjnefaldende, skriver Lars Trier Mogensen om regeringens nye sundhedsreform. Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på vej til pressemøde på Rigshospitalet, hvor reformen blev præsenteret.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Indland
16. marts 2022

Størstedelen af S-regeringens nye sundhedsudspil bygger på gamle skuffeforslag, der har rumsteret i årevis, og derfor skal det nok lykkes for et bredt flertal i Folketinget at blive enige. På tværs af partierne er der nemlig på forhånd solid opbakning til hovedambitionen om at knytte det regionale hospitalsvæsen tættere sammen med den kommunale hjemmepleje, og ikke mindst at sikre tilstrækkeligt med faguddannet personale.

På en skala over politiske tiltag, der kan skabe reel kontrovers og sammenbrudte forhandlinger, placerer grundelementerne i det nye udspil ’Gør Danmark sundere’ sig helt nede i bunden, og den største udfordring for S-regeringen har i virkeligheden handlet om at finde på ekstra og uventede tiltag, der kan skabe lidt opmærksomhed. Og dermed tilfredsstille de store og stigende forventninger, som mange vælgere – særlig ældre – har på sundhedsområdet.

Den spektakulære løsning er blevet forslaget om at ville begrænse nikotinforbruget hos unge, der er født efter 2010, ved at være parat til at indføre et forbud mod køb. Desuden skal aldersgrænsen for alkoholkøb hæves til 18 år:

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Svend Jespersen

Tillad mig allerydmygst at foreslå endnu et punkt til sundhedsreformen, nemlig at regeringen ”om nødvendigt” forbyder salg af sukkerholdige produkter til personer med en BMI på 40 eller derover.

Egentligt burde regeringen vel være gået endnu et skridt videre, nemlig have forbudt al sygdom og død i alle deres former.

Rolf Andersen, Lene Basballe, Carsten Bjerre, Holger Nielsen, Kim Morten Nissen og Peter Mikkelsen anbefalede denne kommentar
Holger Nielsen

Velkommen til diktatur Danmark, nu vil de forsøge, at forbyde os rygning, hvornår vil de forbyde os alkohol, søde sager og kød. De tror de kan sammenligne Danmark, New Zealand og Island, de glemmer bare, at de to sidstnævnte lande er øer, og de har ikke så let adgang til tobak, for de kan jo ikke bare køre nogle km. og så er de ved grænsen. Vi er enige om, at rygning er usundt, og det koster på bundlinjen, men ved de med sikkerhed, at det er rygning, der er skyld i alle de rygerelaterede sygdomme? Kræftens Bekæmpelse har i en mail til mig indrømmet, at lunge kræft også skyldes andet end rygning, nemlig forurening og Radon. Der er så noget andet, jeg tænker på, de får eks. milliarder ind i afgifter. Det koster eks. milliarder til rygerelaterede sygdom. Men har de så meget som tænkt på afgifter? Skal vi sige, at de får 12 milliarder ind på tobak, hvor skal de penge komme fra? Nye afgifter, skattestigninger, eller besparelser i velfærden? Eller har de andreting i deres luskede ærmer?

Rolf Andersen

I DR P1's program "Sygt nok", blev den nyeste undersøgelse af danskernes generelle helbred debateret af to eksperter.

Alt det med alkohol, motion, kost osv. blev behandlet gennem programmet, men de to eksperter endte med at konkludere, at det hele kunne koges ned til TO ting, man skulle gøre for at forbedre danskernes livskvalitet.

1: Den mentale sundhed skulle forbedres. Altså ingen 'fremdriftsreform' og alle de andre andre 'præstationsfremmende' idéer, politikerne finder på.

Tænk på skattesystemet, PISA-test i skolerne, jobcentrene og alle de andre idéer politikere har for at 'fremme' danskernes præstation.

2: Den sociale- og økonomiske ulighed skulle mindskes - ikke stige, som den har gjort i de senere år.

Hvis man bare fokuserer på disse TO ting, ville resten komme af sig selv.

Estermarie Mandelquist, Ruth Sørensen, Mogens Holme, Marianne Jespersen, John S. Hansen, Ebbe Overbye, Carsten Munk, erik lund sørensen, Lise Lotte Rahbek, Flemming Sørensen, Karin Hansen, Eva Schwanenflügel og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Lige om lidt, når studentervognene begynder deres terror, vil jeg sende regeringen en venlig tanke og lokale sygehuse - what´s not to like?

Overvægt og manglende motion er mindst lige så relevant at fokusere på, og medvirkende til mangt mere sygdom og nedsat livskvalitet end rygning blandt unge.

Når blot 58% af befolkningen får minimum 150 minuters motion pr uge (WHO's seneste anbefaling - men hvad pokker blev der af anbefalingen af de 30min om dagen?) vil det være mere relevant at sætte ind der.

Eva Schwanenflügel

Emma Holten mener, det er forrykt at gøre BNP til et mål i sig selv.

Det overordnede formål med et samfund bør efter hendes mening være livskvalitet, men det lægger regeringens mølædte sundhedsreform på ingen måde op til.

Læs Emma Holtens spændende tanker i dette interview fra Altinget:

https://www.altinget.dk/artikel/emma-holten?SNSubscribed=true&ref=newsle...

Marianne Jespersen, Rolf Andersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Hvad - kun enkelte forbud målrettet unge?
Der er da meget mere, som kan forbydes, hvis nu regeringen tog sig lidt sammen.

Og uligheden i sundhed mellem den velkonserverede del af befolkningen og dem, som ikke lige nåede med på velstandstoget, den gider vi sletikke snakke om, forstås det.

Marianne Jespersen, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen og John S. Hansen anbefalede denne kommentar
Marianne Jespersen

De unge mistrives. Den mentale sundhed blandt dem er blevet endnu lavere. De er underkastet spareøvelser, som vil gøre det sværere at komme ind på videregående uddannelser bl.a. via udflytningskravet, fremdriftsreformer, øgede karakterkrav for at kunne komme ind på en ønsket uddannelse, senere lavere dimittendsatser i kortere tid.
Og nu skal de så i øvrigt misbruges i et spil om at hive en håbløs og problematisk længe annonceret socialdemokratisk sundhedsreform igennem.

Kort sagt den politiske besked til de unge er: De unge skal blive hjemme, meget gerne fortsat blive boende hjemme hos deres forældre eller flytte bort fra de store byer. De skal vælge de jobs som politikerne lige nu ønsker og så skal de være modeleksempler på pæne lydige samfundsborgere, som ikke drikker og ryger, ikke kræver ordentlige boliger til at betale. ikke kræver god og for dem meningsfuld uddannelse og ikke kræver ordentlig løn.
Og hvis vi også forbyder dem at afreagere deres frustration, stress og fortvivlelse ved at ryge og drikke så kan vi sikkert også spare ressourcer i sundhedsvæsenet på skadestuer mv. på både kort og langt sigt. Måske skal vi også bare forbyde dem at være deprimerede og stresssede og besværlige for samfundet.

Estermarie Mandelquist, Knud Chr. Pedersen, Ruth Sørensen, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Udfasningen af tobakken slår flere fluer med et smæk, ja netop uligheden, fordi rygningen gør større skade i forbindelse med øvrig usund livsstil, såsom fed ensformig kost, pizza og sodavand, manglende motion, dette gennem mindre prevalens af blodpropper, af cancer og af KOL.
Således finder jeg lov forslag nær genialt, da der jo næppe findes en promille i den modne befolkning, som vågner op en dag ad åre og savner friheden / muligheden for at købe smøger og benytte en " frihed" til at ødelægge sin sundhed, vel?

Endelig er den manglende tobaksafgift så fuldt finansieret ved faldende sundhedsudgifter og bedre livskvalitet for den brede befolkning i årene frem, hvis reformen altså kommer og vi kan undgå pop populisme såsom den om personlig frihed der går tabt ved ikke at kunne forurene sig selv og omgivelser eller være skidt eksempel for yngre generationer.
Husk
Rygning er den største enkeltstående faktor for tidlig død: Fakta!

Lise Lotte Rahbek

... mon man har tænkt grænsehandlen ind i dette forslag, eller er det bare et strategisk forslag, man godt ved ikke kan gennemføres, men så har man noget at forhandle med?

Jeg går ikke ind for den stærke statslige styring, der hele tiden får nye og bredere rammer. Det ender jo med at selvmord igen bliver forbudt, fordi det er for bekosteligt for 'samfundet' at efterforsker om det kunne være mord.