UKRAINSKE FLYGTNINGE
Læsetid: 7 min.

Støttepartier kritiserer særlov: Udstiller inhumant asylsystem og diskriminerer andre grupper

Et flertal i Folketinget bakker op om en særlov, der sikrer ukrainske flygtninge ophold i Danmark, men det er en uholdbar lappeløsning og et symptom på en al for stram flygtningepolitik, mener Enhedslisten og De Radikale. Socialdemokratiet afviser og påpeger, at flere tusinde syrere har fået asyl de seneste år
De ukrainske flygtninge, der kommer til Danmark, bliver omfattet af en særlov for at sikre, at de kan få ophold her i landet. Selv om regeringens støttepartier stemmer for loven, kritiserer de, at der er behov for en særlov.

De ukrainske flygtninge, der kommer til Danmark, bliver omfattet af en særlov for at sikre, at de kan få ophold her i landet. Selv om regeringens støttepartier stemmer for loven, kritiserer de, at der er behov for en særlov.

Tim Kildeborg Jensen

Indland
4. marts 2022

En særlov for ukrainske flygtninge udstiller, at dansk udlændingepolitik er for stram.

Det mener regeringens to støttepartier, Enhedslisten og De Radikale, som kritiserer regeringen og de borgerlige partier for en »pinlig og voldsom diskriminering«, når ukrainere på flugt kan få særlig adgang til landet, mens andre befolkningsgrupper på flugt bliver afvist.

Regeringen har i denne uge fremsat særloven, der skal sikre, at ukrainere kan få ophold i Danmark. Fredag skal Folketingets partier drøfte lovens udformning, men allerede nu tegner der sig et stort flertal.

De mange ukrainere, der flygter fra krigen og ender i Danmark, skal have mulighed for at få opholdstilladelse, så de hurtigt kan komme ud på det danske arbejdsmarked og blive en del af samfundet, fremhæver udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S).

Men en særlov burde slet ikke være nødvendigt, lyder det fra udlændingeordfører for Enhedslisten Rosa Lund.

»Når vores nuværende lovgivning ikke engang kan hjælpe mennesker, der er på flugt fra en krigsforbryder som Putin, så udstiller det, hvor stram og inhuman dansk flygtningepolitik er,« siger hun. »Det er dybt problematisk og diskriminerende, at man laver ét sæt udlændingeregler til nogle og ét sæt til nogle andre.«

De Radikale vil stemme for særloven, fordi alt andet ville være uansvarligt, men det er ikke en god løsning, siger udlændingeordfører Kathrine Olldag:

»Vi er i gang med at lave lappeløsninger på en udlændingelovgivning, der er gået i stykker. Det er uholdbart. Vi er nødt til på bagkant af det her at reflektere over det system, vi har, og trække på de erfaringer, der er fra de seneste særlove, og lave et system, der rent faktisk hænger sammen.«

Tydelig forskelsbehandling

Det er ikke første gang, at der er stemt en særlov igennem på flygtningeområdet. Senest i november sidste år vedtog et flertal en særlov, der skulle sikre de evakuerede afghanere, som havde hjulpet Danmark i krigen, et toårigt opholdsgrundlag. Formålet var ligesom med ukrainerne, at de hurtigt kunne blive en del af det danske samfund.

Der er dog for flere afghaneres vedkommende gået flere måneder, før de har kunnet forlade asylcentrene, fremhæver Enhedslisten og De Radikale. 

»Den særlov er beviset på, at det er nemmere at lave generelle, varige ændringer i udlændingeloven end at lave en særlov,« siger Rosa Lund.

Særloven for afghanere adskiller sig samtidig væsentligt fra den, der lægges op til nu, fordi den kun gælder afghanere i en helt særlig situation med tilknytning til den danske krigsdeltagelse. Traditionelt har man været tilbageholdende med at indføre særlove for hele befolkningsgrupper. Og en særlov, hvor det i praksis kun er et nationalt tilhørsforhold, som er gældende, er ikke set siden den såkaldte jugoslaverlov fra 1992.

Kathrine Olldag mener, at det er pinligt for Danmark, at der »tydeligt foregår en forskelsbehandling«, og hun opfordrer til, at man fra politisk side stopper med »åbenlyst at diskriminere i tale og handling helt uden at blinke«.

»Hvis jeg var evakueret afghaner, ville jeg føle mig ret snydt og have en grundlæggende fornemmelse af at være blevet forbigået og diskrimineret. Forskelsbehandlingen er alt for voldsom.«

– Nogle vil måske mene, at når De Radikale stemmer for begge særlove, er man med til at forskelsbehandle og diskriminere?

»Man kan også vende den om og sige, at hvis vi ikke stemte for, så var vi også med til at forskelsbehandle, for så ville vi udelukke ukrainerne fra at blive beskyttet i Danmark.«

Også Enhedslisten har tænkt sig at stemme for en særlov trods den hårde kritik. Rosa Lund kalder det »et kæmpe dilemma«.

– Er I ikke med til at legitimere den politik, som du kalder diskriminerende?

»Det er skidesvært. Det eneste, jeg kan sige, er, at Enhedslisten fortsat kæmper for rigtigt mange andres opholdstilladelse. Og vi går ind til det her og siger, at vi meget hellere så, at man ikke lavede en særlov, men generelle forbedringer. Men jeg kan bare heller ikke lade ukrainerne i stikken her,« siger Rosa Lund.

Ændring af udlændingeloven

Når der indføres en særlov, er det ifølge politikerne, fordi de skal have hurtigere adgang til arbejdsmarkedet og velfærdsydelser. Men som Information beskrev i sidste uge, så er det langt fra sikkert, at ukrainere i den nuværende situation ville kunne opnå asyl efter de nugældende regler.

Louise Halleskov, som er lektor i EU- og udlændingeret ved Aarhus Universitet, påpeger, at man ikke nødvendigvis har ret til asyl, alene fordi man kommer fra et krigshærget og ustabilt land. Det ser man blandt andet i Syrien-sagerne i øjeblikket.

»Det er tærsklen, at der skal foreligge et ekstremt højt niveau af vilkårlig vold i landet. Og det vurderer man eksempelvis ikke, at der er i dele af Syrien lige nu,« siger hun.

Men ifølge Enhedslisten er der mulighed for at ændre i den nuværende lovgivning, så ukrainerne vil få ret til beskyttelse – uden at man laver en særlov, som kun gælder for dem. Helt specifikt bør man ifølge Rosa Lund se på, hvordan man bruger reglerne for humanitært ophold.

»Og hvis ikke de kan bruges, må vi udvide dem,« siger hun.

Som det er i øjeblikket, giver Udlændinge- og Integrationsministeriet primært humanitært ophold til meget syge mennesker, men det vil med politisk vilje være muligt at udvide kriterierne.

Louise Halleskov påpeger, at en udvidelse, der kan fange ukrainerne bredt, vil betyde, at mange flere personer end i dag kan få ret til humanitært ophold. Det vil nemlig i så fald være alle mennesker, som er karakteriseret ved, at de flygter fra en lignende krigssituation.

»Så vil andre persongrupper og nationaliteter, som flygter fra lignende forhold, også være omfattet,« fastslår hun.

Det afskrækker ikke Rosa Lund, at en generel ændring i Udlændingeloven vil åbne for, at langt flere mennesker vil få ret til beskyttelse.

»Det er i forvejen ret vanvittigt, at mennesker på flugt fra en diktator som Assad ikke kan få asyl. Så hvis det betyder, at andre mennesker, der flygter fra vanvittige krigsforbrydere, kan få asyl, så viser det, at det er det rigtige at gøre,« siger hun.

Kathrine Olldag mener, at man i den bedste af alle verdener burde begynde forfra med at lave en udlændingepolitik, der tager højde for alle mulige forskellige situationer, »så vi ikke skulle lave en særlov hver gang, der kom en ny gruppe«.

»Men det kan vi ikke samle 90 mandater til,« konstaterer hun.

S: Vi hjælper som nærområde

Rasmus Stoklund, udlændingeordfører for Socialdemokratiet, fremhæver, at vi med krig i Europa befinder os i en yderst sjælden situation. Derfor regner han heller ikke med, at det bliver relevant med særlovgivninger i denne her stil igen i nogen nær fremtid .

»Det har undtagelsens karakter, når vi laver særlove på det her område,« siger han.

– Enhedslisten og De Radikale mener, at det er uholdbart med særlove, og at man i stedet bør ændre udlændingelovgivningen, fordi den er for stram og diskriminerer. Hvad siger du til det?

»Jeg mener på ingen måde, at den diskriminerer. Jeg synes til gengæld, at den afslører det lidt deprimerende, at asylsystemet i virkeligheden er brudt sammen,« siger han.

Han uddyber, at hvis vi havde et velfungerende asylsystem, ville det ikke være nødvendigt med særlove. Men fordi asylsystemet i dag bliver brugt af menneskesmuglere, og at mange af dem, der kommer og søger om asyl, ikke har et beskyttelsesbehov, så er det nødvendigt at lave en særlov, mener han.

»For at undgå, at ukrainerne skal slæbes igennem de her lange arbejdsgange, der er nødvendige for at afdække asylansøgere fra de lande, vi plejer at modtage fra.«

– Kan du forstå, hvis nogle mennesker, der er kommet til Danmark fra en krigszone, men ikke har fået en særlov, vil føle sig forskelsbehandlet?

»Nej. Det kan jeg egentlig ikke forstå. Vi har i årevis sagt, at vi mener, at flygtninge skal hjælpes i deres nærområder, og nu er vi så blevet et nærområde, og derfor er det vores ansvar at hjælpe de folk, der kommer hertil. «

– Hvad er regeringens definition på et nærområde?

»Heldigvis er der ikke krig i Europa ret ofte, men som tommelfingerregel vil jeg mene, at når det sker – og det sker forhåbentlig ikke igen – så er Europa vores nærområde.«

– I Menneskerettighederne og Flygtningekonventionen er de bærende principper, at man ikke må skelne mellem race, geografisk område, religiøs overbevisning m.v., når man skal yde beskyttelse til mennesker. Rykker en særlov som denne ved de principper?

»Nej. I runde tal har vi givet beskyttelse til 35.000 syrere i løbet af de seneste ti til 12 år, så vidt jeg husker. Det synes jeg meget fint illustrerer, at det ikke er sådan, at vi ikke yder beskyttelse til folk fra andre dele af verden. Man kan se, at mange af de flygtninge, der er kommet til Danmark, især siden 1980’erne, har fået beskyttelse, uanset hvor i verden de er kommet fra.«

Serie

Ny krig i Europa

Længe har man sagt, at Ruslands præsident Putin ikke har noget at vinde ved et gå i krig i Ukraine. Alligevel er krigen blevet en realitet. Ruslands invasion har en betydning, der ikke bare rækker ind i Ukraine, men også i NATO, EU og andre af russernes nabolande. Hvad gør Putin, Vesten og de tidligere sovjetrepublikker, Ukraine og Kina? I denne serie giver vi overblikket over den komplekse konflikt.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Særlove er ALTID en falliterklæring for den alminlige lov og kan i mange tilfælde stide mod BÅDE grundloven OG den europæiske menneskeretskonvektion hvilken gør dem ulovlige og dermed ugyldige.
Det ser jeg også gælde her. Sd har snart kun højretosser i ind- og udland til at få ros af.

Erik Karlsen, Hanne Utoft, Marianne Jespersen, Gitte Loeyche, Freddie Vindberg, Susanne Kaspersen, John Andersen, nanna Brendstrup, Bjørn Pedersen, Steen K Petersen, Tommy Clausen, erik pedersen, Henriette Bøhne, Eva Schwanenflügel og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Inger Pedersen

Selvfølgelig skal de generelle love være så ordentlige, at det ikke er nødvendigt at lave særlove, når Bestemmerne møder virkeligheden.

Med mindre det er ganske uforudsigelige naturkatastrofer, der rammer over night

Marianne Jespersen, Dorte Sørensen, Susanne Kaspersen, John Andersen, Elise Berg, nanna Brendstrup, Steen K Petersen, Tommy Clausen, Lise Lotte Rahbek, Steen Bahnsen, Franz Nitschke, Hans Larsen, Henriette Bøhne, Eva Schwanenflügel og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Nike Forsander Lorentsen

Så brokker man sig på venstrekanten nu når de flygtede er KVINDER og BARN fra Ukraine, for en gangs skyld er kvinder og barn prioriterede, så tak for en særlov.
Den gang fra 2014-15 var de flest unge mænd fra Mellem-Østen, kvinder og barn måtte blive hjemme. Det ku undertegnede se med egne øjne på Lesbos, de gummibåde som kom fra Tyrkiet var fyldt op af unge mænd og en og anden kvinde med barn.

Nels Friis Christensen, Ole Olesen og Jon W. anbefalede denne kommentar
John Andersen

Jeg græmmes når jeg ser den forskelsbehandling der er mellem flygtninge fra Ukraine og Afghanistan. Men det har måske noget med de danske værdier at gøre.

Hanne Utoft, Gitte Loeyche, Ruth Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

Så går der tid med det - særlove og ændringer af gadenavne, i Danmark. Og imens muntrer Putin sig i Ukraine.

Dorte Sørensen

Det er grotest - Smykkeloven skal ikke gælde for de ukrainske flygtninge, men skal fortsætte for andre.

Stoklund eller hvad socialdemokraternes udlændingeordfører hedder siger på P1, at det danske asylsystem er ødelagt af menneskesmuler og derfor skal der en særlov til her.

Mange ukrainer ønsker ikke at komme til Danmark, da de har hørt om vores "dejlige" forhold til og om flygtninge.
Hvad er Danmark dog blevet for et land?????????

Lillian Larsen, John Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Niels Erlinger

Hvis vi prøver på at sammenligne de flygtninge, som kom fra Syrien i 2015 og så dem som kommer fra Ukraine lige nu.

Så så vi, at de syriske flygtninge, som vandrede på de danske motorveje i 2015 hovedsagligt bestod af unge mænd, det som vi også kalder for våbenføre unge mænd. Kvinder og børn var hovedsagligt efterladt tilbage.

I Ukraine er der byttet lidt rundt på rollerne. Her er det kvinder og børn, som først bringes i sikkerhed uden for landets grænser. Og samtidig ser vi at de våbenføre unge mænd, som i forvejen befandt sig i udlandet, i stor stil vender tilbage for at tage kampen op.

Når de unge syriske mænd vælger, at hverken tiltage i, eller bekæmpe den borgerlige opstand, der fandt sted i landet, er der ikke længere nogen tilbage til at forandre landet. Eller med andre ord, her var der ingen vilje til at kæmpe for hjemlandet.

Og det er nok den forskel der er i indstillingen til at kæmpe for hjemlandet, som er med til udvirke en forskel i lovgivningen over for flygtninge her i landet. Det er, når de unge syriske mænd vælger at desertere fra kampen og stikker af, efterladende kvinder og børn, tilbage i farezonen, - ja, så aftvinger det ikke nogen form for respekt, men snarer foragt.

Omvendt er situationen i Ukraine. Her vender våbenføre unge mænd tilbage for at deltage i kampen for at ændre på vilkårene i landet. Her gør de en aktiv indsats for at forandre tingene, det er med til at aftvinge en respekt, som syrerne ikke er i stand til at opnå.

Groft sagt, kan man sige, at hvis syrerne havde haft den samme kampvilje, havde de ikke haft behov for at flygte ud af landet, kun præsident Assad ville have haft behov for asyl.

Peter Hansen, Bent Nørgaard og Ole Olesen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Nike Forsander Lorentsen 04. marts, 2022 - 09:38
Men hvorfor var det unge mænd , der flygtede. Var det ikke fordi de blev sendt i krig mod deres egne landsmænd og det ønskede de ikke.
Her bliver mænd i Ukraine for at kæmpe mod ruserne - det er en hel anden situation.

Steffen Gliese

Niels Erlinger, det er kun en øjensynlig forskel. De syriske mænd, der flygtede, svarede til de danskere, der i 1. verdenskrig blev tvunget til at kæmpe for Tyskland. Syrerne flygtede fra at blive tvunget til at kæmpe diktatorens kamp, de svarer til, at vi formodentlig også kommer til at modtage russiske desertører på lige fod med ukrainere, og ligesom vi modtog amerikanske desertører under Vietnamkrigen.

Lillian Larsen, Finn Jakobsen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar

@Niels Erlinger

Ku' du prøve at udvikle dine tankekatedraler til en konsistent flygtningepolitik? Skal ansøgninger om asyl afgøres af ansøgerens situation eller af din vurdering af deres motiver til at flygte?

Det kunne være "kønt" at alle indvandrere/flygtninge/emigranter ect. skulle få samme rettigheder som vi giver Ukrainere lige nu, så ville vesten blive overendt af de mennesker.
Et andet spørgsmål er, hvor skal de bo.
Skal de foran i boligkøen fordi de flygter fra en krig som har været under optrapning i årevis og almindelige danskere kan få lov til at bo på gaden i mens eller i en gammel utæt lejlighed, hvad er det der gør at de ikke kan leve i en "flygtninge lejr" indtil krigen forhåbentlig er overstået som alle andre "flygtninge".
Der er bolig mangel i byerne og det er ikke sikkert at Ukrainere er tilfreds med at bo på landet og er de ikke det, så skal politikerne nok finde boliger til dem i byerne.

De må arbejde med det samme de lander i landet og alle andre "flygtninge" må vente til de får opholdstilladelse.
De skal vel heller ikke betale skat af deres indkomst, når de nu er "flygtninge" fra en krig mod russerne, havde det været en krig mod muslimerne, så havde der ikke været nogen Kære Mor, så havde det heddet flygtninge lejr i lang tid..
Det er lidt som om at politikerne er ved at falde over hinanden for at komme med specielle regler for ukrainere.

Så HUSK det Kære østeuropæere, sørg for at få en krig mod russerne, så står landet/europa åben for jer :-)

Niels Erlinger

Vi har en konsistent flygtningelov.

Men de aktuelle begivenheder, har udløst en udbredt sympati i befolkningen og en politisk velvilje til at gøre nogle undtagelser.

Når vi ser at Ukraine aktivt bekæmper aggressoren, så er der større politisk velvilje, end der er, når man ser syrere stikke af, og forlade landet, og så overlade det til andre at foretage ændringer.

At der bliver taget bestik af situationen, og for at løse en pludseligt opstået situation, at der midlertidigt bliver lempet, betyder jo ikke at vi ikke har en konsistent flygtningelov.

At tage bestik af situationen og reagere i overensstemmelse med befolkningens ønsker, er at iagttage rettidig omhu.

Marianne Jespersen

Ja Niels Erlinger vi har en konsistent urimelig og umenneskelig flygtningelov. Og en endnu værre bureaukratisk fortolkning og praksis. Den er af en sådan karakter, at man vil lave en særlov for at undgå at skulle afvise flertallet af de flygtningene fra Ukraine fordi de næppe er personligt truede - og i øvrigt også undgå at byde dem årelange ophold i flygtningecentre.
Hr. forstokkelund- og døv ordfører for socialdemokraterne er som sædvanlig pinagtig hyklerisk.

Magnus Fischer, John Andersen og Finn Jakobsen anbefalede denne kommentar
Kim Morten Nissen

Gad vide, om dem fra Mellemøsten ville være bedre integreret.
Hvis de havde mødet samme åbenhed og støtte?

Gad vide om det "had" nogle af dem har, ville være ikke eksisterende, hvis de var blevet taget imod som ligeværdige mennesker, frem for en pest vi hellere sender hjem til død og ødelæggelse?

Btw. Mon de ukrainske flygtninge har nogle værdifulde smykker og penge med, som vi kan tage som betaling for den kost og logi de skal have?.....

Ib Christensen

Jeg har bemærket mig , hvor tavst der er blevet omkring ideerne om danske flygtninge lejere i udlandet.

Magen til hyklerisk folkefærd vi er blevet. Eller er det bare mig, i en alder af 52, der aldrig har fattet hvem mine landsmænd er?

Vi er blevet et land og folk hvor principper har mistet sin værdi!

Sidste krig vi deltog i skulle vi være glade for, at det gav dansk erhvervsliv en masse penge for genopbygningen. At krigen så byggede på en løgn og vi var med fra starten, skal vi helts ikke tænke på.

Kan vel få lov at trøste sig lidt med at depression er ved at være en folkesygdom her i landet. Kan tyde på lykkelig uvidenhed viger for viden og indsigt.

Men hvor længe skal det blive være, før det kan blive bedrer?

Hvad fanden kan vi brokke os over Putin i dag, når vi selv er med på, at starte krige på løgne!

Ib Christensen

P.S.
Jeg har faktisk bekendte i Ukraine. Og ønsker dem det bedste.
Men de er mennesker som alle andre, som jeg også ønsker alt det bedste.

Ib Christensen

@Niels Erlinger

"Og samtidig ser vi at de våbenføre unge mænd, som i forvejen befandt sig i udlandet, i stor stil vender tilbage for at tage kampen op."

Og du kan virkelig ikke se nogen tilfælde af hvor det samme har gjort sig gældendende, men hvor politikere så har hængt dine ædle motiver ud for terrorisme?

Jeg griner stadig af en dansk film, omhandlende danskere der sprængte jernbaner i luften, og angreb systemet, blev fremhævet som helte. I en tid hvor vi alle skulle belæres om hvad terrorisme er.

Skaf jer nogle principper. De er sunde.
Simple måde at tjekke principper på?

Gælder det her i enkelt tilfælde. Ja / Nej.
Gælder det her i alle tilfælde. Ja / Nej.
Får du under to ja, så er det ikke et sundt princip!

Lillian Larsen, John Andersen og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Finn Jakobsen

Ja, Ib Christensen, vi har ikke så meget at prale af - os danskere.
Selvfølgelig: år efter år blev vi 'kåret' som verdens lykkeligste land - selvfølgelig fordi vi var det land, hvor forbruget af lykkepiller var højest.
Vi, der ikke æder lykkepiller, kan så græmme os over regeringen og verdens uretfærdigheder.

Niels Erlinger

Og her gik jeg og troede, at man glædede sig over, at tingene blev lidt lettere for nogen.

Men nej, - sådan skulle det ikke gå.

Hvis ikke alle kan få, skal ingen ha.

@Niels Erlinger

"... hvis syrerne havde haft den samme kampvilje, havde de ikke haft behov for at flygte ud af landet"

Hvilke flygtninge kan man ikke sige det om? Du kunne jo gøre det helt selvopfyldende ved blot at sige "hvis alle flygtninge havde haft den samme kampvilje, havde vi ikke haft behov for en flygtningepolitik".

Ib Christensen

"Niels Erlinger

"Hvis ikke alle kan få, skal ingen ha."

Er det virkelig hvad du stiller med?
Kan du ikke tage barnet fra dens moder, så lad os hellere slå det ihjel, så det mister livet!
"Judgement of Solomon"

Lad mig høre hvem du mener, barnet er, hvem de to kvinder er, og hvem solomon er er i det her scenarie.

Jeg udelukker ikke, at vi kan være enige om en del punkter i tingene. Men fornemmer, at der en del vi ikke er.

Og du må gerne dele med os andre hvad, virkning de mange milliarder Hillary Clinton tidligere pralede med USA havde investereret i "demokratiet" i Ukraine er gået til.
Er blevet for gammel til at tro på skræddere, der siger de hælder vand på bålet, mens jeg kan se flammerne vokser.

Jeg tror Putins behov/ønske mest er adgang til verdenshave.
Så mit første spørgsmål er: Hvorfor mangler han det nok til at starte en krig? (og jeg tror på verden ikke er flad)

Niels Erlinger

Når man kommer her til landet fra udlandet, gælder der forskellige regler om ophold, arbejde og lignende, alt efter hvilket land man kommer fra.

Denne særlov giver ukrainere nogle ekstra rettigheder.

Nordiske indbyggere har nogle lignende rettigheder her i landet.

Men det er almindeligt, at vi har forskellige rettigheder ved indrejse her i landet, alt efter hvilket land man kommer fra.

Det burde ikke være noget, man bliver stødt på manchetterne over!!

Kim Folke Knudsen

@Flygtninge særlov

Jeg efterlyser følgende i lovgivningen.

Ophold til ukrainske borgere tildeles med det samme og varigheden er ubegrænset.

Ukrainske borgere skal med det samme kunne uddanne sig arbejde og på anden måde deltage i Velfærdsstatens liv.

Der er vel ingen som forestiller sig, at Ukraine efter forventet russisk besættelse bliver en nation, som det er sikkert at vende tilbage til om 3 år. En 3 års grænse for ophold er ren ønsketænkning. Vi står hvis vi er meget heldige overfor mindst 20 år med iskold krig med den store nabo på et niveau svarende til 1950´erne, da Josef Stalin regerede i Sovjetunionen.

Hvis vi er uheldige så er det os danskere der næste gang skal sætte os ind i tog og busser eller flygte til fods ud af landet, fordi Den Røde Hær er i anmarch. Så kan vi hjælpe hinanden Ukrainere og danskere med at slæbe vores håndbagage på flugt en gang til, fordi Den Røde Hær ikke stoppede ved NATOS og det frie Europas grænser.

Med mine egen forfædre: Det sidder i rygraden på os fra Tyskland. Hvor Den Røde Hær er i anmarch der er et dybt blodspor en lavine af ulykkelige skæbner som den brutale og altid hæmningsløst voldelige arme skubber foran sig ikke fordi soldaterne gør det på egen befaling men fordi det er en del af krigspsykopatien og galskaben der driver diktaturet hos den store nabo Rusland. Flygtningestrømmene er programmeret og bevidst tilrettelagt russisk militærstrategi, en del af stats terroren der skal gøre naboerne føjelige overfor det imperialistiske russiske projekt med at ville herske over andre nationer undertrykke andre nationer, undertrykke andre folkeslag.

Kun en tåbe frygter ikke den glubske russiske bjørn. Kun en tåbe frygter ikke Den Røde Hær

Se hvor denne arme som en destruktiv sværm af græshopper har hærget, ødelagt og brutaliseret livet i utallige nationer:

Ukraine Josef Stalins tvangskollektivisering og udsultning af det ukrainske folk i 1920´erne.
Finland 1939
Karpato Ukraine 1940
Polen 1939-1941
Estland Letland og Litauen 1941-1989
Ungarn 1944-1945
DDR 1953
Ungarn 1956
Tjekkoslovakiet 1968
Tjetjenien 1999
Georgien 2008
Krim og Donbas besættelsen 2014
Syrien 2015
Ukraine 2022

Jeg ser ingen tekst om russiske borgere, der flygter fra Rusland. Vi må forvente, at der dukker russere op ved Finlands, Norges og de baltiske landes grænser, samt Polen. Jeg ser gerne, at Hviderussere og russere: de omfattes af særlovens bestemmelser på samme vilkår som ukrainerne naturligvis med screening af deres baggrund da vi teknisk set nærmer os en krigstilstand med det krigsgale regime øst på i Rusland.

De russere der yder modstand er meget modige: heltemodige er de. Dem må vi ikke glemme at støtte og ære. De gør det med livet som indsats. Det mindste vi kan gøre for dem er at være det asyl, som de kan søge tryghed hos ligesom Jøderne i 1943 fandt et helle og et livgivende asyl i Sverige.

Tilsvarende husk de mange Hviderussere som blev mejet ned af Alexandr Lukasjenkos diktatur i Hviderusland. Nu er landet holdt i et jerngreb på linje med Adolf Hitlers jerngreb over Østrig i 1938-1945. Den hviderussiske befolkning tvinges til at se på, at de skal være øvelsesplads for det russiske overfald på Ukraine og øvelsesplads for det kernevåben ragnarok som den russiske diktator tilsyneladende går og overvejer om det kunne være en ærefuld udvej for hans egen syge skæbne ?.

Derfor hviderussiske borgere der møder op ved vores grænser til NATO landene vi åbner porten og byder Jer velkommen i friheden og demokratiets udsatte forgård.

Hviderussiske og Russiske flygtninge skal tildeles ubegrænset ophold i vores lande på samme vilkår som de ukrainske flygtninge.

Jeg har en rimelig stor forståelse for, at Regeringen og flertallet ikke kan begynde at åbne op for en total liberalisering af den stramme udlændingepolitik nu. Vi får mere end rigeligt at se til, når flygtningestrømmen fra Ukraine kan komme op på 5-6 mio. mennesker. Vi må som private borgere forberede os på at yde vores bidrag til at få denne strøm af ulykkelige skæbner hjulpet så meget vi magter.

Derfor følgende:

Russiske, Hviderussiske og Ukrainske Flygtninge I er hjertelig velkommen i Danmark og i Det endnu frie Europa.

Vores Regeringer og vi vælgere har svigtet jer ved at tro at vi kunne fodre det russiske uhyre af et diktatur med gaskontrakter og fede investeringer og så regne med at freden fra 1945-2022 ville fortsætte i uendelighed.

Det gjorde freden ikke. Nu står sandheden malet tydeligt foran os i Kiev og Kharkivs gader:

I dag Ukraine i morgen os, hvis ikke vi tager os alvorligt sammen.

VH
KFK

Nike Forsander Lorentsen

Dorte Sørensen
År 22 Marts kl. 08:57
De syriske mænd ku have blivit i en modstand mod Assad, men de stak af og levnede kvinder og barn i stedet for at få kvinder og børn i sikkerhed, ligesom de Ukrainske mænd.