Ukrainsk ambassadør er imponeret over Barbara Bertelsen

Hun er helt sikkert dygtig, arbejdsom og omhyggelig. Enhver chefs drøm om en medarbejder. Den slags mennesker der bliver hyldet som forbillede i det moderne liberalistiske samfund.

Arbejdsbegrebets etymologi: “Arbejde” brugtes altså oprindeligt om trællevirksomhed og har dermed også som betydningsindhold “møje”, “kval” eller “slid”. Denne negative betydning genfindes på de andre europæiske sprog.
Det moderne arbejdsbegreb: "Snarere har det fået nogle positive overtoner i forbindelse med den liberalistiske arbejdsideologi og den religiøst understøttede arbejdsetik." Kilde: https://michaelhusen.dk/arbejdet-som-institution/

I 1883 udkom Paul Lafarques bog: "The Right to be Lazy". Lafargue var en cuban-fransk revolutionær der var gift med Carl Marxs datter Laura. "It is sheer madness, according to Lafargue, that people are fighting for the "right" to an eight-hour working day. In other words, eight hours of servitude, exploitation and suffering, when it is leisure, joy and self-realisation that should be fought for - and as few hours of slavery as possible." Kilde: https://en.wikipedia.org/wiki/The_Right_To_Be_Lazy

Den protestantiske arbejdsmoral: "Den Protestantiske arbejdsmoral, den Calvinistiske arbejdsmoral[1] eller den Puritanske arbejdsmoral[a][2] er et begreb i teologi, sociologi, økonomi og historie, der understreger at hårdt arbejde, disciplin og sparsommelighed[3] er opstået som følge af, at en person abonnerer på de værdier, der tilhører den protestantiske tro, især calvinismen." Kilde: https://da.wikipedia.org/wiki/Protestantisk_arbejdsmoral

I Dostovjevskis roman "Spilleren" fra 1866 langes der et sted ud mod tyskerne som arbejdssomme og sparsommelige, set i modsætning til russere. (jeg kan ikke huske, hvordan det formuleres.

Når jeg tænker tilbage på mit arbejdsliv glæder jeg mig især over de perioder, hvor jeg ikke arbejdede fuld tid. En periode, hvor jeg arbejdede 30 timer om ugen og en anden periode, hvor jeg arbejdede 32 timer om ugen.

Men der er nogen mennesker der arbejder 60 timer om ugen og synes det er fedt.

Med venlig hilsen
Alan

@ Alan F

Tusind tak for din gennemgang af arbejdets historie.

Jeg kan supplere med dette essay af professor Hans-Jørgen Schanz, der i tilgift perspektiverer synet på 'arbejdet'.

Her et par uddrag:

"Arbejde og lykke tilhørte to forskellige planer. Som Aristoteles (384-322 f.v.t.) sagde:

»Et menneske, der lever af håndens arbejde eller som hyret arbejder, kan ikke praktisere et lykkeligt liv.«

Derimod blev åndsarbejde set som noget nærmest ophøjet og respektabelt, men det blev til gengæld aldrig omtalt som arbejde, endsige håndsarbejde.

Med kristendommens indflydelse på kulturen ændrede dette sig efterhånden. Og her fik denne skelnen, der jo egentlig er urgammel, sit eget udtryk, da distinktionen mellem åndens og håndens arbejde udtrykkeligt fremkom i middelalderen."

Og:

"En anden, der tænkte yderst originalt omkring arbejde, var den tysk-amerikanske filosof Hannah Arendt (1906-1975).
I sit hovedværk fra 1958, "The Human Condition", gjorde hun op med en meget lang filosofisk tradition vedrørende arbejdsbegrebet.

I bogen beskæftiger hun sig med de afgørende processer i menneskenes aktive liv. Og hun peger på, at der er tre forskellige grundlæggende procestyper:

 1. Arbejde
2. Fremstilling
3. Handling

Arbejde definerer hun som de processer, hvorved menneskene reproducerer livet og slægten.

Det er processer, der hele tiden skal gentages, og de efterlader ikke nogen selvstændig genstand efter udførelsen. Det drejer sig om yngelpleje og omsorg
 i videste forstand: rengøring, madlavning, opvask, vask osv.

En anden procestype er fremstilling. Her bygges en varig verden op omkring menneskene: huse, veje, kirker, hospitaler osv. Altså en tingsverden, der eksisterer, efter at fremstillingsprocessen er afsluttet, og som har lang varighed, som regel længere end et enkelt menneskeliv.

Det karakteriserer de to forskellige procestyper, at ved arbejdet er menneskene umiddelbart i verden, mens der med fremstillingsprocesserne opbygges en selvstændig verden, som tillader distanceret omgang med verden og dermed kultur.

Den tredje procestype kaldte hun handling. Herved forstod hun, at mennesker spontant går sammen
 og forsøger at sætte noget nyt og ikke rent nytteorienteret i verden. Men ikke enhver aktivitet, der ikke er arbejde eller fremstilling, er handling. For det meste af tiden er de menneskelige aktiviteter præget af rutine, og sådanne aktiviteter har ikke noget med handling at gøre.

Pointen i denne tredelte distinktion var til at føle på:

Dels angreb hun traditionen for ikke at skelne mellem arbejde og fremstilling, dels angreb hun den, endnu heftigere, for ikke at se den afgørende forskel på handling og de to andre procestyper. Handling var i princippet altid en intersubjektiv proces, altid noget der foregår mellem mennesker, hvorimod de to andre havde det til fælles, at de var subjekt-objektprocesser.

Altså processer, hvor menneskene behersker naturen. Og det kan de i princippet gøre alene.

Hun tilføjede som kronen på værket, at kun handling havde noget med frihed at gøre, det havde og har hverken arbejde eller fremstilling. Ja, at handle og at være fri var det samme.

Hendes tænkning gav således bolden op til flere nydannelser: dels en skelnen i det, vi normalt kalder arbejde, dels en understregning af, hvor fri menneskelig frihed kunne være, nemlig i handlingen og aldrig i 'arbejdet', hvad enten det havde form af arbejde eller fremstilling.

Hendes tænkning var både vendt mod socialister og liberalister. Ingen af disse ideologier rummede disse adskillelser."

https://videnskab.dk/kultur-samfund/1700-tallet-lagde-kimen-til-du-gar-p...