»Utroligt nedslående«: Uligheden i sundhed stiger og den mentale sundhed falder, viser ny rapport

Det er på mange måder et dystert billede af folkesundheden herhjemme, som den nye store rapport ’Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2021’ tegner.

Undersøgelsen, der er udført af Danske Regioner, Syddansk Universitet og Sundhedsstyrelsen og baseret på svar fra godt 180.000 borgere i Danmark, viser, at stadigt flere danskere mistrives psykisk, er stressede, overvægtige, sover dårligt og spiser usundt. Og så er uligheden i sundhed udtalt.

Anne-Marie Nybo Andersen, der er professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, finder især den markante sociale ulighed i sundhed »utroligt nedslående«.

Sundhedsprofilen 2021 viser eksempelvis, at dem, der har grundskolen som højeste uddannelse, oftere oplever stress og ensomhed, end dem med en lang videregående uddannelse. Ligesom de har flere risikofaktorer for at blive syge og dobbelt så ofte er ramt af langvarig sygdom.

»Den sociale ulighed i Danmark er rigtig stor. Mænd med lavt uddannelsesniveau dør i gennemsnit ti år tidligere end dem med en lang uddannelse. Ti år. Det er en ulighed, som er helt ubærlig,« siger Anne-Marie Nybo Andersen.

Skævheden slår også igennem i det selvvurderede helbred, viser den nye rapport fra Sundhedsstyrelsen. Hvor 88 procent af mænd og 85 procent af kvinder med videregående uddannelse selv mener, de har et fremragende, vældig godt eller godt helbred, er den tilsvarende andel henholdsvis 72 og 62 procent for mænd og kvinder, der kun har gennemført grundskolen.

Den voksende ulighed i sundhed i Danmark hænger ifølge Anne-Marie Nybo Andersen sammen med, at den sociale ulighed herhjemme også generelt er steget siden årtusindeskiftet, og endda hurtigere end i andre lande, vi normalt sammenligner os med.

»Sundhed er totaliteten af den menneskelige velfærd. Den grundlægges i barndommen og ungdommen. Dem, som vokser op med svære materielle vilkår, har større risiko for at ende i en lidt dårligere børnehave eller folkeskole, at spise mere usundt og så videre,« siger hun og fortsætter:

»Årsagerne til ulighed i sundhed er komplekse, der er utrolig mange bidragende faktorer. Men det er koblet til den generelle ulighed i vores samfund.«

Ikke coronas skyld

Sundhedsprofilen 2021 bekræfter også et trist billede, der allerede er beskrevet i mange varianter: Det psykiske helbred forværres, især for de unge kvinder. Her har kurven over dem, som er ramt af stress eller har et dårligt mentalt helbred været stejlt stigende de seneste ti år, og udviklingen fortsatte ind i 2021.

Knap 35 procent af kvinder i alderen 16 til 24 scorede i 2021 lavt på en mental helbredsskala, viser den nye undersøgelse. Godt 50 procent i samme aldersgruppe scorede højt på en stressskala.

I rapporten understreges det, at resultaterne skal ses i lyset af, at undersøgelsen blev foretaget under sidste års lange coronanedlukning, der gik ud over manges trivsel, ikke mindste de unges.

Men Anne-Marie Nybo Andersen tror ikke, at corona kan forklare de store psykiske udfordringer hos især den danske ungdom. Det er ikke bare problemer, der forsvinder med pandemiens ophør, mener hun.

»Udviklingen gik allerede den forkerte vej før corona. Jeg er rigtig bekymret for det her.« 

Der findes ikke nogen store studier, der med tung videnskabelig evidens kan give årsagen til, at stadigt flere unge mistrives, eller hvorfor kvinderne er hårdest ramt. Men den tiltagende individualisering i vores moderne hastighedssamfund får tit skylden. Den forklaring hælder Anne-Marie Nybo Andersen også til.

»Det er hårdt, når man er ung, hvis det bliver ens eget problem, at man ikke er en kæmpe succes. Det skaber et stort pres. Og så er der det konstante onlineliv oveni. Vi har endnu ikke lært at forstå konsekvenserne af det eller at håndtere det.«

Mindre alkohol og tobak

Mens antallet af svært overvægtige danskere ifølge Sundhedsprofilen 2021 er hastigt stigende, og 58 procent ikke lever op til Verdenssundhedsorganisationen WHO’s minimumsanbefaling for fysisk aktivitet – på mindst 150 minutter om ugen – er der dog også to områder, hvor det ser ud til at gå fremad for den fysiske sundhed herhjemme: rygning og alkohol.

Sundhedsstyrelsens nye rapport viser, at andelen af danskere, som drikker mere end ti genstande om ugen, er faldet fra knap 25 procent i 2010 til knap 16 procent i 2021. Faldet ses også blandt de unge, der ellers har europarekord i druk. Ligesom det gør sig gældende på tværs af uddannelsesniveau.

Der bliver også færre faste rygere. Andelen, som ryger dagligt, er faldet fra 21 til 14 procent fra 2010 til 2021. Udviklingen er også nedadgående blandt de unge i alderen 16 og 24 år.

Det er glædeligt for folkesundheden, mener Anne-Marie Nybo Andersen. For rygning og alkohol er både store dræbere, og så bidrager de til uligheden i sundhed. I Danmark er der hvert år 13.600 flere dødsfald blandt personer, der ryger eller tidligere har røget, end blandt personer, der aldrig har røget. Og beregninger viser, at rygning og alkohol tilsammen kan forklare 60-70 procent af den sociale ulighed i dødelighed herhjemme.

»Det er vigtigt at holde fast i, at nogle ting går fremad. Vi lever også længere, og overlevelsen for mange sygdomme er stigende. Det viser jo også, at det faktisk er muligt at vende udviklingen, når det handler om vores sundhed,« siger Anne-Marie Nybo Andersen.

Komplekst problem

Regeringen har bebudet, at fokus i den ventede psykiatriplan og sundhedsreform vil være at styrke den mentale sundhed og mindske uligheden i sundhed. Begge udspil har været forsinkede på grund af corona, men skulle angiveligt blive præsenteret i løbet af foråret.

Sundhedsprofilen 2021 bekræfter, at det er nogle tiltrængte områder at sætte ind over for. Men det er komplekst at gøre noget ved den sociale ulighed i sundhed, understreger Anne-Marie Nybo Andersen.

»Selvfølgelig er der ting, som kan ændres i sundhedsvæsenet. Det handler om, at alle patienter får de samme muligheder. Tolkeloven, som betyder, at alle, der har været her i tre år, selv skal betale for en tolk i sundhedsvæsenet, er imod alle faglige anbefalinger og med til at forværre folkesundheden. Sådan nogle ting kan man rykke ved,« siger hun.

»Men der er ingen lette løsninger.«

For hvis uligheden i sundhed skal mindskes, gælder det samme for den sociale ulighed, mener Anne-Marie Nybo Andersen. Derfor handler ulighed i sundhed ikke kun om sundhedspolitik, men også beskæftigelses-, social- og uddannelsespolitik.

»De største indsatser mod ulighed i sundhed bliver typisk først iværksat, når det er ved at være for sent. Hvis vi virkelig vil forebygge ulighed i sundhed, handler det om at sikre ordentlige daginstitutioner, folkeskoler og et stærkt socialt sikkerhedsnet.«