Baggrund
Læsetid: 2 min.

»Nu eller aldrig«: Her er otte konklusioner i FN’s nye klimarapport

Vi har tre år til at knække kurven – og syv andre opsigtsvækkende konklusioner i den nye rapport fra FN’s Klimapanel. Rapporten præsenteres mandag eftermiddag efter flere timers forsinkelse
En hvirvelvind under heden i Santa Barbara, Californien i 2019. Vi har tre år til at knække klimakurven, lyder det nu fra FN.

En hvirvelvind under heden i Santa Barbara, Californien i 2019. Vi har tre år til at knække klimakurven, lyder det nu fra FN.

David McNew/Reuters

Indland
5. april 2022

278 forskere fra 65 lande, fire års arbejde, 18.000 videnskabelige studier og 59.212 kommentarer fra regeringer og fagfolk.

Rapporterne fra FN’s Klimapanel, IPCC, hviler på et omfattende grundlag og betragtes af mange som et af de mest autoritative klimavidenskabelige værker. Efter nogle timers forsinkelse har forskerne mandag eftermiddag fremlagt tredje og sidste del af deres nye statusrapport over klimaforandringerne.

Denne gang er omdrejningspunktet den »massive omstilling«, der skal til for at afbøde klimakrisen og overholde målet om højst 1,5 graders opvarmning fra Parisaftalen. »Det er nu eller aldrig,« som Jim Skea, en af IPCC-formændene, udtaler: »Uden øjeblikkelige og dybe reduktioner på tværs af alle sektorer er det umuligt.«

En af klimpanelets konklusioner er med andre ord, at tiden er ved at løbe ud for Parisaftalen. Her er otte vigtige konklusioner fra klimapanelets nye rapport:

  • Senest om tre år – i 2025 – skal de globale udledninger toppe, hvis den globale temperaturstigning med nogenlunde sandsynlighed skal holdes under 1,5 grader. I 2030 skal udledningerne være reduceret med 43 procent. Samme år skal udslippet af metan mindskes med en tredjedel. 
  • De forventede CO2-udledninger fra den nuværende og den planlagte fossile infrastruktur gør det umuligt at overholde 1,5-gradersmålet. Der er brug for »en væsentlig reduktion i brugen af fossile brændstoffer«.
  • Mens de finansielle strømme til grønne investeringer ligger tre-seks gange under behovet, findes der tilstrækkeligt global kapital til at lukke hullet. Det kræver dog, at regeringerne sender nogle stærkere signaler.
  • Problemet er ifølge klimapanelet blandt andet, »at offentlige og private finansielle midler stadig i højere grad strømmer til fossile brændsler end til klimatilpasning og afbødning.«
  • Den teknologiske udvikling er lykkedes med at begrænse nogle af udledningerne. Dog langtfra tilstrækkeligt.
  • Prisen på solenergi er faldet med 85 procent, vindenergi med 55 procent og litiumbatterier med 85 procent i perioden fra 2010-2019. Det skyldes ifølge klimapanelet blandt andet offentlig forskning, investeringer i udvikling og subsidier.
  • Byer og andre urbane områder kan hjælpe med at reducere udledningerne. Lavere energiforbrug, elektrificering af transport og øget CO2-optag gennem flere naturområder er en af vejene til det.
  • Industrien står for en fjerdedel af de globale udledninger. At reducere udledningerne her vil kræve mere effektiv brug af materialer, mere genbrug og mindre spild.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

Hvordan...?

jens christian jacobsen

Lise Lotte Rahbek
Der er en liste til sidst i artiklen...

Michael Egelund

Det kommer aldrig til, at ske. Vi er simpelthen for dumme, for hjernevaskede, for hypnotiserede. Fuldstændig handlingslammet. Det hele går ad helvede til og om 20 år er alt ragnarok. Desværre. Vi har ødelagt alt for os selv. På 200 år er det lykkedes os at smadre alt. Stakkels alle vores børn som vokser op i alt det lort, alle vi voksne har lavet de sidste 50 år. Det er så deprimerende og trist. Vi må hellere snart holde en kæmpe fest og brænde det hele af bagefter, jo hurtigere jo bedre.

Søren Fosberg, Torben Arendal, Signe Hansen, Jørgen Tryggestad, Kim Paulsen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

J.C.J
Kun magten og kapitalen kan træffe den slags beslutninger og føre dem igennem. I fællesskab.
De har ikke gjort meget for de grønne forandringer de sidste 20 år.
Hvordan skal det så ske NU?

Arne Albatros Olsen, Carsten Munk og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Torben S Rose

Nu skal vi jo lige holde fokus på, hvad det er, der er på spil her. De artikler jeg indtil videre har set om denne nyudgivelse fra ipcc, har alle haft den sædvanlige snert af “vi går allesammen til grunde lige om lidt”-retorik, som desværre er blevet normen i dækningen af klimaområdet.
Det er ikke dommedag, der her tales om. Det drejer sig om hvor vidt vi, gennem vores reduktioner, når 1,5-grads målsætningen. Altså de mål for begrænsning af CO2, der helt fra begyndelsen var håbløst naive i en verden, der til stadighed har behov for energi.

At politikere i den vestlige verden ikke kan komme til for hinanden i deres bestræbelser på at love urealistiske begrænsninger, er den helt naturlige konsekvens af at lægge sig fladt ned for personer, der agiterer for, at vi skal gå i panik.

"Om 3år skal CO2 udslippet toppe"
Vores forbrug er kun steget og med 100.000 flere personer, så vil vores CO2 udslip vokse endnu mere og de 70% i 2030 totalt umulig at opnå.
Så er der f.eks Olieraffinaderier som står i brand, hvor mange måneder/år sætter det klimaet tilbage og de er ikke færdige endnu og kan endda udvikle sig.
Det virker ikke til at politikerne har et "vidunder" middel mod CO2 udslippene andet end møder med aftaler som de ikke kan overholde.
Og nu kommer verden til at mangle penge til klima tiltag og politikerne vil være mere sparsomme med nye tiltag.
Så det ser sort ud på flere kanter for menneskeheden, mens klimaet har travlt. med at komme af med os.

jens christian jacobsen

Lise Lotte
Jeg kæmper selv med troen på at det kan lade sig gøre. Af samme strukturelle grunde som dig. Men det er ikke konkrete tiltag der mangler.

Steffen Rahdoust Boeskov

"Senest om tre år – i 2025 – skal de globale udledninger toppe, hvis den globale temperaturstigning med nogenlunde sandsynlighed skal holdes under 1,5 grader."

Der er nok større chance for at Qatar vinder VM, end at det kommer til at ske.

Steen Ole Rasmussen

Man må begynde med sig selv for at kunne gøre en forskel med handling og vægt i stemmen.

Man hører hele tiden, at det er kapitalismen, mediernes og de andres skyld. Det er det også. Men det, som de mest højtråbende typer står for, er ikke konsekvent.

De fine fornemmelser og de mange undskyldninger for at deltage i destruktionen af klimaet er der hele vejen igennem. Bilen, den kan ikke undværes. Kødet, det spiser man også. Der skal varme i radiatoren, og hvis ikke alle har det hele, så er det social uretfærdighed. Alle skal have lov til at være med på første klasse. Ellers er det diskrimination.

Ingen begynder med sig selv, for på den baggrund at kunne udskamme den formastelige adfærd med vægt i stemmen.

Alle deltager i forbrydelsen, undskylder sin egen deltagelse med henvisning til, at alle andre er lige så skyldige.

Uden konsekvens på hjemmebanen, er der ikke grundlag for den nødvendige konflikt mellem dem, der vil og handler på problemet og alle de andre, som der ved grød ikke er plads til!

Begynd med jer selv. Skab en tilværelse, der er et konstruktivt alternativ. Så kan i gå i offensiven. https://www.google.com/search?q=fri+af+arbejdsmarkedet&sxsrf=APq-WBsapRx...

Kurt Wissendorf Møller

Homo Sapiens Sapiens er et optimistisk dyr, der har haft held med at udvikle sig til en dominerende kraft på planeten, og det i et sådant omfang, at vi nu er blevet en trussel ikke bare for alle andre eksistenser men osse for os selv.
Det er ikke det mindste nyt i at nogle arter i en periode har succes. Spørgsmålet nu er, om denne optimisme er en dumsmart tilgang til egen overlevelse, hvor vi kan beskrive situationen men ikke agere på vores viden.
‘Hesten og truget’ metaforen om viden kontra tvang dukker op, når vi skal tage vare på os selv. Kombineret med en selvhævdende trang til at vælge os selv først er i den sammenhæng helt ødelæggende.
1,5 gr målet har længe været helt urealistisk.
Hvis vi tager os sammen, kan vi håbe på, at de kommende generationer kan overleve under en 2,5 ˚C tilstand. Det kræver en mere realistisk tilgang til emnet hos den enkelte, og en evne til at udsætte egne behov.
1700-tallets revolutioner placerede den personlige frihed højest på skalaen over menneskerettighederne. Ved festlige lejligheder taler vi osse lidt om lighed og solidaritet, men i det store hele har frihedsbegrebet vundet førsterang.
Det nittende og tyvende århundredes kamp for demokrati har forstærket denne skævvridning. Kun krige har hidtil kunnet bryde dette mønster for en kort periode.

Arne Albatros Olsen

Man kan kun håbe på et par store vulkanudbrud, hvis askeskyer kan sænke temperaturen i et par år og give os lidt extra tid.

Jacob Nielsen

Vi bliver ca. en kvart million mennesker ekstra pr. dag her på jorden. Og der er intet CO2 quick fix på vej, og det kommer der (nok) heller ikke.

Derfor tror jeg ikke vi har en kinamands chance for at opretholde vores nuværende levestandard.

De fattige vil forståeligt nok have det samme som de rige har, og de rige vil ikke give noget fra sig uden kamp. Det betyder uundgåeligt kaos.

Vi kan ikke løse det her problem hvis vi bliver ved med at få så mange børn. Og jo længere vi er om at erkende det, som elefanten i rummet, jo værre vil vilkårene blive for os alle sammen.

Søren Fosberg

Ikke meget at hente i denne debat. Til det sidste, det med børnene, vil jeg sige at vi allerede har stoppet den demografiske vækst, bortset fra i Afrika, og der skal de nok stoppe også.

Men at vi har stoppet den demografiske vækst hjælper fedt så længe vores forbrug vokser eller rettere, vores forurening vokser. Og det gør den jo fordi markedsbetingelserne, de globale såvel som nationale, er indrettet så det kan betale sig at forurene og koster ikke at forurene. Mao det er altfor billigt, endda gratis at forurene naturgrundlaget. Og forurening er netop problemet.

Løsningen er en reform hvor forurening bliver beskattet. Det er kernen i Klimarådets anbefalinger her hos os, men også i EU og mange andre lande. Beskatning af forurening vil ramme de industrier hvis profit baseret sig på at forurene og ødelægge naturgrundlaget. Snøft. Dem vil politikerne da ikke genere. Alle er sådan set enige om at det er det rigtige - og eneste - virkemiddel men alle har travlt med at lade de andre komme først gennem døren. Resultatet er at ingen flytter sig.

Løsningen bliver nok at naturen selv klarer ærterne, biosfæren bryder sammen og vi vil opleve et økologisk kollaps fulgt af et økonomisk kollaps, samfundenes opløsning, kaos, lidelse og krig. Det kommer jeg nok ikke til at opleve, men mine børnebørn, måske mine børn.