Analyse
Læsetid: 6 min.

Barbara Bertelsen i Minkkommissionen: Statsministeriet kan ikke holde øje med alle andres arbejde

Fredag blev Statsministeriets departementschef genafhørt i Minkkommissionen. Hun lagde igen det fulde ansvar for sagen over på Miljø- og Fødevareministeriet og understregede, at Statsministeriet ikke kan gå rundt og holde øje med, om resten af regeringen overholder sin egen lovgivning
Under fredagens afhøring af Barbara Bertelsen var kommissionen blandt andet optaget af, hvorfor hun ikke tidligere blev bekendt med den manglende hjemmel til aflivning af alle mink.

Under fredagens afhøring af Barbara Bertelsen var kommissionen blandt andet optaget af, hvorfor hun ikke tidligere blev bekendt med den manglende hjemmel til aflivning af alle mink.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Indland
2. april 2022

På et tidspunkt fik departementschef i Statsministeriet Barbara Bertelsen nok af spørgsmål om, hvorfor hendes ministerium ikke sikrede sig, at der var hjemmel til at aflive alle mink. 

»Altså, skal vi så sidde og spørge alle ministerierne, om de har styr på deres egen lovgivning? Det kan vi simpelthen ikke. Og det, tror jeg, er en meget, meget vigtig pointe i denne her sag,« sagde hun. »Man må kunne gå ud fra, at dem, der kender området, siger til, hvis der er noget.«

Det argument kunne have stået stærkere, hvis ikke efterårets afhøringer havde budt på talrige eksempler på, hvordan Barbara Bertelsen netop selv har blandet sig i ressortministrenes arbejde. Det var dog ikke i udpræget grad i deres lovgivning – men ironien var stadig svær at komme uden om. 

Alligevel lykkedes Barbara Bertelsen igen med at få formuleret sit budskab klart: Det fulde ansvar lå hos Miljø- og Fødevareministeriet, og der er stort set ikke en finger at sætte på Statsministeriets håndtering. 

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Torben Nielsen

Hun er dygtig.

Hvis statsministeriet sidder med ved border er det deres ansvar. Altid.

Hvis statsministeren sidder med ved bordet er det statsministerens ansvar.

Hvis statsministeriets departementchef er med i en diskussion er det departementchefens ansvar.

Kirsten Dyhrberg Grønne, Poul Søren Kjærsgaard, hans-henrik elofsson, Eric Mård, BIRGIT ROSENGREEN, Finn Thøgersen, Peter Beck-Lauritzen og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

I Tibetkommissionens beretning lægges der op til, at man kan blive gjort ansvarlig på områder uden for ens eget ministerium.

Der er de sidste 10 - 15 år sket en stigende grad af koordinering og centralisering, på tværs af ministerierne, i forbindelse med væsentlige regeringsbeslutninger. Ikke mindst under Mette Frederiksen.

Man kan sige, at statsministerens og ministeriets styring på en række områder tager beslutningskompetence fra de enkelte ministerier over i statsministeriet, også selv om det typisk er i de enkelte ministerier, at fagekspertiserne befinder sig, også de juridiske.

Statsministeren og statsministeriet kan ikke beslutningsmæssigt, i en meget omfattende og indgribende sag, køre et ministerium ud på et sidespor (i mink - sagen fødevareministeriet) og så bag efter sige, at fagministeriet står med ansvaret for, at hjemmelspørgsmålet ikke forinden var blevet afklaret i forhold til det nye beslutningsforslag, der blev fremlagt på koordinationsudvalgsmødet d. 3. november.

At man i fødevareministeriet ikke på forhånd har afklaret, om der er hjemmel til aflivning af alle mink og derfor ikke kan give et klart svar i forhold til hjemmelspørgsmålet, tilsidesætter ikke kravet til statsministeren og hendes ministerium i forhold til at sikre sig, at der er hjemmel til den beslutning, der meldes ud, og som iværksættes på baggrund af den tidligere beslutning i koordinationsudvalget.

I det mindste burde statsministeriet og statsministeren have været bevidst om, at man i fødevareministeriet (og justitsministeriet, der havde overtaget koordineringen i den aktuelle sag) havde brug for et døgn eller to til at afklare hjemmelspørgsmålet (det var reelt den tid, det tog), inden statsministeren gik i medierne og meddelte, at alle mink skulle aflives.

Til sammenligning kan man forestille sig, at en væsentlig beslutning truffet af en afdelingschef i en større virksomhed bliver underkendt af direktøren. Efterfølgende viser direktørens nye beslutning sig at være helt forkert. Er det så afdelingschefen, der skal tage ansvaret for direktørens forkerte beslutning.

Kirsten Dyhrberg Grønne, Poul Søren Kjærsgaard, Bjarne Andersen, Steen K Petersen, Inger Pedersen, Hanne Utoft, Jane Jensen, Eric Mård og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

En kommentar til:

"Selv om hverken daværende fødevareminister Mogens Jensen eller sundhedsminister Magnus Heunicke har opfattet ordren således, læner Barbara Bertelsen sig op ad Nicolai Wammens opfattelse. Og adspurgt hvem der skulle følge op på den opgave, svarede hun: »Det er altid fagministeren.«

Inden for socialdemokratiet "rangerer" Nicolai Wammen højere end Magnus Heunicke og Mogens Jensen, men det giver ham ingen beføjelser i retning af at give "ordrer" til andre ministre inden for deres ressortområde".

På den ene side mener Barbara Bertelsen åbenbart, at en finansminister kan give ordrer til en sundhedsminister og en fødevareminister inden for deres respektive områder, men alligevel forventer hun samtidig, at det ikke får nogen indflydelse på, om de to andre ministre også alene er fuldt ansvarlige for alle beslutninger truffet i deres ministerier.

Hvis Nicolaj Wammen skal have beføjelser i forhold til, ikke kun hvad der sker i finansministeriet, men også i sundhedsministeriet og fødevareministeriet, hvorfor skal Nicolaj Wammen så ikke også kunne stilles til ansvar for, hvad der sker i de to ministerier?

Kirsten Dyhrberg Grønne, Bjarne Andersen, Steen K Petersen, Inger Pedersen, Hanne Utoft, Jane Jensen, Eric Mård og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Enhver jurist i en position som BBB må vide, at tiltaget var langt over hvad nogen lov inklusive Grundloven rummer af hjemmel

Regeringen og folketinget kan beordre syge og også raske dyr aflivet, med hjemmel i gældende lovgivning. Dette for at beskytte borgernes sundhed. Beordrer man raske dyr aflivet, udenfor en nødvendig sikkerhedszone, er det en helt anden sag. Her er betegnelsen ekspropriation og så forholder det sig på samme måde, som når man kræver minkfarme lukket og forbyder fremtidig produktion eller beordrer den stillet på pause. Her er ikke noget hensyn til folkesundheden eller andre nødvendige hensyn at tage, som kan opfylde kriteriet om, at indgrebet skal være i ”almenvellets” interesse. Dét er Grundlovens ufravigelige betingelse for gennemførelsen af så voldsomme indgreb i ejendomsretten.

Det er helt udenfor lovgivers rækkevidde at beordre sådanne indgreb i den private ejendomsret og på så mangelfuldt grundlag som anvendt her. Man har sat sig i en situation hvor man reelt eksproprierer uden at opfylde og heller ikke kan opfylde Grundlovens betingelser herfor. For, den uoverkommelige betingelse for lovlig ekspropriation er, at det er nødvendigt for at beskytte almenvellet og raske dyr er, trods alt, ingen trussel mod almenvellet.

Tingene gik for hurtigt og man tabte grebet om situationen. I stedet for at lægge kortene på bordet og indrømme at man havde fejlet, forsøger man i stedet at redde regeringens og specielt statsministeriets skind. Håber kommissionen gennemskuer de dårlige forklaringer.

Kirsten Dyhrberg Grønne, Jørgen Munksgaard, Hanne Utoft, Eric Mård, Arne Albatros Olsen, BIRGIT ROSENGREEN, Rolf Andersen, Mads Aagaard og Bjørn Høj Jakobsen anbefalede denne kommentar
Rikke Petersen

Jeg undrer mig over, at Minkkommissionen har fundet det nødvendigt, at indkalde de samme embedsmænd igen. Der er ikke kommet noget nyt ud af afhøringerne. Tilgengæld koster det samfundet kassen, at kommissionen fortsat er i arbejde.

Der må en rigsretssag til. Det er jo så moderne for at løse mindre problemer.

I min optik svarer minksagen i forhold til Støjbergs lovomgåelse til et væbnet røveri i forhold til at gå over for rødt lys.

VVS´eren har i hvert fald haft travlt derinde på Borgen, for der er sat mange håndvaske op til at vaske hænder i.

BB er da noget af det mest manipulerende der kan findes og hun vender og drejer enhver udtalelse og kommer med "udtalelser" om mange andre som så "frikender" hende.

Det er også underligt at politikerne ikke har mere styr på deres ting, selv en ekspert i kriminalsager ville give op med alle de forskellige udtalelser som alle går imod hinanden.
Hovedsagen er vel at MF er øverste chef og dermed den sidste ansvarlige for at nedlægge minkerhvervet på grund af en virus de ikke have fundet i 2 måneder.

Noget lugter fælt i denne sag.

Burde det ikke være "forbudt" at politikerne tager mobillen med ind i et forhandlingslokale og sidder og bruger tid på at besvare sms fra familie, venner, kærester ect. og pludselig ikke kan huske hvad mødet handlede om og hvad de lige slog ihjel eller hvilken branche de har udfaset på det møde.

Først skulle der ALDRIG MERE være minkavl i Danmark efter nedslagtningen og de får erstatning ud fra det, nu kan de godt få lov alligevel til at have mink.

Hvad ville forhindre enhver tidligere minkavler i at starte op igen med mink, erstatningen var jo for drabet af deres dyr, bygninger, tab ect., om 2-3 år har folk glemt det og de starter op igen med mink :-)

"Statsministeriet kan ikke holde øje med alle andres arbejde"

Og alligevel blander hun sig. Og da hun er øverste embedsmand påtager hun sig derved ansvaret.

Kirsten Dyhrberg Grønne, Poul Søren Kjærsgaard og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Genialt billede.

Alt hvad politikerne skriver og siger til hinanden på et møde skal nedfælles i et dokument og ikke over mobil/sms, hvor det åbenbart er svært at finde de sms frem igen.
Så ville vi have alle fakta/Data og denne sag ville hurtigt være klaret.

Sjovt nok vil politikerne have kontrol med alle i samfundet med overvågning/kontrol her, der og alle vegne, mens de selv kan "gemme" sig under en sms som ikke kan findes og en "mørklægningslov" hvor de også kan "gemme" sig.

"hvor det åbenbart er svært at finde de sms frem igen."

Det er nu ikke så svært. Udfordringen er at politikere og embedsmænd i stor stil bruder arkiv lovgivning. For øvrigt ligesom politiet.

Inger Pedersen

Rent logisk må det vist være en kende svært på den ene side at benytte sig af ordrer og hundetræningstermer som "læg jer ned og rul rundt" - og på den anden side at argumentere for, at man ikke har indflydelse på fagministerierne...

Kirsten Dyhrberg Grønne og Yvonne Mogensen anbefalede denne kommentar
Henning Kjær

Der er tilsyneladende nogle der tror at hvis vi havde adgang til alt skriftligt mteriale, at så blev en sag / et sagsforløb fuldt oplyst. Desværre nej, det meste kommunikation er mundtligt og kun dokumenteret i meget begrænset omfang. Sådan er livet og sådan har det altid været det.