Ekspert: Udvisningen af russiske diplomater handler mere om Ukraine end agenternes aktiviteter

Udvisningen af 15 russiske efterretningsfolk, der har arbejdet under diplomatisk dække på den russiske ambassade i København, er et markant skridt i relationen mellem Danmark og Rusland. Det mener Flemming Splidsboel, seniorforsker på Danmarks Institut for Internationale Studier:

»Umiddelbart virker det meget dramatisk og voldsomt. Det er et betydeligt skridt, og i forhold til den moderne praksis er det mange, der bliver udvist.«

Senest, Danmark udviste russiske diplomater, var i 2018 efter det russiske giftangreb på den tidligere dobbeltagent Sergej Skripal og hans datter i Storbritannien. Dengang udviste Danmark to russiske diplomater, og det var første gang siden starten af 1990’erne, at Danmark overhovedet har udvist diplomater.

Dermed er det blot anden gang på mere end 25 år, at Danmark udviser udenlandske diplomater, og det i et omfang, som sjældent er set.

Udvisningen blev annonceret tirsdag formiddag af udenrigsminister Jeppe Kofod (S) efter et møde i Udenrigspolitisk Nævn, hvor Jeppe Kofod havde orienteret Folketingets partier om sagen.

»Vi har konstateret, at de 15 udviste efterretningsofficerer har udført spionage på dansk grund,« sagde Kofod til pressen efter mødet.

Ifølge Jeppe Kofod skal udvisningen ses i lyset af, at det europæiske sikkerhedsbillede har ændret sig »dramatisk« de seneste uger.

»Med den her beslutning sender vi et tydeligt signal til Moskva om, at vi ikke vil acceptere, at russiske efterretningsofficerer udøver spionage på dansk grund. De udgør en risiko for vores nationale sikkerhed, som vi ikke kan sidde overhørig,« udtaler Jeppe Kofod i en pressemeddelelse.

Udenrigsministeriet oplyser samtidig, at Danmark ikke afbryder sine diplomatiske forbindelser til Rusland, da den russiske ambassadør og resten af ambassadens medarbejdere i København ikke er omfattet af udvisningen. I alt er der 51 akkrediterede russiske diplomater i København, fremgår det af Danmarks officielle diplomatliste.

Spionage har været kendt i længere tid

Da Politiets Efterretningstjeneste i januar 2022 offentliggjorde en rapport om spionagetruslen mod Danmark, understregede den, at Rusland har et antal efterretningsofficerer på den danske ambassade, der forsøger at hverve kilder og få adgang til klassificerede informationer.

Ifølge Flemming Splidsboel kan man godt antage, at det er nogle af de folk, PET dengang havde identificeret, der nu er udvist.

»Man har et rimelig godt indblik i, hvem det er, for der er jo ikke noget nyt i spionagen. Vi ved, der foregår spionage, men det er noget, vi accepterer i det daglige. Til gengæld må vi formode, at der bliver holdt øje med dem, og at vi er opmærksomme på de ting, de forsøger at gøre. Så på en måde er det en kamp mellem deres sikkerhedstjeneste og PET, hvor PET forsøger at blokere deres aktiviteter,« siger Flemming Splidsboel.

Han forklarer, at efterretningsagenter spionerer på forskellig vis. Det kan eksempelvis være ved at indhente værdifulde informationer gennem hvervning af personer i Danmark, eller de kan forsøge aktivt at påvirke beslutninger og holdninger. Men grundlæggende handler det om at skaffe efterretninger på dansk jord.

»Størstedelen af de folk, der er på den russiske ambassade, er efterretningsfolk, der udfører forskellige typer af spionageaktivtiteter i deres arbejde. Nogle formentlig på fuldtid og andre som en del af det, de ellers laver,« siger Flemming Splidsboel.

Nogle af agenterne er ifølge Flemming Splidsboel kommet ind i landet under dække af at være eksempelvis kultur- eller handelsattacheer. Men det har vi vidst i lang tid, mener han:

»Det her handler ikke om spionage, der er sket inden for de seneste to uger. Det er spionage, der er sket igennem længere tid, men hvor man har været opmærksom på, hvad de bedriver.«

Når de derfor bliver udvist nu, handler det altså ikke om, at de er begyndt at spionere meget mere inden for de seneste uger, mener Flemming Splidsboel. I stedet knytter det sig til Ruslands aktiviteter i Ukraine og måske mere specifikt til massakren i Kyiv-forstaden Butja.

»I forbindelse med den aktuelle sag har man besluttet at markere, at man nu ikke længere vil finde sig i den måde, Rusland agerer på. Det handler ikke om, hvordan de agerer i Danmark, men, formoder jeg, i Butja. Og det er derfor, at de nu bliver udvist,« vurderer Splidsboel.

Rusland vil gengælde handlingen

Danmark er ikke det eneste land, der i disse dage udviser russiske diplomater. Det sker ifølge Jeppe Kofod sammen med en række af »vores nærmeste allierede«, udtaler han i pressemeddelelsen.

Mandag udviste Tyskland 40 russiske diplomater, som udenrigsminister Annalena Baerbock begrundede med den russiske brutalitet i Ukraine samt diplomaternes formodede forbindelser til russiske efterretningstjenester.

Samtidig udviste Litauen mandag den russiske ambassadør med direkte henvisning til krigen i Ukraine og massedrabet på civile i Butja. Tirsdag formiddag fulgte Frankrig trop og udviste 35 diplomater.

Udenrigsminister Jeppe Kofod har ikke begrundet udvisningen af efterretningsagenterne i Danmark med de formodede krigsforbrydelser i Butja, men han brugte dog alligevel anledningen til at fordømme de voldsomme scener derfra.

»Det er endnu et eksempel på en brutalitet og en grusomhed – en krigsforbrydelse, som tilsyneladende er foregået i Butja. Når man ser billederne, kan man næppe være i tvivl om, at det er drab på civile,« sagde Jeppe Kofod tirsdag.

Ifølge Flemming Splidsboel er de diplomatiske forbindelser mellem Danmark og Rusland i forvejen kørt noget ned. Alligevel kan der være en risiko for, at vi kommer til at mangle nogle af de daglige forbindelser, der gør, at vi kan udveksle tanker og informationer.

Den russiske ambassade var tirsdag indkaldt til møde i Udenrigsministeriet, hvor den fik overbragt nyheden. Ambassaden afviser dog anklagerne om, at de udviste diplomater skulle tilhøre den russiske efterretningstjeneste, skriver den i en mail til DR, hvor den også forklarer, at der på mødet ikke blev præsenteret nogle beviser for forbindelserne.

Tirsdag citerede det statsejede russiske medie RIA desuden den russiske udenrigsminister for at have sagt, at Rusland ville gengælde den danske handling.

Og det kan man kun forstå på én måde, mener Flemming Splidsboel:

»Rusland vil jo markere det ved at udvise nogle af vores diplomater.«